Undersøgelse peger på iPhone/iPod som den mest populære ebogslæser

6a00d83452242969e201156f30b197970b-piI medierne er det absolut de ‚rigtige‛ ebogslæsere, Amazons Kindle og Sonys eReader der får mest opmærksomhed. En undersøgelse fra det amerikanske computerbogsforlag O’Reilly tyder på at det i virkeligheden er Apples iPhone/iPod touch platform som benyttes mest til at læse ebøger.

O’Reillys undersøgelse, der bygger på 2000 respondenter, peger således på at sammenlagt 41% bruger iPhone/iPods til at læse ebøger med, mens Kindlen og eReaderen kun anvendes af 25% af læserne. Det må give stof til eftertanke i forhold til, hvor forlagene skal satse fremover – og understøtter også mit argument om at den ideelle ebogslæser skal kunne andre ting end lige til at læse bøger med.

Tallene skal selvfølgelig som altid tages med et gran salt, for O’Reillys ebøger sælger til en speciel målgruppe (‚edbnørder‛) og de sælger endvidere bøger uden kopisikring og i flere formater (PDF, ePub, mobipocket), hvilket heller ikke er repræsentativt for det store udbud af ebøger. Der er altså ikke nogle tekniske hindringer i fht. at benytte bøger man har købt på mange forskellige platforme.

Det er i den forbindelse tankevækkende, at O’Reilly overhovedet kan sælge deres bøger uden kopisikring, men de har altså også analyser og statistik der peger på, at det ingen betydning har for deres salg. Ikke alene sælger de nu dobbelt så mange ebøger som trykte bøger. Deres trykte bøger sælger lige så godt som øvrige trykte bøger på markedet. Der kan altså ikke spores nogen negativ effekt af, at deres materialer kan piratkopieres i rigelige mænger  og til mange platforme – og herunder altså den mest udbredte, Apples iPhone/iPod.

Ebogen og det digitale bibliotek

automatEbogssalget stiger for tiden eksplosivt i USA. I løbet af de næste to år vil salget af ebøger udgøre 25% af det samlede salg for en bog, hvis kurverne fortsætter med samme tempo – det vil formodentlig gå endnu hurtigere, når ebogslæserne for alvor får momentum. Herhjemme er det så som så med den eksplosive stigning, men Gyldendal har da erklæret at de vil sælge 800 titler som ebøger i 2009. Det vil formodentlig komme til lille Danmark med tiden, også selvom om bogelskere (herunder jeg selv) fastholder at bogen vil blive ved med at eksistere. Jeg vil med dette dette indlæg fokusere på en fremtid hvor vi alle læser ebøger som standard, og hvor bibliotekerne derfor for alvor bliver digitale. I den forbindelse er opstår der efter min mening 3 kritiske områder som biblioteker og forlag skal tage stilling til.

Modellen for indkøb og udlån af ebøger.

For det første vil bibliotekerne og forlagene få nogle omkostningsproblemer. Hvis bibliotekerne skal operere med en model, hvor de skal købe lige så mange ebøger som de låner ud af gangen, så vil de spare en del penge, fordi de med trykte bøger jo er nødt til at købe erstatningseksemplarer, når bøgerne slides op af de flittige læsere. Lige nu er der en veletableret samarbejde mellem ebib.dk og ebog.dk om udlån, men den økonomiske aftale er ikke offentligt tilgængelig, og skal formodentlig alligevel laves om i en situation hvor det er ebogen der pludselig dominerer.

Den sociale slagside

En anden problematik er den sociale slagside som ebogen må forudses at have når vi taler bibliotekslån. Ebogslæsning forudsætter at man enten har en ebogslæser (en Kindle, en Sony eReader, en iPhone) eller kan holde ud at læse sine bøger på en computer. De der ikke har adgang til sådan noget, eller som ikke kan læse lange bøger på en skærm, de vil komme i klemme i en fremtid hvor ebøgerne hersker. Skal bibliotekerne i stor stil udlåne ebogslæsere til lånerne? Eller skal de insistere på trykte bøger, selvom de også selv ville kunne spare på lager og magasinomkostninger ved at gå rent efter elektroniske bøger. Eller skal man kunne udprinte sine ebøger med f.eks. en Espresso print-on-demand maskine?

Bibliotekerne og piratproblematikken

I dag går man ned på biblioteket for at låne en bog og tilbage for at aflevere den. Når det drejer sig om ebøger går man hen på et website for at købe en ebog, f.eks. systime.dk eller g.dk, men hen på et andet website hvor man kan hente den gratis- nemlig bibliotekernes. Det er ikke særlig svært for forlagenes kunder at bemærke denne forskel. I en tid hvor forlag worldwide jagter piratkopister og insisterer på at bibeholde drakoniske kopibeskyttelsesforanstaltninger, hvordan vil man så egentlig løse dette paradoks?

Hvad mener i bibliotekarer derude – er det de rigtige problematikker at fokusere på. Har jeg overset vigtigere problematikker?

Ryggradsknækning

spinebreakersEr et svært ord på dansk. Helt anderledes lyder det på engelsk: Spinebreakers…

Spinebreakers er endnu af Penguins (for bogbranchen) innovative websites om noget så gammeldags som bøger!!! Det her er rettet mod teenagerne.

(jeg har tidligere henvist til We tell Stories, Penguins fremragende online fortællinger, der inddrager alle nettets muligheder, bla. baseret på H.C. Andersens eventyr)

Read all about at at Spinebreakers.co.uk

Chris Anderson udgiver bogen „Free‟

Ja, jeg tilhører dem der elsker at tingene er gratis, det må jeg blankt indrømme. Eller at de er billige. Det tror jeg de fleste danskere gør, også dem der køber bøger. Derfor kan det vel egentlig ikke komme som nogen overraskelse at de også tænker sådan når de færdes på Internettet.

I forlagsbranchen hvor jeg selv færdes ved man omvendt udmærket godt at bøger, websites og ebøger koster penge at producere og at nogen skal betale for dem.. men den opfattelse har forbrugerne desværre (?)  ikke. De fleste forlag har oplevet at deres købere har svigtet massivt i år, fordi de ikke vil betale det det koster at lave bøgerne. I hvert fald ikke under den nuværende krise.

Internationalt er prisen på ebøger samtidig ved at stabilisere sig omkring $9.95, eller ca. 54 kr med de nuværende kurser.Så det lover ikke godt for bogbranchen, der på den ene side ikke kan tjene penge på de trykte bøger og på den anden side er mere og mere tvunget til at udgive i digital form – uden at de tilsyneladende kan tjene penge med deres nuværende produktionsapparat.

Måske de skulle læse bogen „Free‟. Chris Anderson, manden bag “the long tail”-teorien og redaktør på Internetmagasinet Wired har netop skrevet en bog om, hvordan og hvorfor indholdet på Internet i stor udstrækning bliver gratis. Og han har samme ånd gjort bogen frit tilgængelig på Scribd

Anderson vil naturligvis også efterfølgende sælge rigtig mange eksemplarer af den trykte bog – fordi køberne betaler for det de opfatter som værdifuldt, ikke for hvad det koster forlagene at producere.

Lyder det kættersk? Det var meningen :-)

piratkamp = stoppe huller i diget med fingrene

Martyn Daniels skriver det så klart og koncist i sin blog:

„Today the book industry is ill prepared for the potential risk. On one hand everyone is jumping up and down heralding the digital dawn and ebooks and ereaders and getting more publicity than previously dreamt of. On the other hand the digital content is for many reasons only slowly materialising, which fuels the appetite of the pirates. We have exclusive device deals which restrict and marginalise the market. We have a lack of clarity on pricing which confuses the consumer and again is a green light to pirates who can make their offer simple and uniform. We have DRM.‟

  1. Bogbranchen sælger rettighedssikrede udgivelser, på deres egne platforme.
  2. Det gør livet (med ebøger)  besværligt for deres brugere.
  3. Derfor vælger brugeren piratudgaven der kan hentes gratis og læses uden problemer uanset hvilken computer eller digital enhed, man sidder ved.

Kilde: http://bookseller-association.blogspot.com/2009/06/fighting-flood-of-digital-piracy.html

Lexcycle købt af Amazon

kindleiphone1I en lidt overraskende udvikling, er firmaet Lexcycle blevet opkøbt af online boghandlergiganten Amazon. Lexcycle står bag det vildt populære ebogsprogram til iPhonen, Stanza. Det er i sig selv interessant, fordi det giver Amazon er solidt fodfæste på Apple iPhone-platform.

Mere overraskende er det i lyset af, at Adobe og Lexcycle fornylig har indgået flere lovende samarbejdsaftaler med firmaet bag PDF-formatet, Adobe. gå videre