Ebøger & ebogslæsere

Amazon lancerer Kindle DX

Toke Riis Ebbesen Ebøger & ebogslæsere , , ,

Kindle DXAmazon har i dag præsenteret en ny E-bogslæser, Kindle DX.

Det smarte ved den er, at den har en relativt stor skærm, 9.7 tommer og at den kan læse PDF-filer. Det sidste er potentielt interessant for de fleste forlag, fordi det ikke kræver store omlægninger af deres eksisterende produktionssystemer at udgive ebøger i PDF-formatet. Stort set alle eksisterende danske ebøger laves idag enten i PDF-formatet, eller meget let kan outputtes som PDF. Det tegner dermed lyst for en endnu større udbredelse af Ebogen (at PDF så ikke nødvendigvis er det optimale format for ebøger er en anden sag).

Amazon markedsfører den da også som et studieredskab – og har annonceret en række forhåndsaftaler med nogle af de amerikanske tekstbogsforlag – Pearson, Wiley og Cengage. Den præsenteres også som den nye avis. Man kan trådløst hente dagens New York Times Boston Globe eller  Washington Post ned på sin Kindle og læse avisen i bussen.

Desværre er den lukket land for danskerne…

12 måder der eksperimenteres med digitale udgivelser på

Toke Riis Ebbesen Ebøger & ebogslæsere , , , , , , ,

De traditionelle forlag – og en række nye firstmovers – eksperimenterer på livet løs med alternative forretningsmodeller for digitalt materiale. Jeg har lavet en liste over 12 måder det gøres på.

Først,  et link til et unikt google-site der går i dybden med forretningsmodeller for digitalt materiale. Det er et oplæg til en uhyre spændende rundbordsdiskussion, jeg deltog i på Tools of Chance-konferencen januar 2009, og det er stadig aktuelt.

Herunder en liste over nogle af de forskellige måder, særligt amerikanske forlag eksperimenterer med at gøre det rentabelt at levere indhold i digital form på uddannelsesområdet.

  1. Gør adgangen til en del af prisen for at deltage på udddannelsen
  2. Reklamefinancierede gratis websites
  3. Massetilpassede designs
  4. XML-workflows, der gør det billigt at outputte materialet på forskellige teknologiske platforme
  5. Indholds-opmarkering /tagging – man kan diskutere om redaktører og forfattere principielt er det bedste valg til det: Redaktører ved ikke nok eller har ikke tid, mens forfattere per definition er for snævertsynede i fht. at opmarkere deres eget materiale på de mange uventede måder, brugerne vil værdsætte. Altså: en variant at forfatter/receptionsproblematikken i nye klæder: værket bliver først til i mødet med læseren. Det er formodentlig enten egentlige søgeordseksperter eller brugerne der er bedst til at løse sådan en opgave.
  6. Lyd-versioner af materialet – dvs. lydbøger eller lydføljetoner.
  7. Fokus på workflowet mellem lærer og elever, herunder annotation- dvs. understregning af indhold og deling af noter mellem klassens elever og læreren.
  8. Courseware – dvs. moduler til LMS-systemer.
  9. Specialtilpassede udgaver af bøgerne.
  10. Salg af kapitler, fremfor hele bøger,
  11. Abonnement på minikapitler, leveret pr. email, sms eller rss
  12. Videobøger hvor forfatteren på 20 minutter giver et resume af en bogs indhold, a la Jeff Jarvis, what would Google do?

Min egen arbejdsplads, Systime, opererer i dag kommercielt med 3, 5, 6 og 10 (byg en bog) og eksperimenterer med flere andre af tingene på listen (og mange andre ting).

Hvad siger du? Hvor kan forlagene virkeligt rykke?

Gratis undervisningsmateriale til alle

Toke Riis Ebbesen Publicering , , ,

Flatworldknowledge gik i luften lidt tidligere på året. Det er kort sagt et nyt amerikansk forlag der sælger undervisningsmateriale som er 100% gratis at læse online på deres website. Forlaget tjener penge på at sælge ‘print on demand’-versioner af materialet som bøger, på adgang til quizzer, lærermateriale, og mere. Det er muligt for eleverne at tage noter online, og at dele dem med deres klassekammerater og deres lærer- og alle andre formodentlig.

Deres forfattere arbejder i et forfatterværktøj der gør det muligt for forlaget at producere materialet i mange forskellige formater.

Se bort fra indholdet af de bøger de har lagt på indtil videre: mange af dem er ikke færdige, og de har ikke udnyttet mediets muligheder fuldt ud endnu. Men bid mærke i forretningsmodellen.. Materialet er frit tilgængeligt, og det er ikke først og fremmest reklamebaseret. Indtægterne komme fra salg af ekstraydelser som gør det undervisningsmateriale, den studerende har anskaffet, endnu mere værd for ham/hende. Der er ingen abonnement påkrævet, og ingen mikrobetaling for det primære indhold, kun for det der er knyttet til the Long tail, altså eftersalget.

http://www.flatworldknowledge.com/