Sommeropdatering

Toke Riis Ebbesen Publicering ,

Som trofaste læsere af denne blog vil have bemærket, så går der for tiden længe imellem opdateringerne her på Digitaludvikling.

Det er der naturligvis grunde til. Denne blog har kørt siden foråret 2009, og jeg har i hele perioden bestræbt mig på at give mit besyv med på de ting, jeg har skrevet om. Jeg har villet dele den viden, jeg havde, og indgå i dialog omkring den med ligesindede danskere. Det har været et fritidsprojekt, ved siden af min ansættelse på et af landets etablerede forlag.

Nu har jeg taget et nyt skridt ved at lancere forlaget Replikant.

At oprette et forlag kan ses som mit forsøg på at realisere nogle af de tanker, der er dokumenteret her på bloggen. Jeg blev træt af at sidde på sidelinjen og kritisere udviklingen, eller rettere at sidde i en position, hvor jeg nok kunne se nogle tendenser, men ikke selv intervenere. Som Marx har skrevet, så har filosofferne talt meget om verden, men det det handler om, er at forandre den. Det vil jeg derfor forsøge at gøre, i første omgang med et forlag der laver skønlitteratur, men med et ambitiøst eksperimenterende tilsnit. Foretagendet er i første omgang drevet af en hel del idealisme og ønske om at gøre noget godt for verden og den danske litteratur specifikt, og jeg regner bestemt ikke med at blive rig af det lige med det samme.

Men min kommercielle interesse er, i og med at jeg nu driver eget forlag, lige nu, at jeg vil sælge de bøger, jeg udgiver. Sådan må det jo nødvendigvis være. Spørgsmålet er, om det overhovedet er muligt at skrive interessefrit? Jeg tror det ikke. Men man kan sagtens fortsætte med den interesse og det engagement, man hele tiden har haft, samtidig med at man forsøger at leve af det, man brænder for. Hvilket jeg jo ret beset også gjorde før i tiden, blot arbejdede jeg for en arbejdsgiver. Min strategi vil derfor være, at fortsætte med at skrive her, men stå så åbent frem, som det er muligt, omkring mine personlige økonomiske interesser, hvor det er tilfældet.

Så må du, kære læser, læse det hele med et gran salt.. eller lade være.

Prissætning af ebøger

Toke Riis Ebbesen Ebøger & ebogslæsere , ,

Når talen falder på ebøger i Danmark, er det som oftest prisen, folk falder over: i de fleste menneskers øjne, koster ebøger alt alt for meget.

Jeg mener for så vidt ikke, der er noget at sige til dette. Den opfattede værdi af et digitalt produkt vil formodentlig altid være meget lav, hvilket jo nok skyldes, at digitale produkter altid konkurrerer mod “gratis”. Men det vi ser er, at forlagene generelt ikke sætter priserne særligt meget lavere end den trykte bog, og i nogle tilfælde koster de ligefrem mere end den trykte ækvivalent (med enkelte undtagelser: et forlag som Tellerup sætter fx meget lave priser på deres ebøger).

Med min egen baggrund i “den onde forlagsbranche” vil jeg gerne uddybe de dilemmaer, de etablerede forlag står i, hvad angår prissætning.

Først og fremmest: Ja, det er provokerende som læser at se en ebog være dyrere end paperbackudgaven i Bilka! Den enkle forklaring er, at forlagene giver Bilka en enorm rabat, fordi er sikre på at få afsat mange bøger til Bilka, som typisk bestiller bøgerne i pallevis. Den samme rabat kan ikke gives til ebogsforhandleren, fordi salget der ikke er et sikkert salg, men 100% afhængigt af efterspørgslen. Den lidt mere komplicerede forklaring er, at forlagene ikke er gode nok til løbende at justere priserne på deres ebøger, efterhånden som nye og billigere paperback-udgaver udkommer. Samtidig med at forskellige boghandlere nedjusterer priserne på restlagre, osv. i et stadig mere differentieret marked med flere salgskanaler er det simpelthen uoverskueligt for forlagene at danne sig et overblik over prisniveauet på markedet.

Så er der den grundlæggende prissætning: hvad skal en ebog koste, hvad er den værd? Som jeg indledte med, så er den, set fra en forbrugersynsvinkel, ikke meget værd, i kraft af, at den er digital og dermed ‘uhåndgribelig’. Det er lettere at forholde sig til, at en hardback-udgave af en bog er dyr, for der holder man et tungt, stift og solidt produkt i hånden. En ebog flyder sammen med de hundredetusindevis af andre filer, man har liggende på sin harddisk.

Det primære problem, set fra forlagenes vinkel er, at ebøger ikke er meget billigere at producere for forlagene. De fleste omkostninger for en bog er til grafik, dtp, forfatterhonorar, samt reklame & markedsføring, ikke hvorvidt den udkommer på det ene eller andet format. Trykudgifterne på en 150 kr’s bog er måske på 15 kr. Forlagenes besparelse for ebøger ligger reelt på 10-15%. I den optik giver det normalt ingen mening fra forlagenes side at dumpe prisen så radikalt, at den ligner det, de fleste er villige til at give.

Man kan så indvende, at forlagene bør gå samme vej, som pladeselskaberne gjorde, og dumpe prisen for på den måde at sælge mange flere ebøger, så de får samme nettoindtægt som før. Men så længe ebogssalget er så lavt som det er nu (under 2% af det samlede marked), så vil det være en kæmpe underskudsforretning, og samtidig kannibalisere det sikre papirbogssalg. Det er rimelig logisk, at en lavere pris pr. bog betyder at det samlede bogsalg skal stige tilsvarende, hvis forlagene skal overleve. Der er altså ikke noget overvældende økonomisk incitament for forlagene før folk begynder at købe nogle flere ebøger, eller før piratkopieringen er så omfattende, at det giver mening at samle krummerne op, på samme måde som pladeselskaberne har været tvunget til.

Alt dette giver selvfølgelig plads til nye aktører i forlagsbranchen, fx selvpubliceringsplatforme (som billigeeboeger.dk). Det kunne også være forlag, der enten tænker bredere i forhold til, hvad de sælger, eller for nicheforlag, som kan indgå i tættere relationer med læserne end de mere upersonlige forlag og dermed skabe indtægtskilder. (sådan et forsøger jeg mig selv med).

Derfor er bogbranchen ikke i krise: det handler om læsning, ikke oplagstal

Toke Riis Ebbesen Debat , , , , , , ,

Kaare Kristensen modgår min udlægning af udviklingen for bøgerne “bogbranchen i krise?” i et indlæg på sin blog, hvor han blandt andet skriver, at der kun trykkes halvt så mange bøger, målt på oplagstal, og lånes halvt så mange bøger ud, som for 20 år siden. Det har han ret i og tak for det korrektiv, men alligevel mener jeg ikke at der er grund at dæmpe optimismen, for det er ikke relevante tal for mit argument.

Det er således korrekt, at mængden af bøger der trykkes i Danmark er mindre. De gennemsnitlige oplag er mindre pr. udgivelse. Til gengæld køber og læser danskerne betydeligt mere udenlandsk litteratur end tidligere, fx via Amazon. Og der udgives altså stadig stabilt ca. 10.000 udgivelser om året i lille Danmark, et tal der  formodentlig er betydeligt højere end for 20 år siden. Dette muliggøres blandt andet af den ny teknologi, der tillader forlagene at printe i mere passende oplagsstørrelser, og dermed undgå makulering af restoplag, som praksis hidtil har været.

Et er, hvor mange bøger, der trykkes, noget andet er, hvor meget, der rent faktisk læses, dvs. enten købes, eller lånes, på biblioteket eller fra venner. Og min påstand er, at dette forhold er betydeligt forbedret de sidste 20 år. Danskerne læser på MANGE andre medier end for 20 år siden. Den angst, der i 1970’erne og 80’erne blev formuleret i forhold til, om de visuelle medier ville tage overhånd i forhold til de skriftlige, må siges at være manet i jorden med et medie som Internet, hvor 90% af alt indhold er tekst. Danskerne læser og læser, ikke alene i deres bøger, men også på deres tv (hvor tekst nu scroller konstant under enhver nyhedsudsendelse), på deres pc og deres mobil. Opgaven for forlagene er, at finde ud af dette, og finde måder, hvorpå de kan udbygge deres virksomhed, så den litterære oplevelse fortsat har gode vilkår i Danmark.

Jeg har haft svært ved at finde en sammenhængende statistik for udlån over de sidste 20 år, så derfor har jeg ikke udtalt mig om det, men der er i hvert fald ikke tale om en halvering over de sidste 10 år, nærmere en svagt faldende tendens. Det sker selvfølgelig samtidig med en kraftig stigning i udlånet på andre medietyper, fx lydbøger.

Det kan jeg, som forbruger af læseoplevelser, ikke bøger i sig selv, ikke begræde. Som jeg har skrevet i et tidligere indlæg, så elsker jeg den trykte bog og de oplevelser, den giver, men jeg er samtidig også bevidst om, at læseoplevelsen som sådan også kan finde sted i og med andre medier end den velkendte gutenbergske variant.

Brev fra Sony

Toke Riis Ebbesen Digitale kuriosa

I dag fik jeg brev fra Sony:


Kære PlayStation Network/Qriocity-kunde:

Vi har opdaget, at mellem den 17. og 19. april 2011 blev visse brugerkontooplysninger i PlayStation Network- og Qriocity-servicen kompromitteret i forbindelse med en ulovlig og uautoriseret indtrængen i vores netværk. Som reaktion på dette har vi:

  • Midlertidigt afbrudt PlayStation Network- og Qriocity-servicerne;
  • Ansat et eksternt, anerkendt sikkerhedsfirma til at udføre en tilbundsgående og komplet undersøgelse af, hvad der skete; og
  • Hurtigt træffet forholdsregler for at forbedre sikkerheden og styrke vores netværksinfrastruktur ved at genopbygge vores system for at give dig en bedre beskyttelse af dine personlige oplysninger.

Vi er meget taknemmelige for din tålmodighed, forståelse og velvilje, mens vi gør det, der kræves for at løse disse problemer så hurtigt og effektivt som muligt.

Selvom vi stadig undersøger detaljerne i denne hændelse, mener vi, at en uautoriseret person har indhentet følgende oplysninger, som du har givet: navn, adresse (by, stat/provins, postnummer), land, e-mailadresse, fødselsdato, PlayStation Network/Qriocity-adgangskoder samt login og handle/PSN online ID. Det er også muligt, at dine profildata, herunder købshistorik og faktureringsadresse (by, stat, postnummer) samt sikkerhedssvar til din adgangskode til PlayStation Network/Qriocity, er blevet indhentet. Hvis du har autoriseret en subkonto til nogen, du er værge for, er de samme data muligvis blevet indhentet for den pågældende person. Selvom der indtil videre ikke er noget bevis for, at der er blevet hentet kreditkortdata, kan vi ikke udelukke risikoen. Hvis du har oplyst dine kreditkortdata via PlayStation Network eller Qriocity må vi for en sikkerheds skyld advare om, at dit kreditkortnummer (herunder ikke sikkerhedskoden) og udløbsdatoen kan være hentet.

For din egen sikkerheds skyld opfordrer vi dig til at være særligt opmærksom på bedragere, som via e-mail, telefon og post anmoder om personlige eller følsomme oplysninger. Sony vil ikke på nogen måde kontakte dig, heller ikke via e-mail, og bede om dit kreditkortnummer, CPR-nummer, skatteoplysninger eller lignende numre eller andre personligt identificerbare oplysninger. Hvis du bliver bedt om sådanne oplysninger, kan du være sikker på, at det ikke er Sony, der står bag anmodningen. Når PlayStation Network- og Qriocity-servicerne er fuldt genoprettede, anbefaler vi på det kraftigste, at du logger på og ændrer din adgangskode. Desuden, hvis du bruger dit PlayStation Network- eller Qriocity-brugernavn eller adgangskode til andre urelaterede tjenester eller konto, anbefaler vi på det kraftigste, at du også ændrer disse.

For at beskytte mod muligt identitetstyveri eller andre økonomiske tab anbefaler vi, at du holder øje med dine kontobevægelser og overvåger din kredit eller lignende opgørelser.

Vi takker for din tålmodighed, mens vi færdiggør vores undersøgelse af denne hændelse, og beklager ulejligheden. Vores teams arbejder døgnet rundt, og servicerne genoprettes så snart som muligt. Sony tager beskyttelsen af informationer meget alvorligt og vil fortsat arbejde på at sikre, at der træffes yderligere forholdsregler for at beskytte personligt identificerbare oplysninger. Det er vores højeste prioritet at levere kvalitet og sikre underholdningstjenester til vores kunder. Kontakt os pådk.playstation.com/psnoutage, hvis du har yderligere spørgsmål.

Venlig hilsen
Sony Network Entertainment- og Sony Computer Entertainment-teams

Sony Network Entertainment Europe Limited (hidtil kendt som PlayStation Network Europe Limited) er et datterselskab af Sony Computer Entertainment Europe Limited, som kontrollerer personlige data på PlayStation Network/Qriocity.

 

Kære Sony,

Det er bare ikke godt nok.

Mvh Toke

Bogbranchen i krise?

Toke Riis Ebbesen Debat , , , , , , ,

Der lurer i den danske bogbranche, både hos forlagene, bibliotekerne og boghandlerne, en stemning af undergang: Branchen er i krise!! Truet udefra af store amerikanske kommercielle virksomheder, inde fra af digitaliseringen og de troløse danskere, der piratkopierer… jeg kan blive ved. Spørgsmålet er, om bogbranchen virkelig er i krise, eller om det er noget andet, der foregår?

Fakta om læsning i Danmark

Fakta for Danmark er, at siden Internettet for alvor kom på banen i midt-90’erne, er det kun gået frem for bogbranchen.

For ikke at tale om, at vi læser og skriver mere og mere på alle mulige “uformelle” medier som Facebook, da stort set alle danskere efterhånden er erfarne netbrugere. Man kan mene hvad man vil, men mindst 90% af alle websites og blogs er tekstbaserede, omend den læsning der finder sted naturligvis har en anden karakter (mindre fordybelse) end med den klassiske roman.. Alle er på sin vis forfattere i en eller anden forstand, selvom mange nok vil mene at værkhøjden er alt alt for lav – det er langt fra alle der er den nye Jacob Ejersboe eller Helle Merete Pryds.

På den baggrund vil jeg konstatere, at læsning og skrivning, og dermed det der udgør grundlaget for alt der har med bøger at gøre, har det så godt som aldrig før, på godt og ondt. Accepterer man den præmis, ligger problemet et andet sted.

Den egentlige krise: de facto monopolet

Således tør jeg godt stå frem og melde ud, at ikke læsningen som sådan, men bogbranchen som den har eksisteret i mange år, er i en form for ‘krise’.

For at tage forlagene isoleret set, så er det ikke et sundhedstegn, at stort set ingen forlag er i stand til seriøst at udfordre Gyldendals massive markedsandele. Det er ikke et sundhedstegn, at stort set alle forfattere med ambitioner først sender deres manuskript ind til Gyldendal.

Ikke at jeg ikke under Gyldendal denne succes, for koncernen gør det virkelig godt på mange måder, og jeg er ikke i tvivl om de gode intentioner hos de mange søde mennesker der er ansat. Og Gyldendals mange penge tjener i sidste ende gode formål hos Louisianafonden, ligesom foretagendet udgiver en del såkaldt ‘smal’ litteratur, som ingen andre har råd til at satse på. Et godt eksempel er i den henseende Rosinantes understøttelse af Hvedekorn-tidsskriftet, en institution i dansk lyrik, der ikke kan leve på de traditionelle markedsbetingelser, som er forbundet med det hidtidige anerkendelses-system i den litterære verden (men det er en helt anden historie). Til trods for gode humanistiske gerninger er det alligevel ikke forkert at betegne Gyldendal som et de facto monopol. Hvilket aldrig er godt for en branche, på langt sigt.

Samtidig ser vi andre forlag, især skønlitterære mainstream-rettede, have problemer med at klare finanskrisen, til trods for gode julesalg. Den eneste reelle konkurrent, Lindhardt & Ringhof, har fornyligt måttet opgive sin tidligere strategi om at udgøre et sådant alternativ (eller i det mindste ændre den). Efter at være kommet ud af 2010 med et underskud på bundlinjen på 13 mio kroner er direktøren og senest 21 andre medarbejdere fyret.

På samme måde, så lader boghandlere og biblioteker til at være lige så meget i vildrede med hensyn til, hvad deres fremtidige virke skal bestå i – til trods for enkeltpersoner og enkelte virksomheder og organisationers gode ideer, står begge parter med betydelige investeringer i reelt forældede lager- og distributionssystemer (i bred forstand).

Omstrukturering

Når alt dette er sagt,  mener jeg alligevel ikke, at denne såkaldte krise skal ses med negative briller, overordnet set. Som jeg ser det, så har bogmarkedet i Danmark for længe levet i en fortid, hvor faste priser var dagsordenen, hvor trykte bøger og veletablerede distributionssystemer var på på plads, og hvor ikke mindst velkendte forretningsmodeller etablerede en form for status quo. Det der sker nu er, i den optik, simpelthen, at bogbranchen er i gang med en omstrukturering, der er nødvendig for at tackle den digitale nutid, hvor læsningen og læsernes forventninger har ændret karakter. I den forbindelse er det jo ikke sikkert, at man har den rette medarbejderstab til de opgaver, der er behov for at løse. For vi ser jo fx medarbejdere gå fra Gyldendal til L&R, mens der rent faktisk også starter en række mindre forlag, som samler handsken op i kampen for at lave gode bøger til danskerne. Nye markeder udforskes og etableres. Små boghandlere med alternative koncepter til Bog&Ide’s merchandise-butikker skyder op af mulden rundt omkring. Bibliotekerne udforsker muligheder for at være digitale og fysisk tilstede i lokalområderne.

Der er håb for fremtiden, en fremtid hvor forlag, biblioteker og boghandlere finder nye roller som formidlere og konsulenter i økosystemet af læsning og skrivning, der har det så godt som aldrig før.

Se artikel i forlængelse af denne: Derfor er bogbranchen ikke i krise: det handler om læsning, ikke oplagstal

29.04.11: Artiklen er opdateret lidt for stavekontrol, og mindre tilføjelser der tydeliggør det overordnede argument.
05.05.11: tilføjet link til uddybende artikel om læsning.

Replik til Vibeke Hastrup

Toke Riis Ebbesen Debat

Vibeke Hastrup har skrevet en opsang til de danske forlag, der argumenterer for at danske forlag er for dovne i forhold til at udnytte de mange muligheder, der er med ebøger. Fremfor at lægge et langt indlæg i kommentaren på Vibekes blog, har jeg valgt at skrive den her i stedet.

Kære Vibeke

For at dit indlæg ikke skal stå helt uimodsagt, så arbejder vi på forlaget Systime (som jeg arbejder på) med konceptet iBog, som netop drejer sig om at levere lærebøger, som ikke bare er kopier af den trykte bog. Så hermed lidt reklame, som jeg håber du vil læse og bære over med, inden jeg kommer til mine egentlige pointer.

Et eksempel på en ibog, jeg selv er projektleder på, er Redskabsgymnastik, som både er en traditionel teoribog uden speciel interaktivitet, men i praksisdelen er bygget op om omfattende videomateriale, der viser, hvordan man udfører gymnastiske øvelser. Og det er kvalitetsmateriale. Der findes i tusindevis af videoer med freestyle-øvelserne kaldet Parkour, som blev kendt i James Bond-filmen Quantum of Solace. Men der findes ingen der, som dem i iBogen, viser, hvordan man kan arbejde med disse øvelser i en almindelig gymnastiksal og i forhold til det danske idrætspensum.

Bogen leveres altid både i ibogsformat og trykt papirformat, så man som lærer eller elev kan vælge medie efter den kontekst, det skal bruges i. Samtidig kan iBogen anvendes på alle platforme der har en moderne browser indbygget, herunder ipad og Android-enheder.

Ibøgerne har indbygget notefunktion, søgning og andre ting man forventer af et online-materiale, men de er selvfølgelig også åbne overfor integration med 3. parts “studieredskaber” som Instapaper, Readability, Diigo eller adgangforalle.dk‘s talesyntese – det er vores opfattelse af vi skal levere indhold, som brugerne skal kunne anvende i deres egne sociale netværk.

Endelig arbejder vi meget på at indgå i dialog omkring nyudvikling og bearbejdning af vores eksisterende udgivelser. Det foregår på lab.systime.dk og andre steder.

Jeg medgiver at have en blind vinkel, men kan ikke se, at dette på nogen kvalitativ måde falder igennem i forhold til de krav, du stiller til fremtidens lærebog. Så nu til mine pointer andre, og mere konstruktive pointer.

Rum for forbedring

Det er klart at der er rum for forbedring, også for ibøgerne. Der kan gøres mere på snart sagt alle områder. Når det er sagt, så tror jeg også, at vi der arbejder med det nogle gange kan blive for optimistiske med hensyn til udviklingen.

For det første er forfatterne til fagbøger ofte ikke specielt entusiastiske overfor de nye muligheder. De tænker ofte, at de bare skal aflevere et manuskript, og så ordner forlaget resten for dem, det jeg har kaldt fire-and-forget forfattere. Sådan en indstilling er det meget svært at opbygge spændende dialoger med læserne sammen med. Der forestår altså en lang tilvænningsproces, hvor innovative forfattere og forlag må hjælpe hinanden frem.

For det andet, så er det væsentligt mere omkostningsfyldt for de traditionelle forlagsvirksomheder at begynde at producere ebogsindhold der virkelig arbejder på mediets præmisser. Man har ikke ansat de rigtige folk til det, og det er organisatorisk en ekstraydelse, som er dyr, fordi den ikke er integreret i det eksisterende workflow. De større forlag har forsøgt og mistet mange penge på “multimedie” og internet-satsninger, som er kastet ud i luften, fordi man ikke har haft en forståelse af dem som andet end eksperimenter, snarere end noget man satser sin fremtid på. Gyldendal har eksempelvis endnu ikke haft den store gevinst på onlineudgaven af encyklopædien. Samtidig bliver wikipedia fortsat udvidet og bedre og bedre, helt uden de omkostninger, Gyldendal har haft.

For det tredje er der “problemet” med læserne: er de virkeligt interesserede i at det hele bliver interaktivt, hypertekstuelt, socialt og på alle måder spændende i forhold til de kedelige fagbøger på tryk? Elements app’en tyder på det, men gør det sig også gældende for alle andre værker og fagområder? Og så har danske fagbøger et praktisk problem: de laves til det danske marked, og har dermed relativt få læsere i forhold til de flotte eksempler vi ser på iPadden i USA. Er der nok læsere til på en økonomisk måde at lave lækre apps til dem?

Der er altså flere begrænsende faktorer og åbne spørgsmål. Alligevel er jeg, som du, håbefuld og optimist. Jeg tror på at der nok skal ske noget, og vil selv arbejde for det. Gyldendal og L&R arbejder begge med de nye muligheder, og jeg ved, at der er adskillige små forlag og specialiserede online-undervisningsmaterialer på vej frem, som kan rykke hurtigt, og som vil give de eksisterende forlag kamp til stregen.

Venligst,

Toke

PS: Fik du læst Vibekes indlæg: Efterlysning af ebogsnyheder ?