Lad Staten hjælpe litteraturen uden at genskabe monopoler

Der er en krise for den danske bogbranche i disse år. Hele vejen rundt oplever forlag og distributører og forhandlere af bøger, at der er problemer med at tjene penge på bøger. I dette indlæg ser jeg på, hvad der er galt, og hvad der kan gøres for at hjælpe bogbranchen politisk, uden at vende tilbage til tidligere tiders bogmonopolisme.

Men inden da imødegår jeg boghandlere og forlæggeres ønsker om at regeringen skal hjælpe bogbranchen ved at afregulere og monopolisere bogmarkedet på forskellig vis.

Standardløsningen: regulering af bogmarkedet

Der er tale om varierende forslag, blandt andet om at indføre faste bogpriser, eventuelt i en kortere periode. Der er også tale om at sænke momsen på bøger og andre tiltag, der primært har til formål at styrke boghandlerleddet direkte, og indirekte forlagene og forfatterne. Der har også været forslag fremme om at gøre det obligatorisk for bibliotekerne at købe et eksemplar af alle de 7-800 skønlitterære bøger, der udgives i Danmark hvert år, til alle filialer. Som for eksempel Søren Møller Christensen fra forlæggerforeningens bestyrelse skriver i Information, eller Gyldendal, der går ud og opfordrer til af-liberalisering af bogmarkedet. Jeg mener, ligesom Jan Østergaard Bertelsen, at de basalt set anbefaler en forkert medicin til de problemer, der forårsager lidelsen.

Der er således ingen tvivl om, at der er en slags krise for bogbranchen i Danmark.

Aktuelt oplevede forlagene en 15% omsætningsnedgang sidste år, hvilket blandt andet har ramt mit nystartede forlagsprojekt, Replikant hårdt. Jeg benægter altså ikke, at der er ikke er problemer. Samtidig oplever forlagene at bibliotekerne rationaliserer og køber færre bøger hjem end tidligere. Den smalle litteratur har det svært. Den sælger, som altid, ikke meget, fordi den netop er smal, men den bliver heller ikke eksponeret som tidligere. Supermarkederne og boghandlerkæderne fokuserer for meget på bestsellerne og er for styret af de store forlags reklamekampagner, fremfor af den gode litteratur, kunne man fristes til at tro.

Den aktuelle lønsomhed er imidlertid kun relativ i forhold til en større problemkreds end den aktuelle økonomiske krise. Grundlæggende, så er bogbranchen i gang med en omstrukturering, der er stærkt forandrende  i forhold til hvordan man producerer, distribuerer og forbruger bøger og indgår i nye internationale netværk, hvor markedskræfterne basalt set ikke interesserer sig for dansk sprog og værdier.

Faktorer der reelt truer bogbranchen

Der er tre overordnede forhold, der gør sig gældende.

  1. Vi skal ruste os til en internationaliseret fremtid, hvor udenlandske boghandlere og digitale aktører generelt kommer til at fylde endnu mere end i dag.
  2. Vi skal også ruste os til en fremtid, hvor paperbacks, der i dag udgør størstedelen af de udgivne bøger, i stigende grad vil blive erstattet af ebøger. En digital fremtid, hvor distributionen også i høj grad er styret af udenlandske aktører, men hvor også selvudgivere i stigende grad får en større rolle, fordi de kan udgive direkte til deres læsere, uden om både forlag og boghandlere.
  3. Endelig, så er problemet mere generelt, end at vi skal beskytte danske forlag og boghandlere, især hvis de opfattes som institutioner, der skal bevare eksisterende måder at læse, forhandle, distribuere og producere bøger på. Det primære samfundsproblem er at understøtte det danske sprogområde, samt at sikre at den danske befolkning opretholder et højt litterært niveau. En belæsthed, der kan give os internationalt udsyn og kompetencer i livet, som går ud over det curriculære, skolesystemet formidler. Det, der i gamle dage blev kaldt dannelse og som er grundlaget for det moderne, produktive samfund.

Det der er behov for, er således primært kulturstøtte, ikke erhvervsstøtte. Vi skal støtte boghandlerne, ikke for deres egen skyld, eller fordi det er rart at være i dem, men fordi de er, eller kan være, en del af det system, hvormed danskerne opnår dannelse. Og den erhvervsstøtte, der skal gives, skal fokusere på at understøtte dannelsen af et marked, der fungerer på de nye vilkår.

Afliberalisering forstærker den eksisterende udvikling

Afliberalisering vil efter min mening kun forstærke den udvikling, der er i gang, fordi den danske regering ganske enkelt ikke kan undgå den digitale udvikling, hvilket den formodentlig heller ikke ønsker. Faste priser vil reelt blot gøre boghandlerne konkurrencedygtige og ikke løse de strukturelle problemer, og i værste fald vil de være en kæmpe prismæssig støtte til supermarkederne, ikke den lokale boghandler.

Sidst men ikke mindst, vil en afliberalisering hæmme innovationen i bogbranchen. Det er dumt at genindføre et defacto boghandler-monopol på salg af bøger, heller ikke blot i en begrænset periode. Lad dog i stedet de, der er bedst til at sælge bøger, gøre det, og bland staten udenom det. Vi skal i stedet tænke i støtteordninger, der støtter salget af den gode litteratur, uanset, om det foregår i Netto eller i Vangsgaards boghandel.

Bogmoms er en død sild

En mindre bogmoms kan virke fristende, men forekommer bestemt ikke som en realistisk politisk mulighed at gå efter. Hvis momsen skal nedsættes for bøger, hvorfor så ikke også for andre trængte brancher?

Er det overhovedet en god ide at lege med momsen? Man har i Danmark tidligere forsøgt sig med momsnedsættelse. Det var et eksperiment under S-regeringen i 70’erne og det gik ret hurtigt i sig selv igen. Derfor tror jeg, at momsnedsættelse mere er udtryk for ønsketænkning, end det er tegn på realisme.

Ebøger sælger anderledes

Hvad angår ebøger, så er det kendetegnende for digitale produkter, at værdien af det enkelte digitale produkt går mod nul. En fil har meget lidt værdi i sig selv. I en digital fremtid kan man derfor primært sælge digitale produkter som tjenester, eller som led i pakker af oplevelser, som læserne føler har en reel værdi for dem. Det er derfor oplagt for mig, at bibliotekernes nuværende ebogsprojekt, ereolen.dk, hvor der er fri adgang til lån af ebøger under visse begrænsninger, er det vigtigste aktuelle projekt at støtte. Det er nemlig reelt en kæmpe og direkte støtte til forlagene og forfatterne. Det er klart, at bibliotekerne ikke skal være den eneste indtægtskilde for forlag og forfattere. Forlag og forfattere må derfor samtidig fokusere på, at de skal finde en hel række forskellige måder at tjene penge på, end blot at sælge dem som enkeltstående produkter. De må, som musikbranchen, fokusere på salg af fysiske oplevelser og på indtægtsstrømme fra mange forskellige digitale tjenester, der for eksempel har karakter af abonnementsordninger. De må investere i den digitale verdens måde at gøre tingene på.

Som det fremgår, så støtter jeg på ingen måde ideen om at fylde bibliotekerne med fysiske bøger. De skal selvfølgelig stadig købes hjem og med tjenester som bib.dk er de tilgængelige overalt i landet på bestilling. Langt de fleste vil, bognostalgi til trods, være glade for at kunne låne en ebog inden for få sekunder. Så kan bibliotekerne spare på magasinplads og fokusere på den fysiske formidling af litteraturen på biblioteker, skoler, arbejdspladser, osv.

Der mangler forslag i debatten til, hvad man så kan gøre. Her er derfor tre mere eller mindre konkrete forslag til, hvad man også kan gøre.

Forslag: Nytænkning af boghandlen

Boghandlerne skal ændre profil, og skal opmuntres til tænke i, hvordan de kan klare sig i kampen mod de store onlineboghandlere, uden at de forbliver dårligere direkte konkurrenter til dem. Mit bud er, ligesom Lise Vandborg, at de skal tænke i nicher. Her tænker jeg både på, at der findes uudnyttede muligheder inden for nogle af genrerne, men også på, at forhandlerne kan gå mere direkte efter bestemte kundesegmenter. Rejseboghandlen i København er et godt eksempel. Og så skal vi se på, hvordan bøger kan formidles kommercielt bedre andre steder end blot i boghandlere, defineret som steder, hvor bogsalg er den primære forretning. Som det er lige nu, så er det nok de facto ikke bøger, der udgør mange provinsboghandleres fortjeneste. I stedet skal vi støtte op om initiativer, hvor bøger har en fremtrædende plads, men ikke nødvendigvis er det vigtigste produkt.

Jeg taler ikke om, at der skal være flere postkortsælgende Bog & Ide-koncepter, men om steder, hvor bogen sælges sammen med produkter, der “passer sammen”. Her er et godt eksempel Løvens Bog og Vincafe i Århus. Det er en cafe, hvis salg åbenlyst primært ligger inden for kaffe, vin og mad, men hvor bøgerne fylder hylderne, og hvor bogarrangementer trækker en bestemt type kunder til. Bøgerne devalueres dermed ikke, og det er ret sikkert, at der sælges mere kvalitetslitteratur her, end på nogen supermarkedshylde.

Meget af dette er op til det private initiativ. At nogen simpelthen får den gode ide og realiserer den selv.  Men der kan også gøres noget i forhold til at gøre det lettere. Hvorfor ikke øremærke en del af iværksætterstøtten til at sikre dansk litteraturs formidling? Der er utroligt mange steder og begivenheder, hvor bøger “passer ind”, hvis man er lidt kreativ.

Forslag: Nyt støttesystem

Der skal ses på at modificere det nuværende støttesystem, så det primært støtter læsning og produktion af dansksproget litteratur (og oversat udenlandsk litteratur) direkte. Der bliver allerede givet en del støtte til forfatterne, så målet må være at støtte de øvrige led yderligere. Det vil altså sige forlag – eller mere generelt støttetjenester for forfattere – samt distributører og sælgere – eller mere generelt formidlere, af bøger. Og hvorfor ikke tænke nyt her? Stil krav om nytænkning, ikke alene på indholdssiden, men også i forhold til, hvordan der formidles, og hvordan produkterne udformes.

Forslag: Bedre lånemuligheder

Endelig foreslår jeg, at man indfører likviditetsfremmende tiltag, der støtter alle led i bogbranchen. Bogbranchen lider nemlig under samme problem, som mange andre brancher, nemlig at det er svært at låne penge, og dermed svært at investere i nye tiltag. Dette gør det svært for de mange mindre, potentielt set nytænkende aktører og nye tværgående initiativer at operere på markedsvilkår. Det kunne for eksempel være en statslig garanti, der gjorde muligt for både forlag, selvpublicerende forfattere, boghandlere og innovative it-baserede tjenester at låne kapital til en bedre rente, og dermed fremmede risikovilligheden i bogbranchen.


Jeg er klar over, at disse tre forslag på ingen måde løser alle problemer, men jeg vil mene, at de kan give en retning i forhold til, hvordan man kan støtte bogbranchen, og dermed litteraturen, uden at kvæle den unødigt i bagudskuende monopolisme.

3 kommentarer

Skriv et svar