Mit digitale skriveworkflow

Som universitetsansat forsker er en af mine primære opgaver at bedrive forskning og dermed at skrive artikler, papers, konferenceoplæg og anden tekst (den anden er undervisning, selvom møder, vejledning, udviklingsprojekter, mm. de facto tager meget tid). I dette indlæg vil jeg, til inspiration, give dig indsigt i, hvilke værktøjer, jeg typisk arbejder med, og hvordan jeg bruger dem.

Min computer

Jeg arbejder på en MacBook Pro 13″ – det er for mig den perfekte kombination af holdbarhed, bærbarhed og en god skærm og keyboard og pegeplade. Samtidig er jeg efterhånden så meget superbruger på Mac, at jeg altid føler mig decideret stækket, når jeg i ny og næ må arbejde på Windows/Linux-maskiner. Dermed ikke sagt, at det er en one-size-fits-all, men jeg er altså Mac-bruger. Skulle det blive nødvendigt, så findes næsten alle de programmer, jeg bruger, dog også til Windows.

Mit skrive-workflow til artikler

Research, noter, mm.

Jeg bruger Evernote/Alternote til stort set  alt mit daglige arbejde. Alternote er en klient til note-programmet Evernote. Den kan stort set det samme, men har et langt bedre interface end Endnote.

Jeg har som regel oprettet en notesbog i Alternote, hvor jeg samler materiale, billeder, noter og andet, som jeg finder undervejs i processen.

Jeg befinder mig i research- og skriveprocessen rigtig meget på nettet – blandt andet fordi jeg er storforbruger af sociale medier, også i professionelt øjemed. Men jeg finder også litteratur på Google Scholar, WorldCat, Syddansk Universitets Summon, Bibliotek.dk og andre steder på nettet. Safari er en hurtig browser, som kan udvides med funktioner gennem forskellige udvidelser, og med den kan jeg let synkronisere med Safari på iPhone. Hver gang jeg finder en artikel på nettet, jeg vil gemme, så bruger jeg Evernotes Web Clipper til at gemme en kopi af den, som jeg kan tilgå i Alternote. Jeg gemmer også billeder og andet relateret til specifikke projekter i Evernote, selvom jeg normalt også holder styr på den slags i mapper.

Skriveprocessen

Jeg skriver de første udkast til en artikel i Alternote. Her er min tekst en note blandt andre i notesbogen, der hører til det aktuelle skriveprojekt.

Jeg holder styr på mine litteraturhenvisninger vha. programmet Zotero. Når jeg skal bruge en henvisning, finder jeg den i Zotero (hvis den ikke er i Zotero, er den som regel i Google Scholar eller WorldCat, hvorfra jeg med det samme kan importere den direkte til Zotero vha. Zoteros Safari-plugin), og copypaster den ind i dokumentet, formateret som “Scannable cite” (I Zotero > Indstillinger > Eksport > Standardformat for output). Jeg kunne også bruge alternativer til Zotero, for eksempel Mendeley eller Endnote, men Zotero er gratis, ret hurtigt og har er godt supportforum, hvis man løber ind i problemer.

Når jeg er i tvivl om ord, eller mangler variation, bruger jeg fx programmet Ordbogen.com (typisk dansk-engelsk) eller Nisus Thesaurus (engelsk-engelsk).

Færdigskrivning

Når jeg mener at være færdig med første udkast, copypaster jeg derefter al teksten ind i tekstbehandlingsprogrammet Libreoffice. Her scanner derefter dokumentet vha. Zoteros RTF/ODF-plugin. Det finder alle kildehenvisninger, formaterer dem i det ønskede format (fx APA eller Harvard) og opretter en litteraturliste.

Når det er gjort, redigerer jeg artiklen færdig. Teksten bliver gennemskrevet, afsnit måske rykket rundt, overskrifter og tekst bliver opmarkeret vha. standardtypografier, hvis de ikke allerede er det. Hvis jeg evt. finder nogle flere litteraturhenvisninger, indsætter jeg dem vha. Zoteros LibreOffice-plugin, som også automatisk opdaterer litteraturlisten. Jeg skifter evt. litteraturhenvisningsformat, hvis jeg vælger at sende til et andet tidsskrift med andre krav, og det er også et tryk på en knap.

Finpudsning

Når teksten er skrevet, er det tid til at finpudse. Keywords, abstract, billeder, m.m. bliver indsat og billedtekster, og tabeller bliver korrekt formateret i forhold til tidsskrifts-kravene.

Når jeg mener at være helt færdig, bruger jeg programmet ProwritingAid til at tjekke for grammatiske fejl, sprogstil, synonymer, diktion, sprogtone, mm. Det erstatter ikke at man selv læser dokumentet igennem – der skal stadig læses slutkorrektur på det af et menneske – men det er alligevel et genialt program, der fanger mange dumme fejl, sprogblomster og decideret dårligt sprog, jeg sagtens selv kan overse. Ikke mindst, må jeg tilstå, at det er bedre til engelsk kommatering, end jeg er. Det er en guldgrube af hjælp, og jeg har investeret i et livstidsabonnement (der findes en gratis web-version til mindre tekster).

Endelig eksporterer jeg det færdige dokument til det format, tidsskriftet ønsker, typisk Word (docx), så jeg kan sende det til review.

Øvrige småtterier

Endelig har jeg også en række små programmer installeret, som gør livet lidt længere.

  • ClipMenu – gemmer en historik over tekst, billeder, mm., jeg kopierer, så jeg kan fx. indsætte den forrige tekst-bid, jeg kopierede ud af et dokument.
  • Devon WordServices – installerer en række funktioner i menuen på tværs af alle programmer (Programnavn > Tjenester), som konverterer tekst. Fx tekst “Hvor Alting Er Skrevet Med Store Begyndelsesbogstaver” til “Hvor alting er skrevet med store begyndelsesbogstaver. Der er også en statistik-funktion, så jeg let kan tjekke antal ord, tegn, mm. i ethvert program.
  • Alfred – er en søgefunktion, der erstatter det indbyggede Spotlight. Det kan alt muligt, Spotlight ikke kan, bl.a. har jeg installeret et Zotero-søgeplugin, så jeg ikke behøver åbne Zotero for at finde en litteraturhenvisning.
  • F.lux – skruer ned for det blå lys ved solnedgang, så det biologiske ur ikke bliver forstyrret op til sengetid, hvis jeg arbejder sent. I øvrigt skal jeg helst slutte et par timer før sengetid, så sover jeg bedre. Med den næste version af Mac OS X er den funktion indbygget i systemet.
  • SelfControl – slukker for udvalgte websites, fx facebook og Twitter, i et tidsrum, jeg selv bestemmer. Praktisk, hvis man når jeg har tendens til digitale overspringshandlinger og SKAL skrive noget færdigt.
  • Derudover er jeg heftig bruger af Apples Keynote til præsentationer, og bruger også tit Apple Pages til at skrive mindre tekster.

Det var en kort oversigt over, hvordan jeg arbejder. Naturligvis går det ikke altid sådan. Nogle gange skriver jeg bare i Word, fx hvis jeg arbejder videre på et dokument, jeg modtager fra andre.

– Hvordan arbejder du?

Nyt Apple Pages

Apple Pages 5Med lanceringen af den seneste version 5 af tekstbehandlingsprogrammet Pages har Apple endelig opdateret deres skriveprogram, efter ca. 4,5 års ventetid. En historisk begivenhed for seriøse tekstskrivere der arbejder på Mac, men desværre også en skandaløs hændelse for selvsamme.

Tekstbehandlingsprogrammer kan forekomme som noget af det mest kedelige, man kan tale om, når det angår computere. Men man kan nok med god ret sige, at det netop er programmet Word, der har holdt Microsofts dominans på computermarkedet kørende siden starten af 1990’erne. For mig personligt, har tekstbehandling altid været det primære arbejdsredskab på mine computere. Tillad mig derfor at starte med lidt historie.

Hvad de færreste ved, er at Apples nuværende tekstbehandlingsprogram, Pages startede sit liv som en del af en kontorpakke til den nu arkaiske computerplatform, BeOS.

Tidligere nøgleansatte hos Apple, som havde været de centrale figurer i udviklingen af dette firmas tidligere kontorpakke, ClarisWorks helt tilbage fra slutningen af 1980’erne, grundlagde i 1996 firmaet Gobe Productive, efter at have forladt Apple.

Formålet var at producere en revolutionerende integreret softwarepakke til BeOS.  Ideen var, ligesom i det tidligere ClarisWorks, der udkom i 1991, at bygge pakken op af en række byggeklodser af funktionalitet, som man så kunne stykke hele programmer sammen af. Det gjorde programmerne hurtige at arbejde i, og meget modulære.

I 1998 udkom den første version af “Gobe Productive”, som pakken hed, og det var nok den tids flotteste tekstbehandling, regneark og præsentationsprogrammer.  Alle forventede på daværende tidspunkt, at Apple ville købe BeOS, og så gyldne tider på denne platform, men det endte med, at Apple i stedet købte Steve Jobs’ NeXT platform, og byggede det senere styresystem, Mac OS X på dette. Det betød desværre, at Gobe aldrig blev en kommerciel succes. Men de selvsamme nøgleansatte blev i stedet ansat hos Apple omkring årtusindeskiftet, da Gobe gik nedenom og hjem. Der arbejdede de i al hemmelig videre på at bygge en ny kontorpakke for Apple, det der senere skulle blive til iWork, bestående af Pages, Numbers og Keynote. En pakke, der arbejdede med de samme principper, som ClarisWorks havde gjort.

Keynote blev allerede inden lanceringen brugt af den karismatiske Steve Jobs til hans karakteristiske Keynotes, som en del af firmaets strategi til at fastholde og fange sine fans interesse. Keynote var allerede fra lanceringen i 2003 et genialt præsentationsprogram, som virkelig havde wouv-faktor, og gav mig personligt et forspring på den grafiske front, fordi det simpelthen var så let at lave flotte præsentationer, der overgik Powerpoint med længder. Men det kunne også bruges til at lave mange andre ting, bla. vektorgrafik, flashanimationer, mv.

Resten af iWork-pakken udkom i 2005. Der kom årlige opdateringer frem til 2009, hvor Pages ’09, trods tidligere børnesygdomme, var så raffineret og integreret med andre tjenester, at også jeg gik endeligt over til at skrive breve, længere tekster, osv. i det, frem for fx Word. Jeg kunne simpelthen producere flottere dokumenter med en lettere indsats, samtidig med at det var hurtigere og meget bedre integreret med Apples Mac OS X styresystem, end de fleste andre programmer.

Noget af det geniale ved iWorks-programmerne var, at de kombinerede en enkel brugerflade, med meget avancerede funktioner, som gik på tværs af programmerne, uden at de blev langsomme af det, noget der ellers har været office-pakkernes akilleshæl generelt. Og så var Pages uendeligt mere stabilt og smukkere at arbejde i, end Microsofts Word, et program der, med tusinde nedbrud og dræbende langsomhed, har frataget mig så mange af mit livs bedste stunder i min studietid. Det mest smukke ved Pages var dog, at det tog fokus fra programmet og over på indholdet, teksten.

Derfor var det med en vis grad af begejstring, jeg (og sikkert mange andre) modtog nyheden om, at Apple for et par uger siden lancerede Pages 5, den første større opdatering siden 2009… og til min rædsel var resultatet ikke et bedre program, men en helt nyskrevet, forsimplet udgave, der manglede en række funktioner, konverterede til nyt dokumentformat og i øvrigt var inkompatibelt med tidligere versioner af programmet. Skandale! Og jeg var ikke alene om den vurdering. Thomas Bækdal skrev for eksempel:  “The new iWorks is an absolute nightmare. They have taken what was once a great app and stupefied it.”.

Det er ikke alt, der er dårligt. På den positive side har programmet nu fx dansk orddeling, som faktisk fungerer. Og på mange måder er brugerfladen gjort enklere for flertallet af brugere.

På den negative side, så kan man ikke længere markere i teksten, hvad der er dansk og engelsk tekst, med deraf forkert orddeling i den slags tekster. Sådan noget betyder noget, når man arbejder professionelt med at skrive og udgive tekster!

Listen over manglende funktionaliteter er lang (her er fx en oplistning af nogle af dem), og Apple har netop lanceret en slags undskyldning, i det de påpeger, at man stadig kan bruge den gamle ’09-version af iWork-programmerne, og at de arbejder på at forbedre dem med en række features inden for det næste halve år. Det ser jeg hermed frem til. Indtil da arbejder jeg i 09′ versionen…

Kilder:

A Brief History of Clarisworks: http://groups.csail.mit.edu/mac/users/bob/clarisworks.php

Gobe, Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/Gobe_Productive

iWork: http://en.wikipedia.org/wiki/IWork