Kindlens succes er et sort dansk fremtidsscenarie for ebøger

Mens markedet for ebøger for tiden ser ud til at udvikle sig med stormskridt, ser det ud til at Amazon i stigende grad sætter sig på markedet. Det er kan muligvis fremstilles positivt for forbrugerne med ét samlet format, de kan forholde sig til. Men, som jeg vil forsøge at argumentere for, så tegner dette et relativt dårligt scenarie for den nære og mellemlange fremtid for ebøgerne i Danmark.

Det går strygende for udbredelsen af ebøger i USA lige nu. Ebogssalget stiger og stiger, og der kommer hele tiden nye, forbedrede eboglæsere på på markedet. Lige nu ser det ud til at Amazons Kindle som platform betragtet har enorm succes. Amazon har således i denne uge meddelt, at de nu sælger 180 bøger i deres elektroniske Kindle-format for hver gang de sælger en hardcover udgave af den samme bog. Det skriver fx Wall Street Journal. Det er et slående tal..

Kindle styrer

En ting er, at ebøger typisk sælges til langt under prisen for hardcover-udgaven. Da hardcoverpriserne typisk ligger langt over paperbackudgavens pris, er det nemlig her forlagene har tjent mange af deres penge på trykte bøger. Derfor betyder det at ebøger som udgangspunkt er mindre profitable pr. solgte bog. Samtidig betyder det også, at dette forhold er relevant og vigtigt: Amazon er virkelig ved at bryde igennem på markedet for ebøger.

Men med dette indlæg vil jeg pege på et meget større problem, nemlig betydningen for ebogssalget i Danmark: At Amazon også lader til at sidde på en stor del af det amerikanske marked betyder også, at Kindle-platformen ikke kan ignoreres.

Ganske vist sælger Amazon et stykke hardware, en ebogslæser kaldet Kindle. Den findes i flere udgaver og størrelser. Men det er som platform, de virkelig har fået succes, for det lader samtidig til, at det efter lanceringen af Apples iPad for tre måneder siden, det virkelig er gået godt for Amazons salg. Amazon har nemlig valgt ikke alene at satse på deres egen hardwareplatform. De har således lavet applikationer til de to største konkurrenter på ebogslæsere, nemlig Apples iPad/iPhone og Googles Android-styresystem.

Da Amazon har et langt større udvalg en Apples konkurrerende iBooks, så er det ikke svært at gætte, hvor brugerne køber deres ebøger. Det er ikke først og fremmest hos Apple, men hos Amazon. Det er derfor min klare fornemmelse, at meget af det samlede salg af Kindle-bøger går til disse platforme, ikke til Amazons egen Kindle læser.

Hvad betyder det så for os danskere?

Det store problem er, at selvom Kindlen ganske vist kan købes af danskere fra Amazons amerikanske website (for 79$ ekstra i told og momsomkostninger), så understøtter platformen slet ikke dansk sprog på nogen andre måder. Den indbyggede ordbog er på engelsk. Du kan kun købe abonnementer på engelske aviser. Danskerne betaler et ekstra gebyr på 2-4 dollar pr. bog for at hente dem trådløst fra Amazons webshop, hvilket er meget i forhold til en typisk pris på 9.99$. Sidst, men ikke mindst, så findes der stort set ingen danske bøger på denne platform (hvilket der er flere årsager til, som jeg ikke vil gå i dybden med her). Samtidig ser vi en udvikling, hvor de danske forlag med pubhub-løsningen satser ret entydigt på at udgive ebøger i epub-formatet.

Epub-formatet i Danmark

Isoleret betragtet, er valget af epub-formatet yderst rosværdigt, fordi det er baseret på en fælles standard, som stort set alle andre end Amazon deltager i at udvikle på. Men hvis man ikke kan læse sine bøger i dette format, så følger kunderne ikke med over. Epub-formatet understøttes nemlig slet ikke af Kindlen, særligt ikke hvis bøgerne er kopibeskyttede. Hvis vi nu sammenstiller Amazons de facto stilling som markedsførende på ebogsdistribution med dette, så har vi en rigtig dårlig situation, for vi kan ikke komme uden om, at den danske ebogsudbredelse er meget afhængig af den tekniske platform, dette sker på. Og de konkurrerende ebogslæsere – jeg tænker her på fx CyBook, osv. – ser altså ikke ud til at få en lysende fremtid i konkurrencen med Apple og Amazons hardware-tilbud.

I det mindst ringe fremtidscenarie, vil et fåtal af danskerne købe ebøger hos danske boghandlere, og de vil læse dem i andre applikationer end Amazons Kindle app. Det vil de få gøre, fordi de er dedikerede frontløbere. Men hvor længe vil andre, end de mest dedikerede forlag gide at satse millioner af kroner på at levere indhold til et fåtal af danskerne, når det ikke rykker, fordi danskerne er på Amazons boghandlerplatform? Og hvad med de danske biblioteker?

Således ser det ud som om ebogsmarkedet for en tid er ved at have fundet en vinder i Amazon. Og dog.. Om kort lancerer Google deres bud på en onlineboghandel, kaldet Google Editions. Den bygger på epub-formatet, og vil være universelt tilgængelig på alle hardwareplatforme… undtagen Kindlen.

A new hope..?

Efterskrift: Jeg er ikke den første til at tage dele af denne problematik op: Dorte Toft har tidligere sat debatten i gang som initiativtager til en såkaldt Kindlesalon i Danmark, og peger også samtidig på de større perspektiver i forhold til truslen mod dansk som selvstændigt sprogområde.

Ting du ikke kan med bøger på en iPad

Læsere af denne blog vil vide, at jeg er ret vild med iPadden som ebogslæser, og som alt muligt andet end lige det.

For nu at dæmpe optimismen en del, er her min liste over ting, du ikke kan gøre med bøger, du køber på en iPad (hvad enten du køber gennem Kindle, Kobo, B&N eller iBooks apps):

  • Låne biblioteksbøger.
  • Bytte bøger med dine venner.
  • Hente bøger, der ikke er meget populære (=langt de fleste bøger fra forlagenes bagkatalog).
  • Finde særligt mange danske bøger som kan overføres til din iPad.
  • Læse dine bøger i andre apps end dem de er købt i, hvis du får lyst til det (fx hvis en af boghandlerne lukker og ikke længere opdaterer sin app).
  • Eksportere dine noter i bøgerne andre steder, så du kan arbejde videre med dem, fx hvis du skriver skoleopgaver.
  • Kopiere tekstpassager ind i andre programmer, fx hvis du vil bruge et citat fra bogen.
  • Tage en “fotokopi”, fx til at vise på en projektor i din undervisning.

Det siger sig selv, at piratkopierede ebøger giver mulighed for de fleste af disse ting, til en langt billigere pris. Lige nu er der stort set ikke nogle piratkopierede danske ebøger, men når først ebogsmarkedet kommer i gang, skal der nok også komme gang i piratmarkedet.

Red. 24.6.2010: Bare for at gøre det helt klart: jeg mener ikke, at iPadden ikke kan indgå som en del af en studieteknik-strategi. Den kan bare ikke stå alene. Og så begynder det at blive dyrt for en studerende, hvis man både skal have en iPad og en bærbar for at kunne arbejde.

Og jeg tror bestemt det bliver muligt og bestemt meget mere bekvemt at anvende iPadden som eneste studieredskab, eventuelt i kombination med et eksternt tastatur. Hvis man lægger mærke til det, så handler det altsammen om software. Det ville tage Apple eller en af de andre udviklere af ebogs/boghandler-apps (Amazon, B&N) meget kort tid at implementere de her ting på en smart måde.. hvis de ville.

Og så har Bo Abrahamsen (@boab) gjort mig opmærksom på, at man kan tage et skærmdump, hvis man vil vise en “fotokopi” på projektoren. Tak for det.

Dansk iPad-anmeldelse

Der er efterhånden ved at komme gang i den danske blogsfære omkring ebøger. Således skriver den farmaceutstuderende Lasse Nørfeldt om elæser gossip og ebogsanmeldelser på hans blog “En studerendes anmeldelser”. Han opdaterer ret ofte og er således en god kilde at følge med i på den front.

Som den første dansker har han video-anmeldt Apples iPad. Hvordan det falder ud, kan du se ved at kikke på hans blog.

Campus Book Service

Jeg havde fornøjelsen at holde oplæg 15.6.2010 om ebogslæsere og ebogsformater på Prindsens hotel i Roskilde. Arrangementet blev holdt af Campus Book Service, en forening af studenterboghandlere rundt om i Danmark, som meget snart går i luften med en digital distributionsløsning i samarbejde med blandt andet Publizon, der også står for PubHub. Det var en fornøjelse at deltage, da de andre oplægsholdere var ret gode.

Her kan du se slides fra mit oplæg, hvor jeg forsøger at sammenflette situationen for de nuværende ebogslæserplatforme med de tre vigtigste ebogsformater.