Author: Toke Riis Ebbesen

Amazon vinder på iPhonens popularitet som ebogslæser

Toke Riis Ebbesen Ebøger & ebogslæsere , , , ,

Flurry rapporterer om iPhone og Google Androids fænomenale succes. iPhonen er ikke alene en meget populær spilleplatform, den er også meget brugt som ebogslæser. De fleste bruger den til at spille med (19%), men næsten lige så mange (14%) læser ebøger på deres iPhone. Det betyder imidlertid ikke at iPhonen nødvendigvis er en konkurrent til Amazon, for de har taget deres forholdsregler.

Se godt på denne graf:

Flurry_JulyPulse_eBookActiveUsers-resized-600

Den viser at ebogsbrugerne har haft 3 millioner aktive brugersessioner, hvilket så vidt jeg kan regne ud betyder at der er downloadet det antal ebøger eller ebogslæsere, alene i juli måned 2009. Det er imponerende tal, men endnu mere imponerende er, at ud af disse brugere er det formodentlig programmet Kindle for iPhone, som Amazon stiller til rådighed, som udgør over 1 mio downloads. Læg dertil at Amazon ejer den mest populære applikation overhovedet, Stanza, og det står klart at Amazon ikke behøver at være særligt bange for at iPhonen bliver en konkurrent til deres egen Kindle.

Amazon har med andre ord set helt rigtigt og satset så bredt som muligt på flere heste, hvilket giver dem en solid position som leverandør af ebøger, uanset hvilken hardwareplatform der vil dominere  – bortset fra Sonys eReader, naturligvis.

Det eneste, vi ikke ved, er, hvor stor økonomien i ebogshandlen på iPhonen er: hvor mange har rent faktisk købt de ebøger de læser, hvor mange ‚genbruger‛ bøger, de allerede har købt én gang til deres Kindle?

Undersøgelse peger på iPhone/iPod som den mest populære ebogslæser

Toke Riis Ebbesen Ebøger & ebogslæsere , , , , , , , ,

6a00d83452242969e201156f30b197970b-piI medierne er det absolut de ‚rigtige‛ ebogslæsere, Amazons Kindle og Sonys eReader der får mest opmærksomhed. En undersøgelse fra det amerikanske computerbogsforlag O’Reilly tyder på at det i virkeligheden er Apples iPhone/iPod touch platform som benyttes mest til at læse ebøger.

O’Reillys undersøgelse, der bygger på 2000 respondenter, peger således på at sammenlagt 41% bruger iPhone/iPods til at læse ebøger med, mens Kindlen og eReaderen kun anvendes af 25% af læserne. Det må give stof til eftertanke i forhold til, hvor forlagene skal satse fremover – og understøtter også mit argument om at den ideelle ebogslæser skal kunne andre ting end lige til at læse bøger med.

Tallene skal selvfølgelig som altid tages med et gran salt, for O’Reillys ebøger sælger til en speciel målgruppe (‚edbnørder‛) og de sælger endvidere bøger uden kopisikring og i flere formater (PDF, ePub, mobipocket), hvilket heller ikke er repræsentativt for det store udbud af ebøger. Der er altså ikke nogle tekniske hindringer i fht. at benytte bøger man har købt på mange forskellige platforme.

Det er i den forbindelse tankevækkende, at O’Reilly overhovedet kan sælge deres bøger uden kopisikring, men de har altså også analyser og statistik der peger på, at det ingen betydning har for deres salg. Ikke alene sælger de nu dobbelt så mange ebøger som trykte bøger. Deres trykte bøger sælger lige så godt som øvrige trykte bøger på markedet. Der kan altså ikke spores nogen negativ effekt af, at deres materialer kan piratkopieres i rigelige mænger  og til mange platforme – og herunder altså den mest udbredte, Apples iPhone/iPod.

Ebogen og det digitale bibliotek

Toke Riis Ebbesen Ebøger & ebogslæsere , , ,

automatEbogssalget stiger for tiden eksplosivt i USA. I løbet af de næste to år vil salget af ebøger udgøre 25% af det samlede salg for en bog, hvis kurverne fortsætter med samme tempo – det vil formodentlig gå endnu hurtigere, når ebogslæserne for alvor får momentum. Herhjemme er det så som så med den eksplosive stigning, men Gyldendal har da erklæret at de vil sælge 800 titler som ebøger i 2009. Det vil formodentlig komme til lille Danmark med tiden, også selvom om bogelskere (herunder jeg selv) fastholder at bogen vil blive ved med at eksistere. Jeg vil med dette dette indlæg fokusere på en fremtid hvor vi alle læser ebøger som standard, og hvor bibliotekerne derfor for alvor bliver digitale. I den forbindelse er opstår der efter min mening 3 kritiske områder som biblioteker og forlag skal tage stilling til.

Modellen for indkøb og udlån af ebøger.

For det første vil bibliotekerne og forlagene få nogle omkostningsproblemer. Hvis bibliotekerne skal operere med en model, hvor de skal købe lige så mange ebøger som de låner ud af gangen, så vil de spare en del penge, fordi de med trykte bøger jo er nødt til at købe erstatningseksemplarer, når bøgerne slides op af de flittige læsere. Lige nu er der en veletableret samarbejde mellem ebib.dk og ebog.dk om udlån, men den økonomiske aftale er ikke offentligt tilgængelig, og skal formodentlig alligevel laves om i en situation hvor det er ebogen der pludselig dominerer.

Den sociale slagside

En anden problematik er den sociale slagside som ebogen må forudses at have når vi taler bibliotekslån. Ebogslæsning forudsætter at man enten har en ebogslæser (en Kindle, en Sony eReader, en iPhone) eller kan holde ud at læse sine bøger på en computer. De der ikke har adgang til sådan noget, eller som ikke kan læse lange bøger på en skærm, de vil komme i klemme i en fremtid hvor ebøgerne hersker. Skal bibliotekerne i stor stil udlåne ebogslæsere til lånerne? Eller skal de insistere på trykte bøger, selvom de også selv ville kunne spare på lager og magasinomkostninger ved at gå rent efter elektroniske bøger. Eller skal man kunne udprinte sine ebøger med f.eks. en Espresso print-on-demand maskine?

Bibliotekerne og piratproblematikken

I dag går man ned på biblioteket for at låne en bog og tilbage for at aflevere den. Når det drejer sig om ebøger går man hen på et website for at købe en ebog, f.eks. systime.dk eller g.dk, men hen på et andet website hvor man kan hente den gratis- nemlig bibliotekernes. Det er ikke særlig svært for forlagenes kunder at bemærke denne forskel. I en tid hvor forlag worldwide jagter piratkopister og insisterer på at bibeholde drakoniske kopibeskyttelsesforanstaltninger, hvordan vil man så egentlig løse dette paradoks?

Hvad mener i bibliotekarer derude – er det de rigtige problematikker at fokusere på. Har jeg overset vigtigere problematikker?

Vil Apple levere den ideelle ebogslæser?

Toke Riis Ebbesen Debat, Ebøger & ebogslæsere , , , , ,

Når man ser på min beskrivelse af en den ideelle tablet, kan det ikke undgås at se, at jeg refererer heftigt til Apples iPhone som udgangspunkt. Det er meget realistisk at netop Apple vil forsøge at være firmaet der går ind og for alvor overtager tronen for ebogslæsere efter Kindlen der for øjeblikket dominerer. Jeg har tidligere skitseret, hvordan ebogens fremtid ligger hos enten Amazon, Google eller Apple, og man må sige at Sony i disse dage skyder med sprederhagl efter Amazon med lancering af nye ebogslæsere, aftaler med Google, understøttelse af ePub-formatet, aftaler med amerikanske biblioteker, osv. Men lad mig på denne plads argumentere for, hvorfor jeg tror på Apple som vinderen..

Apple har for det første gjort det flere gange før. Man kan tage den oprindelige Macintosh der om ikke andet vendte computer-markedet på hovedet ovenpå IBM’s tidligere succes med deres PC. De vendte også senere markedet for mobile enheder med deres iPod – ingen troede på den da den kom på markedet, men dens kombination af masser af harddiskplads og iTunes viste sig at være genial. Og de har gjort det samme med iPhonen, hvor de aktuelt tjener 1/3 af de penge der indtjenes i hele mobilbranchen på verdensplan (sic !).

Jeg tror derfor også på at Apple vil lave en tablet, som vil leve op til de fleste af de 6 punkter. De har allerede opbygget et økosystem omkring iTunes som gør det let at købe bøger og andet indhold til iPhone, som de formodentlig kunne gøre mere universelt (punkt 5). De har erfaring med det lille format fra iPhonen (punkt 1), og de leverer den bedste touchbrugerflade lige nu – med HTC lige i hælene (punkt 2). Deres nye Snow Leopard styresystem og deres iPhone OS er målrettet mod skalering til mange forskellige skærmstørrelser, og de har med iPhone apps efterhånden modnet deres mobil-brugerflade (punkt 3). Batterilevetiden er faktisk det mest skuffende element i iPhonen, der ikke trækker mere end to dages levetid uden en opladning. Omvendt vil en større tablet også tillade et langt større batteri og dermed en længere levetid, især hvis den er baseret på en highend strømbesparene Oled skærm (punkt 4).

Det der så er lidt trist for ebøgernes vedkommende, er imidlertid, at Apple indtil nu har satset på at lade 3. partsprogrammer agere mellemmænd for ebøger.  Det er muligt at levere bøger som enkeltstående applikationer, men langt dominerende er  programmer som Kindle for iPhone, B&N reader, Stanza, m.fl. som hver især giver adgang til en mængde ebøger i deres eget butik-i-butikken system. Apple kunne meget vel stille sig tilfreds med at levere hardwaren og brugerfladen, og så overlade salget af indhold til andre. Så ebogslæsning vil helt sikkert være noget, Apple vil kunne sælge den på, men som en biting blandt adskillige andre funktioner (punkt 6). Og det er jo godt nok.

Alligevel kan jeg ikke undgå et gran af skepsis. For det er jo ikke fordi der vrimler med tablets på markedet lige nu, som vel at mærke sælger til ‚det private mobile liv‛. Skal Apple for alvor gøre sig håb om at blive dem der får succes med en tablet, mangler de at lancere dén killerfeature som vil give folk det ekstra argument for at gå fra iPhone til tablet-størrelse. Hvad det er, kan man kun gisne om, men en løsning der integrerer både hardware og softwarekomponenter vil være oplagt. De gæt jeg har set har været at en tablet vil kunne fungere som en slags tegneplade eller en ekstra skærm til den bærbare. Man kunne også forestille sig noget a la  HD-streaming af film via 3g-netværket, men det forekommer urealistisk, de nuværende hastigheder taget i betragtning. Her bliver det for alvor spekulativt.

Det kan også være at det er nok ‚killerfeature‛ at Apple, som det rygtes, leverer et nyt format (kodenavn ‚Cocktail‚) i iTunes 9 der erstatter den fysiske DVD og dens ekstramateriale ; dvs. en standard for pakker af multimedieindhold – tekst, billede, lyd, video. Apple vil så simpelthen revolutionere mediebranchen med en standard som vil kunne levere alle former for indhold.  Eller også ville de ikke..

6 bud på den ideelle ebogslæser / tablet

Toke Riis Ebbesen Ebøger & ebogslæsere

Som ansat i bogbranchen med drømme om at forandre den til det bedre, drømmer jeg om den perfekte tablet som også kan bruges som ebogslæser. Her er min ønsker til sådan en dims, som alle er baseret på den præmis at en tablet er en computer der er perfektioneret til det man kunne kalde ‚det mobile liv‛. Det er en enhed der først og fremmest er beregnet på såkaldt private brugere og deres behov for computerkraft mens de flytter sig fra sted til sted. Her er min liste:

1. Den skal være lille nok til at man kan holde den i én hånd

Fordi: ellers er den ikke en tablet, men en slæbbar computer. Den skal kunne tages med rundt, bruges i sofaen og tages med på indkøb. Den må ikke være større end en telefonnotesblok – 8 – 10″ skærm. Om der er en nedre grænse er et godt spørgsmål. En iPhone med 3.8″ skærm udgør nok den nedre grænse – det er muligt at læse, men anstrengende at læse meget lange bøger f.eks.

2. Den skal have et touch-brugerflade

Fordi: når du svinger rundt med en tablet kan du ikke forvente præcisionsindtastning. Den rigtige brugerflade er derfor baseret på store knapper og/eller touch-teknologi, ikke på indtastning med mus, pen eller andre enheder der kræver en rolig hånd og stabil overflade.

Edit: Skulle jeg vælge mellem touch eller få store knapper, ville jeg vælge touch, fordi det er lettere at skrive på et touchbaseret softwaretastatur end at proppe en masse store tastaturknapper oven på en ebogslæser. På en tablet vil der i modsætning på den lille iPhone være plads til at skrive med pølsefingre med touch.

3. Brugerfladen på dens programmer skal være tilpasset enheden

Fordi: det går simpelthen ikke at køre Word på sådan en enhed. Den ideelle enhed er bygget med mobiliteten som metafor, ikke med skrivebordet som metafor. Ligesom iPhonen eller Kindlen fungerer har du ikke adgang til et skrivebord med mapper, osv, men en database over dine informationer med et helt særegent interface. Som en nødløsning skal den være i stand til at vise indhold fra mange kilder på en måde der svarer til dens egen brugerflade.

4. Den skal have lang batterilevetid

Fordi: Ellers fungerer den simpelthen ikke i et mobilt liv. Alternativt skal den være meget let at oplade – dvs. kunne oplades via usb uden brug af specielle kabler, eller endda trådløst.

5. Den skal kunne hente indhold trådløst og uden at skifte mellem programmer

Fordi: Det har såvel iPhone App store såvel som Kindles trådløse adgang til hele Amazons katalog overbevist mig om. Det skal være fuldstændig ubøvlet og transparent for brugeren. Man skal aldrig være nødt til at ‚hacke‛ filer og software for at påfylde sin tablet med indhold.

Sidst, men ikke mindst:

6. Den skal kunne meget mere end være en ebogslæser.

Fordi: ellers bliver den ikke en succes. Du kan kun overtale fanatiske bogmennesker til at spendere mange kr på en dims der ‚bare‛ kan læse bøger eller aviser, når nu papiret har virket så godt i alle disse år. iPhonen er et godt eksempel på en enhed der kan utroligt mange ting, men har fået sin succes fordi den rummer noget, alle har brug for (nu om dage), en telefon. En tablet skal kunne spille spil, læse bøger, trække informationer fra nettet, se film, osv. Indgangen kan derfor være at den er den spillemaskine, man alligevel ville købe, den mobile dvd-afspiller, man alligevel havde brug for til bilen, en telefon eller lignende.

Kindle vs. alle andre ebogslæsere

Toke Riis Ebbesen Ebøger & ebogslæsere

Den virkelige nyhed er ikke at Sonys eReader nu understøtter Adobes Content Server, men at alle betydende ebogslæsere bortset fra Kindlen nu understøtter det. Martyn Daniels skriver:

The news that Sony is in involved is in fact more noise. ACS4 is agnostic not exclusive and is fully supported by an increasing number of ebook devices, also support secure Adobe ebooks (PDF) and the only exception to this common ground is the Kindle
…
So we are now seeing a significant shift with the major opposition to Amazon not being Sony, iRex, Cooler, Plastic Logic, BeBook but the file server that joins them together – Adobe’s ACS4.

Det betyder altså at Kindle, trods dens dominerende position på ebogsmarkedet, fremstår en isoleret platform. Også herhjemme, hvor Amazon jo altså slet ikke sælger Kindlen, er det også Adobes Content server som dominerer: det er systemet der driver både ebog.dk og ebib.dk.

Sidebemærkning: At ebog.dk så ikke har været den store succes endnu, skyldes ikke valget af kopisikringsystem, men andre faktorer, såsom forlagenes fodslæbende indtog på ebogsmarkedet herhjemme.

I lyset af denne udvikling, bliver det spændende at se, hvilken vej Apple går, når de formodentlig lancerer den 10″ tablet-enhed der sværmer med rygter om på nettet. Den vil formodentlig se ud som en forstørret iPhone og dermed være ideel som ebogslæser. Vil Apple indgå en alliance med Adobe omkring ACS4, eller vil de satse på at deres Fairplay-kopisikring kan slå konkurrenterne af banen?

Læs resten af Martyn Daniels indlæg på Brave New World..