Så kom Apple endelig med deres iPad, som vi er mange der har set frem til vil blive det nye helt store inden for ebogsverdenen. For at ingen kan beskylde mig for at være Apple-fanatiker vil jeg her opsummere alle den kritik, der er kommet umiddelbart efter lanceringen.

Nogle er kritikpunkter er ret alvorlige, andre er efter min mening bare sådan tabletplatformen er. Apples iPad er tydeligvis ikke alt for alle, men er designet til brug i hjemmet eller til collegestuderende, enten som ekstra køkken/stuecomputer eller som det eneste på kollegieværelset (med det tilhørende tastatur).

Jeg behandler potentialet ved maskinen som ebogsplatform i et separat indlæg. Her følger kritikken:

Gizmodo: 8 (+ 3) ting der stinker ved iPadden:

1. Rammen om skærmen er for bred – der er plads til tommelfingrene, men en bred sort ramme er fx. langtfra ideel til ebogslæsning.

2. Ingen multitasking – dvs. du kan tilsyneladende ikke tænde for internetradio i baggrunden og arbejde i Pages samtidig.

3. Ingen kamera(er) – hvorfor ikke det, det forekommer oplagt? [Toke: i det mindste har den mikrofon og understøtter VoIP-telefoni, så man kan ringe til og fra den]

4.. Touch keyboard – er besværligt og uergonomisk at bruge.

5. Ingen HDMI-udgang – du kan ikke tilslutte den til TV uden adaptere.

6. Navnet iPad – opskriften på dårlige vittigheder om den.

7. Ingen Flash – vink farvel til streamet video fra en masse websites.

8. Adaptere, adaptere, adaptere – maskinen er utroligt simpel, til gengæld kræver alt adapter, selv usb-tilslutning.

9. Ingen widescreen – skærmen er i 4:3, hvilket betyder at film til det store lærred fylder en smal bræmme i midten af ens iPad.

10. Den understøtter ikke T-mobile 3 g – og bruger mikro-simkort, som ingen andre benytter sig af. Det vil i praksis betyde at man ikke kan benytte andre end Apple som 3g-udbyder, i hvert fald ikke i Danmark.

11. Lukket App økosystem: du kan kun køre Apple-godkendte programmer på den.

Josh Catone, Mashable:

12. eInk er stadig overlegent til boglæsning – fungerer både indendørs og udendørs og står knivskarpt.

13. Når du har købt en Kindle har du gratis 3g-adgang til Amazons database. Med iPad skal du have et dataabonnement hver måned.

14. Bogudvalget – Amazon har med 400000 bøger online det største udvalg.

15. Batterilevetid – iPadden har 10 timer, hvilket er rigtig fint, men det blegner i sammenligning til Kindlen der har en uges levetid, selv med 3g tændt.

Samuel Axon, også fra Mashable:

16. Det er ikke den bedste måde at gå på nettet på – World wide web er skabt til tastatur og mus, så de fleste websites vil være svære at bruge på en iPad.

17. Det er et hidtil uset lukket system – Du kan fx ikke downloade en mp3 fra nettet og afspille den fra din iPad. Dårlig rollemodel for fremtiden!

18. Prisen: 499 for iPad vs. 260 for en Kindle. iPadden forsøger at være alt, men er ikke bedst som ebogslæser.

19. Hvis du allerede har en bærbar og en iPhone er den ikke pengene værd – den udfylder ikke mellemrummet mellem de to typer produkter, som Jobs hævder i sin præsentation af maskinen.

Og en til, også fra Mashable:

20. Den har ingen GPS-modtager – den understøtter kun, ligesom den oprindelige iPhone, kun “assisted GPS”, hvilket vil sige at 3g-versionen estimerer sin placering i forhold til mobilmasterne i området. Hvor jeg sidste boede, var der en fejlmargen på 4 km!!

Lige nu ser det ud som om markedet overstrømmes af nye ebogslæsere. I virkeligheden er det kun ganske få af dem der vil slå igennem.

Mens markedet måske overstrømmes internationalt af elektronik- og pc-firmaernes bud på hardware der kan bruges til at læse ebøger med, og medierne hyper det op til det helt store i 2010, så er det sikkert, at det kun er ganske få af ebogslæserne, den almindelige dansker nogensinde får at se.

For det første er de fleste af de modeller der blev fremvist på CES 2009-messen i Las Vegas ikke andet end koncepter, der skal anskueliggøre, hvad der kommer, eller kan komme. Den slags koncepter har vi set siden starten af 1980’erne, hvor Apple fx lancerede en demo af en “Knowledge Navigator”, der skulle revolutionere vores liv (se også videodemoen her).

Det forekommer heller ikke som om, producenterne har de store planer for at lancere deres enheder internationalt. De fleste bliver lanceret på lokale markeder, men ikke globalt. Man dypper så at sige fødderne i vandet ved at teste produkterne i begrænsede mængder på hjemmemarkederne. Amazon har været uhyre sløv med at lancere Kindlen internationalt, og vi har først lige (uden skummel parallelimport) fået adgang til den i Danmark. Det samme gælder for en række asiatiske ebogslæsere og dimser af forskellig art, der nok har fået en vis succes og opmærksomhed i pressen internationalt, men som endnu ikke ses på markedet i større udstrækning, enten fordi man ikke kan købe dem pga. geografiske restriktioner, eller fordi de simpelthen ikke markedsføres til forbrugerne i bred forstand. De forbliver dermed rene nørdeprodukter, ikke den bogrevolution, der er forventningen til ebogslæserne.

Endelig er de fleste af ebogslæserne ikke lanceret med en lettilgængelig og komplet platform for produktion, distribution og forbrug af ebøger. Tablet-formatet har således været muligt at levere i en del år efterhånden. Apples Newton MP 2100 fra 1995 var fx et godt bud på effektivt hardware i nogenlunde den rigtige størrelse og med alle de rigtige features, ligesom Microsoft har markedsført deres tablet-softwareplatform i årevis uden at det rigtig er blevet den store sællert, bortset fra nogle få nicher (som fx sundhedssektoren eller specielle ingeniøropgaveer). I 2009 ser vi således en række ebogslæsere lanceret, men uden en gennemtænkt distributionsplatform, uden et standardiseret universelt ebogsformat understøttet, og uden mulighed for at selv at lave ebøgerne til platformen på en let måde. Med til en komplet platform regner jeg, udover de åbenlyse hardware-egenskaber – letlæselig skærm, der ikke anstrenger øjnene, det rigtige format, osv. – også trådløs adgang til bøger overalt, når man får lyst til at læse en bog og et stort udvalg af bøger.

Når man således tager alle disse forbehold med i betragtning, er det kun Amazons Kindle, Sonys eReader, Apples mulige kommende tablet og Googles Android-platform der reelt er tilstede på markedet. Jeg har i tidligere blogindlæg redegjort for, hvorfor det netop er disse firmaer, der står stærkt, så det skal jeg ikke gentage. Her vil jeg blot slå fast, at de alle har, eller meget snart får, forudsætningerne for at kæmpe om en bid af et kommende lukrativt marked for ebøger. Udfaldet af denne kamp er svært at spå om, men det er tydeligt at evnen til at tækkes forlagene, såvel som forbrugerne i den rette balance vel at mærke, vil være afgørende.

Nooken har fået en del kritik, især for at være langsom. Opdateringer har løst nogle af disse begyndervanskeligheder, men generelt er indtrykket ikke superpositivt, selvom den ved lanceringen så ud til at være en radikal forbedring i fht. Kindlen.

Et eller andet sted er den ved eftertanke en lidt selvmodsigende dims. B&N forsøger med Nook at give brugeren det bedste fra LCD-teknologien kombineret med eInk. Dermed signalerer den paradoksalt, at ingen af disse to skærmteknologier er optimale i forhold til det der efterspørges, nemlig kombinationen af 1) lang batterilevetid, 2) knivskarpt og roligt billede der ikke anstrenger øjnene ved længere tids læsning og 3) evnen til at vise video og andre bevægelige interaktive elementer. Eventuelt også 4) touchbaseret interface, så man løsriver fysisk udformning fra interaktionen med software – hvilket har muliggjort den kreative opblomstring af applikationer i 100000’vis til iPhone-platformen.

Med bare en lille smule fremsynethed er det derfor let at indse, at Nooken på det teknologiske plan er et overgangsfænomen, ikke den endelige form, ebogslæseren vil få.

På et langt vigtigere plan, nemlig distribution af hardwaren og understøttelse af ebogssalg til den i mange lande, osv. så er Amaxon stadig King of the Hill. Nu kan man jo selv herhjemme købe sig en Kindle.

Dette er skrevet helt uden at have prøvet Nooken, og er udelukkende baseret på en analyse af, hvilke behov jeg tror designerne har forsøgt at dække ind under designfasen. Jeg tager derfor gerne forbehold for dette. Hvis nogen har en Nook, de gerne vil lade mig teste, må de sige til 🙂