Bauhaus og den nazistiske typografi

I den sædvanlige fortælling om  typografien i det 20. århundrede er man enten på den ene side traditionalist eller på den anden side  modernist. I den grundfortælling har typografien udviklet sig i en klassisk frigørelseshistorie fra en ustruktureret eller tilbageskuende tilgang i starten af århundredet og henimod en stadigt mere moderne brug af typografi. Som denne side-note fra min forskning viser, så går historien nogle gange på kryds og tværs, og nogle gange slår den ring om sig selv. I denne første artikel, i nazismens forhold til  Bauhaus typografi.

Bauhaus, et typografisk nybrud

I 1920’erne brød en række euroæiske avantgardistiske kunstnere med de hidtidige traditioner for formgivning. De ville skabe et “moderne” udtryk, der på en gang var industrielt, demokratisk og frigørende. En af de vigtigste rugekasser for tankegangen var den tyske Bauhaus-skole, der slog dørene op i Weimar i 1919.

En af skolens unge håb var Jan Tschichold, der med sin “Die Neue Typographie” gjorde radikalt op med den typografiske tradition. Han anså det, vi i dag kalder klassisk typografi , for at være forældet, usamtidigt. I stedet skulle sættes en ny, rationel eller “elementær” typografi, med sans-serif-skrifttyper, assymmetriske sideopbygninger, aktiv brug af luft mellem sidens elementer, et tydeligt visuelt hierarki, som skulle understrege sidernes vigtige elementer, og anvendelse af kraftige primærfarver – særligt rød, sort og hvid.

tumblr_l6a15tPB4T1qd0nivo1_500Typographische Mitteilungen, October 1925, hvor Tschitold proklamerede den nye, "elementære" typografi første gang.

Tschichold og hans fæller i Bauhaus– særligt Herbert Bayer og Laszlo Moholy-Nagy – tog især et opgør med den dominerende “engelske” typografi, som var vokset ud af bestræbelserne på at lave en smuk skrift hos William Morris og dennes efterfølgere, men også med den tyske typografiske tradition og dens gotiske skrift. En tradition der blandt andet levede i Bauhaus’ umiddelbare forgænger, Werkbund, hvis grundlægger, Henry Van der Velde, var direkte inspireret af Morris, og havde sat sig for at udbrede dennes tanker, da han ankom til Tyskland. I stedet for de krummelurer og idealet “skønhed” gennem dekoration af teksten, skulle skrift og typografi i stedet udstråle en ny saglighed, baseret på en total gentænkning af typografien. På programmet var en fuld udnyttelse af den moderne teknik, en gennemgribende revision af grundlaget for typografien og anvendelsen af grotesk (sans-serif) som normalskrift.

En grundlæggende besættelse hos Bauhaus var ideen om at at finde ind til formernes mest enkle, og dermed mest rationelle typer. Det gjaldt inden for arkitekturen, såvel som i formgivningen, hvor rationaliseringen gav bedre mulighed for industriel masseproduktion, uden at det dog realiseret inden for rammerne af Bauhaus – formodentlig fordi industrien ikke så med samme entusiasme på dette.

Men inden for typografien var det lettere at komme til at forandre verden med ideen om de nye, forenklede typer. Det gav sig udslag i skrifttyper som Herbert Bayers Universal og den i dag meget udbredte Helvetica, der begge var baseret på princippet om at reducere skrifternes former til de mindst komplicerede, og derfor mest typiske – hvilket samtidig blev opfattet som de mest effektive, eller funktionelle tekst-udtryk. Fælles for skrifttyperne var brugen af simple geometriske former, dvs. firkanter, cirkler, streger, og ofte gik man helt væk fra at bruge store begyndelsesbogstaver – ud fra en forestilling om, at de udtrykkede en ikke-demokratisk dimension af skriften.

bayers-typographyHerbert Beyers Universal skrift.

“The rest is history”, som man siger.

Bauhaus-skolen, og særligt dens typografi, fik enorm gennemslagskraft. Internationalt kom den til at påvirke og inspirere arkitektur, design og typografi i de næste mange år, og det var først i 1980’erne man for alvor stillede spørgsmål ved dens grundlæggende ideologi. Typografien var samtidig formodentlig den udtryksform, der fik størst succes inden for Bauhaus overordnede program, netop fordi dens medie var det letteste at ændre – det er trods alt lettere og langt billigere at trykke en ny plakat, end at bygge et hus.

Der var dog et intermezzo til denne succeshistorie.

Nazismen og Bauhaus

Bauhaus-skolen fik nemlig – og paradoksalt – først rigtig succes, da nazisterne overtog magten i 30’ernes tyskland, og dens lærere og elever blev spredt rundt omkring i verden. Nazisterne kunne bestemt ikke lide den moderne kunst og slet ikke Bauhaus-skolens frembringelser, som, for størstedelens vedkommende, blev betragtet som “entartet”, altså forstillet og kunstig. Skolen lukkede endeligt i 1933, og dens lærere og elever søgte flugt i USA, England, Palæstina og andre steder uden for nazisternes indflydelse. Her igangsatte de en ny levestærk international stil, der bevarede dens stilmæssige udtryk, men ikke dens oprindelige revolutionære ideologi. Tilbage i Tysksland blev bauhaus-pionerernes elementære typografi stort set bandlyst, om end den nazistiske bevægelse i stor stil benyttede sig af den modernistiske stil i byggerier, osv.

Som illustration af, hvordan den nazistiske magtovertagelse fik konsekvenser for typografien, kan ses fire årgange af tidsskriftet Imprimatur.

imprimaturImprimatur 1930-32-33-35. Fra Bogkunstens historie, 1952, s. 92-93.

I 1930 benytter Imprimatur en klasisk typografi, i bedste tradition fra William Morris, med store begyndelsesbogstaver i hvert kapitel og en serif-skrifttype, der ligner dem vi dag i dag oftest anvender til romaner og andre længere tekster. I 1932 skriver Tschicholds gode ven og med-bannerfører for den nye typografi, Paul Renner, om den moderne typografis fordringer, nu med anvendelse af en skrift helt uden seriffer (Futura, som han selv havde designet i 1927). Renner, som i 1932 har skrevet en nazi-kritisk bog med titlen “Kultur-bolchevismus?”, vinder i 1933 hovedprisen for den tyske pavilions design på Milano-trienalen, men må kort efter stoppe karrieren, for samme år har nazisterne overtaget magten. Stemningen er vendt totalt og får i Imprimatur udtryk i anvendelsen af en gotisk inspireret skrifttype. I 1935 er den anvendte skrift blevet endnu mere gotisk eller nationalromantisk.

Nazisterne var ikke konsekvente i deres afvisning af den moderne typografi. Som det for eksempel fremgår af flyvebladet “oprop til det danske folk” ved besættelsen i 1940, så blev groteske skrifttyper anvendt, når der skulle kommunikeres effektivt. Overskriften OPROP anvender seriffer, men er af forholdsvist moderne tilsnit, mens underoverskriften anvender en skrifttype helt uden seriffer. I brødteksten bruges en relativt letlæselig skrifttype med moderate seriffer. Men ingen gotisk skrift overhovedet!

2437140-til-nf-oprop-til-danmarks-soldater-og-danmarks-folkOprop til det danske folk. 1940.

Den tyske flyveseddel var et godt udtryk for, at den moderne typografi, trods dens ideologiske ophav, havde vundet indpas over alt, også hos dens modstandere. Og om nogen anvendte den tyske propaganda-maskine de fleste øvrige træk fra den modernistiske ideologi i sine plakater, film og andre visuelle udtryk, særligt den assymmetriske placering af elementer på siderne og den effektive brug af mellemrum og en reduceret farvepalette. Også internationalt fik  bauhaus-eleverne og og de mange, de inspirerede verden over, en gigantisk succes, særligt inden for plakatdesign, fakta-tekster og mange andre medier og udtryksformer. Men det er en helt anden historie…

Læs mere i den kommende artikel om den mest hardcore Bauhaus-typograf, Jan Tschicholds senere paradoksale reformering af paperbackens typografi i klassisk retning.

Yderligere læsning

En gennemgang af typografiens historie, hvorfra uddragene fra Imprimatur er hentet, kan læses her i C. Nordlunde (1952): Fra Bogkunstens historie, Nordlundes forlag.

Der findes utallige kilder til Bauhaus’ historie, så jeg vil ikke pege på en enkelt. Der er dog mange af coffee-table-typen, der ikke er værd at spilde tiden på.

Bogopdagelse i Danmark

I den forløbne uge annoncerede den sociale læseplatform GoodReads, at den var blevet opkøbt af Amazon. Spekulationerne var mange i forhold til, hvad det vil betyde. I en artikel hos The Atlantic faldt jeg imidlertid over denne infografik, der viser meget enkelt, hvorfor Amazon gjorde det:

Codex_Digital_Mediaa_Breakdown-thumb-570x427-117586The Atlantic

Grafikken viser i venstre side, hvor mange procent af amerikanerne, der besøgte forskellige sociale medieplatforme. I midten er angivet , hvor mange af dem der på den pågældende platform blev inspireret eller anbefalet til at købe en bog. I højre side er de to procenter ganget med hinanden, så man kan sammenligne, hvor stor betydning de enkelte platforme har på købet af bøger. Kig et øjeblik på grafen.

Det fremgår tydeligt, at Amazon klart er den dominerende med 6,6%, mens forfatternes egne websites og blogs, trods ringe størrelse, kommer ind på en andenplads med 3,1%. De to næste er Facebook og GoodReads, der begge ligger på ca. 1,5%. Det er tydeligt, at Amazon simpelthen har købt den eneste konkurrent til bogopdagelse, det var muligt at købe.

Men ét er USA, hvor bogmarkedet er under hastig forandring. Hvad med Danmark?

Danske tal

Jeg har på helt uvidenskabelig vis leget lidt med tallene og sjusset mig frem til, hvordan jeg tror tallene ser ud i Danmark. Amazon har helt klart mindre markedsandel i Danmark, ligesom GoodReads formodentlig heller ikke fylder meget. Jeg tror også, at Facebook fylder lidt mindre. Pinterest er helt udeladt, Youtube fylder lidt mere, osv. Og så har jeg erstattet Amazon med Saxo, der er den største spiller på det marked herhjemme. Tallene for, hvor mange der opdager bøger på hvert medie, har jeg ladet være de samme. Så fremkommer denne grafik:

bogopdagelse

Resultatet er umiddelbart klart: Hvis man vil arbejde med at udbrede bøger online i Danmark, så skal man satse på at bruge Facebook og forfatternes egne websites til formålet. De øvrige platforme giver et minimalt resultat.

Dog vil jeg gerne kvalificere resultatet en smule. Jeg tror for eksempel, at der er flere, der finder gode bøger på Twitter i Danmark, end tallene antyder. Derudover, så har platforme som Twitter og GoodReads også større betydning, end tallene viser, fordi det er her alfabrugerne er. De vrimler med meningsdannere og bognørder, der er rigtigt gode til at tale om bøger. Dem der igangsætter snakken om bøgerne online. Så selvom de numerisk er meget få, så kan de have stor betydning, især tidligt i en bogs levetid, for hvor stort kendskabet til den er.

Noget helt andet er, at de ret lave tal i højre kolonne viser, at mange finder deres læsestof mange andre steder end online.. Folk opdager bøger fra rigtig mange kilder, herunder biblioteker, boghandlere og gehørensagen fra venner.

God læsning.

Newpub.dk

Der er noget i gære på selvudgiverfronten i Danmark for tiden. Efterhånden som Saxo Publish og andre tjenester vinder frem, så bliver det tilsyneladende mere og mere populært at selvudgive.

Jeg udgiver selv snart bogen De nye fans – skab passion og loyalitet med sociale medier, rettet mod musikbranchen. Det er den første bog, hvor jeg selv er forfatter og bærer det fulde ansvar for teksten, hvor jeg tidligere har virket som redaktør, med et naturligt mere distanceret forhold til teksten. Heldigvis har jeg skrevet bogen sammen med to vanvittigt dygtige mennesker i musikbranchen, som jeg deler udgifter, glæder og forhåbentlig også indtægter med. Men mere om det senere, bogen udkommer til maj.

newpub-newlogo

I dag udgør en milepæl for danske selvudgivere, i det websitet newPub.dk åbner. NewPub (ikke at forveksle med Newpub-konferencen) startede som en facebookgruppe, blev til flere facebookgrupper og er nu endt med at blive til et website. Det er en fantastisk kilde til information til den, der vil i gang med at udgive selv, og er et initiativ der er båret alene af ønsket om at gøre noget godt for andre, så jeg kan kun anbefale det. Derfor har jeg også sagt ja til at de fleste indlæg fra denne blog kan genbruges på NewPub.dk  – så fremover vil indlæg herfra altså også være at finde på newpub, med forhåbentlig endnu flere gode læsere.

God vind til NewPub – websitet lanceres  i dag kl. 15.

Ebøger giver ikke lavere fortjeneste

I sidste indlæg behandlede jeg spørgsmålet, om hvorfor bestsellertankegangen er problematisk for bogbranchen i en kommentar til diagnosen på, hvorfor bogbranchen i de senere år er gået så meget tilbage.
Den første påstand, som jeg behandlede i sidste indlæg, var, at færre bestsellere gav mindre omsætning.

Den anden påstand var at ny teknologi er med til at sænke omsætningen for forlagene. Den tredje påstand gik på, at hele branchen lider af strukturelle problemer, eller med andre ord, at evnen til at tjene penge er fraværende.

Disse to påstande vil jeg derfor diskutere her.

Ny teknologi og den lavere omsætning

Ja, den teknologiske udvikling skaber ganske vist problemer for forlagene. Udenlandske netboghandlere, især kæmpen Amazon, trækker en stor del af salget ud af det danske marked. Det skaber svære forhold for boghandlerne herhjemme, og gør det lidt sværere at sælge de dansksprogede bøger. Ebøgerne er også en stor investering for forlagene som det er lige nu, fordi det både er ekstraudgifter at producere til flere formater, og fordi det kræver mere end blot indførelse af nye teknologier, men også større organisationsforandringer.

Men fører ebøgerne reelt til faldende indtægter?

Det er muligt, at investeringerne i Danmark indtil videre fører til øgede omkostninger, men tallene i USA, hvor ebogsmarkedet er meget større, tyder faktisk på det modsatte: ebøgerne er mere profitable end de trykte bøger.

Hvorfor er ebøger mere profitable?

Ebøgerne er primært billigere af to grunde: fordi digital distribution er billigere, og fordi bøger ikke bliver returneret til forlagene fra boghandlerne, hvis de ikke sælger. Udgifterne til returnering og makulering af bøger hvert år er himmelråbende! For mit eget vedkommende, så er en af de erfaringer, jeg har gjort mig, at besværet med at håndtere og så sat fysiske bøger til salg, håndtering af rabatter, returordninger, udsendelse af anmeldereksemplarer, osv. langt, langt overstiger besværet ved ebøger. Forskellen er så stor, at fx. de 30% Apple kræver for at formidle salget og læsningen af en bog forekommer som en håndsrækning fra himmelen.

Derfor tyder meget på, at nok falder omsætningen, men at den samlede fortjeneste, i hvert fald potentielt, godt samtidig kan stige.

Når man dertil lægger, at produktionen af en fysisk bog kræver usikre forhåndsinvesteringer i større oplag, for at give økonomisk mening, så undrer det mig på ingen måde, at ebøger er mere profitable. Det aktuelle problem lige nu i Danmark er selvfølgelig, at salget stadigvæk er så diminutivt, sammenlignet med det samlede ebogsmarked, samtidig med at det danske marked endnu ikke for alvor er forrykket af den digitale udvikling.

Der er en strukturel forandring i gang, men er det et problem?

Jeg skal være den første til at medgive, at en historisk faldende omsætning er træls, især når det falder sammen med den periode, man selv har startet et nyt forlag. Et fald på 9% på et år er bestemt noget man kan mærke på bundlinjen, når man samtidig skal lægge om og nyudvikle digitale ydelser, samtidig med at man gerne vil beholde den eksisterende omsætning – vi må jo erkende, at der går nogle år før papiret forsvinder.

De store forlag får det således svært, fordi de skal vende en større skude i tilpasningen til digitalisering. Det giver plads til en række mindre iværksætter-virksomheder, der leverer ydelser til det nye digitale marked, og det giver plads til mindre forlag og forlagslignende virksomheder, som lettere kan omstille deres produktionsapparater til digitalt, eller måske slet ikke har en eksisterende omsætning på trykte bøger, de skal beskytte.

Evnen til at tjene penge hviler således på en evne til at omstille sig til et foranderligt marked af digitale ydelser. Jeg ser dog ingen grund til at et større forlag ikke skulle kunne gøre det, men det ville kræve en større omlægning at omstille sig til at fungere helt anderledes innovativt, end man gør i dag. Og store forlag har, i modsætning til de små spillere, større mulighed for at investere i nye teknologier, og placere dem i selvkørende små enheder, der leverer varen uafhængigt af moderfirmaet.


PS: En konsekvens af forandringerne, jeg her har beskrevet, vil helt sikkert også føre til at der bliver færre traditionelle boghandlere, der kan leve af kun at sælge trykte bøger. Det er en separat problemstilling, jeg har skrevet om flere gange.

Derfor er bestselleren problematisk for bogbranchen

I en artikel i Berlingske i dag kan man finde den ildevarslende overskrift “Billige bøger truer bogbranchen“. Finanskrisen har således også ramt bogbranchen, der har oplevet et samlet omsætningsfald på 9% på blot ét år.1 Det giver mig anledning til at reflektere over nogle af de problemer, der angiveligt er årsag til det, i denne artikel med fokus på bestselleren.

Branchen i krise?

Gyldendals i øvrigt meget fornuftige koncerndirektør, Stig Andersen  opridser i artiklen tre hovedårsager til den faldende omsætning: 1) Mangel på storsælgende titler, 2) den teknologiske konkurrence fra bl.a. e-bøger og digitale opslagsværker og 3) »et strukturelt problem«, altså evnen til at tjene penge under forandrede omstændigheder..

Mens det er muligt, at verden ser sådan ud for Gyldendal, mener jeg, at tingene ikke nødvendigvis ser så skidt ud for bogbranchen som helhed.2

Jeg kan blive opfattet som en uforbederlig optimist, det ved jeg. Men jeg tror på, at udviklingen fører til flere, små forlag med slankere økonomi, mere fokus på flere titler, samt til  flere selvudgivere. Og måske i sidste ende bedre og billigere bøger.

Lad mig forklare, hvorfor, i det jeg i første omgang tager fat på problem nummer 1, nemlig manglen på storsælgende titler, også kaldet bestsellere.

Færre bestsellere

Bogmarkedet har i årevis været plaget af en uheldig tendens, når man ser det fra forlagenes synsvinkel. Det har nemlig været sådan, at kun hver 5. eller 8. titel har kunnet sælge nok til at tjene sig selv hjem for forlagene. Disse få bestsellere har skullet trække læsset for hele virksomheden.

Samtidig har det været umuligt at forudsige, hvilke bøger, der blev bestsellere, og det  har derfor i høj grad været komplekse forhold i markedet, dvs. læsernes uforudsigelige interesser, der har været afgørende for forlagenes økonomiske succes, end det har været forlagenes evne til at kvalitetssikre det indhold, de udgiver. Dette står i stærk kontrast til forlagenes ofte fremførte eksistensberettigelse, nemlig at de har virket som connaisseurs, filtre eller gatekeepers for det gode indhold. Det har også etableret nogle uhensigtsmæssige strukturelle problemer for forlagsvirksomheder og forfattere.

De stores fordele

For det første, så har det haft den negative effekt, at forlagsvirksomhed har været en højrisiko-investeringsvirksomhed, snarere end en virksomhed, der har været fokuseret på at producere indhold. Det er eksempelvis mit indtryk, at der har været en tendens til, at marketingovervejelser har fyldt mere og mere i forlagenes beslutninger i forhold til, hvilke bøger der har skullet antages til udgivelse. Ikke kvalitet.

Det har også betydet, at de større forlag og medievirksomheder med en betydelig egenkapital at investere, har haft væsentlige fordele fremfor de mindre forlag. Omvendt har en bestseller kunne bringe et lille forlag ind i stjernehimmelen – som vi har set fx med Modtryk, som har haft held med at storsælge krimier, da krimibølgen satte ind. Jeg vil bestemt ikke forklejne Modtryks arbejde for at nå til hvor de er i år, men de har også været heldige allerede at have kontrakter med de gode krimiforfattere, gode kontakter og netværk, da krimien blev hot. Noget de i dag bygger videre på. De fleste mindre forlag er bare ikke så heldige.

Igen, dette er ikke skrevet i misundelse over andres succes, for jeg mener faktisk også at de små forlag og selvudgiverne har gode muligheder for, i en fremtidig teknologisk verden, at kunne få økonomisk succes, men det kræver, ligesom alt andet her i livet, oftest mere end bare held: Succes kræver almindeligt hårdt arbejde, og en udviklet sans for, hvordan man laver gode produkter til det marked, man retter sig mod..

Fokus på flere titler

En sidste negativ effekt af bestsellermarkedets måde at fungere på, at har været, at forlagenes interesse naturligt har samlet sig om at videreudvikle og nurse udgivelser og forfattere, som allerede har etableret sig som succeer. Det betyder selvfølgelig et selvforstærkende mindre fokus, og dermed endnu mindre salg, på de øvrige udgivelser, kvalitet eller ej.

Det skal ikke være min hensigt at nedgøre eller undervurdere bestselleren som sådan, for nogle bøger er jo åbenlyst bedre end andre, og fortjener at blive fremhævet og ophøjet. Jeg vil med ovenstående overvejelser blot pege på, at færre bestsellere i forlagenes portefølje ikke nødvendigvis har negative konsekvenser – for alle de andre gode bøger kan det vise sig at være en kæmpe fordel. Og samtidig gør udviklingen det lettere for de mindre økonomisk stærke aktører, dvs. de små forlag og selvudgiverne, at komme ind på markedet. Hvilket i sidste ende må være en fordel for diversiteten i udbuddet på markedet, og dermed i sidste ende for kvalitet og prisdannelse.

Altså kan det betyde bedre, billige bøger i en fremtid hvor forlagene spreder deres energi over langt flere titler.

Fortsættes i næste artikel “Ebøger giver ikke lavere fortjeneste for forlagene“… i næste uge.

  1. Dejligt at få solide tal på bordet, det har jeg tidligere efterspurgt []
  2. og i øvrigt dækker tallene over meget store forskelle fra forlag til forlag, og fra genre til genre, fiktion og fagbøger, men det springer vi let henover i dette indlæg []

Tips til forfattere: sådan afleverer du dit manuskript

Ofte spænder forfattere ben for sig selv, når de indsender deres manuskript til et forlag til vurdering. Det gør de enten, fordi der ikke er læst ordentlig korrektur, eller fordi deres manuskript ikke overholder nogle gængse tommelfingerregler for manuskriptets tekniske eller stilistiske opbygning. Det gør det både unødigt nemt for redaktører at afvise manuskriptet, og det gør det også besværligt for forlaget at arbejde videre med manuskriptet, når det skal klargøres til tryk.

Jeg har derfor sammenfattet, hvad jeg opfatter som minimumskravene til det gode manuskript i nedenstående liste. Det er en række tips, som er nyttige at kende, både for forfattere, der udgiver hos traditionelle forlag, og for selvudgivere.

Langt de fleste forlag foretrækker, at man indsender manuskriptet til vurdering enten på print eller i Word. Bliver dit manuskript antaget, ønsker 95% af alle forlag, at du afleverer det endelige manuskript i Word-format, altså .doc eller .docx. Men uanset hvilket program, du skriver i, vil nedenstående råd være relevante.

Mine råd

  1. Standardtypografier. Det kan virkelig ikke gentages nok: brug de standard-typografier, der findes i i dit tekstbehandlingsprogram til at formatere din tekst, i stedet for at gøre det manuelt. Dette gør det let for dig selv at skifte udseendet på manuskriptet under læsning og redaktion, og det letter det efterfølgende arbejde med at klargøre manuskriptet til tryk eller ebog betydeligt. Altså: lad være med at lave overskrifter ved at gøre teksten fed og øge skriftstørrelsen, men opmarker i stedet overskriften med en af flere overskriftsniveauer: “Normal”, “Overskrift 1”, “Overskrift 2”. Se Words hjælpefunktion til det, hvis du er i tvivl, eller se hvordan i Word for absolutte begyndere eller på Lenes blog.
  2. Mellemrum mellem afsnit. Alt for mange laver ofte mellemrum mellem afsnit, lavet ved at trykke ENTER-tasten ned en ekstra gang. Det er typisk gjort for at lave en pæn opsætning i Word, men når det skal layoutes bliver det bare til overflødig luft. Undgå det som hovedregel helt. Der kan dog være særtilfælde, fx kan et ekstra mellemrum anvendes til at markere et skift i fortællersynsvinkel eller sceneskift.
  3. Indryk lavet med mellemrumstasten er både samme måde uhensigtsmæssigt. Anvend i stedet Words standardtypografi-værktøj til at definere automatiske indryk på første linje i Normal tekst. Eller undlad indryk helt og brug i stedet mellemrum, defineret ved at opdatere Standardtypografien, du anvender til brødtekst (oftest Normal). Eller brug tab-tasten til formålet. Sålænge din tekst er formateret uden den slags manuelle mellemrum, så er det let at ordne, når bogen skal layoutes til tryk eller ebog.
  4. Skrifttyper. Lad være med at bruge en masse forskellige, “flotte” skrifttyper, store skrifttyper (over 16pkt), og “sjove” skrifttyper, hvis din tekst ikke er en tegneserie (jeg kigger på dig, Comic Sans). Og lad være med at bruge forskellige skrifttyper fra afsnit til afsnit. Det bedste er, hvis du klarer dig med én skrifttype, gerne en udbredt som f.eks. Times New Roman, Georgia eller Helvetica, sat med 11 eller 12pkt. En god tommelfingerregel er, at teksten skal kunne forstås og læses, uden at der er valgt en bestemt skrifttype.
  5. Tabeller og anden speciel opsætning. Undgå tabeller, flerspaltet tekst, tekstbokse og andet fancy layout, medmindre der er en klar begrundelse for det. Fodnoter hører naturligt til i nogle tekster (typisk fagtekster). Selv er jeg dog af den erfaring, at indholdet af fodnoter oftest egentlig hører til i brødteksten eller også helt kan undlades.
  6. Sammensatte ord. På dansk er sammensatte ord, i modsætning til engelsk, som udgangspunkt uden mellemrum mellem ordene. Politibil, smaddergodt, dataanalyse, osv. Andre sammenhængende ord som for resten, af sted,  som vi har svært ved at skille lydligt ad, skal normalt adskilles. Ordene som udover, langtfra, overfor, udenfor og indenfor er dog skrevet i et eller to ord afhængigt af, om der er styrelse i sætningen. Man skriver eksempelvis enten “huset over for vores hus” (styrelse: vores hus) eller  “huset overfor” (ingen styrelse).
  7. Bindestreg (-) anvendes til specielle, tekniske eller knudrede sammensætninger, som f.eks. tv-program, it-projektleder, e-mail-adresse, og hvor et fælles led er undladt, f.eks. fag- og skolebøger.
  8. Tankestreg, altså den mellemlange (–) [også kaldet en-dash, alt+bindestreg på mac-tastatur] anvendes til indskudte sætninger, og i det tilfælde altid med mellemrum før og efter tankestregen. Tankestregen kan også anvendes til at markere direkte tale ved start på ny linje, i det tilfælde kun med mellemrum efter tankestregen.
  9. Udeladelsestegn. Det er normalt at anvende tre prikker … til at markere udeladelser i en tekst, f.eks. ved forkortelser af citater. Det kan du også gøre, men der findes faktisk et typografisk tegn på tastaturet til formålet, hvis det skal være helt perfekt, kaldet ellipsis eller udeladelsestegn (på Mac-tastatur er det alt+x). Der startes normalt med lille bogstav efter udeladelsestegn.
  10. Kolon og semikolon: Efter kolon anvendes stort begyndelsesbogstav på dansk, hvis der er tale om helsætninger, men ikke hvis der er tale om ledsætninger eller sætningsdele (som en tommelfinger-regel, hvis der lige så godt kunne have været anvendt komma i stedet for kolon), samt efter semikolon.
  11. Forkortelser. Brug som udgangspunkt små bogstaver til forkortelser. Begreber som f.eks. edb, e-mail, tv, cand.phil. og it skrives eksempelvis med småt. Initialer på personer eller firmaer anføres dog typisk med stort, uden mellemrum eller punktummer, som f.eks. JP Jacobsen eller IBM. Og ja, der findes undtagelser, så tjek med din ordbog, hvis du er i tvivl. Undgå generelt forkortelser, som fx, f.eks., m.fl. o.lign. De hører hjemme i egne noter, i korte, koncise fremstillinger og hurtige tekster, som fx. blog- eller Facebook-indlæg, men ikke i romaner eller fagbøger.
  12. Kommatering. Det er op til dig selv, om du vil anvende grammatisk komma eller andre kommateringsformer, men sørg for at bruge det konsekvent i din tekst. Dårlig kommatering er i værste tilfælde meningsforstyrrende, i bedste tilfælde sender det uheldige signaler til tekstglade redaktører med højere standarder end normalbefolkningen. Det er mit indtryk, at de fleste redaktører foretrækker det gamle grammatiske komma, men hvis du er i tvivl, så spørg først. Du kan se Sprognævnets gennemgang af regler og anbefalinger her.
  13. Billeder. For at udgive en bog, skal rettighederne være clearet til alt materiale, du ikke selv har produceret. Derfor skal forlaget have en skriftlig accept på forhånd, eller du skal være sikker på, at der er givet en licens til fri brug, hvis du bruger andres materiale i din tekst – tekster, billeder, illustrationer, fotos, osv. Anvis derfor altid i en separat billedliste, hvilke billeder der skal bruges, og hvor de kan fremskaffes, med copyrightoplysninger, i det omfang, du kender dem. Giv billederne et nummer  og angiv med nummeret, hvor i teksten, de skal placeres. Det er også et ofte forekommende problem, at de ønskede billeder er fundet på nettet et sted, og derfor ikke er i god nok kvalitet til at kunne bruges på tryk.
  14. Stavekontrol. Dette er det allervigtigste råd! Det kan forekomme unødigt banalt, men stol aldrig på dit tekstbehandlingsprograms evne til at stave for dig. Du skal tjekke din tekst grundigt igennem, inden du sender den ind. Der er ikke noget, der får manuskripter til at havne i skraldespanden hurtigere, end elendig stavning. Så er du ordblind, eller synes du stavning er under din værdighed, så få nogen til at tjekke dit manuskript igennem for dig inden du sender ind.

Dette er som sagt generelle regler, jeg selv arbejder ud fra og anbefaler til alle forfattere, uanset genre og uanset, om der er tale om skøn- eller faglitteratur. Enkelte forlag kan have supplerende stilistiske eller formateringsmæssigt retningslinjer, som kan afvige. Der er selvsagt også nogle typer udgivelser, hvor mange af de her nævnte tips kan være irrelevante. For eksempel poesi, børnebøger eller prosa, hvor formen anvendes aktivt til at give ordene betydning, og hvor for eksempel fejlstavning  kan være et bevidst litterært greb. Det er dog ikke tilfældet i hovedparten af de manuskripter, der ofte returneres til forfattere med bemærkninger om sproglige forbedringer.

Man kan indvende, at nogle af disse fjel og mangler kan korrigeres med et snuptag af layouteren eller redaktøren, når bogen skal produceres. Men for det første, så gælder disse tips i lige så høj grad for selvpublicerende forfattere, som de, der udgiver hos forlag. For det andet, så mener jeg, at disse tips kan bevidstgøre forfatteren om det sprog, der anvendes, noget der kun kan være en fordel. For det tredje, så ser jeg, selv hos de store forlag, at der ikke altid er denne kvalitetskontrol på forlagene. Der spares helt sikkert på både grafisk- og indholdskorrektur nu om dage. Man kan derfor heller ikke som forfatter forvente, at alt er godt, når først manuskriptet er afleveret. Endelig kan noveller og romaner, for eksempel indsendt i forbindelse med konkurrencer og antologier, nemt risikere at blive afvist, hvis der ikke er styr på sprog og stavning i første hug.

PS: har du flere tips, så læg en kommentar herunder.