Publicering

Myter om forlagsbranchens glorværdige digitale fremtid

Toke Riis Ebbesen Debat , , ,

I en artikel på den amerikanske avis USA Todays netudgave er Harold McGraw III  og Philip Ruppel fra det store forlag McGraw-Hill usædvanligt optimistiske på forlagsbranchens vegne. De fremfører 5 myter om hvad der sker, når forlagene begynder at lave digitale udgivelser fremfor trykte. Jeg gennemgår og modgår dem her.

Jeg mener kort sagt, at der er god grund til negativisme på forlagenes vegne.

Myte 1: Forlag er udelukkende dem der trykker bøgerne

Det siger sig selv, at forlagene, er truet, hvis det hele bliver digitalt, hvis det de lever af, er at trykke bøger. McGraws holdning til den myte er, naturligt nok, at ingen forlag i dag trykker bøgerne selv. De udvikler bøgerne, designer bøgerne, sørger for indholdet er redigeret, markedsfører, og så videre. Selve trykningen foregår på trykkerier, enten højeffektiviserede danske, som Scandinavian Book eller outsourcet til Østeuropa eller Asien.

Mens dette er korrekt, så er det samtidig et faktum, at forlagene har store omkostninger, hvis de skal til at overgå til digital drift– og det skyldes, at mens man godt nok ikke trykker bøgerne, så er hele produktionsapparatet simpelthen gearet til at lave trykte bøger, hvorfor det der med ebøger i dag er rene ekstraomkostninger for forlagene.

Det gør det urentabelt og svært for især de mellemstore forlag at deltage i omstillingsprocessen. De helt store forlag har måske ressourcerne til omstilling, men de skal altså gentænke deres supertanker-virksomheder radikalt, og det er dyrt. De helt små forlag har evnen til at omstille sig, fordi deres produktionsapparat er en eller nogle få personer, og dermed ikke svært at omstille. I international sammenhæng findes der nærmest ikke andet end mellemstore eller små forlag i Danmark.

Mange forlag er dinosaurer i den digitale verden.

Myte 2: Forfatterne behøver ikke forlagene i den digitale tidsalder

Her mener de to forlæggere, at enhver, der nogensinde har skrevet en bog, ved at dette er falsk. Forlag er dermed fortsat nødvendige pga. de investeringer det kræver og den markedsføring, forlagene kan præstere på forfatternes vegne – busreklamer og den slags. Med digitale bøger, mener de, vil behovet for forlagenes økonomi være endnu større, fordi der forventes multimedier – video, lyd, billeder – i fremtidens bog. Og de er dyre at producere.

Mens argumentet har noget for sig, hvad angår fremtiden for ibøger og andre nye typer bøger, som får nyt liv på nye mediers præmisser, så holder argumentet ikke nødvendigvis, hvad angår forfatteres evne til at producere og markedsføre egne bøger. Amazon og Apple, de aktuelt to største digitale bogdistributører, satser begge stærkt på at levere redskaber, så forfattere kan distribuere og producere deres bøger selv. Og formodentlig er markedsføring også noget, som mange forfattere vil kunne udføre selv. For små midler kan man nå langt via Twitter, Facebook og lignende. Alene ud fra den betragtning, at godt nok har forfatteren færre ressourcer til rådighed, men hun har også færre udgifter end et forlag, og dermed ikke brug for så store indtægter. Så fremtiden er ret lovende for selvpublicering, omend det naturligvis ikke er alle forfattere, der har lyst eller evner til at være projektledere på deres egne bogudgivelser.

Nogle forfattere behøver ikke forlagene.

Myte 3: ebøger bør essentielt set være gratis

Her gentager forlæggerne det argument, jeg også har fremført her på siden: ebøger er ikke nødvendigvis billigere at producere end trykte bøger – selve trykningen udgør måske kun 15-25% af bogens pris – resten er primært lønninger til alle de mange mennesker, der er involveret i arbejdet med at producere og kvalitetssikre en bog.

Dette argument er korrekt, for så vidt angår omkostningsniveauet for bøger. Men prisen på en bog er ikke afhængig af omkostningerne alene, men også af efterspørgslen. Hvis ikke læserne vil betale for det produkt, forlagene leverer, så må forlagene sætte prisen ned, eller opgive at sælge det. Som ethvert marked, så må bogpriserne altså ramme en balance mellem udbud og efterspørgsel. Og lige nu er prisforventningen altså gratis, ligesom den var for musikbranchen, fordi det alt andet lige er meget let at finde digitalt materiale piratkopieret på nettet.

Udover at sætte prisen ned til nul, eller helt lade være med at sælge bøger, så har forlagsbranchen selvfølgelig også en tredje mulighed: at gøre det mere bekvemt at købe bøgerne end at piratkopiere dem, samtidig med at prisen ikke er en hindring. Præcis ligesom musikbranchen har gjort.

Forlagene må måske opgive tanken om, at bogmarkedet er et særligt eller specielt marked, hvor der gælder andre regler end for andre markeder.

Det leder til den næste myte-modgåelse; at folk synes godt om de forretningsmodeller, mediebranchen har fundet på.

Myte 4: forbrugerne vil ikke betale for digitalt indhold

Ja, paradoksalt så mener McGraw, at forbrugerne er villige til at betale for kvalitets-indhold, alene fordi de allerede nu ser et eksponientelt stigende salg på ebøger. Her peger de også på nyhedsmediernes planer om at tage penge for indhold – planer der indtil nu ikke har haft den store kommercielle succes.

Herhjemme er det seneste eksempel Politikens iPhone App som koster 12 kroner. Den skal være meget mere end nyheder, hvis den skal sælge, for deres mobile interface i.pol.dk er formodentlig “godt nok” til de fleste mennesker. Jo, forbrugerne betaler for digitalt indhold, men de betaler måske 12 kroner i engangsbeløb for Politikens nyheder, ikke 12 kr. pr kapitel i en bog, eller 200kr for en hel bog!

Forbrugerne vil ikke betale for meget for digitalt indhold.

Myte 5: det sidste ord er skrevet om forlagsbranchens fremtid

Her er jeg fuldstændigt enig. Et kig i krystalkuglen for, hvordan situationen for ebøger er om to år i Danmark viser kun uklare skygger og tåge..

Der er absolut ikke grund til jubeloptimisme på en gammel branches vegne. Måske vi kan lande midt imellem?

Redigeret for de værste stave- og tegnsætningsfejl kl. 13.19 14.10.2010

Infografik: traditionel vs ny bogudgivelse

Toke Riis Ebbesen Publicering , , , , ,

Infografik er på mode for tiden.

Jeg har hygget mig lidt med at lave en lille grafik, der skal illustrere forskellen på den ‘gamle’ måde at kvalitetssikre bøger og den nye måde at gøre det på. Grafikken skal, hvor rustne mine tegnekundskaber end er, illustrere, at der er langt flere gatekeepers, når en bog bliver udgivet på et traditionelt forlag, end hvis man vælger at udgive sin bog på den måde, forfattere i stigende grad gør.

For det første vil forfatteren ofte vende ideer og manuskripter med venner, familie og bekendte eller kolleger, inden de henvender sig til forlaget. Her beslutter en redaktør sig for, om det er en god ide. Hun tager forfatterens materiale med til et redaktionsmøde, hvor det bliver besluttet, om bogen skal udgives eller ej. I mange tilfælde skal bogforslaget dog først godkendes af marketing-afdelingen i forhold til dets markedspotentiale. Når bogen udkommer, har boghandlerne en rolle at spille i forhold til, om bogen bliver taget hjem på hylden, og dermed er tilgængelig for kunderne.

Anmeldere spiller en rolle i forhold til en kvalitetsvurdering af bogen, men endnu større rolle spiller venner og bekendte, der gennem “word of mouth” betyder rigtig meget i forhold til, hvor populær en bog bliver. Først nu, efter en kraftig sortering, finder bogen frem til sine læsere.

I det nye scenarie, som fx Apple og Amazon lægger op til, så går forfatteren uden om forlaget, og udgiver direkte. Der er således i de fleste tilfælde ikke nogen redaktør, redaktion, marketingfolk eller anmeldere involveret, før bogen når sin læser. Til gengæld indgår forfatteren ofte i en direkte og løbende dialog med sine venner og forbindelser på webmediets forskellige sociale netværk, netværk der som regel er sammenfaldende med læsernes netværk:

Gatekeepers in traditional publishing vs. new publishing

© 2010 Toke Riis Ebbesen. This picture is part of the Creative commons: Feel free to share if you mention the source and link to this post.

NB: der er naturligvis flere led og aktører involveret i produktionen af en bog, som ikke er medtaget her. Denne infografik handler udelukkende om de, der er involveret i at fremme eller hæmme, om en bog når frem til læserne. Og forfattere der selvpublicerer har selvfølgelig også mulighed for at inddrage flere personer, der udfylder de samme roller, som forlag traditionelt har gjort. Forskellen er bare at de ikke er gatekeepers længere.

Godt eller skidt?

Der er delte meninger om, hvorvidt det er godt eller skidt at der ikke længere “kvalitetsfiltreres” i forlagene. Der udgives over 10000 bøger årligt i Danmark allerede i dag, og med en situation, hvor enhver kan udgive sine erindringer om den gade barndom med hunden i parcelhuskvarteret, ser det for nogen sort ud. Andre ser en ny rennæssance for fx digtekunsten, fordi det nu er muligt at få udgivet alt, også selvom det ikke nødvendigvis er comme il faut i kritikerkredse.

Helt sikkert er det, at der stadig vil være behov for en filtrering, så læserne kan finde rundt i den jungle af bøger der vokser og vokser. Sorteringen må nødvendigvis blive automatiseret og brugerstyret i langt højere grad end i dag.

Kopisikring af Bøger i Danmark

Toke Riis Ebbesen Ebøger & ebogslæsere , , , , , , , , , ,

Stort set alle andre end Amazon sælger, eller planlægger at sælge ebøger i ePub-formatet, der således ser ud til at blive den faktiske standard for ebøger. Det er en stor fordel for forlagene, der kun behøver at levere ét format til distributører og boghandlere.

Problemet er, at forlagene i stor udstrækning ikke vil sælge deres bøger uden kopisikring (DRM), hvilket desværre skaber problemer for læserne, fordi distributører og boghandlere anvender konkurrerende ebogsformater.

Internationale løsninger

  • Amazon bruger deres eget Mobipocket format, med deres egen kopisikring. Amazon har ingen danske bøger i deres boghandel, så verdens største boghandel er paradoksalt nok irrelevant i en dansk ebogsssammenhæng. Det er dog fortsat attraktivt at købe engelsksprogede bøger hos Amazon, som fx kan læses på en Kindle App på en iPad.
  • Amazons største internationale konkurrent, Barnes & Noble anvender ePub med deres egen DRM i deres eReader apps til Kindle og Android. Deres egen ebogslæser Nook understøtter ePub med Adobes DRM. Danske læsere kan dog slet ikke købe ebøger med danske kreditkort, så det kan vi også se helt bort fra i denne sammenhæng.
  • Googles kommende online boghandel, Google Editions benytter ePub, men læserne får kun adgang til købte bøger online, i en krypteret version. Forlagene har igen mulighed for at anvende Adobe DRM til at kopibeskytte adgangen, men det fremstår uklart, hvordan det vil virke. Løsningen kræver en webbrowser, hvilket udelukker de billigste ebogslæsere uden internetforbindelse.
  • Apple sælger ebøger i ePub-formatet med deres egen Fairplay DRM, men understøtter ikke Adobes DRM. Nogle danske forlag, som Libris vil formodentlig sælge ebøger gennem iBookstore. Andre forlag, som Gyldendal og Politiken har lanceret ordbøger og rejsebøger som iPad apps, men de anvender ikke ePub-standarden.

Hvad den internationale markedssituation angår, så er læserne altså relativt ilde stedt. Hvis man køber hos én boghandel, så er man generelt låst til dennes kopisikring og softwareløsning. Som iPad eller Android-ejer kan man selvfølgelig bare installere alle boghandlernes apps og så læse bøgerne købt i de forskellige boghandler, hvilket er fint nok, men ikke en optimal løsning for læseren. Hvilken app var det nu min bog lå i?

Den danske løsning: PubHub

Den danske distributionsløsning, som forlagene i år går ud og understøtter bredt, og som derfor formodentlig vil blive benyttet af de danske boghandlere, er Pubhub fra Publizon. Forlagene leverer bøgerne i ePub-format, og har valget mellem at levere med eller uden Adobes DRM. De fleste eInk-baserede ebogslæsere i dag understøtter ePub kopisikret med Adobe DRM. Det gælder fx CyBook, som Gyldendal sælger.

Umiddelbart forekommer Pubhub derfor som den bedst mulige løsning for alle parter, når vi aktuelt taler om det danske marked.

Der er dog to tilbageværende problemer: platformsafhængighed og online, øjeblikkelig adgang.

Platformsafhængighed

Når man køber en ebog med Adobes DRM, så er den kun mulig at læse og overføre til sin ebogslæser vha. programmet Adobe Digital Editions. Man kan også kun have bogen på 5 enheder, og man kan ikke dele bogen med andre. Man kan heller ikke læse filen på en iPad eller Kindle, hvis man skulle have lyst til det. Eller for den sags skyld, andre fremtidige tekniske platforme, der måtte komme. Bogen er simpelthen låst inde, så man må genanskaffe eller piratkopiere den, hvis man skifter (det samme gælder selvfølgelig også for bøger købt i iBookstore). Den oplagte løsning ville være at forlagene opgav at kopisikre deres bøger, men det forekommer som en utopisk mulighed, som indstillingen er lige nu. Man kan også håbe, at Adobe vil levere apps til iPad, Android og andre ebogslæser-platforme, som gør det muligt at læse bøgerne der. Med Apple og Adobes nuværende rivalisering, så fremkommer også det som en umulighed, i hvert fald på Apples platforme.

Online, øjeblikkelig adgang

Pubhubløsningen giver ikke, i dens nuværende inkarnation, mulighed for trådløs synkronisering og køb af ebøger fra den ebogslæser man benytter. Man skal købe ebogen, downloade den, hente den ind i Adobe Digital Editions, tilslutte ebogslæseren med kabel og synkronisere. Det at man kan sidde på terassen, i sengen eller i toget og hente en bog inden for 60 sekunder, betragter jeg som den væsentligste forudsætning for Kindlens store succes. Det er også grunden til, at de fleste eInk-baserede ebogslæsere efter min mening ikke vil forblive andet end nicheprodukter.

Den bedste løsning ville være, hvis Pubhub, som supplement til kopibeskyttet ePub, leverede en webbaseret løsning der svarer til den, Google har på vej med Google Editions. Den ville kunne leveres på alle platforme med en browser og være tilgængelig altid.

Links

Læs mere om de konkurrende platforme..

Pubhub

Derfor har Apple succes: 7 principper

Toke Riis Ebbesen Debat , , , , ,

Mike Cane opsummerer på glimrende vis de 7 grundprincipper der har ført til Apples enorme succes siden firmaet i 1998 lancerede den første iMac, og dermed opstod fra asken som et genfødt firma. Et firma der i de sidste tolv år har formået at tjene enorme summer, at være genstand for forsider i alverdens førende aviser og blade, samt at blive leverandør af hippe livsstilsprodukter, som konstant har været i mediernes søgelys: iPod, iPhone, Macbooks, og senest iPadden. Cane anvender en række eksempler fra Apples historie til at understrege dette, og jeg vil pege på, at ethvert firma vil have gavn af at følge disse principper.

I denne artikel vil jeg (med skyldig hensyntagen til Canes analyse) bruge iPhonen som eksempel på principperne. Endelig, ikke mindst, vil jeg bruge principperne til at reflektere over implikationerne for bøger og bogmarkedet.

  1. Vi kan tillade os at tage flere penge for vores ting, fordi de kan mere. iPhonen satte en tyk streg under det udsagn. Hvis tekniknørderne er uenige i det udsagn, så er resten af verden det ikke, for Apple har på intet tidspunkt haft problemer med at afsætte deres telefoner.
  2. Intet der allerede findes er godt nok – vi kan gøre det bedre. iPhonen repræsenterede en radikal gentænkning af, hvad en mobiltelefon er: ikke en telefon med avanceret software, men en avanceret minicomputer, hvor telefondelen var en app blandt andre.
  3. Simpelt = effektivt. iPhonens ene knap vs. Android-telefonernes 4-6 knapper demonstrerer, hvor enkelt det kan gøres.
  4. Vi skaber den fremtid, vi ønsker os. Uanset hvor mange Android, Windows Mobile, Blackberry og Symbian-telefoner der nu findes på markedet, og overgår iPhonen på tekniske specifikationer, så var de aldrig blevet en realitet, hvis ikke Apple havde satset på at lave iPhonen.
  5. Grib tilfældet, i stedet for at lade andre om det. Nokia og Sony sad solidt på telefonmarkedet, og byggede på forretningsmodeller der reelt fastholdt telefonen i ét bestemt paradigme. iPhonen var en genial videreførsel af den succes, opbygningen af et ‘økosystem’ omkring iTunes music store og iPodden havde vist sig at være. Den ekstra ingrediens var konstruktionen af en App store, som var ekstremt attraktiv for et utal af softwareudviklere og dermed åbnede en helt ny dimension for, hvad man kunne bruge sin telefon til.
  6. Hold k**t og levér varen. Tal om den bagefter, i stedet for at producere varm luft. Apple fortalte intet om iPhonen inden lanceringen. Den tog verden med storm, ligesom så mange andre af Apples produkter. Et bizart eksempel på det modsatte er Microsoft, der kort inden lanceringen af iPadden, åbenbarede deres kommende Courier. Det var et koncept for en genial ebogslæser eller tablet, som tilsyneladende ville være iPadden overlegen. Apple leverede iPadden og Microsoft måtte efterfølgende annoncere, at Courier aldrig blev til noget. Vaporware kaldes det.
  7. Hjælp folk med at skabe selv. iPhonen er først og fremmest en platform for forbrug, ikke et kreativt værktøj, som mange af Apples tidlige produkter. En væsentlig del af Apples tidlige succes lå i at firmaet med programmer som Hypercard, MacPaint, Word og Photoshop skabte et værktøj der ikke alen var til kontorbrug, men også lagde op til, at alle kunne være kreative med deres computer. iPhonen blev, i modsætning hertil, ikke leveret med nogle kreative programmer. Eller rettere, visionen for kreativitet lå i, hvilke apps, brugerne installerede og muligheden for deling på tværs af sociale netværk, mm. Det er først med lanceringen af iPadden, at Apple reelt leverer et mere kreativt redskab.

Man kan holde af Apples produkter eller ej og man kan være uenig i enkelthederne, lige som man kan pege på, at for hvert princip er der formodentlig et andet firma, der har gjort det bedre. Man kan også pege på, at Apple jo er et stort firma, som kan tillade sig ting, andre ikke kan. Der vil jeg minde om, at det først er i 2005 Apple for alvor blev så stort som det er i dag, og at firmaets iMac og iPod blev lanceret i en situation, hvor Apple reelt stod med det ene ben i graven, men alligevel tog chancer som ingen ‘eksperter’ troede på.

Jeg mener ikke, at man skal være Apple-fanboy for at acceptere denne analyses grundlæggende påstand: enhver virksomhed der følger disse 7 principper vil være ekstremt velpolstret til at modstå modgang og få langsigtet succes. Det gælder også biblioteker, forlag, forfattere, boghandlere og andre involveret i bogens verden.

I del to af denne artikel “7 principper for langsigtet succes i bogbranchen” argumenterer jeg for disse princippers gyldighed for bogbranchen.

Coming soon 🙂

Forlagsbranchen vs. selvpublicering

Toke Riis Ebbesen Publicering , , ,

Til oplysning for de der mener at det er meget let at producere en bog, så kan man fremover henvise til denne muntre grafik (tryk på billedet for fuld grafik):

Det burde lukke munden på kritikere, der ikke forstår, hvor pengene for de dyre bøger ender: det er faktisk dyrt at lave en trykt bog, fordi der er så mange involverede. Forlagsbranchen i almindelighed tjener deres penge på at trykke mange forskellige bøger, der hver især har lav profit, når man bortser fra nogle få bestsellere.

Omvendt så får hele dette enorme setup mig også til at tænke lidt over, hvor enkelt et selvpublicering-setup til sammenligning kan være.

En forfatter der skriver teksten i et struktureret format behøver stort set kun have sin tekst omkring en grafiker og en god og kritisk korrekturlæser, hvorefter den kan leveres til publicering som ebog, enten på eget website, hos en onlinetjeneste eller hos en print-on-demand tjeneste som Lulu.com, hvor det meste foregår automatisk. Det involverer, udover noget smart software, kun tre menneskers tid.

Kilde: Nate Hofhelder

Det handler om ytringsfriheden

Toke Riis Ebbesen Debat , , , , , ,

I dag afgjorde fogedretten, at Forlaget Peoples Press har ret til at udgive bogen “Jæger – i kamp med eliten”, på trods af at den afslører såkaldte “statshemmeligheder”. Begrundelsen er, at den allerede er frit tilgængelig på nettet og Dagbladet Politiken.

Forlagsredaktør Jakob Kvist runder egentlig flot sagen af med at konstatere at sagens kerne er informations- og ytringsfriheden:

“Diskussionen om ophavsretten har fyldt alt for meget. Det vigtigste, der er på spil her, er ikke kroner og øre. Det handler om en menig soldats ret til at fortælle om det, han har oplevet. Og befolkningens ret til at læse om det«, siger Jakob Kvist.”

Hvad angår ophavsret, indgår Peoples Press og Politiken formodentlig et forlig der tilgodeser begge parter. Jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv, hvad det mon er værd, at Politiken tvang domstolen til at tillade trykningen i bogform hos Peoples Press. Vil det give en rabat for den åbenlyse krænkelse af ophavsretten?

Edit: I en opfølgning på Forlæggerforeningen og Forfatterforeningens opfølgning på ideen om at denne sags fokus burde være ophavsret og ikke ytringsfrihed, skriver Jakob Kvist i en kommentar i flg.Politiken 2.10.2009:

“I og med at Politiken hele tiden har signaleret, at der skulle betales for brugen, var det i bund og grund et spørgsmål om kroner og ører. Ophavsret handler i sin substans om betaling til rettighedshaver – hverken mere eller mindre. Når en aftale er indgået, og der ikke på nogen måde har været rejst en sag, er der ikke tale om en krænkelse, hvilket ordlyden i pressemeddelelsen også afspejler.”

Så kan vi vist sige at den del af sagen er lukket.