Angsten for de digitale undervisningsmidler

En alt for dystopisk fremtid for boglæsningen

De ‘gamle’ forlag satser i fortsat alt for lidt på at udbrede digitale undervisningsmidler til skoler og gymnasier. De har ikke penge nok til det.Jeg vil imidlertid argumentere for at den væsentligste blokerende faktor ikke er økonomien i projekterne, men en grundlæggende angst for selv at blive fejet væk af forandringens vinde.

Storstilede satsninger fra forlagenes side er tidligere slået fejl. Chefen for Gyldendal uddannelse har på en skolebogskonference i Odense sidste år udtalt, at man ikke en gang regnede på økonomien i webprojekter, fordi det ville blive for morsomt. Der skal derfor statsstøttede midler til at oprette websites som danmarkshistorien.dk.

Men spørgsmålet er om sådanne påstande ikke er for letkøbte. Forlagenes angst for at satse på de digitale undervisningsmidler i Danmark er nemlig ikke – det er min påstand – en angst for mediet som sådan, men for at et helt produktions-distributions og forbrugssystem bygget op omkring bogbranchen siden Gutenberg ikke længere skal være, som det var i de gode gamle dage. Det er er angsten for at de sociale institutioner, vi har opbygget omkring boglæsning, ikke længere skal eksistere, fordi de bliver erstattet af noget nyt og ukendt, og derfor skræmmende. Ebogen og websitet kommer således, fordi vi endnu ikke kender fremtiden, til at blive en negation af alt det, vi elskede ved bogen: hyggen, velkendtheden, intimiteten, nærværet, sanseligheden, det gode håndværk… man kunne blive ved i rækken af positive betegnelser knyttet til den gammeldags bog.  I stedet associerer vi uhygge, følelseskulde, maskinel, følelseskulde og så videre, når vi tænker på bogens digitale fremtid. Og hvem ønsker det?

Måske ligger vores allervigtigste opgave derfor ikke i at lave bedre digitale produkter, men i at give dem et positivt image først.

Disse tanker er  blandt andet inspireret af en Clay Shirkys blogindlæg om vores manglende evne til at tænke det utænkelige.