Det handler om ytringsfriheden

I dag afgjorde fogedretten, at Forlaget Peoples Press har ret til at udgive bogen “Jæger – i kamp med eliten”, på trods af at den afslører såkaldte “statshemmeligheder”. Begrundelsen er, at den allerede er frit tilgængelig på nettet og Dagbladet Politiken.

Forlagsredaktør Jakob Kvist runder egentlig flot sagen af med at konstatere at sagens kerne er informations- og ytringsfriheden:

“Diskussionen om ophavsretten har fyldt alt for meget. Det vigtigste, der er på spil her, er ikke kroner og øre. Det handler om en menig soldats ret til at fortælle om det, han har oplevet. Og befolkningens ret til at læse om det«, siger Jakob Kvist.”

Hvad angår ophavsret, indgår Peoples Press og Politiken formodentlig et forlig der tilgodeser begge parter. Jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv, hvad det mon er værd, at Politiken tvang domstolen til at tillade trykningen i bogform hos Peoples Press. Vil det give en rabat for den åbenlyse krænkelse af ophavsretten?

Edit: I en opfølgning på Forlæggerforeningen og Forfatterforeningens opfølgning på ideen om at denne sags fokus burde være ophavsret og ikke ytringsfrihed, skriver Jakob Kvist i en kommentar i flg.Politiken 2.10.2009:

“I og med at Politiken hele tiden har signaleret, at der skulle betales for brugen, var det i bund og grund et spørgsmål om kroner og ører. Ophavsret handler i sin substans om betaling til rettighedshaver – hverken mere eller mindre. Når en aftale er indgået, og der ikke på nogen måde har været rejst en sag, er der ikke tale om en krænkelse, hvilket ordlyden i pressemeddelelsen også afspejler.”

Så kan vi vist sige at den del af sagen er lukket.

Hvad giver bøger og aviser værdi?

Det lader til at være konventionel visdom i mediebranchen, at man giver tingene værdi ved at låse dem inde. Man opererer med en forestilling om at hvis noget ikke koster noget, så har det ingen værdi for brugeren. Desværre virker økonomi på et helt basalt plan ikke på den måde. Det er lige omvendt.

Ting får nemlig værdi på grundlag af et simpelt forhold mellem udbud og efterspørgsel: hvis der er knaphed på en vare, stiger prisen, helt enkelt. Kunstigt skabt knaphed holder ikke i en tid, hvor det er muligt for almindelige mennesker at lave deres eget, gratis alternativ. Wikipedia er et godt eksempel på at et lukket leksikon på nettet som Encyklopedia Brittannica eller Den store danske ikke i længden var i stand til at konkurrere med det åbne og gratis alternativ.

Udsagn som

“kun aviser er økonomisk organiseret til at indsamle massive mængder information. Ingen andre er organiseret til den opgave” (kilde; Trine Nielsen, ComputerWorld)

passer derfor simpelthen ikke, hvilket enhver der læser blogs og benytter sig af RSS-feeds kan forvisse sig om. Der er simpelthen bare tale om at ‘indsamlingsprocessen’ har forandret sig: brugerne er ikke længere passive brugere; de både producerer og organiserer massive mængder information. Du kan ikke begynde at tage penge for noget, folk har været vant til var gratis. Derfor “piratkopierer” folk i stor stil: de opfatter det ikke som moralsk illegitimt at gøre det, de har været vant til siden de lærte at kopiere kassebånd i børnehaven. Det er kun få år siden det blev forbudt at kopiere cd’er lånt på biblioteket. Alligevel har onlinetjenesten iTunes stor succes: det har de fordi det alternativ der tilbydes på flere måder er lettere og bedre end det gratis tilbud – uden kopibeskyttelse, osv.

Omvendt er der meget der peger på at de virkeligt interessante historier som regel er skabt på basis af solidt journalistisk arbejde. Den type arbejde er der nemlig stadig knaphed på: tilrettelæggelse af indhold der er mere interessant end gennemsnittet, er aktuelt og tilrettet specifikke målgruppers specifikke behov.

Dette gælder ikke alene aviser, men også for traditionelle bogudgivelser. Det er ikke enhver der har tiden og evnerne til at skrive den store danske roman eller lærebogen i musik til folkeskolens ældste klasser. Det kræver stadig talentfulde forfattere, formidlere og mediekonsulenter, kort sagt alt det der har kendetegnet medie- og bogbranchen altid.

New York Times går mod strømmen

nytlogo379x64

I Danmark er det lykkedes de store aviser og andre rettighedshavere at begrænse adgangen til deres websites med en domstolskendelse der gør det ulovligt at “deeplinke“, dvs. at man på en blog som denne ikke må linke direkte til en artikel på berlingske.dk som handler om et relevant emne. Man må i princippet kun linke til tantens forside. I hvert fald ikke, hvis hensigten er en mere eller mindre kommerciel anvendelse. gå videre