Udfordringen i forhold til at lave ebøger handler ikke om at finde ud af, hvordan man laver den optimale ebog. Eller så at sige, hvordan man finder den sande essens, den mindst falske ebog, der har sin mest rene form.

Det handler snarere om, i hvert fald i den fase, teknologien befinder sig i i lige nu, at finde ud af, hvad det er for nogle træk ved den fysiske bog, vi elsker så meget – hvad det er for nogle fordele, den har, for så at fremhæve netop dem og transformere dem om til en digital form.

Digitale bøger handler om funktioner, ikke fysiske træk

iBooks bruger i standardindstilingen unødig plads på at vise en “bogramme”.

Det vil imidlertid være en fejl, hvis man tror, at det betyder, at opgaven så blot består i, at reproducere den fysiske bog fysiske karakteristika i en digital form. Den måde at tænke på, har ført til monstrøsiteter som Flash-baserede reklamemagasiner med papir, der fysisk kan “bladres” i med musen.  Det har også ført til at Apple, i iBooks, har tegnet en “bogramme” uden om teksten i deres iBooks-app.

Bogrammen har absolut ingen funktion udover at ligne “originalen”, altså den trykte reproduktion af bogen. Man kan ikke anvende dem til at bladre i, eller for eksempel til at se, hvor langt man er i bogen. Det er kun grafisk fyld, der skal tjene til statisk at signalere “bog”.
Slutresultatet af den slags produkter er næsten altid værre end originalen. For iBooks vedkommende, er det let at se, at det reducerer det skærmareal, der er til at placere teksten i. Man ofrer altså vigtige typografiske teknikker, såsom at lave luft omkring brødteksten, til fordel for en overordnet ide om, at det velkendte øger genkendelsen og dermed skaber en mental tryghed ved mødet med den nye teknologi.

Med den slags løsninger overbeviser vi ingen om det praktiske i at digitalisere bøger. Snarere må vi gentænke problemet og se på, hvad det er for nogle sociale funktioner, bøgerne udfylder i vore liv. Altså alt det uden om computeren.

Flere funktioner

Bøger har således række andre funktioner, der er mere kontekstafhængige, og ligger andre steder i forbrugskredsløbet.

Nogle af de vigtigste funktioner angår køb og gavegivning. De angår med andre ord, de måder, vi udveksler og anskaffer os bøger på: Bøger er genstande, nogen sælger  (boghandlere), og som nogen enten køber eller får foræret som gave af nogle andre der har købt dem.

Den fysiske boghandel sætter en ramme omkring købssituationen, der er altafgørende for købet. Når man digitaliserer boghandlen kan man ikke genskabe denne oplevelse, men forsøge at reproducere nogle af disse sociale funktioner.

Gavegivning

Gavegivning er et kapitel for sig. At give bøger i gave er fortsat en meget udbredt aktivitet. Julesalget redder år efter år forlagenes indtægt. Der er, forsimplet udtrykt, en rar fornemmelse forbundet med at give og modtage en gave, og den udløses meget konkret og synligt, når den er meget konkret og materiel. Trinnet væk fra den materialle bog er at forære modtageren et  gavekort til en bog. Men et gavekort er ikke det samme som en bog, selv om man måske alligevel vil bytte gaven efterfølgende. For bagved lurer mistanken om, at Ligeledes har gaverne en funktion, inden de åbnes, allerede når de ligger under juletræet: de er synlige manifestationer af det underliggende gavegivningsritual, som knytter familien sammen, det usynlige netværk af emotionelle bånd.

En ebog kan som udgangspunkt langtfra anvendes som pakke under træet.

Vi glæder os til at se ebogs-boghandlerne tænke mere over, hvordan mennesker egentlig omgås bøger 🙂