Apples iPad som studieredskab

Den gang Apples første iPad (2010) kom frem, skrev jeg et indlæg, hvor jeg oplistede 20 problemer med iPadden. Mange af mine kritikpunkter kan i dag forekomme noget bedagede, ikke mindst fordi denne særlige tablet viste sig at få en enorm succes, og i den mellemliggende periode stort set har udkonkurreret alt andet end de billigste noname-tablets. I mellemtiden er Chromebooks og Microsoft Surface kommet til som vægtige konkurrenter.

Jeg kunne i de første mange år på ingen måde anbefale iPads som erstatning for pc’en, hverken i klasseværelset eller i auditoriet. Der var store problemer med multitasking, dårlige skærme, manglende programmer, osv. Læs med, når jeg her argumenterer for, hvorfor jeg er godt på vej til at skifte mening: iPads er både gode at læse og skrive på, og derfor i stigende grad egnede som skole- og studieredskaber.

Gode grunde til at bruge iPad i dag

I dag er meget forbedret:

  • Der findes der relativt gode tastaturer, man kan skrive på, og skærmens softwaretastaturer er væsentligt bedre at skrive på – ligesom man kan installere en masse forskellige tastaturer, udføre automatisk teksterstatning og meget mere. Det er mao. blevet lettere at skrive på en iPad.
  • Apple’s Pencil og andre digitale penne, fx fra Logitech, kombineret med mere sensitive skærme, gør det desuden let at tegne og skrive håndskrift på skærmene, programmer som Evernote, OneNote og andre kan lave tekstgenkendelse.
  • iPad-skærmene er i dag alle højopløselige Retina-skærme og funktionen Night Shift skruer ned for det blå lys, så man ikke får ondt i øjnene af at læse på dem og kan sove om aftenen. Skærmenes farvegengivelse konkurrerer med eller overgår trykte magasiner i farvegenkendelse.
  • Siden iOS11 har man kunnet multitaske, med flere programmer vist samtidig og drag and drop, og meget andet, således at man reelt kan lave studiearbejde, i form at notetagning, overstregninger, klippeklistring af tekst, mm. på skærmen.
  • Handoff, iCloud sync og andre 3. parts-synkroniserings-tjenester gør det let at kombinere iPad, iPhone og almindelig Mac, så man sømløst kan skifte mellem arbejde på dem. Jeg kan fx sidde og arbejde i en Keynote-præsentation på min Mac, tage et billede på min iPhone og hente det direkte ind i Keynote. Jeg kan kopiere et stykke tekst på iPhone og sætte det ind i Word på Mac.
  • I stigende grad er de mange programmer på App Store en af de helt store styrker ved platformen. Programmerne bliver mere og mere avancerede, efterhånden som tiden går. Og der er bare vildt mange programmer, senest er Adobe Photoshop på vej i fuld version.

Jeg vil derfor ikke tøve med at fremhæve Apples iPad som et efterhånden meget kapabelt studieredskab. Alt er dog ikke lyserødt.

Mangler

Nogle af de ting, iPad-ejere stadig lider under er:

  • Adaptere, adaptere, adaptere – maskinen er utroligt simpel, til gengæld kræver alt adapter for at kunne tilsluttes til iPadden. Omvendt, så kører rigtig meget trådløst.
  • Det lukkede Apple-økosystem: du kan kun køre Apple-godkendte programmer på den. Det har dog vist sig at have den fordel, at man med stor sikkerhed ikke får virus eller andet skidt på sin iPad.
  • Batterilevetid – iPadden kører ca. 10 timer før den dør, afhængig af model, hvilket er rigtig fint, men det blegner stadig i sammenligning med Kindlen der har en uges levetid.

Jeg vil sige, at de her ting er noget, man vænner sig til. Er de fleste ikke godt tilfredse med at hente ting i App storen og vænnet til konstant at lade alt andet elektronisk udstyr i mellemtiden? Og hvad angår adaptere, så er det trods alt sjældent man har brug for dem i hverdagen – selvom det selvfølgelig er træls, hvis man står til en fremlæggelse i et auditorium og ens adapter ikke virker.

Endelig fremstår hele min oprindelige øvelse, hvor jeg sammenlignede iPadden med ebogslæsere som totalt bedaget – Den gang sammenlignede jeg med eInk-ebogslæsere, særligt Kindlen, i dag forekommer sådan en sammenligning urimelig, fordi der næsten ikke sælges nogle eink-ebogslæsere af betydning.

Farvel til computeren?

Nuvel, siden jeg er så positiv, vil jeg så anbefale, at man køber iPads til alle skoler eller at man smider sin computer ud? Nej! Eller, måske..

Sagen er, at intet tyder på, at man, alene gennem anskaffelse af ny teknologi, kan gøre noget positivt ved undervisningen i skolen. Tværtimod kan man ødelægge meget af det gode, der kendetegner det gode skole-rum, hvad angår koncentration, fælles indlæring, social kontakt, mm. Der findes med andre ord ikke noget “teknologi-fiks”, der løser skolens udfordringer. Man skal i hvert fald begynde omvendt med at se på, hvad problemerne og styrkerne ved den måde, det pædagogiske rum kører på, før man stiller spørgsmålet, hvilken teknologi der kan løse dem. Det har jeg tidligere forsøgt at give nogle tips til (10 spørgsmål til læreren der vil bruge iPads i undervisningen). Desværre er det tilsyneladende ikke det, der har karakteriseret den massive udrulning af iPads i danske skoler.

Når det er sagt, så kan iPads mange smarte ting – og på mange måder kan de ses som betydeligt bedre investeringer end de dyre Smartboards, som også har fyldt danske skolelokaler op. iPads har nemlig den fordel,  at de er en teknologi, som børnene kender hjemme fra, enten fra familiens iPads eller fra deres øvrige smartphones – i hvert fald i et land som Danmark, hvor langt langt de fleste hjem, uanset social status, har dem. Det vil sige, at man, i modsætning til alle mulige andre “smarte”, men for eleverne ukendte teknologier, må formode en høj fortrolighed med dimsen.

Hvad angår studerende på universitetsniveau, så er vi faktisk der, hvor mange studerende rent faktisk vil kunne studere udelukkende med en iPad som redskab, kombineret med et godt tastatur, evt. en digital pen. Jeg er ikke selv klar til at sige farvel, fordi jeg alligevel godt kan lide den større skærm, muligheden for at “rode” med indstillingerne og specialtilpasse alting, men for mange vil disse ting være irrelevante. Men jeg er jo også gammel 🙂

Toke Riis Ebbesen | Digital udvikling

Det er ret let at tage notat i en PDF på en iPad.

Lidt om at læse og skrive på iPad

Et niveau dybere er spørgsmålet, om vi ikke gør kognitiv skade på os selv ved at bruge de her skærme over alt. Min holdning, baseret på læsning af faglitteraturen om emnet, er nej – skærme er fine at læse og skrive på. Forskningen er bestemt ikke færdig med at studere dette emne (hvordan kan den være det efter 8 år?), men alligevel kan vi sige nogle få ting om det. For det første, peger meget på, at vi husker tingene bedre, når vi læser ting i trykte bøger, frem for i ebogsformat på en skærm. Men meget tyder på, at disse resultater primært stammer fra at man har lavet forsøg med studerende på enten PC-skærme eller Kindler, eller at den digitale læsning er foretaget på meget forenklede læseprogrammer, som naturligt nok gør det svært at læse på dem, i sammenligning med papiret. Som et studie af læsning fra 2016 konkluderer, “is not the materiality of the presentation medium that influences reading outcomes, rather it is the extent to which the text presentation facilitates, or impedes, the reader’s ability to construct a cognitive map that influences the reading process” (Hou, Rashid & Lee, 2017).

Med andre ord, det er ikke egenskaber ved det digitale medie, eller skærmens hardware, der er afgørende for læsning. iPads kan med andre ord være gode at læse på, hvis interfacet i det program, man læser teksten er godt nok til at danne overblik over, hvor man er i teksten. Og der er vi bare så tidligt i udviklingen af de her digitale dimser i vores liv – iPadden har faktisk kun eksisteret i 8 år!  – at softwaren overordnet set ikke har været god nok til det, den hævdede. Men det er på vej i den rigtige retning – programmer som LiquidText viser allerede vejen. Andre, mere syrede fremtidsorienterede eksperimenter med AR og 3d-læse-programmer er også på vej, for eksempel så jeg en præsentation af et større internationalt forlags eksperimenter med læsning i 3 dimensioner på en konference fornyligt.

Dertil kommer, at noget nyere forskning peger på, at håndskrift på tablets, måske på grund af den glatte skærm, faktisk er bedre at skrive på (for voksne) end papir (Mueller & Oppenheimer, 2014). Og dertil kommer de mange muligheder for at gennem, dele og manipulere med ens noter efterfølgende, som efterlader papiret i støvet.

Dog gælder dette kun for mennesker, der allerede har lært at skrive helt, dvs. man skal være 15 år eller ældre før det er en god ide at droppe papiret som skrive-medie. For børn, der skal lære at skrive, er papiret derfor stadig det bedste, og iPads kan potentielt skade indlæringen af håndskrift, som for mig at se stadig er central at lære, p.gr.a. de positive effekter af den hånd/øje/hjerne-koordination, der finder sted, og som kan overføres til andre områder af livet!

Kilder

Hou, J., Rashid, J., & Lee, K. M. (2017). Cognitive map or medium materiality? Reading on paper and screen. Computers in Human Behavior, 67, 84–94. https://doi.org/10.1016/j.chb.2016.10.014
Mueller, P. A., & Oppenheimer, D. M. (2014). The Pen Is Mightier Than the Keyboard: Advantages of Longhand Over Laptop Note Taking. Psychological Science, 25(6), 1159–1168. https://doi.org/10.1177/0956797614524581

Mit digitale skriveworkflow

Som universitetsansat forsker er en af mine primære opgaver at bedrive forskning og dermed at skrive artikler, papers, konferenceoplæg og anden tekst (den anden er undervisning, selvom møder, vejledning, udviklingsprojekter, mm. de facto tager meget tid). I dette indlæg vil jeg, til inspiration, give dig indsigt i, hvilke værktøjer, jeg typisk arbejder med, og hvordan jeg bruger dem.

Min computer

Jeg arbejder på en MacBook Pro 13″ – det er for mig den perfekte kombination af holdbarhed, bærbarhed og en god skærm og keyboard og pegeplade. Samtidig er jeg efterhånden så meget superbruger på Mac, at jeg altid føler mig decideret stækket, når jeg i ny og næ må arbejde på Windows/Linux-maskiner. Dermed ikke sagt, at det er en one-size-fits-all, men jeg er altså Mac-bruger. Skulle det blive nødvendigt, så findes næsten alle de programmer, jeg bruger, dog også til Windows.

Mit skrive-workflow til artikler

Research, noter, mm.

Jeg bruger Evernote/Alternote til stort set  alt mit daglige arbejde. Alternote er en klient til note-programmet Evernote. Den kan stort set det samme, men har et langt bedre interface end Endnote.

Jeg har som regel oprettet en notesbog i Alternote, hvor jeg samler materiale, billeder, noter og andet, som jeg finder undervejs i processen.

Jeg befinder mig i research- og skriveprocessen rigtig meget på nettet – blandt andet fordi jeg er storforbruger af sociale medier, også i professionelt øjemed. Men jeg finder også litteratur på Google Scholar, WorldCat, Syddansk Universitets Summon, Bibliotek.dk og andre steder på nettet. Safari er en hurtig browser, som kan udvides med funktioner gennem forskellige udvidelser, og med den kan jeg let synkronisere med Safari på iPhone. Hver gang jeg finder en artikel på nettet, jeg vil gemme, så bruger jeg Evernotes Web Clipper til at gemme en kopi af den, som jeg kan tilgå i Alternote. Jeg gemmer også billeder og andet relateret til specifikke projekter i Evernote, selvom jeg normalt også holder styr på den slags i mapper.

Skriveprocessen

Jeg skriver de første udkast til en artikel i Alternote. Her er min tekst en note blandt andre i notesbogen, der hører til det aktuelle skriveprojekt.

Jeg holder styr på mine litteraturhenvisninger vha. programmet Zotero. Når jeg skal bruge en henvisning, finder jeg den i Zotero (hvis den ikke er i Zotero, er den som regel i Google Scholar eller WorldCat, hvorfra jeg med det samme kan importere den direkte til Zotero vha. Zoteros Safari-plugin), og copypaster den ind i dokumentet, formateret som “Scannable cite” (I Zotero > Indstillinger > Eksport > Standardformat for output). Jeg kunne også bruge alternativer til Zotero, for eksempel Mendeley eller Endnote, men Zotero er gratis, ret hurtigt og har er godt supportforum, hvis man løber ind i problemer.

Når jeg er i tvivl om ord, eller mangler variation, bruger jeg fx programmet Ordbogen.com (typisk dansk-engelsk) eller Nisus Thesaurus (engelsk-engelsk).

Færdigskrivning

Når jeg mener at være færdig med første udkast, copypaster jeg derefter al teksten ind i tekstbehandlingsprogrammet Libreoffice. Her scanner derefter dokumentet vha. Zoteros RTF/ODF-plugin. Det finder alle kildehenvisninger, formaterer dem i det ønskede format (fx APA eller Harvard) og opretter en litteraturliste.

Når det er gjort, redigerer jeg artiklen færdig. Teksten bliver gennemskrevet, afsnit måske rykket rundt, overskrifter og tekst bliver opmarkeret vha. standardtypografier, hvis de ikke allerede er det. Hvis jeg evt. finder nogle flere litteraturhenvisninger, indsætter jeg dem vha. Zoteros LibreOffice-plugin, som også automatisk opdaterer litteraturlisten. Jeg skifter evt. litteraturhenvisningsformat, hvis jeg vælger at sende til et andet tidsskrift med andre krav, og det er også et tryk på en knap.

Finpudsning

Når teksten er skrevet, er det tid til at finpudse. Keywords, abstract, billeder, m.m. bliver indsat og billedtekster, og tabeller bliver korrekt formateret i forhold til tidsskrifts-kravene.

Når jeg mener at være helt færdig, bruger jeg programmet ProwritingAid til at tjekke for grammatiske fejl, sprogstil, synonymer, diktion, sprogtone, mm. Det erstatter ikke at man selv læser dokumentet igennem – der skal stadig læses slutkorrektur på det af et menneske – men det er alligevel et genialt program, der fanger mange dumme fejl, sprogblomster og decideret dårligt sprog, jeg sagtens selv kan overse. Ikke mindst, må jeg tilstå, at det er bedre til engelsk kommatering, end jeg er. Det er en guldgrube af hjælp, og jeg har investeret i et livstidsabonnement (der findes en gratis web-version til mindre tekster).

Endelig eksporterer jeg det færdige dokument til det format, tidsskriftet ønsker, typisk Word (docx), så jeg kan sende det til review.

Øvrige småtterier

Endelig har jeg også en række små programmer installeret, som gør livet lidt længere.

  • ClipMenu – gemmer en historik over tekst, billeder, mm., jeg kopierer, så jeg kan fx. indsætte den forrige tekst-bid, jeg kopierede ud af et dokument.
  • Devon WordServices – installerer en række funktioner i menuen på tværs af alle programmer (Programnavn > Tjenester), som konverterer tekst. Fx tekst “Hvor Alting Er Skrevet Med Store Begyndelsesbogstaver” til “Hvor alting er skrevet med store begyndelsesbogstaver. Der er også en statistik-funktion, så jeg let kan tjekke antal ord, tegn, mm. i ethvert program.
  • Alfred – er en søgefunktion, der erstatter det indbyggede Spotlight. Det kan alt muligt, Spotlight ikke kan, bl.a. har jeg installeret et Zotero-søgeplugin, så jeg ikke behøver åbne Zotero for at finde en litteraturhenvisning.
  • F.lux – skruer ned for det blå lys ved solnedgang, så det biologiske ur ikke bliver forstyrret op til sengetid, hvis jeg arbejder sent. I øvrigt skal jeg helst slutte et par timer før sengetid, så sover jeg bedre. Med den næste version af Mac OS X er den funktion indbygget i systemet.
  • SelfControl – slukker for udvalgte websites, fx facebook og Twitter, i et tidsrum, jeg selv bestemmer. Praktisk, hvis man når jeg har tendens til digitale overspringshandlinger og SKAL skrive noget færdigt.
  • Derudover er jeg heftig bruger af Apples Keynote til præsentationer, og bruger også tit Apple Pages til at skrive mindre tekster.

Det var en kort oversigt over, hvordan jeg arbejder. Naturligvis går det ikke altid sådan. Nogle gange skriver jeg bare i Word, fx hvis jeg arbejder videre på et dokument, jeg modtager fra andre.

– Hvordan arbejder du?