Apples iPad som studieredskab

Den gang Apples første iPad (2010) kom frem, skrev jeg et indlæg, hvor jeg oplistede 20 problemer med iPadden. Mange af mine kritikpunkter kan i dag forekomme noget bedagede, ikke mindst fordi denne særlige tablet viste sig at få en enorm succes, og i den mellemliggende periode stort set har udkonkurreret alt andet end de billigste noname-tablets. I mellemtiden er Chromebooks og Microsoft Surface kommet til som vægtige konkurrenter.

Jeg kunne i de første mange år på ingen måde anbefale iPads som erstatning for pc’en, hverken i klasseværelset eller i auditoriet. Der var store problemer med multitasking, dårlige skærme, manglende programmer, osv. Læs med, når jeg her argumenterer for, hvorfor jeg er godt på vej til at skifte mening: iPads er både gode at læse og skrive på, og derfor i stigende grad egnede som skole- og studieredskaber.

Gode grunde til at bruge iPad i dag

I dag er meget forbedret:

  • Der findes der relativt gode tastaturer, man kan skrive på, og skærmens softwaretastaturer er væsentligt bedre at skrive på – ligesom man kan installere en masse forskellige tastaturer, udføre automatisk teksterstatning og meget mere. Det er mao. blevet lettere at skrive på en iPad.
  • Apple’s Pencil og andre digitale penne, fx fra Logitech, kombineret med mere sensitive skærme, gør det desuden let at tegne og skrive håndskrift på skærmene, programmer som Evernote, OneNote og andre kan lave tekstgenkendelse.
  • iPad-skærmene er i dag alle højopløselige Retina-skærme og funktionen Night Shift skruer ned for det blå lys, så man ikke får ondt i øjnene af at læse på dem og kan sove om aftenen. Skærmenes farvegengivelse konkurrerer med eller overgår trykte magasiner i farvegenkendelse.
  • Siden iOS11 har man kunnet multitaske, med flere programmer vist samtidig og drag and drop, og meget andet, således at man reelt kan lave studiearbejde, i form at notetagning, overstregninger, klippeklistring af tekst, mm. på skærmen.
  • Handoff, iCloud sync og andre 3. parts-synkroniserings-tjenester gør det let at kombinere iPad, iPhone og almindelig Mac, så man sømløst kan skifte mellem arbejde på dem. Jeg kan fx sidde og arbejde i en Keynote-præsentation på min Mac, tage et billede på min iPhone og hente det direkte ind i Keynote. Jeg kan kopiere et stykke tekst på iPhone og sætte det ind i Word på Mac.
  • I stigende grad er de mange programmer på App Store en af de helt store styrker ved platformen. Programmerne bliver mere og mere avancerede, efterhånden som tiden går. Og der er bare vildt mange programmer, senest er Adobe Photoshop på vej i fuld version.

Jeg vil derfor ikke tøve med at fremhæve Apples iPad som et efterhånden meget kapabelt studieredskab. Alt er dog ikke lyserødt.

Mangler

Nogle af de ting, iPad-ejere stadig lider under er:

  • Adaptere, adaptere, adaptere – maskinen er utroligt simpel, til gengæld kræver alt adapter for at kunne tilsluttes til iPadden. Omvendt, så kører rigtig meget trådløst.
  • Det lukkede Apple-økosystem: du kan kun køre Apple-godkendte programmer på den. Det har dog vist sig at have den fordel, at man med stor sikkerhed ikke får virus eller andet skidt på sin iPad.
  • Batterilevetid – iPadden kører ca. 10 timer før den dør, afhængig af model, hvilket er rigtig fint, men det blegner stadig i sammenligning med Kindlen der har en uges levetid.

Jeg vil sige, at de her ting er noget, man vænner sig til. Er de fleste ikke godt tilfredse med at hente ting i App storen og vænnet til konstant at lade alt andet elektronisk udstyr i mellemtiden? Og hvad angår adaptere, så er det trods alt sjældent man har brug for dem i hverdagen – selvom det selvfølgelig er træls, hvis man står til en fremlæggelse i et auditorium og ens adapter ikke virker.

Endelig fremstår hele min oprindelige øvelse, hvor jeg sammenlignede iPadden med ebogslæsere som totalt bedaget – Den gang sammenlignede jeg med eInk-ebogslæsere, særligt Kindlen, i dag forekommer sådan en sammenligning urimelig, fordi der næsten ikke sælges nogle eink-ebogslæsere af betydning.

Farvel til computeren?

Nuvel, siden jeg er så positiv, vil jeg så anbefale, at man køber iPads til alle skoler eller at man smider sin computer ud? Nej! Eller, måske..

Sagen er, at intet tyder på, at man, alene gennem anskaffelse af ny teknologi, kan gøre noget positivt ved undervisningen i skolen. Tværtimod kan man ødelægge meget af det gode, der kendetegner det gode skole-rum, hvad angår koncentration, fælles indlæring, social kontakt, mm. Der findes med andre ord ikke noget “teknologi-fiks”, der løser skolens udfordringer. Man skal i hvert fald begynde omvendt med at se på, hvad problemerne og styrkerne ved den måde, det pædagogiske rum kører på, før man stiller spørgsmålet, hvilken teknologi der kan løse dem. Det har jeg tidligere forsøgt at give nogle tips til (10 spørgsmål til læreren der vil bruge iPads i undervisningen). Desværre er det tilsyneladende ikke det, der har karakteriseret den massive udrulning af iPads i danske skoler.

Når det er sagt, så kan iPads mange smarte ting – og på mange måder kan de ses som betydeligt bedre investeringer end de dyre Smartboards, som også har fyldt danske skolelokaler op. iPads har nemlig den fordel,  at de er en teknologi, som børnene kender hjemme fra, enten fra familiens iPads eller fra deres øvrige smartphones – i hvert fald i et land som Danmark, hvor langt langt de fleste hjem, uanset social status, har dem. Det vil sige, at man, i modsætning til alle mulige andre “smarte”, men for eleverne ukendte teknologier, må formode en høj fortrolighed med dimsen.

Hvad angår studerende på universitetsniveau, så er vi faktisk der, hvor mange studerende rent faktisk vil kunne studere udelukkende med en iPad som redskab, kombineret med et godt tastatur, evt. en digital pen. Jeg er ikke selv klar til at sige farvel, fordi jeg alligevel godt kan lide den større skærm, muligheden for at “rode” med indstillingerne og specialtilpasse alting, men for mange vil disse ting være irrelevante. Men jeg er jo også gammel 🙂

Toke Riis Ebbesen | Digital udvikling

Det er ret let at tage notat i en PDF på en iPad.

Lidt om at læse og skrive på iPad

Et niveau dybere er spørgsmålet, om vi ikke gør kognitiv skade på os selv ved at bruge de her skærme over alt. Min holdning, baseret på læsning af faglitteraturen om emnet, er nej – skærme er fine at læse og skrive på. Forskningen er bestemt ikke færdig med at studere dette emne (hvordan kan den være det efter 8 år?), men alligevel kan vi sige nogle få ting om det. For det første, peger meget på, at vi husker tingene bedre, når vi læser ting i trykte bøger, frem for i ebogsformat på en skærm. Men meget tyder på, at disse resultater primært stammer fra at man har lavet forsøg med studerende på enten PC-skærme eller Kindler, eller at den digitale læsning er foretaget på meget forenklede læseprogrammer, som naturligt nok gør det svært at læse på dem, i sammenligning med papiret. Som et studie af læsning fra 2016 konkluderer, “is not the materiality of the presentation medium that influences reading outcomes, rather it is the extent to which the text presentation facilitates, or impedes, the reader’s ability to construct a cognitive map that influences the reading process” (Hou, Rashid & Lee, 2017).

Med andre ord, det er ikke egenskaber ved det digitale medie, eller skærmens hardware, der er afgørende for læsning. iPads kan med andre ord være gode at læse på, hvis interfacet i det program, man læser teksten er godt nok til at danne overblik over, hvor man er i teksten. Og der er vi bare så tidligt i udviklingen af de her digitale dimser i vores liv – iPadden har faktisk kun eksisteret i 8 år!  – at softwaren overordnet set ikke har været god nok til det, den hævdede. Men det er på vej i den rigtige retning – programmer som LiquidText viser allerede vejen. Andre, mere syrede fremtidsorienterede eksperimenter med AR og 3d-læse-programmer er også på vej, for eksempel så jeg en præsentation af et større internationalt forlags eksperimenter med læsning i 3 dimensioner på en konference fornyligt.

Dertil kommer, at noget nyere forskning peger på, at håndskrift på tablets, måske på grund af den glatte skærm, faktisk er bedre at skrive på (for voksne) end papir (Mueller & Oppenheimer, 2014). Og dertil kommer de mange muligheder for at gennem, dele og manipulere med ens noter efterfølgende, som efterlader papiret i støvet.

Dog gælder dette kun for mennesker, der allerede har lært at skrive helt, dvs. man skal være 15 år eller ældre før det er en god ide at droppe papiret som skrive-medie. For børn, der skal lære at skrive, er papiret derfor stadig det bedste, og iPads kan potentielt skade indlæringen af håndskrift, som for mig at se stadig er central at lære, p.gr.a. de positive effekter af den hånd/øje/hjerne-koordination, der finder sted, og som kan overføres til andre områder af livet!

Kilder

Hou, J., Rashid, J., & Lee, K. M. (2017). Cognitive map or medium materiality? Reading on paper and screen. Computers in Human Behavior, 67, 84–94. https://doi.org/10.1016/j.chb.2016.10.014
Mueller, P. A., & Oppenheimer, D. M. (2014). The Pen Is Mightier Than the Keyboard: Advantages of Longhand Over Laptop Note Taking. Psychological Science, 25(6), 1159–1168. https://doi.org/10.1177/0956797614524581

Teknologiske revolutioner og læsefærdigheder

Anne Sophie Hermansen skriver i dag på sin Berlingske-blog, at Jelved skal lægge sin 20 mio. kroners kampagne på hylde og i stedet forsøge sig med noget så gammeldags som at stille krav til børn om, at de skal have læst en række klassikere, vel at mærke i bogform. Det er basalt set forkert og (for) reaktionært.

I den sammenhæng finder hun anledning til at slå på tromme for den klassiske papirbog, med henvisning til Umberto Eco:

“Bogen er et højteknologisk mesterværk. Ligesom saksen og kniven er den udviklet til perfektion.”

Hendes løsning:

“Læsning og bøger må derfor i højere grad på skoleskemaet, og alt det sludder om ny teknologi i undervisningen må skrinlægges”.

Jeg kan være ganske enig i det grundlæggende synspunkt om at elementær litterær dannelse ville gavne mange. Ligesom elementær historisk, geografisk, osv. viden er på sin plads, fremfor alt muligt andet hurlumhej.

Men det er altså en fejlslutning at skyde skylden på teknologien og iPads i sig selv som årsagen til de manglende læsefærdigheder.

Grundlæggende, så har Umberto Eco nemlig ikke ret. Bogen, som vi kender den i dens trykte form, er udviklet til perfektion, men ud fra de teknologiske præmisser, der var tilstede, da bogen blev opfundet i løbet af 1500-tallet. Men, på samme måde som saksen og kniven, så har ny teknologi muliggjort en række nye måder at klippe og skære på, som gør, at der faktisk findes mange forskellige sakse og knive, og at begge dele har udviklet sig radikalt i løbet af tiden.

Man kan tale om, at de nuværende sakse, knive og bøger udgør stabile kulturelle former, som løser et problem i samspil med den tilgængelige teknologi. Således har bogen, udfra de muligheder, der var for trykning, materialetilgængelighed og distribution, gjort det muligt at udbrede litteraturen til masserne, og ikke kun til en lille skare af skriftkloge.

Men nogle gange bliver en teknologi afløst af en mere overlegen teknologi, og så sker der før eller senere en udvikling af den kulturelle form. Det skete for eksempel, da man i bronzealderen fandt ud af at erstatte stendaggerter med bronzeknive. Det muliggjorde for eksempel sværdet og lang-spyddet (og dermed  de græske krige og erobringer, fx), men også bygningen af komplekse bygningsstrukturer, såsom egentlige huse. Nye materialer, som jern, stål og diamanter har medført tilsvarende kvantespring i måden, vi skærer på.

iPadden og ebogen udgør en tilsvarende teknologisk overgangsteknologi, som vil forandre de måder, vi har for at producere og bruge litteratur på.

Derfor skal vi naturligvis ikke holde os tilbage fra at eksperimentere med måder, hvorpå vi kan formidle skriftlighed på ved hjælp af den nye teknologi. Og til oplysning for både kulturministeren og Anne Sophie Hermansen, så læser unge faktisk mere, end de selv (eller deres generation) gør.

 

10 spørgsmål til læreren der vil bruge iPads i undervisningen

Jeg har en løbende debat med en god lærer-ven om, hvorvidt det er et gode eller et onde, at de danske skoler i stor stil er begyndt at indkøbe iPads. Han er lærer og mener entydigt, at skolerne begår en kæmpefejl ved kun at investere i iPads. “Det forvandler klasserummet til en spillehal”, har han vist sagt.

Men er det nu altid sandt?

Jeg har egentlig selv en positiv vinkel på den nye teknologis muligheder, for  jeg mener, at den, ligesom al anden teknologi, både kan anvendes til godt og “ondt”. Med det sidste mener jeg, at den kan skade undervisningen, hvis den ikke anvendes under iagttagelse af de sædvanlige pædagogiske overvejelser, som enhver lærer bør tage i brug.

Desværre så har jeg også en fornemmelse af, at læreruddannelsen ikke forbereder de nye lærere ordentligt på de nye teknologiers udfordring, og at de erfarne lærere slet ikke har forudsætningerne for at tilrettelægge undervisningen. Med det resultat, at “den nye lille” bringer mere gavn, end den skader. Min lærer-ven medgiver også, at problemet, som han har oplevet det, er at lærerne får den ny teknologi stillet til rådighed, men at meget lidt i øvrigt ændres. Med andre ord, at man stoler for blindt på, at teknologien og ikke læreren løser de udfordringer, skolen har.

Der er mange ting, man som skole bør tage stilling til. Hvad koster de? Hvordan styrer man, hvilke apps, der kører på dem. Kan skolens netværk klare, at der pludselig er en mængde enheder på trådløst, osv, osv. Men det er endnu vigtigere, at læreren er helt klar over, hvordan iPadden fungerer i klasseværelsets kontekst.

Derfor kan man som lærer med fordel stille sig selv (mindst) 10 spørgsmål.

“10 spørgsmål til professoren”

  1. Hvad er målene med at anvende iPad? Er det at give adgang til digitale læremidler? Er målet at eleverne skal producere på dem? Eller er de blot tænkt som en digital bog, der kan læses, spilles og ses video på, kort sagt konsumption? Et valg mellem disse (eller et mix) giver to meget forskellige ambitionsniveauer for anvendelsen.
  2. Hvad gør en iPad muligt, som ellers ikke kunne lade sig gøre uden? Er der noget, vi kunne tænke os at realisere, som den faktisk kan gøre lettere? Hvis ikke, så kan det være svært at se en motivation i det. Og hvordan ser det ud fra elevernes synsvinkel?
  3. Hvilke læringsstile skal den understøtte?  Og hvilken undervisningstil anvender du, eller kunne du tænke dig at bruge den i? Arbejder du projektbaseret, så findes der fx redskaber til det.
  4. Hvordan skal din timeplanlægning ændres med den ny teknologi? Kan og vil du ændre måden, du gennemfører undervisning på?  Kræver det, at du ændrer noget ved måden, du normalt arbejder på, og er komfortabel ved? Tænk på, at en iPad er et stykke teknologi, ligesom tavlekridt, overheadprojektor, video, osv. er det. Med endnu et værktøj i paletten, har du nye udfordringer at forholde dig til.
  5. Har du tænkt på, hvordan du gennemfører undervisning på de dage, hvor teknologien strejker? Vi kender alle til den klassiske situation, hvor overheadprojektoren eller tv’et ikke virker. Og de dage, hvor en underviser eller kursusholder har stået og fumlet med powerpoint og er endt med at tage tavlen i brug. Har du backupmulighed og er der nogen, der kan træde til og hjælpe hurtigt?
  6. Kan du selv håndtere den ny teknologi? Har du sat dig ind i, hvordan du anvender og installerer nye apps? Og hvordan du fejlfinder? Hvor fortrolig er du med teknologien?
  7. Hvordan vil du inddrage dine elever i brugen af den iPad, de får stillet til rådighed. Må de selv installere nye apps som løser deres problemer, og som måske kan bringe deres læring i nye og uventede retninger, eller er det noget skolen styrer? Er det lærerstyret eller elevstyret, eller et mix? I nogle situationer kan det være en fordel at lade eleverne udforske, mens lærerstyring i andre er en nødvendighed for at samle fokus.
  8. Tænk over, hvordan du kan anvende nye metoder  i undervisningen, når du nu har en række mobile computere. Behøver I at blive i klasseværelset og foretage jer de aktiviteter, I foretager jer? Hvordan kan teknologien anvendes til at organisere i grupper og hvordan kan den styrke differentieret undervisning? Og hvordan kan den anvendes til at variere tempo og fordybelse undervejs i en almindelig time?
  9. Har du tænkt over, hvordan forældrene involveres i brugen? Som med den bærbare computer, så er der en helt klar udfordring i, at teknologien anvendes uden for skolens kontrol, og at eleverne, ligesom i andre af livets forhold og har brug for vejledning her  – og også har brug for at udforske på egen hånd. Er der indgået klare aftaler med dig og blandt forældrene selv om, hvad der er ok?
  10. Endelig, hvordan vil du selv definere en “god” anvendelse af iPads når det skal evalueres, hvad den har tilført undervisningen? Er det muligt at kvantificere? Er målet at øge kreativitet og selvstændig tænkning eller gruppeorienteret samarbejde? Er målet at styrke sociale sammenhænge, som ikke nødvendigvis er faglige. Det er vigtigt, når I skal diskutere, hvad resultatet har været. Og husker I overhovedet at planlægge en evaluering inden der investeres?
Denne artikel er kraftigt inspireret af dette indlæg af Terry Heick, som jeg hermed takker ydmygst.

Erfaringer med min ny Kindle

Inspireret af denne entydigt positive anmeldelse af den seneste Kindle, fik jeg lyst til at lægge en note her om mine egne erfaringer med at læse på den seneste Kindle, som jeg anskaffede mig for nogle uger siden.

For det første lidt om baggrunden for, hvorfor jeg købte den.

Baggrunden

Jeg har, i kraft af mit job på et forlag og min kontaktflade, haft adgang til stort set alle de boglæser-gadgets, der findes på markedet. Jeg har, som det fremgår af denne blog, også fulgt godt med i, hvad der sker på området.

Således har jeg haft lejlighed til at lege med de tidligere Kindle-versioner og ikke brudt mig særlig godt om dem. De var for langsomme og jeg brød mig ikke om den måde der bliver skiftet sider på med eInk-teknologien. Endnu værre var det med de andre ebogslæsere på markedet, der alle forekom kluntede og besværlige at bruge, med deres kabler og mangel på integration med andre systemer.

De mindede mig utroligt meget om den Apple Newton, jeg havde for 10 år siden. Den var en genial PDA, på mange måder før sin tid, fed teknologi i sig selv. Men den var håbløst ude af sync med resten af min tilværelse, ikke mindst med online-kalendre, osv. På samme måde med Kindlen: den virkede uafsluttet.

iPad

Jeg har, udover de mange ebogslæsere, også haft lejlighed til at bruge en iPad i en del måneder, og haft lejlighed til at bruge den en på enhver tænkelig måde og brugssituation. Ærlig talt: jeg elsker iPadden. Den er simpelthen guds Apples gave til menneskeheden, står det til mig. Den kan så mange ting og har som elektronisk dims betragtet en plads i enhver familie, fordi den med et stort udvalg af programmer kan  så mange mange forskellige ting. Herunder at læse bøger (jeg vil ikke her komme ind på alt det andet den kan, men blot i parentes nævne at den med sin taktilitet er en herlig børnecomputer) .Jeg har således testet samtlige boglæser-apps til iPadden, og haft lejlighed til at vurdere, hvilke jeg syntes bedst om. Og her faldt Amazons Kindle app klart bedst ud, både hvad angår tilgængelighed af bøger og hvad brugervenlighed og indstillingsmuligheder angår.

Endnu mere tiltalende var, at når jeg påbegyndte en Kindlebog på iPad, men kun fik min iPhone med mig på tur, så kunne jeg alligevel læse videre på Kindle iPhone app’en, på samme sted som jeg sluttede på iPadden. Da jeg afleverede firmaets iPad til en kollega var det heller ikke noget problem at læse videre på iphonen. Som ebogslæser er iPad/iPhone langt mere intuitiv end de fleste andre, uanset hvilken ebogs-app, man læser i. Bare det at kunne sætte fingeren på et ord og få definitionen af det, eller søge det på google, føles som en læse-revolution. Dette gælder for alle programmer på en iPad, men særligt for ebogslæsning er det vigtigt at genskabe nogle af de sanselige ting, der er med den trykte bog. Og så skal ebogen jo naturligvis også have nogle styrker fremfor den trykte, hvis den skal have bredere succes (noget jeg skriver på et lidt længere fremtidigt essay om).

Søvnbesvær

Men jeg opdagede en ting, som jeg ikke havde forudset, selvom jeg har set folk klage over det i online-fora. Nemlig, at det at sidde med en 10″ skærm ikke var en god ide. Således havde jeg i hele den periode, jeg læste på iPad, stort besvær med at falde i søvn. I bakspejlet giver det mening: jeg sidder hver dag foran en LCD-skærm på arbejde, og et godt stykke tid i min fritid. Eller foran mit fladskærms-tv, der også har en LCD-skærm. Min hjerne var altså konstant badet i skærmens flimrende lys og dermed på det ubevidste niveau ikke på vej i hviletilstand, når jeg lå og læste der, hvor jeg oftest har tid til det: i sengen, lige før sengetid.

Derfor forekom det så oplagt at skifte iPadden ud med en Kindle, hvis eInk-teknologi angiveligt skulle være bedre for øjnene, og hvis Kindle app jeg i forvejen var glad for. Og måske en udmærket ide at slippe teknologibegejstringen til fordel for fokuseret læsning. Hvem ved, måske ville jeg læse noget mere af den “gode” skønlitteratur på en dims, der var beregnet til dette..?

Oplevelser med Kindlen

Hvad har så mine erfaringer været?

Først og fremmest, så har jeg fået min søvn igen. Det er muligvis placeboeffekt, men jeg oplever nu at sove meget bedre end før. Det vil jeg ikke dvæle ved. Og så må jeg også, til at starte med, fremhæve den nye Kindles dyder.

Den nye Kindles sidevending er således væsentligt hurtigere end tidligere versioner og skærmen er smuk at se på, så længe man holder sig til bøger med ren tekst. Den er lille og fiks og let at transportere.

Dens batteri er tilsyneladende usårligt. Jeg har kun opladet den længere tid én gang, nemlig da jeg fik den ind af døren. Derefter har den været tilsluttet måske 10 minutter ad gangen, når jeg har overført filer til den via usb-kabel. Det er ganske enkelt imponerende. Dermed er der ingen chance for at den løber tør på den lange flytur, når jeg om en uges tid rejser til Tokyo på en to ugers dannelsesrejse.

Derudover, så har jeg adgang til de tidligere læste bøger på den, og som altid snabelen direkte nede i Amazons webbutik, så jeg kan købe nye engelske bøger, når jeg får lyst.

Danske bøger – lav nogle flere!

Men her opstår så problemerne. Det første problem er selvfølgelig, at jeg også har haft lyst til at læse dansksprogede bøger, eller danskoversatte versioner af udenlandske bøger. Og lad mig, for enkelhedens skyld holde mig til romanerne, som jeg jo har påpeget var Kindlens styrke.

For eksempel vil jeg foretrække at læse italienske Umberto Eco i Thomas Haarders danske oversættelse, fremfor den amerikanske version. Vil jeg det, må jeg for det første anskaffe mig bogen via fx Saxo.com, Riidr.dk eller Booksnob.dk. Efterfølgende må jeg så konvertere den til Kindle-format med fx Calibre og bagefter overføre den med usb-kabel til Kindlen. Det er lidt vel bøvlet, og ikke meget bedre end med den gamle Newton.

Udvalget af dansksprogede romaner i digital form er, på nuværende tidspunkt, ikke noget at råbe hurra for. Enten må man læse de få klassikere, der er tilstede på gutenprint.org, eller de få ebøger, som Gyldendal og andre forlag bringer på markedet.

Og lad mig straks afsløre, at det er meget få nye romaner der udkommer som ebog. Selvom fx Gyldendal skønlitteratur, som et af de få forlag, satser helhjertet på ebøgerne, så er der stadig under 2000 tilgængelige titler i alt. Så se at komme i gang med jer!

Ældre bøger er et problem

Helt galt er det med bagkataloget af ældre bøger, som der nok går lang tid, før vi ser på de elektroniske hylder. Dels har forlagene slet ikke mange af de ældre titler i elektronisk form og er derfor tvunget til at indscanne dem manuelt, hvis de skal laves til ebøger. Dels er det en stor investering, der skal lægges på bordet her og nu, hvis samtlige tidligere udkomne romaner skal konverteres til ebogsformat. Dels har de fleste tidligere indgåede forfatterkontrakter formodentlig ikke taget højde for ebogsudgaven. Det samme gælder for oversatte bøger, hvor rettighederne i de fleste tilfælde skal genforhandles for hver enkelt bog. Ikke nogen attraktiv opgave at gå i gang med for forlagene.

Omvendt kan man se for sig, at private enten selv går i gang med at indscanne og piratdistribuere deres bøger, eller at Google indgår en aftale med bibliotekerne om at indscanne bøgerne uden om forlagene (hvilket Det Kongelige bibliotek ved tidligere lejlighed faktisk har truet med). Så håbet må være, at forlagene indser nødvendigheden af at investere i fremtiden på dette område.

Dårlig konkurrence på de engelske bøger

Amazon er også kendt, eller snarere berygtet i forlagskredse, for at de sælger deres bøger alt for billigt. Der er bare det problem, at lige netop de bøger, jeg har ledt efter, ofte har været billigere hos konkurrenterne, end hos Amazon – typisk har en Kindle-version kostet ca 20$ hos Amazon og ca 13$ hos konkurrenten. Der er det utrolig træls, at man på Kindlen kun med besvær har adgang til den billigste version af den bog, man ønsker. Hvad værre er, så har Amazon på det seneste haft eksklusive rettigheder til udgivelse af nogle af de nyeste bøger, således at de kun findes i Kindle-udgaven. Det er selvfølgelig rart, hvis man har investeret i en Kindle, men det sætter også konkurrencen på pris ud af spillet. Dermed er det i sidste ende ikke til gavn for mig som forbruger

…og tilgængelighed

Med længere tids brug har jeg også indset, at Amazon ikke vil sælge mig alle de engelske ebøger, de har i deres katalog. Der er mellem 400-500000 bøger tilgængelige for danske købere, mens der er over 1 million på den amerikanske Amazonbutik. Dette skyldes, at forlagene har geografiske begrænsninger på de rettigheder de giver, når en bog oversættes eller udgives i fx. USA eller Danmark. Det betyder, at man ikke nødvendigvis kan læse en ebog fra USA i Danmark. For papirbøger håndhæves denne restriktion kun sjældent, men med ebøger betyder den, at mange bøger ikke er tilgængelige på tværs af Atlanten. .

Opdatering,  et godt eksempel: Jeg har lige forsøgt at anskaffe mig bogen Transition af en af mine yndlingsforfattere, Iain M. Banks. Den findes på Amazons engelske filial i Kindleudgave til 4,49 pund, men da jeg er dansker har jeg kun lov til at handle i den amerikanske Kindle store. Her findes bogen imidlertid slet ikke i Kindleudgave! Hvad gør man så? Andre onlineboghandlere, som fx Diesel Ebooks, har den, men der kan jeg ikke downloade bogen fra, fordi jeg ikke er amerikaner, og desuden er den retttighedsbeskyttet med Adobe DRM, hvilket betyder at den ikke vil kunne læses på min Kindle. Så den er faktisk umulig at købe som ebog for en danskbosiddende person. Eneste mulighed er at købe papirudgaven..

Negativt på hardwaresiden

Afsluttende lidt om den nye Kindles hardware. Skærmen er, som skrevet tidligere, nu acceptabel, og formodentlig den bedste eInk-skærm på markedet. Det er alt i alt en lille, let maskine med lang batterilevetid. Men den har stadig nogle minusser. For det første savner jeg touch-skærmen fra min iPhone. Det er besværligt med Kindlens piletaster at navigere sig frem til et ord, man gerne vil slå op. På iPhonen er det til sammenligning ét tryk med fingeren. I det hele taget er det lille knop-tastatur, der stadig minder mig om en casiolommeregner fra 1980-erne, ikke meget bevendt som skriveredskab.

Til studiebrug vil jeg derfor til enhver tid anbefale en iPad eller anden Tablet, pga. hastigheden, fleksibiliten og muligheden for fede 3.parts-noteprogrammer, osv. Skulle jeg studere vha. en Kindle 3, ville det simpelthen tage al al for lang tid at bladre frem og tilbage, mm.

Kindlen er i det hele taget bedst egnet til læsning, læsning læsning, og særligt af skønlitteratur, der ikke kræver at man bladrer for meget frem og tilbage, men bevarer et jævnt læseflow. Og det gør den rigtig godt.

Endelig har jeg fundet en akilleshæl ved eInk-skærmen: den klarer sig, ligesom en rigtig bog, ikke godt ved dårlige belysningsforhold. Eller rettere, den klarer sig dårligere, for baggrundskontrasten er stadig ikke helt på højde med hvidt papir. Og der har jeg opdaget at mit hjem mangler ordentlige læselyskilder. Ikke et problem med iPaddens klare skærm, men et reelt problem med Kindlen i de mørke danske vintermåneder.

Fremtiden

Når alt dette er sagt, så tror jeg på klart på at Amazon har en vinder på hånden for fremtiden. De sidder på en stor del af det internationale marked. De har med webinterfaces, desktop, iPad og Androidudgaver af Kindle apps sikret sig, at uanset hvad, så vil deres boghandel blive ved med at eksistere. Det betyder, at Kindlen ikke er en usikker teknologi, hvor man ikke ved, hvor længe ens investering vil holde. Amazon vil blive ved med at understøtte Kindle-platformen i lang, lang tid fremover  (og det er selvfølgelig relativt, i elektronikkens verden).

Ting du ikke kan med bøger på en iPad

Læsere af denne blog vil vide, at jeg er ret vild med iPadden som ebogslæser, og som alt muligt andet end lige det.

For nu at dæmpe optimismen en del, er her min liste over ting, du ikke kan gøre med bøger, du køber på en iPad (hvad enten du køber gennem Kindle, Kobo, B&N eller iBooks apps):

  • Låne biblioteksbøger.
  • Bytte bøger med dine venner.
  • Hente bøger, der ikke er meget populære (=langt de fleste bøger fra forlagenes bagkatalog).
  • Finde særligt mange danske bøger som kan overføres til din iPad.
  • Læse dine bøger i andre apps end dem de er købt i, hvis du får lyst til det (fx hvis en af boghandlerne lukker og ikke længere opdaterer sin app).
  • Eksportere dine noter i bøgerne andre steder, så du kan arbejde videre med dem, fx hvis du skriver skoleopgaver.
  • Kopiere tekstpassager ind i andre programmer, fx hvis du vil bruge et citat fra bogen.
  • Tage en “fotokopi”, fx til at vise på en projektor i din undervisning.

Det siger sig selv, at piratkopierede ebøger giver mulighed for de fleste af disse ting, til en langt billigere pris. Lige nu er der stort set ikke nogle piratkopierede danske ebøger, men når først ebogsmarkedet kommer i gang, skal der nok også komme gang i piratmarkedet.

Red. 24.6.2010: Bare for at gøre det helt klart: jeg mener ikke, at iPadden ikke kan indgå som en del af en studieteknik-strategi. Den kan bare ikke stå alene. Og så begynder det at blive dyrt for en studerende, hvis man både skal have en iPad og en bærbar for at kunne arbejde.

Og jeg tror bestemt det bliver muligt og bestemt meget mere bekvemt at anvende iPadden som eneste studieredskab, eventuelt i kombination med et eksternt tastatur. Hvis man lægger mærke til det, så handler det altsammen om software. Det ville tage Apple eller en af de andre udviklere af ebogs/boghandler-apps (Amazon, B&N) meget kort tid at implementere de her ting på en smart måde.. hvis de ville.

Og så har Bo Abrahamsen (@boab) gjort mig opmærksom på, at man kan tage et skærmdump, hvis man vil vise en “fotokopi” på projektoren. Tak for det.

Kindle App på iPad: første skridt mod social læsning.

Jeg fik lige en form for åbenbaring i dag. Jeg har langt om længe fået mig en iPad (jubii) at lege med og hentede som det første Amazons Kindle-applikation. Jeg har to umiddelbare observationer i den henseende.

  1. For det første er Kindle væsentligt federe på iPadden end fx på en Kindle DX. Den største forbedring er, at iPad-versionen selvfølgelig har touch-interface. Det er uvurderligt, når man vil lave noter og highlighte. Det har jeg aldrig syntes om på Kindlen, hvis små ubehjælpelige Casio-knapper bare ikke fungerer.
  2. For det andet kan man se, hvilke passager andre brugere har highlighet i den bog man er ved at læse. Det giver et godt resume af, hvad der er vigtige passager og er et godt skridt på vejen til ‘social læsning’. Det er virkelig en fed feature, som jeg forestiller mig mange studerende kan få god gavn af. Så håber vi bare, at der bliver nogle flere fagbøger, og ikke mindst danske bøger, tilgængelige på diverse ebogs-applikationer.

Der er ingen tvivl om at ‘social læsning’ er et fænomen der har fremtiden foran sig. For det første passer det som fod i hose til internetgenerationen, der er vant til den form for læsning. For det andet, så er det formodentlig et skridt på vejen mod en række andre måder, hvorpå vi kan være sociale omkring vores læsning af bøger. For eksempel læsninger på tværs af bøger og inddragelse af andre sociale medier.