Amazons Kindle er god nok
Jeg beskrev i mit forrige indlæg, hvorfor jeg ikke mener at Amazon får et ben til jorden i Danmark. Årsagen er først og fremmest, at den dansksprogede litteratur stort set er fraværende i Kindles butik, og at det derfor kræver noget teknisk snilde at læse de danske bøger, som forlagene udbyder. Den store masse af danskere vil derfor være hægtet af udviklingen, hvis det virkelig viser sig, at Amazon fremover bliver dominerende på ebogs- og ebogslæser-markedet internationalt.
Men når det er sagt, så må jeg komme med en bekendelse: min analyse har en let bitter tone, fordi Amazon jo rent faktisk leverer et godt produkt.
Direkte adspurgt, som fx @infonauten gjorde i går på Twitter, så kan jeg jo ikke komme udenom at anbefale, at man køber en Kindle, hvis man står og skal købe en ebogslæser. Den seneste Kindle 3 har fået fremragende anmeldelser, og er med en pris på 139$ efterhånden til at købe for penge. Det er simpelthen den bedste eInk-baserede løsning, som man kan være sikker på vil blive understøttet og opdateret i mange år frem, fordi Amazon sidder så solidt på markedet internationalt.
Men anbefalingen gælder kun under visse betingelser.
- Hvis man i forvejen stort set udelukkende læser engelske bøger, som der er tegn på at mange i stigende grad gør.
- Hvis man er svagtseende, hvad mange jo bliver, når de bliver midaldrende, så er Kindlen en kæmpefordel, fordi den kan læse bøgerne op gøre skrifttypen større, osv. (Hvad du muligvis ikke vidste er, at at den offentlige tjeneste Nota har ret til at digitalisere alle bøger, så de kan læses på ebogslæser).
- Man skal ikke have behov for at se video, fotos, tegneserier, spille spil eller lignende ting: i det tilfælde må man hellere se sig om efter en iPad eller Androidbaseret tablet.
- Man skal være i besiddelse af en vis teknisk kunnen, for at kunne læse de danske bøger. Det er dog i de tilfælde hvor bøgerne ikke er kopisikret muligt, fx ved at følge Booksnobs guide.
Kindlen er altså ikke for alle og enhver, men en del danskere vil stadig kunne drage nytte af den. Det gælder særligt alle de kosmopolitiske, gadgetelskende kreative klasse-folk. Men altså langt fra alle danskere.
Hvorfor Amazon ikke får succes i Danmark
Danske forlag er i gang med, eller overvejer, i disse dage hvordan de skal levere ebøger til danskerne (herunder mit eget). De fleste danskere ønsker at læse populære bøger, dvs. bestsellere a la Pigen der legede med ilden. Og de skal helst være på dansk. Det skaber en interessant kontrast til den enorme succes, Amazon har haft med at sælge deres Kindle i USA, hvor den reelt er den eneste ebogslæser med nogen succes – kun B&N's Nook sælger i bare nogenlunde sammenlignelige mængder (600.000 stk er også en slat), men Amazon sidder på op mod 80% af markedet i USA.
Der er ingen tvivl om, at Kindlen umiddelbart forekommer som en attraktiv hardwareplatform, også fordi der efterhånden findes en Kindle app til alle platforme, således at forbrugerne ikke risikerer at blive fanget på en forældet platform, hvis de investerer i ebøger købt hos Amazon. Så umiddelbart skulle man tro at alt var godt. Men nej, something is rotten in the State of Denmark.
Ingen danske ebøger på Kindle
Problemet er, at det i øjeblikket ikke er muligt at købe danske bøger i Amazons Kindle store. Derfor er der god grund til at antage, at de fleste danskere vil vælge at købe deres ebøger hos de danske netboghandlere. Bøgerne levereres her ganske vist i epub-formatet som ikke kan læses på Kindlen. Men det er ikke noget problem vil mange hævde. Det er nemlig i dag muligt at konvertere epub uden DRM til Amazons Kindle-format, fx vha Calibreprogrammet (se Booksnob.dk's guide til dette).
Det er fortsat langt fra Amazons gnidningsløse købsproces, hvor man på under 60 sekunder kan købe en ebog trådløst fra sin seng, hvis man får lyst til det. Noget der, som jeg tidligere har skrevet, har været essentielt for Amazons succes. Men ok, det gør det trods alt muligt, omend ikke nær så attraktivt, at købe danske ebøger.
Kopisikring
Men alligevel er det min vurdering, at Amazon og Kindleplatformen i den nærmeste tid ikke får et ben til jorden på det danske marked, i hvert fald ikke som en bred folkefornøjelse.
Dette skyldes grundlæggende problemet med kopisikring. En del ebøger leveres nemlig med kopisikring, fordi forlagene (med rette, mener jeg) er bekymret for at nogle brugere vil piratkopiere dem og dermed underminere deres forretning på et i forvejen usikkert digitalt marked. Det er endnu for tidligt at sige, hvor mange forlag der vil benytte sig af kopisikring, hvor stort problemet bliver, men i dag drejer det sig overvejende om alle biblioteksbøger (sic!) og, lyder meldingen, fag- og lærebøger. Hvorfor er det et problem?
Bibliotekerne og uddannelsesmarkedet
Det skyldes for det første, at bibliotekerne leverer ebøger til prisen "gratis". Og med danskernes vanlige prisbevidsthed og forlagenes generelt høje prissætning (set fra forbrugernes sysnsvinkel) in mente, så vil muligheden for at låne ebøger på biblioteket komme til at betyde meget for ebogsmarkedet herhjemme. Undervisningsmarkedet har for det andet betydet så meget for forlagenes indtjening herhjemme de senere år, at man også vil værne om sin indtjening her: udgivelse af ebøger på det marked vil blive foretaget så konservativt som muligt, dvs. med kopisikring hellere end potentielt at tabe alt på piratkopiering.
Med disse to logikker, vil det derfor være det mest fornuftige for de danskere, der ikke er hackermindede (= langt, langt de fleste) og derfor ikke bruger deres energi på at bryde kopisikringen, at investere i en ebogslæser der understøtter Adobe DRM, hvis de ikke skal blive skuffet over oplevelsen. Det vil sige, stort set alle andre ebogslæsere end Kindlen.
Og der vil jeg godt tillade mig at begræde situationen, for det er alt andet lige en meget ringere løsning end Amazons. Man kan sige meget om Amazon, men de har gjort ebogslæsning til en simpel ting, ikke en uoverskuelig jungle af formater, kabler, konverteringsprogrammer, supportopkald, osv. Den løsning må danskerne vente på, som det ser ud lige nu.
Amazon og det danske marked
Nu vil jeg tillade mig at drømme lidt, ved at spørge: hvad skulle der til for at Amazons løsning virkede for danskerne?
Mine svar er:
a) Enten skulle Amazon begynde at sælge ebøger på dansk, dvs. indgå reelle samarbejder med de danske forlag og/eller publizon om dette.
b) eller gøre det muligt at læse epub+Adobe adept DRM på Kindle-platformen – dvs. på deres Kindle ebogslæsere og deres Kindle apps.
Hvad angår den første model, så er situationen lige nu den, at forlagene, efter hvad jeg har hørt, ikke føler sig specielt godt behandlet af Amazon. For det første er Amazon ikke i nærheden af at tilbyde realistiske afregningsmodeller for forlag i små sprogområder som det danske, med heraf følgende små oplag. For det andet "tager Amazon ikke telefonen", så at sige – interessen for det i international sammenhæng meget lille danske marked er ret ensidig. Hvad angår selvpublicering, så har Amazon jo været ude med tilbud 70% avancer til forfatterne, men bare ikke for forfattere uden for USA. De må nøjes med 35%, hvilket gør forretningen væsentligt mindre interessant.
2 Forslag til amazon
Hvis Amazon virkelig ville ind på det danske marked– eller mere realistisk i fht. markedsstørrelse: EU som helhed, hvor problematikken er den samme som den danske – så ville de lave en mulighed for at "konvertere" DRM-pålagte dokumenter til Kindle-formatet, så kopisikringen fortsat fungerer. Det ville være en fantastisk løsning, men ville kræve at Amazon indgik et samarbejde med Adobe om dette, og det virker egentlig tvivlsomt, for netop Amazons egen kopisikring er nok i virkeligheden vigtigere for dem end selve fil-formatet (AZW).
Alternativt kunne Amazon vælge at sælge deres Kindle-bøger i epub-formatet fremover, men med deres egen kopisikring, for ikke at forvirre deres læsere yderligere. Altså, at det de sælger som "Kindle-bøger" var baseret på epub fremfor AZW/mobi-formatet. Det ville være en interessant mulighed, der ville gøre det muligt at læse ikke-kopisikrede epub-filer uden konvertering.
Det stemmer desværre dårligt overens med de meldinger, Amazons chef Jeff Bezos har meldt ud på det seneste, som meget tydeligt går på at de vil fortsætte med at benytte deres gamle Kindlefilformat. Kindle-formatet er reelt et redskab som Amazon bruger som løftestang til at styrke Kindle-platformen. Og det ville ikke løse problemet med at alle andre anvender Adobes DRM.
Åh ja, der er også Apple og deres iPad / iBooks. Det er en helt anden historie 
Indlægget er opdateret 23.8.2010 kl. 22:46 for de værste stave- og forståelsesfejl kl.
Infografik: traditionel vs ny bogudgivelse
Infografik er på mode for tiden.
Jeg har hygget mig lidt med at lave en lille grafik, der skal illustrere forskellen på den 'gamle' måde at kvalitetssikre bøger og den nye måde at gøre det på. Grafikken skal, hvor rustne mine tegnekundskaber end er, illustrere, at der er langt flere gatekeepers, når en bog bliver udgivet på et traditionelt forlag, end hvis man vælger at udgive sin bog på den måde, forfattere i stigende grad gør.
For det første vil forfatteren ofte vende ideer og manuskripter med venner, familie og bekendte eller kolleger, inden de henvender sig til forlaget. Her beslutter en redaktør sig for, om det er en god ide. Hun tager forfatterens materiale med til et redaktionsmøde, hvor det bliver besluttet, om bogen skal udgives eller ej. I mange tilfælde skal bogforslaget dog først godkendes af marketing-afdelingen i forhold til dets markedspotentiale. Når bogen udkommer, har boghandlerne en rolle at spille i forhold til, om bogen bliver taget hjem på hylden, og dermed er tilgængelig for kunderne.
Anmeldere spiller en rolle i forhold til en kvalitetsvurdering af bogen, men endnu større rolle spiller venner og bekendte, der gennem "word of mouth" betyder rigtig meget i forhold til, hvor populær en bog bliver. Først nu, efter en kraftig sortering, finder bogen frem til sine læsere.
I det nye scenarie, som fx Apple og Amazon lægger op til, så går forfatteren uden om forlaget, og udgiver direkte. Der er således i de fleste tilfælde ikke nogen redaktør, redaktion, marketingfolk eller anmeldere involveret, før bogen når sin læser. Til gengæld indgår forfatteren ofte i en direkte og løbende dialog med sine venner og forbindelser på webmediets forskellige sociale netværk, netværk der som regel er sammenfaldende med læsernes netværk:
© 2010 Toke Riis Ebbesen. Feel free to share if you mention the source and link to this post.
NB: der er naturligvis flere led og aktører involveret i produktionen af en bog, som ikke er medtaget her. Denne infografik handler udelukkende om de, der er involveret i at fremme eller hæmme, om en bog når frem til læserne. Og forfattere der selvpublicerer har selvfølgelig også mulighed for at inddrage flere personer, der udfylder de samme roller, som forlag traditionelt har gjort. Forskellen er bare at de ikke er gatekeepers længere.
Godt eller skidt?
Der er delte meninger om, hvorvidt det er godt eller skidt at der ikke længere "kvalitetsfiltreres" i forlagene. Der udgives over 10000 bøger årligt i Danmark allerede i dag, og med en situation, hvor enhver kan udgive sine erindringer om den gade barndom med hunden i parcelhuskvarteret, ser det for nogen sort ud. Andre ser en ny rennæssance for fx digtekunsten, fordi det nu er muligt at få udgivet alt, også selvom det ikke nødvendigvis er comme il faut i kritikerkredse.
Helt sikkert er det, at der stadig vil være behov for en filtrering, så læserne kan finde rundt i den jungle af bøger der vokser og vokser. Sorteringen må nødvendigvis blive automatiseret og brugerstyret i langt højere grad end i dag.
Nye Kindles på vej
I forlængelse af min artikel om Kindle-platformens succes, så slår Amazon lige hovedet på sømmet: de lancerer nye versioner af deres Kindle 27. august, og sænker priserne til 149$ for den mindste wifi-model. Det vil i danske priser sige ca. 1000kr.
Dermed slår Amazon fast, at de ønsker at sidde på markedet for eInk-baserede ebogslæsere, udover at de selvfølgelig sidder på markedet for engelsksprogede ebøger.
Der er ikke mange ebogslæsere til salg under den pris i Danmark, og da slet ikke med det udvalg af bøger. Eneste fordel ved de øvrige ebogslæsere er nu at man har mulighed for at læse flere danske bøger på dem.
En hyldest til typografi
Det har længe været en litteraturteoretisk sandhed, at ikke kun tekstens indhold, men også dens form, betyder noget for, hvordan vi forstår den (Derrida et al.). Således også med bøger og websites – layout og typografi betyder indlysende uendeligt meget for vurderingen af en bogs kvalitet.
Især typografien lider under, hvad jeg vil kalde brolæggerens paradoks: jo bedre håndværk, jo bedre kvalitet brostenene er lagt med, jo mindre lægger man mærke til dem, når man træder hen over dem. Når du går hen over det gode fortov lægger ingen andre end fagnørder (andre brolæggere, arkitekter og lignende typer) mærke til stenenes tekstur, de mønstre, de er lagt i, og så videre. Det samme gælder typografien; den træder i baggrunden i den gode typografi, så meget at du ikke lægger mærke til den. Det er dens vilkår. Kun ved særlige lejligheder ser man som læser den møje og flid, der er lagt bag den gode typografi.
Problemerne med mange ebøger i dag, samt i ved tendensen til stadigt flere selvpublicerende forfattere er, at der ikke lægges så meget vægt på god typografi. Taler vi om nettet generelt har vi at gøre med en typografisk katastrofe af dimensioner. Der er dog tegn på, at der er ved at ske nogle ting for at forbedre dette. Google har f.eks. fornylig oprettet Google Font API, en ressource der tillader alle webdesignere på let vis at bruge forskellige skrifttyper, ikke bare de tre webstandarder Arial, Verdana eller Times. Men der er vist langt igen..
I dette indlæg vil jeg gerne have lov til at pege på to gode typografi-links:
Typographic Marks Unknown er en gennemgang af nogle af de velkendte typografiske tegn, og deres mindre velkendte betydning og oprindelse, som fx & og §.
Denne video der hylder det store standardværk inden for typografi, The Elements of Typographic Style:
Bonus: Webdesignere behøver ikke at fortvivle. Der findes søreme også et website kaldet The Elements of Typographic Style Applied to the Web.