Bibliotekerne kan ikke redde litteraturen gennem indkøb

Der er grøde i biblioteksverdenen. Danmarks Biblioteksforening har lige holdt årsmøde under overskriften Biblioteket efter Spotify. For i en verden, hvor streamingtjenester bliver mere og mere dominerende, så er bibliotekerne naturligvis pressede på det, der før blev opfattet som en af deres kernetjenester: at stille bøger til rådighed for danskerne, så alle har lige adgang til litteraturen.
Bogrygge

Spørgsmålet er så, om bibliotekerne i en tid med begrænsede midler skal stille de bøger til rådighed, som lånerne efterspørger, eller om de skal bruge deres begrænsede midler på at have kvalitetslittteratur på hylderne. Eller sat endnu hårdere op: skal bibliotekerne udlåne så mange bøger som muligt, eller skal de koncentrere sig om at formidle litteratur og andre medieformer?

Under overskriften “Et forsvar for arrogance” gør forfatteren Bent Vinn Nielsen sig til fortaler for det sidste synspunkt. Han vil gerne have bibliotekerne til at stoppe med at købe bestsellere og i stedet købe kvalitetsbøger. Han mener, at bibliotekerne bruger deres ressourcer på at købe bestsellere hjem, fremfor at købe de smalle udgivelser hjem – fx Kafkas dagbøger i dansk oversættelse, som kun er købt af 38 biblioteker. Det mener Vinn er en perversion, fordi det peger på, at bibliotekerne har glemt deres kernemission, som i følge ham er, at “ingen skal afholdes fra at læse litteraturen af økonomiske grunde, men det har da aldrig været meningen, at der ikke skal foretages en kvalitetsvurdering, om ikke andet så af den enkle grund, at man ikke kan have alting stående.”

Færre bestsellere vil ikke betyde (særlig meget) mere kvalitetslitteratur

Lad mig indlede med en vis pessimisme: Selvom jeg udmærket kan følge Vinns forargelse over, at bibliotekerne har købt så få af Kafkas dagbøger hjem, så tror jeg desværre ikke hans forslag om at købe færre af de trykte bestsellere hjem vil have den store effekt på udvalget af kvalitetslitteratur.

Der er nemlig kun få bestsellere i forhold til hvor mange “smalle” udgivelser, der udkommer – altså alle de vidunderlige og mindre vidunderlige bøger, der ikke opnår høje salgstal. Det er måske kun hver 8. bog, der er en bestseller. Derfor følger også logisk, at et mindre indkøb af dem, ikke vil have stor effekt på indkøbet af kvalitetslitteratur, forudsat, at bibliotekernes samlede indkøbspulje er den samme. Derfor er bliver det nyttesløst at klage over, at bestsellerne er på bibliotekerne.

Fjernede man bestsellerne, ville man kun opnå meget få ekstra titler inden for det, som kan kaldes kvalitetslitteratur – særligt, da det bestemt ikke er alle de smalle titler, der kan siges at være kvalitetslitteratur. Problemet er derfor snarere, at bibliotekernes samlede indkøb af trykte bøger er faldet. Altså, at den samlede kage, der kan skæres af og kvalitetsudvælges inden for, er blevet mindre.

Hvor 38 indkøbte eksemplarer således var lidt før i tiden, så har beskæringer og effektiviseringer i forbindelse med lukning af filialer og mindre lagerføring, sammenholdt med øgede priser pr. indkøbt bog, ført til at det formodentlig i dag ikke er så lille et tal [jeg kender ikke de konkrete gennemsnitstal].

En del af problematikken ligger muligvis i den måde, bibliotekerne evalueres på. Det er nemlig nærliggende at antage, at det primært er  kvantitative mål, specielt antal udlån, som kommunerne måler effektiviten af bibliotekernes service på. Ikke for, hvor kulturelt oplyste, lånerne føler sig. Derfor har bibliotekerne heller ikke det store incitament til at fjerne bestsellerne fra hylden.

Det gælder ikke ebøger

Problemstillingen aktuelt kun gælder de trykte bøger og ikke ebøgerne. Bibliotekerne køber nemlig ikke ét eksemplar af hver ebog, som de så kan låne ud. Lånerne har adgang til alle de titler der er i ereolen, som så betaler forlag og forfattere pr. download. Ereolen udvælger ganske vist også, hvad der skal stilles til rådighed, men da det ikke koster noget at have en titel til rådighed, men omvendt er dyrt at have bestsellerne, så er det økonomiske incitament for at have bestsellerne tilgængelige det omvendte: jo færre bestsellere, der downloades, jo bedre. I hvert fald er økonomien ikke et argument for at fravælge den smalle kvalitetslitteratur, fordi den netop downloades meget lidt. Endvidere har de store bestseller-forlag, Gyldendal og L&R også frivilligt valgt at trække deres titler ud af ereolen.

Men et er, hvad der gælder aktuelt, noget andet er den lurende digitale fremtid. Det er formodentlig kun et spørgsmål om tid, før vi ser et kommercielt alternativ til ereolen. En streamingtjeneste, hvor man betaler et løbende abonnement for fri adgang til alle de bøger, man kan ønske sig. Det er der masser af indikationer på – Gyldendal har netop valgt at lukke sin ebogshandel, baseret på styksalg af bøger, for i stedet at satse på en streamet lydbogs-tjeneste, i samarbejde med svenske Storytel. Og der antydes, at en streamingtjeneste for alle bogformer venter i fremtiden.

Der findes flere kommercielle streamingtjenester, som formodentlig rammer markedet inden for i år. Internationalt har Amazon allerede en abonnementsbaseret streamingløsning, ligesom der findes en hel del startup-virksomheder på vej. Den store udfordring har dog hidtil været at få forlagene med på ideen, som indebærer en radikalt anden forretningsmodel, end den man kender fra den traditionelle bogverden. Bogverdenen er i det perspektiv kun nået til det stadie, musikbranchen var i for 10 år siden. Og der skal man huske, at musikverdenen kun flyttede sig, da den blev presset massivt på sin indtjening. Vi ser en faldende lønsomhed for bogbranchen generelt i Danmark, men salget er endnu ikke massivt truet af pirateri, som musikbranchen var det dengang.

Indkøb løser ikke problemet

Grundliggende, så tror jeg ikke, at bibliotekerne skal redde kvalitetslitteraturen gennem deres indkøb, uanset om de køber alt hjem, eller vælger kun at købe kvalitetslitteratur.

Til gengæld har bibliotekerne mulighed for at støtte litteraturen i sin bredde på mange andre måder. Bibliotekerne løfter allerede denne opgave på mange måder rundt omkring i landet – der afholdes forfatteraftener, digtoplæsninger, litteraturfestivaler, osv. Krimimessen er fx arrangeret af Horsens-bibliotekerne, og selvom om der er mange bestseller-krimier på programmet, så er der også plads til de smalle udgivelser og anderledes arrangementer. I den digitale verden ser vi, at bibliotekerne er gået ind i egentlig bogproduktion af apps, spændende online-litteratureksperimenter og elektronisk litteratur.

Det er tid til kreativ nytænkning. Det er tid til at bibliotekerne udnytter deres kæmpe potentiale, affødt af, at de har kontakt med virkelig mange læsere af bestsellere. Hvordan kan bibliotekerne bidrage til at lånerne vælger kvalitetslitteraturen frem for bestsellerne?

Lad Staten hjælpe litteraturen uden at genskabe monopoler

Der er en krise for den danske bogbranche i disse år. Hele vejen rundt oplever forlag og distributører og forhandlere af bøger, at der er problemer med at tjene penge på bøger. I dette indlæg ser jeg på, hvad der er galt, og hvad der kan gøres for at hjælpe bogbranchen politisk, uden at vende tilbage til tidligere tiders bogmonopolisme.

Men inden da imødegår jeg boghandlere og forlæggeres ønsker om at regeringen skal hjælpe bogbranchen ved at afregulere og monopolisere bogmarkedet på forskellig vis.

Standardløsningen: regulering af bogmarkedet

Der er tale om varierende forslag, blandt andet om at indføre faste bogpriser, eventuelt i en kortere periode. Der er også tale om at sænke momsen på bøger og andre tiltag, der primært har til formål at styrke boghandlerleddet direkte, og indirekte forlagene og forfatterne. Der har også været forslag fremme om at gøre det obligatorisk for bibliotekerne at købe et eksemplar af alle de 7-800 skønlitterære bøger, der udgives i Danmark hvert år, til alle filialer. Som for eksempel Søren Møller Christensen fra forlæggerforeningens bestyrelse skriver i Information, eller Gyldendal, der går ud og opfordrer til af-liberalisering af bogmarkedet. Jeg mener, ligesom Jan Østergaard Bertelsen, at de basalt set anbefaler en forkert medicin til de problemer, der forårsager lidelsen.

Der er således ingen tvivl om, at der er en slags krise for bogbranchen i Danmark.

Aktuelt oplevede forlagene en 15% omsætningsnedgang sidste år, hvilket blandt andet har ramt mit nystartede forlagsprojekt, Replikant hårdt. Jeg benægter altså ikke, at der er ikke er problemer. Samtidig oplever forlagene at bibliotekerne rationaliserer og køber færre bøger hjem end tidligere. Den smalle litteratur har det svært. Den sælger, som altid, ikke meget, fordi den netop er smal, men den bliver heller ikke eksponeret som tidligere. Supermarkederne og boghandlerkæderne fokuserer for meget på bestsellerne og er for styret af de store forlags reklamekampagner, fremfor af den gode litteratur, kunne man fristes til at tro.

Den aktuelle lønsomhed er imidlertid kun relativ i forhold til en større problemkreds end den aktuelle økonomiske krise. Grundlæggende, så er bogbranchen i gang med en omstrukturering, der er stærkt forandrende  i forhold til hvordan man producerer, distribuerer og forbruger bøger og indgår i nye internationale netværk, hvor markedskræfterne basalt set ikke interesserer sig for dansk sprog og værdier.

Faktorer der reelt truer bogbranchen

Der er tre overordnede forhold, der gør sig gældende.

  1. Vi skal ruste os til en internationaliseret fremtid, hvor udenlandske boghandlere og digitale aktører generelt kommer til at fylde endnu mere end i dag.
  2. Vi skal også ruste os til en fremtid, hvor paperbacks, der i dag udgør størstedelen af de udgivne bøger, i stigende grad vil blive erstattet af ebøger. En digital fremtid, hvor distributionen også i høj grad er styret af udenlandske aktører, men hvor også selvudgivere i stigende grad får en større rolle, fordi de kan udgive direkte til deres læsere, uden om både forlag og boghandlere.
  3. Endelig, så er problemet mere generelt, end at vi skal beskytte danske forlag og boghandlere, især hvis de opfattes som institutioner, der skal bevare eksisterende måder at læse, forhandle, distribuere og producere bøger på. Det primære samfundsproblem er at understøtte det danske sprogområde, samt at sikre at den danske befolkning opretholder et højt litterært niveau. En belæsthed, der kan give os internationalt udsyn og kompetencer i livet, som går ud over det curriculære, skolesystemet formidler. Det, der i gamle dage blev kaldt dannelse og som er grundlaget for det moderne, produktive samfund.

Det der er behov for, er således primært kulturstøtte, ikke erhvervsstøtte. Vi skal støtte boghandlerne, ikke for deres egen skyld, eller fordi det er rart at være i dem, men fordi de er, eller kan være, en del af det system, hvormed danskerne opnår dannelse. Og den erhvervsstøtte, der skal gives, skal fokusere på at understøtte dannelsen af et marked, der fungerer på de nye vilkår.

Afliberalisering forstærker den eksisterende udvikling

Afliberalisering vil efter min mening kun forstærke den udvikling, der er i gang, fordi den danske regering ganske enkelt ikke kan undgå den digitale udvikling, hvilket den formodentlig heller ikke ønsker. Faste priser vil reelt blot gøre boghandlerne konkurrencedygtige og ikke løse de strukturelle problemer, og i værste fald vil de være en kæmpe prismæssig støtte til supermarkederne, ikke den lokale boghandler.

Sidst men ikke mindst, vil en afliberalisering hæmme innovationen i bogbranchen. Det er dumt at genindføre et defacto boghandler-monopol på salg af bøger, heller ikke blot i en begrænset periode. Lad dog i stedet de, der er bedst til at sælge bøger, gøre det, og bland staten udenom det. Vi skal i stedet tænke i støtteordninger, der støtter salget af den gode litteratur, uanset, om det foregår i Netto eller i Vangsgaards boghandel.

Bogmoms er en død sild

En mindre bogmoms kan virke fristende, men forekommer bestemt ikke som en realistisk politisk mulighed at gå efter. Hvis momsen skal nedsættes for bøger, hvorfor så ikke også for andre trængte brancher?

Er det overhovedet en god ide at lege med momsen? Man har i Danmark tidligere forsøgt sig med momsnedsættelse. Det var et eksperiment under S-regeringen i 70’erne og det gik ret hurtigt i sig selv igen. Derfor tror jeg, at momsnedsættelse mere er udtryk for ønsketænkning, end det er tegn på realisme.

Ebøger sælger anderledes

Hvad angår ebøger, så er det kendetegnende for digitale produkter, at værdien af det enkelte digitale produkt går mod nul. En fil har meget lidt værdi i sig selv. I en digital fremtid kan man derfor primært sælge digitale produkter som tjenester, eller som led i pakker af oplevelser, som læserne føler har en reel værdi for dem. Det er derfor oplagt for mig, at bibliotekernes nuværende ebogsprojekt, ereolen.dk, hvor der er fri adgang til lån af ebøger under visse begrænsninger, er det vigtigste aktuelle projekt at støtte. Det er nemlig reelt en kæmpe og direkte støtte til forlagene og forfatterne. Det er klart, at bibliotekerne ikke skal være den eneste indtægtskilde for forlag og forfattere. Forlag og forfattere må derfor samtidig fokusere på, at de skal finde en hel række forskellige måder at tjene penge på, end blot at sælge dem som enkeltstående produkter. De må, som musikbranchen, fokusere på salg af fysiske oplevelser og på indtægtsstrømme fra mange forskellige digitale tjenester, der for eksempel har karakter af abonnementsordninger. De må investere i den digitale verdens måde at gøre tingene på.

Som det fremgår, så støtter jeg på ingen måde ideen om at fylde bibliotekerne med fysiske bøger. De skal selvfølgelig stadig købes hjem og med tjenester som bib.dk er de tilgængelige overalt i landet på bestilling. Langt de fleste vil, bognostalgi til trods, være glade for at kunne låne en ebog inden for få sekunder. Så kan bibliotekerne spare på magasinplads og fokusere på den fysiske formidling af litteraturen på biblioteker, skoler, arbejdspladser, osv.

Der mangler forslag i debatten til, hvad man så kan gøre. Her er derfor tre mere eller mindre konkrete forslag til, hvad man også kan gøre.

Forslag: Nytænkning af boghandlen

Boghandlerne skal ændre profil, og skal opmuntres til tænke i, hvordan de kan klare sig i kampen mod de store onlineboghandlere, uden at de forbliver dårligere direkte konkurrenter til dem. Mit bud er, ligesom Lise Vandborg, at de skal tænke i nicher. Her tænker jeg både på, at der findes uudnyttede muligheder inden for nogle af genrerne, men også på, at forhandlerne kan gå mere direkte efter bestemte kundesegmenter. Rejseboghandlen i København er et godt eksempel. Og så skal vi se på, hvordan bøger kan formidles kommercielt bedre andre steder end blot i boghandlere, defineret som steder, hvor bogsalg er den primære forretning. Som det er lige nu, så er det nok de facto ikke bøger, der udgør mange provinsboghandleres fortjeneste. I stedet skal vi støtte op om initiativer, hvor bøger har en fremtrædende plads, men ikke nødvendigvis er det vigtigste produkt.

Jeg taler ikke om, at der skal være flere postkortsælgende Bog & Ide-koncepter, men om steder, hvor bogen sælges sammen med produkter, der “passer sammen”. Her er et godt eksempel Løvens Bog og Vincafe i Århus. Det er en cafe, hvis salg åbenlyst primært ligger inden for kaffe, vin og mad, men hvor bøgerne fylder hylderne, og hvor bogarrangementer trækker en bestemt type kunder til. Bøgerne devalueres dermed ikke, og det er ret sikkert, at der sælges mere kvalitetslitteratur her, end på nogen supermarkedshylde.

Meget af dette er op til det private initiativ. At nogen simpelthen får den gode ide og realiserer den selv.  Men der kan også gøres noget i forhold til at gøre det lettere. Hvorfor ikke øremærke en del af iværksætterstøtten til at sikre dansk litteraturs formidling? Der er utroligt mange steder og begivenheder, hvor bøger “passer ind”, hvis man er lidt kreativ.

Forslag: Nyt støttesystem

Der skal ses på at modificere det nuværende støttesystem, så det primært støtter læsning og produktion af dansksproget litteratur (og oversat udenlandsk litteratur) direkte. Der bliver allerede givet en del støtte til forfatterne, så målet må være at støtte de øvrige led yderligere. Det vil altså sige forlag – eller mere generelt støttetjenester for forfattere – samt distributører og sælgere – eller mere generelt formidlere, af bøger. Og hvorfor ikke tænke nyt her? Stil krav om nytænkning, ikke alene på indholdssiden, men også i forhold til, hvordan der formidles, og hvordan produkterne udformes.

Forslag: Bedre lånemuligheder

Endelig foreslår jeg, at man indfører likviditetsfremmende tiltag, der støtter alle led i bogbranchen. Bogbranchen lider nemlig under samme problem, som mange andre brancher, nemlig at det er svært at låne penge, og dermed svært at investere i nye tiltag. Dette gør det svært for de mange mindre, potentielt set nytænkende aktører og nye tværgående initiativer at operere på markedsvilkår. Det kunne for eksempel være en statslig garanti, der gjorde muligt for både forlag, selvpublicerende forfattere, boghandlere og innovative it-baserede tjenester at låne kapital til en bedre rente, og dermed fremmede risikovilligheden i bogbranchen.


Jeg er klar over, at disse tre forslag på ingen måde løser alle problemer, men jeg vil mene, at de kan give en retning i forhold til, hvordan man kan støtte bogbranchen, og dermed litteraturen, uden at kvæle den unødigt i bagudskuende monopolisme.

Ebøger giver ikke lavere fortjeneste

I sidste indlæg behandlede jeg spørgsmålet, om hvorfor bestsellertankegangen er problematisk for bogbranchen i en kommentar til diagnosen på, hvorfor bogbranchen i de senere år er gået så meget tilbage.
Den første påstand, som jeg behandlede i sidste indlæg, var, at færre bestsellere gav mindre omsætning.

Den anden påstand var at ny teknologi er med til at sænke omsætningen for forlagene. Den tredje påstand gik på, at hele branchen lider af strukturelle problemer, eller med andre ord, at evnen til at tjene penge er fraværende.

Disse to påstande vil jeg derfor diskutere her.

Ny teknologi og den lavere omsætning

Ja, den teknologiske udvikling skaber ganske vist problemer for forlagene. Udenlandske netboghandlere, især kæmpen Amazon, trækker en stor del af salget ud af det danske marked. Det skaber svære forhold for boghandlerne herhjemme, og gør det lidt sværere at sælge de dansksprogede bøger. Ebøgerne er også en stor investering for forlagene som det er lige nu, fordi det både er ekstraudgifter at producere til flere formater, og fordi det kræver mere end blot indførelse af nye teknologier, men også større organisationsforandringer.

Men fører ebøgerne reelt til faldende indtægter?

Det er muligt, at investeringerne i Danmark indtil videre fører til øgede omkostninger, men tallene i USA, hvor ebogsmarkedet er meget større, tyder faktisk på det modsatte: ebøgerne er mere profitable end de trykte bøger.

Hvorfor er ebøger mere profitable?

Ebøgerne er primært billigere af to grunde: fordi digital distribution er billigere, og fordi bøger ikke bliver returneret til forlagene fra boghandlerne, hvis de ikke sælger. Udgifterne til returnering og makulering af bøger hvert år er himmelråbende! For mit eget vedkommende, så er en af de erfaringer, jeg har gjort mig, at besværet med at håndtere og så sat fysiske bøger til salg, håndtering af rabatter, returordninger, udsendelse af anmeldereksemplarer, osv. langt, langt overstiger besværet ved ebøger. Forskellen er så stor, at fx. de 30% Apple kræver for at formidle salget og læsningen af en bog forekommer som en håndsrækning fra himmelen.

Derfor tyder meget på, at nok falder omsætningen, men at den samlede fortjeneste, i hvert fald potentielt, godt samtidig kan stige.

Når man dertil lægger, at produktionen af en fysisk bog kræver usikre forhåndsinvesteringer i større oplag, for at give økonomisk mening, så undrer det mig på ingen måde, at ebøger er mere profitable. Det aktuelle problem lige nu i Danmark er selvfølgelig, at salget stadigvæk er så diminutivt, sammenlignet med det samlede ebogsmarked, samtidig med at det danske marked endnu ikke for alvor er forrykket af den digitale udvikling.

Der er en strukturel forandring i gang, men er det et problem?

Jeg skal være den første til at medgive, at en historisk faldende omsætning er træls, især når det falder sammen med den periode, man selv har startet et nyt forlag. Et fald på 9% på et år er bestemt noget man kan mærke på bundlinjen, når man samtidig skal lægge om og nyudvikle digitale ydelser, samtidig med at man gerne vil beholde den eksisterende omsætning – vi må jo erkende, at der går nogle år før papiret forsvinder.

De store forlag får det således svært, fordi de skal vende en større skude i tilpasningen til digitalisering. Det giver plads til en række mindre iværksætter-virksomheder, der leverer ydelser til det nye digitale marked, og det giver plads til mindre forlag og forlagslignende virksomheder, som lettere kan omstille deres produktionsapparater til digitalt, eller måske slet ikke har en eksisterende omsætning på trykte bøger, de skal beskytte.

Evnen til at tjene penge hviler således på en evne til at omstille sig til et foranderligt marked af digitale ydelser. Jeg ser dog ingen grund til at et større forlag ikke skulle kunne gøre det, men det ville kræve en større omlægning at omstille sig til at fungere helt anderledes innovativt, end man gør i dag. Og store forlag har, i modsætning til de små spillere, større mulighed for at investere i nye teknologier, og placere dem i selvkørende små enheder, der leverer varen uafhængigt af moderfirmaet.


PS: En konsekvens af forandringerne, jeg her har beskrevet, vil helt sikkert også føre til at der bliver færre traditionelle boghandlere, der kan leve af kun at sælge trykte bøger. Det er en separat problemstilling, jeg har skrevet om flere gange.

Derfor er bestselleren problematisk for bogbranchen

I en artikel i Berlingske i dag kan man finde den ildevarslende overskrift “Billige bøger truer bogbranchen“. Finanskrisen har således også ramt bogbranchen, der har oplevet et samlet omsætningsfald på 9% på blot ét år.1 Det giver mig anledning til at reflektere over nogle af de problemer, der angiveligt er årsag til det, i denne artikel med fokus på bestselleren.

Branchen i krise?

Gyldendals i øvrigt meget fornuftige koncerndirektør, Stig Andersen  opridser i artiklen tre hovedårsager til den faldende omsætning: 1) Mangel på storsælgende titler, 2) den teknologiske konkurrence fra bl.a. e-bøger og digitale opslagsværker og 3) »et strukturelt problem«, altså evnen til at tjene penge under forandrede omstændigheder..

Mens det er muligt, at verden ser sådan ud for Gyldendal, mener jeg, at tingene ikke nødvendigvis ser så skidt ud for bogbranchen som helhed.2

Jeg kan blive opfattet som en uforbederlig optimist, det ved jeg. Men jeg tror på, at udviklingen fører til flere, små forlag med slankere økonomi, mere fokus på flere titler, samt til  flere selvudgivere. Og måske i sidste ende bedre og billigere bøger.

Lad mig forklare, hvorfor, i det jeg i første omgang tager fat på problem nummer 1, nemlig manglen på storsælgende titler, også kaldet bestsellere.

Færre bestsellere

Bogmarkedet har i årevis været plaget af en uheldig tendens, når man ser det fra forlagenes synsvinkel. Det har nemlig været sådan, at kun hver 5. eller 8. titel har kunnet sælge nok til at tjene sig selv hjem for forlagene. Disse få bestsellere har skullet trække læsset for hele virksomheden.

Samtidig har det været umuligt at forudsige, hvilke bøger, der blev bestsellere, og det  har derfor i høj grad været komplekse forhold i markedet, dvs. læsernes uforudsigelige interesser, der har været afgørende for forlagenes økonomiske succes, end det har været forlagenes evne til at kvalitetssikre det indhold, de udgiver. Dette står i stærk kontrast til forlagenes ofte fremførte eksistensberettigelse, nemlig at de har virket som connaisseurs, filtre eller gatekeepers for det gode indhold. Det har også etableret nogle uhensigtsmæssige strukturelle problemer for forlagsvirksomheder og forfattere.

De stores fordele

For det første, så har det haft den negative effekt, at forlagsvirksomhed har været en højrisiko-investeringsvirksomhed, snarere end en virksomhed, der har været fokuseret på at producere indhold. Det er eksempelvis mit indtryk, at der har været en tendens til, at marketingovervejelser har fyldt mere og mere i forlagenes beslutninger i forhold til, hvilke bøger der har skullet antages til udgivelse. Ikke kvalitet.

Det har også betydet, at de større forlag og medievirksomheder med en betydelig egenkapital at investere, har haft væsentlige fordele fremfor de mindre forlag. Omvendt har en bestseller kunne bringe et lille forlag ind i stjernehimmelen – som vi har set fx med Modtryk, som har haft held med at storsælge krimier, da krimibølgen satte ind. Jeg vil bestemt ikke forklejne Modtryks arbejde for at nå til hvor de er i år, men de har også været heldige allerede at have kontrakter med de gode krimiforfattere, gode kontakter og netværk, da krimien blev hot. Noget de i dag bygger videre på. De fleste mindre forlag er bare ikke så heldige.

Igen, dette er ikke skrevet i misundelse over andres succes, for jeg mener faktisk også at de små forlag og selvudgiverne har gode muligheder for, i en fremtidig teknologisk verden, at kunne få økonomisk succes, men det kræver, ligesom alt andet her i livet, oftest mere end bare held: Succes kræver almindeligt hårdt arbejde, og en udviklet sans for, hvordan man laver gode produkter til det marked, man retter sig mod..

Fokus på flere titler

En sidste negativ effekt af bestsellermarkedets måde at fungere på, at har været, at forlagenes interesse naturligt har samlet sig om at videreudvikle og nurse udgivelser og forfattere, som allerede har etableret sig som succeer. Det betyder selvfølgelig et selvforstærkende mindre fokus, og dermed endnu mindre salg, på de øvrige udgivelser, kvalitet eller ej.

Det skal ikke være min hensigt at nedgøre eller undervurdere bestselleren som sådan, for nogle bøger er jo åbenlyst bedre end andre, og fortjener at blive fremhævet og ophøjet. Jeg vil med ovenstående overvejelser blot pege på, at færre bestsellere i forlagenes portefølje ikke nødvendigvis har negative konsekvenser – for alle de andre gode bøger kan det vise sig at være en kæmpe fordel. Og samtidig gør udviklingen det lettere for de mindre økonomisk stærke aktører, dvs. de små forlag og selvudgiverne, at komme ind på markedet. Hvilket i sidste ende må være en fordel for diversiteten i udbuddet på markedet, og dermed i sidste ende for kvalitet og prisdannelse.

Altså kan det betyde bedre, billige bøger i en fremtid hvor forlagene spreder deres energi over langt flere titler.

Fortsættes i næste artikel “Ebøger giver ikke lavere fortjeneste for forlagene“… i næste uge.

  1. Dejligt at få solide tal på bordet, det har jeg tidligere efterspurgt []
  2. og i øvrigt dækker tallene over meget store forskelle fra forlag til forlag, og fra genre til genre, fiktion og fagbøger, men det springer vi let henover i dette indlæg []