New York Times går mod strømmen

nytlogo379x64

I Danmark er det lykkedes de store aviser og andre rettighedshavere at begrænse adgangen til deres websites med en domstolskendelse der gør det ulovligt at “deeplinke“, dvs. at man på en blog som denne ikke må linke direkte til en artikel på berlingske.dk som handler om et relevant emne. Man må i princippet kun linke til tantens forside. I hvert fald ikke, hvis hensigten er en mere eller mindre kommerciel anvendelse.På min arbejdsplads, Systimes interaktive websites ønsker vi heller ikke at man bruger vores materiale uden vores tilladelse. Men vi har trods alt sat en klar og tydelig lås på, der gerne skulle gøre det tydeligt, at man ikke må bruge indholdet uden vores tilladelse: hos os betaler man for indhold, enten ved at erhverve sig en  enøgle eller gennem sin skoles licens. På den måde er der klare linjer.

Forbudet mod “deep linking” strider omvendt på en meget basal måde mod Internettets grundlag, nemlig hyperlinket. Det er især paradoksalt, fordi enhver indholdsudbyder i virkeligheden er mest interesseret i at tiltrække brugere til sit website, og dermed i at andre linker til deres sider.

Heldigvis er der håb, for i USA er nogle aviser begyndt at eksperimentere med deres online-adgang. New York Times lancerer sig således ikke længere som en leverandør af indhold, men som en platform for nyheder. De har åbnet for adgang for programmører til deres avisdatabase (en såkaldt API), så enhver der kan kode kan lave et website eller et program som f.eks. kan hente avisens overskrifter eller artikeltitler ind i deres program.

Dermed peger de på et lovende aspekt ved fremtidens internetbaserede forlag: ikke som leverandør af indhold i et bestemt format (f.eks. bogen), men som en leverandør af en (teknisk og social) platform eller ‘mødested’, hvor læsere og forfattere kan mødes på mange forskellige måder. Brugere vil betale for levering af indholdet på den måde der passer dem. Forfattere vil benytte sig af forlagenes evne til at tilbyde dem målrettet adgang til læsere og for benyttelse af forfatterværktøjer der gør det let for dem at producere og markedsføre deres værker.

Den bedste af alle verdener?

Se original artikel:

http://www.nytimes.com/marketing/timesopen/

Skriv et svar