Ebøger giver ikke lavere fortjeneste

I sidste indlæg behandlede jeg spørgsmålet, om hvorfor bestsellertankegangen er problematisk for bogbranchen i en kommentar til diagnosen på, hvorfor bogbranchen i de senere år er gået så meget tilbage.
Den første påstand, som jeg behandlede i sidste indlæg, var, at færre bestsellere gav mindre omsætning.

Den anden påstand var at ny teknologi er med til at sænke omsætningen for forlagene. Den tredje påstand gik på, at hele branchen lider af strukturelle problemer, eller med andre ord, at evnen til at tjene penge er fraværende.

Disse to påstande vil jeg derfor diskutere her.

Ny teknologi og den lavere omsætning

Ja, den teknologiske udvikling skaber ganske vist problemer for forlagene. Udenlandske netboghandlere, især kæmpen Amazon, trækker en stor del af salget ud af det danske marked. Det skaber svære forhold for boghandlerne herhjemme, og gør det lidt sværere at sælge de dansksprogede bøger. Ebøgerne er også en stor investering for forlagene som det er lige nu, fordi det både er ekstraudgifter at producere til flere formater, og fordi det kræver mere end blot indførelse af nye teknologier, men også større organisationsforandringer.

Men fører ebøgerne reelt til faldende indtægter?

Det er muligt, at investeringerne i Danmark indtil videre fører til øgede omkostninger, men tallene i USA, hvor ebogsmarkedet er meget større, tyder faktisk på det modsatte: ebøgerne er mere profitable end de trykte bøger.

Hvorfor er ebøger mere profitable?

Ebøgerne er primært billigere af to grunde: fordi digital distribution er billigere, og fordi bøger ikke bliver returneret til forlagene fra boghandlerne, hvis de ikke sælger. Udgifterne til returnering og makulering af bøger hvert år er himmelråbende! For mit eget vedkommende, så er en af de erfaringer, jeg har gjort mig, at besværet med at håndtere og så sat fysiske bøger til salg, håndtering af rabatter, returordninger, udsendelse af anmeldereksemplarer, osv. langt, langt overstiger besværet ved ebøger. Forskellen er så stor, at fx. de 30% Apple kræver for at formidle salget og læsningen af en bog forekommer som en håndsrækning fra himmelen.

Derfor tyder meget på, at nok falder omsætningen, men at den samlede fortjeneste, i hvert fald potentielt, godt samtidig kan stige.

Når man dertil lægger, at produktionen af en fysisk bog kræver usikre forhåndsinvesteringer i større oplag, for at give økonomisk mening, så undrer det mig på ingen måde, at ebøger er mere profitable. Det aktuelle problem lige nu i Danmark er selvfølgelig, at salget stadigvæk er så diminutivt, sammenlignet med det samlede ebogsmarked, samtidig med at det danske marked endnu ikke for alvor er forrykket af den digitale udvikling.

Der er en strukturel forandring i gang, men er det et problem?

Jeg skal være den første til at medgive, at en historisk faldende omsætning er træls, især når det falder sammen med den periode, man selv har startet et nyt forlag. Et fald på 9% på et år er bestemt noget man kan mærke på bundlinjen, når man samtidig skal lægge om og nyudvikle digitale ydelser, samtidig med at man gerne vil beholde den eksisterende omsætning – vi må jo erkende, at der går nogle år før papiret forsvinder.

De store forlag får det således svært, fordi de skal vende en større skude i tilpasningen til digitalisering. Det giver plads til en række mindre iværksætter-virksomheder, der leverer ydelser til det nye digitale marked, og det giver plads til mindre forlag og forlagslignende virksomheder, som lettere kan omstille deres produktionsapparater til digitalt, eller måske slet ikke har en eksisterende omsætning på trykte bøger, de skal beskytte.

Evnen til at tjene penge hviler således på en evne til at omstille sig til et foranderligt marked af digitale ydelser. Jeg ser dog ingen grund til at et større forlag ikke skulle kunne gøre det, men det ville kræve en større omlægning at omstille sig til at fungere helt anderledes innovativt, end man gør i dag. Og store forlag har, i modsætning til de små spillere, større mulighed for at investere i nye teknologier, og placere dem i selvkørende små enheder, der leverer varen uafhængigt af moderfirmaet.


PS: En konsekvens af forandringerne, jeg her har beskrevet, vil helt sikkert også føre til at der bliver færre traditionelle boghandlere, der kan leve af kun at sælge trykte bøger. Det er en separat problemstilling, jeg har skrevet om flere gange.

Fire and forget: forfattere

I militær terminologi er “Fire and forget” et våben som, når man først har trykket på udløseren, selv finder frem til sit mål. Soldaten kan derfor fortsætte sine øvrige gøremål uden at holde øje med våbnet mens det fortsætter mod sit mål. Missiler, torpedoer er fire and forget-våben, beregnet til glemslen. Læs med, når jeg causerer over, hvorfor jeg mener at denne analogi er god at overføre på dagens forlagsbranche..

Eller rettere, hvorfor analogien ikke kan bruges. Jeg vil nemlig gerne have lov – bær over med mig en stund –  til at strække “fire and forget”-analogien til forfatterstanden og den måde, den tænker om sine produkter på.

“Gammeldags” forfattere er nemlig fire and forget-forfattere, fordi de ikke tænker over hvad der sker med deres bøger, når først de har indleveret manuskriptet. De har levet i en tid hvor det indsendte manuskript blev efterredigeret, layoutet, trykt, distribueret og markedsført for dem, uden forfatterens mellemkomst. Højst skulle de deltage på en bogmesse eller give et interview ved lanceringen af bogen.  Gammeldags forfattere lever i glemslens tidsalder. De er opdraget til ikke at være engagerede i, hvad vi som forlag gør ved deres udgivelser, sålænge vi udbetaler dem deres honorar. Sådan lidt polemisk sagt.

Sådan udgiver man ikke bøger længere, i hvert fald ikke på min arbejdsplads.

Moderne forfattere

For det første udgiver forfattere ikke længere kun bøger, men også e-bøger, websites og og i fremtiden sikkert flere andre medier [fx iPhone apps, iBøger, red 20. okt. 2010]. For det andet er forfatteren langt mere involveret i hele processen – forfattere er i princippet ansvarlige for korrektur, opsætning, redaktion, og mange andre ting. Deres redaktører er ikke længere redaktører men konsulenter eller projektledere der vejleder og bistår dem i processen. Men allervigtigst, så har forfattere et medansvar for at kommunikere om deres udgivelser, både mens de producerer dem, og lang tid efter at de er lanceret. Det gør sig i sær gældende for websites og andre interaktive produkter, som i princippet ikke er afsluttede på noget bestemt tidspunkt – de kan højest være version 1-produkter. Men derefter kommer alle opdateringerne jo.

Fire-and-remember

Derfor skal vi i stigende grad opdrage vores forfattere til at være ‘fire-and-remember’-producenter, så de kan træde ud fra glemslen og ind i den stadige opmærksomheds tidsalder. De skal blogge, de skal facebooke, twitte, e-maile, eller hvad der nu passer ind til det projekt, de er i gang med.

Forlagets rolle bliver så måske at være hukommelseshjælpere – vi skal gøre det let for forfatterne at huske at huske , og gøre det let for dem at kommunikere ad de mange kanaler og medier, eller i det mindste give dem valget. Vi skal stille de nye teknologier til rådighed som er nødvendige, og opdrage dem til at bruge dem.

Her er for eksempel en usb “Memory bomb”  🙂

Spøg til side – Hvad siger du?