Nye ebogslæsere er intet uden en komplet platform

Lige nu ser det ud som om markedet overstrømmes af nye ebogslæsere. I virkeligheden er det kun ganske få af dem der vil slå igennem.

Mens markedet måske overstrømmes internationalt af elektronik- og pc-firmaernes bud på hardware der kan bruges til at læse ebøger med, og medierne hyper det op til det helt store i 2010, så er det sikkert, at det kun er ganske få af ebogslæserne, den almindelige dansker nogensinde får at se.

For det første er de fleste af de modeller der blev fremvist på CES 2009-messen i Las Vegas ikke andet end koncepter, der skal anskueliggøre, hvad der kommer, eller kan komme. Den slags koncepter har vi set siden starten af 1980’erne, hvor Apple fx lancerede en demo af en “Knowledge Navigator”, der skulle revolutionere vores liv (se også videodemoen her).

Det forekommer heller ikke som om, producenterne har de store planer for at lancere deres enheder internationalt. De fleste bliver lanceret på lokale markeder, men ikke globalt. Man dypper så at sige fødderne i vandet ved at teste produkterne i begrænsede mængder på hjemmemarkederne. Amazon har været uhyre sløv med at lancere Kindlen internationalt, og vi har først lige (uden skummel parallelimport) fået adgang til den i Danmark. Det samme gælder for en række asiatiske ebogslæsere og dimser af forskellig art, der nok har fået en vis succes og opmærksomhed i pressen internationalt, men som endnu ikke ses på markedet i større udstrækning, enten fordi man ikke kan købe dem pga. geografiske restriktioner, eller fordi de simpelthen ikke markedsføres til forbrugerne i bred forstand. De forbliver dermed rene nørdeprodukter, ikke den bogrevolution, der er forventningen til ebogslæserne.

Endelig er de fleste af ebogslæserne ikke lanceret med en lettilgængelig og komplet platform for produktion, distribution og forbrug af ebøger. Tablet-formatet har således været muligt at levere i en del år efterhånden. Apples Newton MP 2100 fra 1995 var fx et godt bud på effektivt hardware i nogenlunde den rigtige størrelse og med alle de rigtige features, ligesom Microsoft har markedsført deres tablet-softwareplatform i årevis uden at det rigtig er blevet den store sællert, bortset fra nogle få nicher (som fx sundhedssektoren eller specielle ingeniøropgaveer). I 2009 ser vi således en række ebogslæsere lanceret, men uden en gennemtænkt distributionsplatform, uden et standardiseret universelt ebogsformat understøttet, og uden mulighed for at selv at lave ebøgerne til platformen på en let måde. Med til en komplet platform regner jeg, udover de åbenlyse hardware-egenskaber – letlæselig skærm, der ikke anstrenger øjnene, det rigtige format, osv. – også trådløs adgang til bøger overalt, når man får lyst til at læse en bog og et stort udvalg af bøger.

Når man således tager alle disse forbehold med i betragtning, er det kun Amazons Kindle, Sonys eReader, Apples mulige kommende tablet og Googles Android-platform der reelt er tilstede på markedet. Jeg har i tidligere blogindlæg redegjort for, hvorfor det netop er disse firmaer, der står stærkt, så det skal jeg ikke gentage. Her vil jeg blot slå fast, at de alle har, eller meget snart får, forudsætningerne for at kæmpe om en bid af et kommende lukrativt marked for ebøger. Udfaldet af denne kamp er svært at spå om, men det er tydeligt at evnen til at tækkes forlagene, såvel som forbrugerne i den rette balance vel at mærke, vil være afgørende.

Skriv et svar