Kopisikring af Bøger i Danmark

Stort set alle andre end Amazon sælger, eller planlægger at sælge ebøger i ePub-formatet, der således ser ud til at blive den faktiske standard for ebøger. Det er en stor fordel for forlagene, der kun behøver at levere ét format til distributører og boghandlere.

Problemet er, at forlagene i stor udstrækning ikke vil sælge deres bøger uden kopisikring (DRM), hvilket desværre skaber problemer for læserne, fordi distributører og boghandlere anvender konkurrerende ebogsformater.

Internationale løsninger

  • Amazon bruger deres eget Mobipocket format, med deres egen kopisikring. Amazon har ingen danske bøger i deres boghandel, så verdens største boghandel er paradoksalt nok irrelevant i en dansk ebogsssammenhæng. Det er dog fortsat attraktivt at købe engelsksprogede bøger hos Amazon, som fx kan læses på en Kindle App på en iPad.
  • Amazons største internationale konkurrent, Barnes & Noble anvender ePub med deres egen DRM i deres eReader apps til Kindle og Android. Deres egen ebogslæser Nook understøtter ePub med Adobes DRM. Danske læsere kan dog slet ikke købe ebøger med danske kreditkort, så det kan vi også se helt bort fra i denne sammenhæng.
  • Googles kommende online boghandel, Google Editions benytter ePub, men læserne får kun adgang til købte bøger online, i en krypteret version. Forlagene har igen mulighed for at anvende Adobe DRM til at kopibeskytte adgangen, men det fremstår uklart, hvordan det vil virke. Løsningen kræver en webbrowser, hvilket udelukker de billigste ebogslæsere uden internetforbindelse.
  • Apple sælger ebøger i ePub-formatet med deres egen Fairplay DRM, men understøtter ikke Adobes DRM. Nogle danske forlag, som Libris vil formodentlig sælge ebøger gennem iBookstore. Andre forlag, som Gyldendal og Politiken har lanceret ordbøger og rejsebøger som iPad apps, men de anvender ikke ePub-standarden.

Hvad den internationale markedssituation angår, så er læserne altså relativt ilde stedt. Hvis man køber hos én boghandel, så er man generelt låst til dennes kopisikring og softwareløsning. Som iPad eller Android-ejer kan man selvfølgelig bare installere alle boghandlernes apps og så læse bøgerne købt i de forskellige boghandler, hvilket er fint nok, men ikke en optimal løsning for læseren. Hvilken app var det nu min bog lå i?

Den danske løsning: PubHub

Den danske distributionsløsning, som forlagene i år går ud og understøtter bredt, og som derfor formodentlig vil blive benyttet af de danske boghandlere, er Pubhub fra Publizon. Forlagene leverer bøgerne i ePub-format, og har valget mellem at levere med eller uden Adobes DRM. De fleste eInk-baserede ebogslæsere i dag understøtter ePub kopisikret med Adobe DRM. Det gælder fx CyBook, som Gyldendal sælger.

Umiddelbart forekommer Pubhub derfor som den bedst mulige løsning for alle parter, når vi aktuelt taler om det danske marked.

Der er dog to tilbageværende problemer: platformsafhængighed og online, øjeblikkelig adgang.

Platformsafhængighed

Når man køber en ebog med Adobes DRM, så er den kun mulig at læse og overføre til sin ebogslæser vha. programmet Adobe Digital Editions. Man kan også kun have bogen på 5 enheder, og man kan ikke dele bogen med andre. Man kan heller ikke læse filen på en iPad eller Kindle, hvis man skulle have lyst til det. Eller for den sags skyld, andre fremtidige tekniske platforme, der måtte komme. Bogen er simpelthen låst inde, så man må genanskaffe eller piratkopiere den, hvis man skifter (det samme gælder selvfølgelig også for bøger købt i iBookstore). Den oplagte løsning ville være at forlagene opgav at kopisikre deres bøger, men det forekommer som en utopisk mulighed, som indstillingen er lige nu. Man kan også håbe, at Adobe vil levere apps til iPad, Android og andre ebogslæser-platforme, som gør det muligt at læse bøgerne der. Med Apple og Adobes nuværende rivalisering, så fremkommer også det som en umulighed, i hvert fald på Apples platforme.

Online, øjeblikkelig adgang

Pubhubløsningen giver ikke, i dens nuværende inkarnation, mulighed for trådløs synkronisering og køb af ebøger fra den ebogslæser man benytter. Man skal købe ebogen, downloade den, hente den ind i Adobe Digital Editions, tilslutte ebogslæseren med kabel og synkronisere. Det at man kan sidde på terassen, i sengen eller i toget og hente en bog inden for 60 sekunder, betragter jeg som den væsentligste forudsætning for Kindlens store succes. Det er også grunden til, at de fleste eInk-baserede ebogslæsere efter min mening ikke vil forblive andet end nicheprodukter.

Den bedste løsning ville være, hvis Pubhub, som supplement til kopibeskyttet ePub, leverede en webbaseret løsning der svarer til den, Google har på vej med Google Editions. Den ville kunne leveres på alle platforme med en browser og være tilgængelig altid.

Links

Læs mere om de konkurrende platforme..

Pubhub

Bedre ebøger = brugernes bøger

Bookoven skrev et tankevækkende indlæg på Twitter den anden dag:

“The real promise of “enhanced” ebooks is not what publishers do to enhance them, but what they do to let others enhance them.”

Det citat er utroligt velvalgt, fordi det på mange måder peger på en basal fejl i den måde forlagene rundt omkring i verden tænker på ebøger lige nu. Enten laver man “flade” ebøger, der er rene kopier af den trykte udgave, eller man laver såkaldt “enhanced ebooks” eller forbedrede ebøger. Jeg vil forsøge at beskrive forskellen på dem, og hvorfor der er brug for at vi tænker på hvordan vi laver forbedrede ebøger, samtidig med at vi fastholder at bøger er “bøger “og ikke “multimedieprogrammer” i traditionel forstand. Endelig giver jeg et bud på, hvordan man kan skrue en bedre ebog sammen.

Flade ebøger

Når det drejer sig om den “flade” ebogsform, så er de i bedste fald tilfredse med at lægge deres ebøger online i en form, der i udtryksmæssigt i bedste fald svarer nogenlunde til den trykte udgave, og i værste fald i en form, hvor traditionelle hensyn til typografi og læsevenlighed er underprioritetet. Uden at pege fingre af bestemte forlag, kan vi godt sige at den type ebøger lige nu er den mest udbredte, sikkert fordi der er en slags guldgraverstemning, hvor man satser på at få et eller andet ud, som læserne kan købe. Det er bestemt prisværdigt, især i en situation som den danske, hvor der er latterligt få ebøger udgivet på det danske modersmål. Det er bare et vældigt tilbageskridt for forlagenes troværdighed, fordi man jo traditionelt har slået sig op som kvalitetsstempler for god kvalitet. Så meget for argumentet om, at selvpublicering aldrig kan have den troværdighed, som noget et forlag udgiver!

Forbedrede ebøger

Når det drejer sig om de forbedrede ebogsudgaver, så har forlagene typisk brugt mange ressourcer på at tilføre video, interaktive opgaver, lydklip, hyperlinks, anmeldelser og mange andre finurlige elementer. Det er velment, og er klart noget der tiltrækker hype, og dermed også nye læsere.  Et rigtig godt eksempel er Nick Caves Bunny Monroe, en iPhone app der virkelig udnytter de muligheder, som findes.

Også Alice in Wonderland bryder grænser ved at udnytte iPaddens bevægelsessensorer på innovativ vis.

Problemet er, at forlagene i langt de fleste tilfælde ingen kompetencer har til at lave den form for materiale. Resultatet er at man

  1. enten overlader arbejdet til nogen uden for huset, der kan lave multimedieelementer, dvs. at man hyrer et eksternt bureau til at udføre arbejdet.
  2. eller man forsøger at gøre det selv, ved at ansætte nye former for medarbejdere, efteruddanne eksisterende redaktører, osv. Med heraf følgende problemer med integration i den eksisterende organisation.

Begge alternativer har det problem, at fordi man bryder med den klassiske pakke af kompetencer, forlag traditionelt har haft, så koster det uforholdsmæssigt mange penge at lave forbedrede ebøger. Det er blandt andet derfor at forlagenes tidligere forsøg med at lave multimedieindhold stort set alle har vist sig at være bekostelige forsøg, interessante og grænseoverskridende ja, men håbløst urentable fra et kommercielt synspunkt. Eller de er lancerede som fx iPhone-applikationer, der har mere at gøre med computerspil, end med bogoplevelser.  Og det samme gør sig helt sikkert gældende for langt de fleste forbedrede ebøger.

Spørgsmålet er, om forlagene ikke burde overlade multimedieindholdet til andre med forstand på den slags, og så tænke alternativt i forhold til, hvordan de kan bygge videre på den basale kompetence, de sammen med læserne har opbygget gennem århundreder.

Brugernes ebøger

Her er Bookovens forslag om at inddrage brugerne langt mere aktivt i at forhold til at ‘forbedre’ ebøger lige pludselig interessant.

For det første må det forekomme attraktivt, at man som bruger har mulighed for at personliggøre det man læser. Ikke at man skal til at opløse forfatterrollen eller andre eksotiske postmoderne ting, men at man fx har mulighed for at skrive noter til sig selv om det man læser.

For det andet, så er ebogen i dagens netbaserede virkelighed underligt isoleret tænkt. Vi har altid delt vores læseoplevelser med andre, enten ved at låne bøgerne ud til venner, ved at skrive og læse anmeldelser, ved at snakke om dem over middagsbordet. Eller ved at bruge dem i undervisningssammenhænge. Læsning er en social aktivitet. Men dette forekommer yderst sjældent, både i den måde ebøgerne er lavet, og i de ebogslæserprogrammer, fx iBooks eller Kindle, læserne forventes at benytte til at læse dem.

Eksempelvis markedsfører Random House sine Book and Beyond-bøger markedsføres som “enhanced”. Bogen “Friends Like These” af Danny Wallace, rummer som eksempel en videointroduktion, en 17 minutters oplæsning fra bogen læst op af forfatteren selv og en lydquiz med hans venner. Som udgangspunkt fint ekstra materiale, der helt sikker fra forlagets side har krævet en ekstra investering, hvorfor den forbedrede version prissættes højere end den trykte. Men for det første er der primært tale om markedsføringsmateriale. For det andet så ledsages beskrivelsen med at det kræver det meget lidt sociale Adobe Digital Editions-program for at læse bogen, at den ikke virker på Sonys eReader og endeligt at den kun kan downloades fra England. Altså alt andet end en åben platform, der giver læseren nogen indflydelse eller muligheder for at dele sin læseoplevelse.

Muligheden for at understøtte eksisterende social læsning og udvide den i nye, uventede retninger forekommer som et enormt uudnyttet potentiale.

Ideer til inspiration

Det er heldigvis ikke sådan, at der ikke allerede findes gode ideer til måder, hvorpå man kan forbedre bogen digitalt, uden at den er alt for dyr at producere for forlagene, uden at man basalt ændrer et ret velkendt koncept for, hvad en bog er, samtidig med at der tilføres reel ny værdi til læserne. Der findes en del bud derude, som man kan stykke sammen til skelettet af en fremtidig forbedret digital bog. Her er nogle af dem, frit fra leveren:

  • Se, hvad der er vigtigt i teksten. Amazons Kindle-software gør det muligt at se de passager i en ebog, andre har understreget vha. det indbyggede highlight-værktøj. Hvorfor ikke udvide det ved at gøre softwaren endnu mere avanceret ved at fremhæve mest læste passager, og vigtigste søgeord, fx i fagbøger?
  • Noter. Kindlen og iBogen har notefunktioner. Hvad med at tilføre en funktion, så man kan dele sine notater med sine venner. Ligesom det efterhånden er standard på alle websites i dag? Eller ligefrem gøre andres kommentarer synlige inde i bogen, hvis man altså har lyst til at se dem. Derudover bør noter i lærebøger integrere med online studieredskaber som fx. Zotero.
  • Relevante opslagsværker. iPaddens indbyggede ordbog er fin, ligesom fx. B&N’s eReader app slår op i Wikipedia. Hvorfor ikke give brugeren valget mellem flere opslagsværker, man kan slå op i  – der findes efterhånden en del fagspecifikke databaser og opslagsværker, online.
  • Links til anmeldelser og omtaler, brugerkritik, osv. der hentes automatisk ind i bogen vha. RSS eller lignende, velkendte webteknologier.
  • Skriv med. Her mener jeg ikke at det læserne skal kunne omskrive bogen, men at den digitale bog har en funktion, så læserne til fag- og lærebøger til hvert kapitel eller afsnit kan foreslå forbedringer eller rettelser, som kommer med i næste udgave af bogen.
  • Den levende bog. I forlængelse heraf, så bør en forbedret fagbog løbende opdateres, så den inddrager nyeste viden inden for sit område.

Det var, hvad jeg kunne finde på. Alt sammen findes derude i en eller anden form allerede, omend ikke i én pakke. Hvis du har flere gode ideer, så læg en kommentar.

ebogsprissætning: hvad er en fair pris?

Søren Storm Hansen skriver i dag et indlæg, “hvad skal e-bøger koste?“, hvor han argumenterer for, at bogbranchen prissætter ebøger helt forkert. De tager ifølge ham udgangspunkt i prisen på trykte bøger. Gyldendal prissætter fx ebøger til 80% af prisen på den trykte bog. “Men det er næppe den rigtige model. Måske skal prisen på e-bøger være langt mere fleksibel og stige og falde i takt med efterspørgslen”, skriver han. Samtidig ser han frem til at nye aktører som Apple og Google vil ændre på dette, fordi de ikke er bundet i forlagsbranchen.

Jeg har al mulig grund til at være sympatisk med synspunktet, for hvem vil ikke gerne have billigere bøger? Jeg er straks mere pessimistisk i forhold til, hvor realistisk det er. For det første, fordi det i dag er forlagene der stadig sidder på prissætningen. For det andet, fordi det globalt set ser ud til at tingene ikke sker, som Søren ønsker det.

Hverken Apple eller Google har nemlig endnu vist villighed til at eksperimentere med priserne: De har i vidt omfang tilpasset sig forlagenes ønsker til forretningsmodel. Den forretningsmodel, forlagene har ønsket, giver forlagene 100% magt til at prissætte. Amazon er nærmest blevet tvunget til det samme, fordi de 5 store globale forlag har truet med at forlade Amazons boghandel. Altså ingen revolution med priserne i denne omgang. Det vil efter min mening kræve, at forlagene genopfinder sig selv radikalt, eller erstattes med helt nye spillere (som fx Myll.dk), der er villige til at eksperimentere, som det anføres her i artiklen. Men det sker altså ikke i denne omgang.

Koster det ikke noget at lave en ebog?

I en kommentar til indlægget, anfører Kims Bach, at ebøger skal koste det samme som i dag, men at 100% skal gå til forfatteren, fordi det ikke koster noget at lave en ebog.

Det håber jeg var ment i sjov eller ukendskab til forholdene. Det er således korrekt, at det koster intet eller meget lidt at lave et manuskript til en trykt bog, ligesom det kan gøres stort set gratis at lave selve ebogen, hvis man starter rigtigt og har de tekniske forudsætninger for at lave en korrekt formateret ebog. Men det koster altså stadig noget at få kvalitetssikret en bog, så den har en standard, så folk gider at læse den. Forlagenes udgifter til tryk og layout/opsætning udgør en minimal del af bogens samlede omkostninger, mens udgifter til redaktion, korrektur, illustrationer, omslag, markedsføring, it, osv. er omkostningstunge, fordi de kræver mange timers arbejde. 80% af de nuværende trykte priser er derfor ikke helt ved siden af.

Jeg er lidt ked af at måtte fremstå som repræsentant for en mavesur forlagsbranche i defensiven. Det er klart at for de nichemarkeder, hvor forfattere er i stand til at selvpublicere og markedsføre deres bøger selv, vil der være et større overskud til forfatterne, fordi forlagene som mellemled er skåret væk, men det er en myte, at prissætningen er så skæv. Noget helt andet er at forlagene i stigende grad kan blive tvunget til at leve af mange andre ting end blot at sælge bøger, men de vil helt sikkert kæmpe længe i mod dette, fordi det er langt uden for deres kernekompetence at merchandise og markedsføre direkte til kunderne – det har forlagene traditionelt overladt til boghandlerne.