Den svenske boghandel Adlibris lancerede i starten af februar i år deres egen ebogslæser, kaldet Letto. Efter halvanden måned på markedet kan man ikke længere købe den – ikke fordi projektet er dødt, men fordi efterspørgslen har været så stor, at den er udsolgt. Det er dermed en succeshistorie.
Det kan være med til at kickstarte ebogslæsningen i Sverige, fordi det løser hønen og ægget problemet med at der ikke laves ebøger fordi folk ikke har nogle ebogslæsere, og der købes ikke ebogslæsere, fordi der ikke er nogle svenske ebøger. Med dette initiativ har man foretaget en investering i et produkt som skal være med til at drive udviklingen frem. Og man har valgt at brande det på en måde, der gør den ellers ret eksotiske teknologi meget attraktiv for svenske bogelskere. Velvidende at den formodentlig er en ompakket kinesisk klon, fremstår Letto som et lettilgængeligt og brugervenligt “svensk” produkt, ikke som en taiwanesisk staveplade, der går i stykker i morgen.
Faren er, at det kan ende som det franske MiniTel der gav universel adgang til digitale tjenester i hjemmet til franskmændene, men som var håbløst ringe og hurtigt blev overhalet af Internettet som vi kender det i dag. Det skriver jeg, velvidende at Apple med deres iPad viser vejen for en helt ny generation af computere, som efter min vurdering vil få dedikerede ebogslæsere som Letto til at fremstå antikverede, eller som specialredskaber kun for virkelige bognørder.
Alligevel er initiativet noget mere ambitiøst end det de danske forlag og boghandlere hidtil har præsteret på dansk grund. Man kan ganske vist nu købe ebogslæsere på emedie.dk, Amazon eller i en af danske boghandlere, der har indgået en distributionsaftale med emedie.dk: Bog & Ide, Bøger & Papir og Boghandleren. Men der er tale om maskiner, der ikke er branded “på dansk” så at sige, og det kan derfor ikke sammenlignes med det svenske Letto.
Jeg er helt enig i din hønen-og-ægget betragtning. Et koncept som Letto er uden tvivl med til at gøre elæsere mainstream. På formatsiden er den også godt med, når den læser både doc og html (forudsat den gør det ordentligt). Det undrer mig da også, at de danske forlag ikke tager et lignende tiltag. Publizon taler om at lave en løsning, der passer til (i teorien) alle eæsere, men det er efter min mening ikke nok. Det springende punkt er dansk menu. Det er en nødvendighed for især ældre og børn – og er givetvis et krav fra en stor gruppe mennsker, der kun vil have danske menuer, hvad enten de selv taler engelsk eller ej. Det behov må den samlede forlagsbranche kunne møde, hvis de vil. Det behøver ikke være en high end elæser, men muligheden for dansk menu skal være på markedet.
PS
Så vidt jeg ved har, hverken Sony, Kindle eller andre større elæsere dansk brugergrænseflade og tilbyder ikke at man kan oversætte. Det tager jo ikke mange øjeblik at oversætte fx Sonys PRS serie til dansk. Så meget for lukkede systemer i et lille sprogområde. Måske kan man selv oversætte Nook, hvis man tager root-adgang.
Jeg tror desværre ikke at en dansk menu er nok. Der kræves markedsføring, og der er det ikke forlagene, men boghandlerne der burde have de bedste forudsætninger, da det er dem det (sammen med bibliotekerne) har kontakten
med kunderne.
Ah, et “joint venture” mellem boghandlere og biblioteker omkring en dansksproget elæser vil da være rigtig interessant. Boghandlerne kan sælge dem, bibliotekerne lære borgerne at bruge dem og begge parter kan få ebøger over disken.
Et umage par på mange områder, men samarbejdet vil være både interessant og banebrydende. Jeg har frisk på at give det et forsøg!!
Der mange der efterspørger en ebogslæser på dansk. Måske kan svenskerne inspirere danske boghandlere og forlag til at hoppe med på bølgen. Halvdelen af Amazons bogsalg består nu af e-books. Kindle er deres mest populære produkt i deres online butik.
Se spørgsmål og svar om ebog og ebogslæsere på min nye blog:
http://www.ebogblog.dk
venlig hilsen Carsten Dybkjær