Prissætning af ebøger

Når talen falder på ebøger i Danmark, er det som oftest prisen, folk falder over: i de fleste menneskers øjne, koster ebøger alt alt for meget.

Jeg mener for så vidt ikke, der er noget at sige til dette. Den opfattede værdi af et digitalt produkt vil formodentlig altid være meget lav, hvilket jo nok skyldes, at digitale produkter altid konkurrerer mod “gratis”. Men det vi ser er, at forlagene generelt ikke sætter priserne særligt meget lavere end den trykte bog, og i nogle tilfælde koster de ligefrem mere end den trykte ækvivalent (med enkelte undtagelser: et forlag som Tellerup sætter fx meget lave priser på deres ebøger).

Med min egen baggrund i “den onde forlagsbranche” vil jeg gerne uddybe de dilemmaer, de etablerede forlag står i, hvad angår prissætning.

Først og fremmest: Ja, det er provokerende som læser at se en ebog være dyrere end paperbackudgaven i Bilka! Den enkle forklaring er, at forlagene giver Bilka en enorm rabat, fordi er sikre på at få afsat mange bøger til Bilka, som typisk bestiller bøgerne i pallevis. Den samme rabat kan ikke gives til ebogsforhandleren, fordi salget der ikke er et sikkert salg, men 100% afhængigt af efterspørgslen. Den lidt mere komplicerede forklaring er, at forlagene ikke er gode nok til løbende at justere priserne på deres ebøger, efterhånden som nye og billigere paperback-udgaver udkommer. Samtidig med at forskellige boghandlere nedjusterer priserne på restlagre, osv. i et stadig mere differentieret marked med flere salgskanaler er det simpelthen uoverskueligt for forlagene at danne sig et overblik over prisniveauet på markedet.

Så er der den grundlæggende prissætning: hvad skal en ebog koste, hvad er den værd? Som jeg indledte med, så er den, set fra en forbrugersynsvinkel, ikke meget værd, i kraft af, at den er digital og dermed ‘uhåndgribelig’. Det er lettere at forholde sig til, at en hardback-udgave af en bog er dyr, for der holder man et tungt, stift og solidt produkt i hånden. En ebog flyder sammen med de hundredetusindevis af andre filer, man har liggende på sin harddisk.

Det primære problem, set fra forlagenes vinkel er, at ebøger ikke er meget billigere at producere for forlagene. De fleste omkostninger for en bog er til grafik, dtp, forfatterhonorar, samt reklame & markedsføring, ikke hvorvidt den udkommer på det ene eller andet format. Trykudgifterne på en 150 kr’s bog er måske på 15 kr. Forlagenes besparelse for ebøger ligger reelt på 10-15%. I den optik giver det normalt ingen mening fra forlagenes side at dumpe prisen så radikalt, at den ligner det, de fleste er villige til at give.

Man kan så indvende, at forlagene bør gå samme vej, som pladeselskaberne gjorde, og dumpe prisen for på den måde at sælge mange flere ebøger, så de får samme nettoindtægt som før. Men så længe ebogssalget er så lavt som det er nu (under 2% af det samlede marked), så vil det være en kæmpe underskudsforretning, og samtidig kannibalisere det sikre papirbogssalg. Det er rimelig logisk, at en lavere pris pr. bog betyder at det samlede bogsalg skal stige tilsvarende, hvis forlagene skal overleve. Der er altså ikke noget overvældende økonomisk incitament for forlagene før folk begynder at købe nogle flere ebøger, eller før piratkopieringen er så omfattende, at det giver mening at samle krummerne op, på samme måde som pladeselskaberne har været tvunget til.

Alt dette giver selvfølgelig plads til nye aktører i forlagsbranchen, fx selvpubliceringsplatforme (som billigeeboeger.dk). Det kunne også være forlag, der enten tænker bredere i forhold til, hvad de sælger, eller for nicheforlag, som kan indgå i tættere relationer med læserne end de mere upersonlige forlag og dermed skabe indtægtskilder. (sådan et forsøger jeg mig selv med).

Status på det digitale bogmarked

Sidste år ved denne tid kom jeg i to indlæg med tre forudsigelser for det digitale bogmarked, og nogle forudsigelser omkring nye bog-gadgets i 2010.

Det er tid til at gøre status op på ny: er jeg lige så elendig til at kigge i krystalkuglen som alle andre? Faktisk har jeg ramt godt plet, synes jeg selv. Men døm selv nedenfor. Jeg kommer også med enkelte forudsigelser for 2011 undervejs..

Det digitale bogmarked

Mine tre første forudsigelser om det digitale bogmarked var:

Konsolidering: “Året vil se en yderligere konsolidering af de store forlag på de smås bekostning”.. “Indtil da [2011] vil det kun være de større forlag der har ressourcer til at investere i nye digitale workflows, nye sociale platforme, nye ebogsformater, og så videre.”

Vi venter stadig på de nye innovative forlag, mens det går godt for nogle få, herunder Gyldendal og Modtryk, hjulpet på vej af krimi- og lærebogssalget. 57% af forlags- og medievirksomhederne i Danmark kører med underskud i 20101. Året har set nogle få spændende boghandlere skyde op, fx. booksnob.dk, men vi har endnu ikke set mange for alvor tage springet med at lave bøger på innovativ vis i Danmark, og det skyldes nok, at der endnu ikke har været nogen klar teknologisk platform at gøre det ud fra.

Jeg ser tidligst nye konkurrenter give de etablerede forlag alvorlig modstand i slutningen af 2011, men man kan jo blive overrasket..

Langsom vækst for ebøger: “Ebogsmarkedet [i Danmark] vil se en langsom vækst: I modsætning til USA vil ebogsmarkedet herhjemme ikke se vækstkurver der bevæger sig stejlt opad i det nye år.”

Alle udmeldinger peger, uden at jeg har eksakte tal, på at væksten for ebøger nok er stejl i Danmark, fordi vi starter niveauet meget lavt, men at vi stadig er nede i meget få procent, måske 1-2% af det samlede bogsalg. Det er stadig en meget stor investering for de mindre og teknologisk forældede forlag at springe ud i at digitalisere bagkataloget. Saxo har her i december måned forsøgt sig med en fast pris på de skønlitterære ebøger på 99kr. Vi skal desværre nok endnu længere ned før det batter. Amazon opererer med 9,99 us$ pr. bog, hvilket med dansk moms vel svarer til max 70 danske kr. Selvpublicerende forfattere som Joe Konrath mener at vi skal helt ned på 2,99 us$ før vi når den pris, forbrugerne vil betale – altså sammenligneligt med musikkøb eller videoleje online i USA. Nogle selvpublicerende forfattere har succes med at sælge til endnu lavere priser – helt ned til 99 cent pr bog.

Det er min forventning, at de etablerede forlag og forhandlere skal bløde endnu et par år, før de for alvor indser at et frit digitalt marked kræver store omstruktureringer og en helt anden forretningsgang.

Piratkopiering bliver stort:  “Branchens manglende evne til at give boglæserne det de vil have”… vil give gode vækstbetingelser for en piratkopiering der kun kan sammenlignes med den massive fotokopiering”..”Fildelingstjenester og opgavecentraler vil få mange danske bogbrugere online.”

Jeg har desværre ikke nogen tal for dette, så det er svært at underbygge, men hvis nogen ligger inde med data, så må de endelig sige til. Den største hindring for udbredelsen af piratkopiering er nok fortsat, at der ikke findes særlig mange ebøger at kopiere. I mellemtiden er det blevet lettere at omgå kopisikringen, da der løbende bliver frigivet nye redskaber til det.

Nye gadgets i 2010

I forhold til ebogs-gadgets, så kom jeg med flere forudsigelser, hvoraf de fleste holdt stik, og de forekommer i bagklogskabens lys heller ikke særligt revolutionerende.

Google-telefonen: “I det kommende år vil Google lancere deres egen telefon, som vil køre en ny version af Android – Googles mobile styresystem.”

Tja, det gjorde de, og der findes i dag et væld af Androidbaserede telefoner på markedet, ja faktisk er 9 ud af ti solgte telefoner i dag smartphones i Danmark, og heraf er rigtigt mange af dem Androidbaserede. En kæmpe potentiel platform for mobil læsning.

iPad: “Apple forventer jeg lancerer en ‘tabletmac‘, som vil bygge på iPhone-styresystemet.”

Det gjorde de søreme, men den kom til at hedde iPad, og 2010 er blevet kaldt iPaddens år, ikke uden grund. Langt de fleste iPad-ejere, køber og læser bøger på dem, og der er solgt 14 millioner af dem indtil videre, heraf en pæn del parallelimporteret til  Danmark allerede inden de blev officielt lanceret. I Danmark vurderes iPad-salget efter den officielle lancering at udgøre over 95 af det samlede salg af tablets, mener jeg at have læst et sted.

Selvom der i 2011 bliver lanceret en række nye konkurrenter, er det min vurdering, at Apple har så meget teknologi med patent, adgang til essentielle komponenter og så stort momentum, at de i praksis vil have monopol på tabletmarkedet et godt stykke tid fremover. På trods af, at der foreløbigt er solgt hele 8 millioner Kindles internationalt i 2010, så er det derfor min vurdering at det er på iPad og tabletplatformene generelt, vi vil se ebøgerne vinde frem i Danmark i løbet af 2011.

Pages med epub-eksport: “Apple vil stille redskaber til rådighed der vil gøre det nemt for forbrugerne selv at konvertere materiale til brug på platformen, mens Google bla. lancerer Google Editions, der gør det muligt for forlagene at sælge ebøger problemfrit på denne platform.”

Apple har faktisk gjort det muligt at eksportere direkte fra deres tekstbehandlingsprogram Pages til epub-formatet. Jeg har testet det, og det gør det utrolig let at producere ebøger uden tekniske forudsætninger. Google har derimod været skuffende langsom til lancere Google Ebookstore, som det kom til at hedde. Oven i købet har Google ikke lanceret deres online boghandel i Danmark, hvilket er endnu mere skuffende, for her har vi at gøre med en platform der virkelig kunne udfordre Amazon i forhold til de ikke-engelske markeder, som Danmark.

Amazon har nemlig vist sig at være den helt store spiller internationalt på ebogsmarkedet. De har formået at lancere Kindle apps til alle vigtige platforme, så ingen kan sige at man låser sig til en bestemt hardware med valget af deres platform. Deres egen Kindle 3 er prissat ekstremt lavt i forhold til konkurrenterne, ligesom de med deres webplatform og forbedrede profitdeling med forfattere og forlag, har sat alle sejl til for at beholde det forspring, de allerede har. Det er bare ikke så sjovt for os danskere, som, til trods for at vi kan købe Kindlen for ca. 1100 kr. direkte hos Amazon, ikke har glæde af dansksprogede bøger i Amazons butik.

Jeg satser på, at Amazon i 2011 lancerer deres egen touchbaserede Kindle DX, rettet mod uddannelsesmarkedet. Det er oplagt med touchskærm til udvidet notebrug, mens den almindelige Kindle fortsat er “god nok” til læsning af skønlitteratur

  1. Magisterbladet 20, december 2010, p.43 []

O’Reilly lancerer ebogs-konverteringstjeneste

O’Reilly er kendt i forlagskredse som et af de allermest innovative forlag, som går forrest i digitaliseringen af bogverdenenen. Nu bruger de deres ekspertise til at tilbyde en onlinetjeneste hvor de med O’Reillys teknologier kan konvertere digitale tekster til 25 (og senere 40) forskellige ebogsplatforme.

O’Reilly er et amerikansk forlag, i modsætning til de fleste andre af de anerkendte amerikanske forlag ikke placeret inden for gåafstand på Manhattan, men i en fjerntbeliggende del af USA – Ohio eller lignende. Det forhindrer dem imidlertid ikke i at være dem der nok er allermest fremme i skoene med ebogs-udvikling. Således har O’Reilly før de fleste andre lanceret onlineudgaver af deres bøger, hvor brugerne kan kommentere på indholdet undervejs i skriveprocessen, tjenesten Bookworm, DRM-fri ebøger og mange andre spændende initiativer. Forlaget tager nu, i følge Publishers Weekly, denne ekspertise og tilbyder en tjeneste hvor de, formedelst en fortjeneste på 25% af salgsprisen, tilbyder alle de andre forlag en mulighed for at lancere ebøger. Med O’Reillys tjeneste er det således muligt at lave iPhone apps, Android apps,  Kindle-bøger og epub-filer i ét samlet hug. Dermed kan konkurrenterne nyde godt af den teknologiske satsning O’Reilly har foretaget, omend det koster dem en ret høj pris.

Man kan således diskutere, om ikke prisen er rigeligt høj, når man medtænker at Apple f.eks. også tager 30% af salgsprisen iPhone-applikationer. Det fremgår heller ikke, hvilket materiale der konverteres fra. Hvilket ‘råmateriale’ har man at arbejde med? Kan man aflevere Word-manuskripter, PDF-filer, InDesign-filer, osv.? Men det er i hvert fald en spændene udvikling der siger noget om, hvilket overskud O’Reilly har opbygget, og om hvor modent ebogsmarkedet efterhånden er, i hvert fald i USA.

Lost symbols: Dan Browns nye bog piratkopieret på dag 1

lostsymbolDan Browns nye 784 sider lange bog “The lost symbol” blev allerede gjort tilgængeligt og piratkopieret på dag 1, den var ude i handlen. Det skriver Teleread i dag. Det tog således ikke de entreprenante copyrightbrydere nogen tid at bryde den kopisikring der var lagt på den ePub-fil man kunne købe online. Piraterne har samtidig været så flinke at fremstille flere udgaver i forskellige formater, så bogen kan læses på forskellige ebogslæsere.

Samme dag kunne udgiveren, Random House, annoncere at de havde solgt over en million hardcover eksemplarer af bogen worldwide. Det er rekord for voksenfiktion. Bogen ligger også på toppen for ebogssalget. Der er således ingen tegn på at piratkopieringen har nået at skade salget – det skal nok blive en bestseller, ligesom de øvrige af forfatterens værker. Forlaget har da også et første optryk på 5 millioner, som de har skyndt sig at supplere op med 600000 ekstra eksemplarer i trykken.

Det virkelige spørgsmål er således om piratkopieringen vil være til skade eller til gavn for salget bogen fremover – skillelinjen står imellem om man tror på at øget kendskab til bogen vil øge salget af den trykte bog, eller om man tror på at det tværtimod får folk til at glemme at købe den hos deres boghandler.

Undervisningsmateriale på iPhone

iphone

Endnu  et eksempel på, at det godt kan lade sig gøre at levere undervisningsmateriale på iPhonen. Firmaet Courseware leverer interaktive ebøger gennem et specialiseret ebogslæserprogram som man installerer på sin computer. Deres ‘bøger’ markedsføres til collegeniveauet i USA, og sælges med ‘udløbsdato’ – man køber adgang for f.eks. 180 dage til brug af en tekstbog, og har ikke længere adgang når semestret er slut. Til gengæld er det billigere end at købe den trykte udgave.

De har nu lavet en iPhone-applikation som gør det muligt at have adgang til ens bøger når man ikke sidder ved skærmen.

iPhone-applikationen er ikke helt så smart som deres ebogsprogram til computeren, fordi man ikke kan skrive egne noter ind som på websitet, men man kan tjekke sit materiale og sine noter on the go.

Smart.

Angsten for de digitale undervisningsmidler

En alt for dystopisk fremtid for boglæsningen

De ‘gamle’ forlag satser i fortsat alt for lidt på at udbrede digitale undervisningsmidler til skoler og gymnasier. De har ikke penge nok til det.Jeg vil imidlertid argumentere for at den væsentligste blokerende faktor ikke er økonomien i projekterne, men en grundlæggende angst for selv at blive fejet væk af forandringens vinde.

Storstilede satsninger fra forlagenes side er tidligere slået fejl. Chefen for Gyldendal uddannelse har på en skolebogskonference i Odense sidste år udtalt, at man ikke en gang regnede på økonomien i webprojekter, fordi det ville blive for morsomt. Der skal derfor statsstøttede midler til at oprette websites som danmarkshistorien.dk.

Men spørgsmålet er om sådanne påstande ikke er for letkøbte. Forlagenes angst for at satse på de digitale undervisningsmidler i Danmark er nemlig ikke – det er min påstand – en angst for mediet som sådan, men for at et helt produktions-distributions og forbrugssystem bygget op omkring bogbranchen siden Gutenberg ikke længere skal være, som det var i de gode gamle dage. Det er er angsten for at de sociale institutioner, vi har opbygget omkring boglæsning, ikke længere skal eksistere, fordi de bliver erstattet af noget nyt og ukendt, og derfor skræmmende. Ebogen og websitet kommer således, fordi vi endnu ikke kender fremtiden, til at blive en negation af alt det, vi elskede ved bogen: hyggen, velkendtheden, intimiteten, nærværet, sanseligheden, det gode håndværk… man kunne blive ved i rækken af positive betegnelser knyttet til den gammeldags bog.  I stedet associerer vi uhygge, følelseskulde, maskinel, følelseskulde og så videre, når vi tænker på bogens digitale fremtid. Og hvem ønsker det?

Måske ligger vores allervigtigste opgave derfor ikke i at lave bedre digitale produkter, men i at give dem et positivt image først.

Disse tanker er  blandt andet inspireret af en Clay Shirkys blogindlæg om vores manglende evne til at tænke det utænkelige.