Forlagsbranchen vs. selvpublicering

Til oplysning for de der mener at det er meget let at producere en bog, så kan man fremover henvise til denne muntre grafik (tryk på billedet for fuld grafik):

Det burde lukke munden på kritikere, der ikke forstår, hvor pengene for de dyre bøger ender: det er faktisk dyrt at lave en trykt bog, fordi der er så mange involverede. Forlagsbranchen i almindelighed tjener deres penge på at trykke mange forskellige bøger, der hver især har lav profit, når man bortser fra nogle få bestsellere.

Omvendt så får hele dette enorme setup mig også til at tænke lidt over, hvor enkelt et selvpublicering-setup til sammenligning kan være.

En forfatter der skriver teksten i et struktureret format behøver stort set kun have sin tekst omkring en grafiker og en god og kritisk korrekturlæser, hvorefter den kan leveres til publicering som ebog, enten på eget website, hos en onlinetjeneste eller hos en print-on-demand tjeneste som Lulu.com, hvor det meste foregår automatisk. Det involverer, udover noget smart software, kun tre menneskers tid.

Kilde: Nate Hofhelder