Forkert, Bjarke

Striden raser i disse dage – dele af bogbranchen, især boghandlerne, men også nogle af de mest pressede forlag , ønsker genindførelse af faste bogpriser i Danmark – i hvert fald i en indledende periode af bøgernes liv. Senest går Bjarke Larsen fra Bogmarkedet i klinch med Damian Argiumbaus glimrende perspektiv på debatten i Weekendavisen: det handler ikke om at forgylde forlagene og boghandlerne, men om at beskytte de virkeligt truede biblioteker. Men det synes Bjarke Larsen ikke er vigtigt, for den problematik undgår han at forholde sig til. Han er i stedet

“bekymret for den langsigtede konsekvens af frie og faldende priser og den stadig hårdere konkurrence fra Amazon, Apple og andre.”

Han nævner også, at

“Den eksplosive vækst i e-bøger vælter de hidtidige forretningsmodeller”.

Danske forlag og danske boghandlere skal derfor støttes økonomisk:

“Faste bogpriser i de første måneder af bogens levetid vil give både forlag og boghandlere mulighed for at tjene flere penge på bestsellerne og dermed få en sundere økonomi”,

som han skriver.

Men Hr. Larsen, er det virkelig det bedste argument for faste priser, at der skal tjenes flere penge på bestsellerne? Mig bekendt er der nemlig absolut ingen garanti for at det, der tjenes, går til at udgive smal og/eller dansksproget litteratur. Især ikke i krisetider, hvor man som kommercielt forlag naturligt er presset overfor ejerkredsen – særligt hvis man er et aktieselskab, der bør være tro mod sine aktionærer.

Burde det ikke netop være muligt for forlagene og boghandlerne at tjene flere penge direkte på den danske og smalle litteratur? Det er nemlig, for mig at se, det vi alle kan blive enige om, må være målet: at understøtte det danske sprogområdes levedygtighed gennem en fortsat udgivelse af god skøn- og faglitteratur. Og det er det, Arguimbau ønsker, når han skriver, at bibliotekerne bør forgyldes.

Og så vil jeg da gerne se de faktiske tal for, at forlagenes økonomi bløder. Lindhardt og Ringhof har ganske rigtigt mistet penge, men branchens indtægter er set over en årrække som helhed ganske pæne, primært trukket ned af diverse fejlslagne investeringer i tilstødende medieområder, og muligvis af generel finanskrise. Det bekymrer ærlig talt mig langt mere, at danske kommuner i stigende grad lukker lokalbiblioteker, afskaffer bogbusser og reducerer indkøbene af smal litteratur gennem etablering af mere centraliserede bogsamlinger i skolerne. Det betyder nemlig at det grundsalg, der kunne sikre de smalle titler før i tiden, ikke længere eksisterer.

Endelig er argumentet om, at de hidtidige forretningsmodeller væltes, ikke noget, man kan forvente synderlig opbakning til i den brede befolkning, eller endda hos politikerne. Som i forholdet til pladeselskaberne og filmselskabet tror jeg, at den almene forventning er, at brancherne tilpasser sig efter den virkelighed, der er, ikke at de fastholder en tidligere virkelighed gennem kunstig prispolitik.

Faste bogpriser: krumspring for at holde en branche i krise i live

Boghandlerne og forlagenes foreninger er for tiden ude at slå på trommer for, at de faste bogpriser skal gennemføres. Men gavner det? Jeg tror det ikke, som jeg argumenterer for i denne kommentar.

I Kristeligt dagblad i dag (25.1.2012) argumenterer Bogmarkedets redaktør og Boghandlerforeningen for at de faste bogpriser skal genindføres. Det skal ikke være permanent, men en ordning, der gælder de første måneder af en bogs levetid, ligesom supermarkederne skal have lov til at køre slagtilbud.

Boghandlerforeningens direktør savner således bevis for, at den frie konkurrence har påvirket mængden og kvaliteten af bøger. Det skal jeg ikke være den, der modsiger. Men på den anden side, så lader der til at være ført meget lidt bevis for nogen af påstandene.

For mig, der har startet et forlag i 2011, er de frie bogpriser sådan tingene nu en gang er. De er et vilkår. Bær over med mig, men jeg kan have svært ved at se logikken i påstandene. Helt principielt forekommer det mig mærkeligt, at nogen seriøst argumenterer for faste priser, som var der tale om Margarine-produkter i det gamle Sovjet.

Problemet med faste bogpriser er, at dette hjælper Bilka og kædeboghandlerne lige så vel, som det hjælper de små, uafhængige og spændende bogtempler, alle kan blive enige om, er et gode for samfundet. Og så begyndte boghandlernes krise (og bibliotekernes faldende udlånstal) mig bekendt et godt stykke tid før bogpriserne blev sat fri.

Hvis der skal føres bevis for, at de frie priser har gavnet konkurrencen, skal vi også have bevis for at flydende priser har skadet den. Det fører ingen vegne, fordi der ikke findes nogle uafhængige variable, vi kan isolere for at kunne konstatere en årsagssammenhæng.

Jeg forstår så udemærket, at boghandlerne er i defensiven, og jeg begræder da også, at en kultur, jeg selv har nydt godt af, måske snart ikke længere findes. Men var det så ikke bedre, at staten gav pengene direkte som støtte til at opretholde boghandlernes eksistens? Et provokerende spørgsmål, men det er vel det, der kernen, når man finder på krumspring som faste priser for at opretholde en branche i krise?

Kopisikring af Bøger i Danmark

Stort set alle andre end Amazon sælger, eller planlægger at sælge ebøger i ePub-formatet, der således ser ud til at blive den faktiske standard for ebøger. Det er en stor fordel for forlagene, der kun behøver at levere ét format til distributører og boghandlere.

Problemet er, at forlagene i stor udstrækning ikke vil sælge deres bøger uden kopisikring (DRM), hvilket desværre skaber problemer for læserne, fordi distributører og boghandlere anvender konkurrerende ebogsformater.

Internationale løsninger

  • Amazon bruger deres eget Mobipocket format, med deres egen kopisikring. Amazon har ingen danske bøger i deres boghandel, så verdens største boghandel er paradoksalt nok irrelevant i en dansk ebogsssammenhæng. Det er dog fortsat attraktivt at købe engelsksprogede bøger hos Amazon, som fx kan læses på en Kindle App på en iPad.
  • Amazons største internationale konkurrent, Barnes & Noble anvender ePub med deres egen DRM i deres eReader apps til Kindle og Android. Deres egen ebogslæser Nook understøtter ePub med Adobes DRM. Danske læsere kan dog slet ikke købe ebøger med danske kreditkort, så det kan vi også se helt bort fra i denne sammenhæng.
  • Googles kommende online boghandel, Google Editions benytter ePub, men læserne får kun adgang til købte bøger online, i en krypteret version. Forlagene har igen mulighed for at anvende Adobe DRM til at kopibeskytte adgangen, men det fremstår uklart, hvordan det vil virke. Løsningen kræver en webbrowser, hvilket udelukker de billigste ebogslæsere uden internetforbindelse.
  • Apple sælger ebøger i ePub-formatet med deres egen Fairplay DRM, men understøtter ikke Adobes DRM. Nogle danske forlag, som Libris vil formodentlig sælge ebøger gennem iBookstore. Andre forlag, som Gyldendal og Politiken har lanceret ordbøger og rejsebøger som iPad apps, men de anvender ikke ePub-standarden.

Hvad den internationale markedssituation angår, så er læserne altså relativt ilde stedt. Hvis man køber hos én boghandel, så er man generelt låst til dennes kopisikring og softwareløsning. Som iPad eller Android-ejer kan man selvfølgelig bare installere alle boghandlernes apps og så læse bøgerne købt i de forskellige boghandler, hvilket er fint nok, men ikke en optimal løsning for læseren. Hvilken app var det nu min bog lå i?

Den danske løsning: PubHub

Den danske distributionsløsning, som forlagene i år går ud og understøtter bredt, og som derfor formodentlig vil blive benyttet af de danske boghandlere, er Pubhub fra Publizon. Forlagene leverer bøgerne i ePub-format, og har valget mellem at levere med eller uden Adobes DRM. De fleste eInk-baserede ebogslæsere i dag understøtter ePub kopisikret med Adobe DRM. Det gælder fx CyBook, som Gyldendal sælger.

Umiddelbart forekommer Pubhub derfor som den bedst mulige løsning for alle parter, når vi aktuelt taler om det danske marked.

Der er dog to tilbageværende problemer: platformsafhængighed og online, øjeblikkelig adgang.

Platformsafhængighed

Når man køber en ebog med Adobes DRM, så er den kun mulig at læse og overføre til sin ebogslæser vha. programmet Adobe Digital Editions. Man kan også kun have bogen på 5 enheder, og man kan ikke dele bogen med andre. Man kan heller ikke læse filen på en iPad eller Kindle, hvis man skulle have lyst til det. Eller for den sags skyld, andre fremtidige tekniske platforme, der måtte komme. Bogen er simpelthen låst inde, så man må genanskaffe eller piratkopiere den, hvis man skifter (det samme gælder selvfølgelig også for bøger købt i iBookstore). Den oplagte løsning ville være at forlagene opgav at kopisikre deres bøger, men det forekommer som en utopisk mulighed, som indstillingen er lige nu. Man kan også håbe, at Adobe vil levere apps til iPad, Android og andre ebogslæser-platforme, som gør det muligt at læse bøgerne der. Med Apple og Adobes nuværende rivalisering, så fremkommer også det som en umulighed, i hvert fald på Apples platforme.

Online, øjeblikkelig adgang

Pubhubløsningen giver ikke, i dens nuværende inkarnation, mulighed for trådløs synkronisering og køb af ebøger fra den ebogslæser man benytter. Man skal købe ebogen, downloade den, hente den ind i Adobe Digital Editions, tilslutte ebogslæseren med kabel og synkronisere. Det at man kan sidde på terassen, i sengen eller i toget og hente en bog inden for 60 sekunder, betragter jeg som den væsentligste forudsætning for Kindlens store succes. Det er også grunden til, at de fleste eInk-baserede ebogslæsere efter min mening ikke vil forblive andet end nicheprodukter.

Den bedste løsning ville være, hvis Pubhub, som supplement til kopibeskyttet ePub, leverede en webbaseret løsning der svarer til den, Google har på vej med Google Editions. Den ville kunne leveres på alle platforme med en browser og være tilgængelig altid.

Links

Læs mere om de konkurrende platforme..

Pubhub

Derfor har Apple succes: 7 principper

Mike Cane opsummerer på glimrende vis de 7 grundprincipper der har ført til Apples enorme succes siden firmaet i 1998 lancerede den første iMac, og dermed opstod fra asken som et genfødt firma. Et firma der i de sidste tolv år har formået at tjene enorme summer, at være genstand for forsider i alverdens førende aviser og blade, samt at blive leverandør af hippe livsstilsprodukter, som konstant har været i mediernes søgelys: iPod, iPhone, Macbooks, og senest iPadden. Cane anvender en række eksempler fra Apples historie til at understrege dette, og jeg vil pege på, at ethvert firma vil have gavn af at følge disse principper.

I denne artikel vil jeg (med skyldig hensyntagen til Canes analyse) bruge iPhonen som eksempel på principperne. Endelig, ikke mindst, vil jeg bruge principperne til at reflektere over implikationerne for bøger og bogmarkedet.

  1. Vi kan tillade os at tage flere penge for vores ting, fordi de kan mere. iPhonen satte en tyk streg under det udsagn. Hvis tekniknørderne er uenige i det udsagn, så er resten af verden det ikke, for Apple har på intet tidspunkt haft problemer med at afsætte deres telefoner.
  2. Intet der allerede findes er godt nok – vi kan gøre det bedre. iPhonen repræsenterede en radikal gentænkning af, hvad en mobiltelefon er: ikke en telefon med avanceret software, men en avanceret minicomputer, hvor telefondelen var en app blandt andre.
  3. Simpelt = effektivt. iPhonens ene knap vs. Android-telefonernes 4-6 knapper demonstrerer, hvor enkelt det kan gøres.
  4. Vi skaber den fremtid, vi ønsker os. Uanset hvor mange Android, Windows Mobile, Blackberry og Symbian-telefoner der nu findes på markedet, og overgår iPhonen på tekniske specifikationer, så var de aldrig blevet en realitet, hvis ikke Apple havde satset på at lave iPhonen.
  5. Grib tilfældet, i stedet for at lade andre om det. Nokia og Sony sad solidt på telefonmarkedet, og byggede på forretningsmodeller der reelt fastholdt telefonen i ét bestemt paradigme. iPhonen var en genial videreførsel af den succes, opbygningen af et ‘økosystem’ omkring iTunes music store og iPodden havde vist sig at være. Den ekstra ingrediens var konstruktionen af en App store, som var ekstremt attraktiv for et utal af softwareudviklere og dermed åbnede en helt ny dimension for, hvad man kunne bruge sin telefon til.
  6. Hold k**t og levér varen. Tal om den bagefter, i stedet for at producere varm luft. Apple fortalte intet om iPhonen inden lanceringen. Den tog verden med storm, ligesom så mange andre af Apples produkter. Et bizart eksempel på det modsatte er Microsoft, der kort inden lanceringen af iPadden, åbenbarede deres kommende Courier. Det var et koncept for en genial ebogslæser eller tablet, som tilsyneladende ville være iPadden overlegen. Apple leverede iPadden og Microsoft måtte efterfølgende annoncere, at Courier aldrig blev til noget. Vaporware kaldes det.
  7. Hjælp folk med at skabe selv. iPhonen er først og fremmest en platform for forbrug, ikke et kreativt værktøj, som mange af Apples tidlige produkter. En væsentlig del af Apples tidlige succes lå i at firmaet med programmer som Hypercard, MacPaint, Word og Photoshop skabte et værktøj der ikke alen var til kontorbrug, men også lagde op til, at alle kunne være kreative med deres computer. iPhonen blev, i modsætning hertil, ikke leveret med nogle kreative programmer. Eller rettere, visionen for kreativitet lå i, hvilke apps, brugerne installerede og muligheden for deling på tværs af sociale netværk, mm. Det er først med lanceringen af iPadden, at Apple reelt leverer et mere kreativt redskab.

Man kan holde af Apples produkter eller ej og man kan være uenig i enkelthederne, lige som man kan pege på, at for hvert princip er der formodentlig et andet firma, der har gjort det bedre. Man kan også pege på, at Apple jo er et stort firma, som kan tillade sig ting, andre ikke kan. Der vil jeg minde om, at det først er i 2005 Apple for alvor blev så stort som det er i dag, og at firmaets iMac og iPod blev lanceret i en situation, hvor Apple reelt stod med det ene ben i graven, men alligevel tog chancer som ingen ‘eksperter’ troede på.

Jeg mener ikke, at man skal være Apple-fanboy for at acceptere denne analyses grundlæggende påstand: enhver virksomhed der følger disse 7 principper vil være ekstremt velpolstret til at modstå modgang og få langsigtet succes. Det gælder også biblioteker, forlag, forfattere, boghandlere og andre involveret i bogens verden.

I del to af denne artikel “7 principper for langsigtet succes i bogbranchen” argumenterer jeg for disse princippers gyldighed for bogbranchen.

Coming soon 🙂