Ebøger på biblioteket – den ny aftale

I weekenden blev en ny aftale om distribution af ebøger på bibliotekerne i Danmark indgået mellem på den ene side Publizons ejere, Lindhart & Ringhof og Gyldendal, og de danske biblioteker. Det betyder, at fra 1. november vil det være muligt at hjemlåne mange af de ebøger, Publizon stiller til rådighed. Det er for mig at se glædeligt, at der endelig sker noget på dette område, da det i et land som Danmark er en ekstremt vigtig del af “bøgernes økosystem”, at en bog er at finde til udlån på bibliotekerne. At ordningen ikke er optimal på alle områder må komme an på en prøve.

Her er de vigtigste træk i den aftale, der er indgået.

Aftalen i store træk

  • Formatet er epub med Adobes kopibeskyttelse.
  • Aftalen varer et år, hvorefter den kan genforhandles, evt. i forbindelse med at der er nye tekniske muligheder, fx “streaming” af bøger a la Amazons Cloud reader.
  • Lånetiden er 30 dage, ligesom med netlydbog.dk.
  • Der laves dog forsøg på tre udvalgte biblioteker med 15-dages hjemlån.
  • Derudover er det frivilligt for bibliotekerne, om de vil begrænse antallet af udlån pr. bruger eller om de opererer med en samlet ramme for udlån i perioden fx.
  • Aftalen er indgået med Publizon, hvorfor alle forlag, der distribuerer via denne platform, kan tilslutte sig ordningen.
  • Forlagene skal tillade biblioteksudlån af hver enkelt bog. Det er altså ikke alle ebøger, som Publizon distribuerer til boghandlerne, der nødvendigvis bliver frigivet til udlån.

Jeg vil ikke gå i dybden med afregningsmodellen, men kort nævne, at den er klikbaseret, med en indbygget lavere afregning til forlagene, jo større efterspørgsel der er på en bog. Det forekommer som en rimelig løsning. Bibliotekarforbundet mener at afregningsprisen er for høj.

Jeg vil i stedet pege på to andre problematiske forhold ved aftalen.

Adobes DRM

Det kan for nogen forekomme pedantisk og træls at nævne det, men den kopisikringsløsning, aftalen bygger på, hviler på, at man anvender kopisikring fra Adobe. Den valgte løsning er understøttet af Adobes eget (temmeligt ringe) program Adobe Digital Editions på Mac og Windows-computere, samt af Aldiko og Bluefire Reader / txtr på Android- og iOS-platformene. Men den er  ikke understøttet af Amazons Kindle, da det ville kræve en integration mellem Publizons distribution og Amazons ebogslæser, som mig bekendt ikke findes i dag. Det betyder, at markedets mest innovative og dominerende ebogslæserplatform ikke (lovligt) kan anvendes til danske biblioteksbøger. Det er ærgerligt.

I følge Publizon, må en sådan platformsuafhængighed afvente en streamet løsning, som tidligst kan forventes ved aftalens genforhandling om et års tid. Selv da vil det formodentlig udelukke den nuværende generation af Kindles.

Aftalens parter

Det andet og mere principielle grundlag for bekymring er aftalens parter. På den ene side er det bibliotekerne. På den anden side er det landets to største forlag, der i fællesskab ejer Publizon. Man kan med rette spørge sig selv, om det er en fornuftig konstruktion.

Hvad angår forlagene, er det blevet luftet, bla af blogger og forfatter og aktiv ebogsudgiver Kenneth Krabat, at aftalen er lukket og og snæver: det er kun de to store forlag, der har indgået aftalen, mens de små ebogsforlag ikke er inviteret med i forhandlingerne. Ligeledes udelukker hele Publizon-konstruktionen de små selvpublicerende forfattere uden momsregistrering. Påstanden er med andre ord, at der er bedrevet powerplay mellem de store drenge i branchen.

Min egen holdning til dette er tvedelt. I og for sig havde jeg gerne set en mere demokratisk proces omkring denne her aftale. Omvendt er Publizon jo privat ejet af de to forlag, og den eneste eksisterende platform for dansk litteratur. Eneste andet alternativ var en aftale med en endnu større udenlandsk distributør. Der er med andre ord ikke andre at indgå en aftale med, og havde Publizon ikke eksisteret, ville ebogsmarkedet aldrig være kommet det lidt i gang, det trods alt er, de små salgstal til trods.

Hvad angår bibliotekerne, så er aftalen indgået af det konsortie, der i forvejen samarbejder med Publizon omkring Netlydbog.dk, altså et begrænset antal folkebiblioteker, herunder Gentofte, Århus, København og Frederiksberg. Kritikken går her bla. på, at aftalen burde være indgået centralt af Styrelsen for Biblioteker og Medier, så den ville have bredere opbakning og udbredelse. Igen må man igen fremhæve, at der er tale om foregangsbiblioteker, som gør en indsats på området.

Hvor er forhandlerne?

Skulle man endelig stille spørgsmål til aftaleparterne, så kunne man gå lidt videre og spørge til, hvorfor det ikke er ebogsforhandlerne, der har forhandlet med bibliotekerne? Eller i det mindste, hvorfor de ikke har været inddraget. “Bøgernes økosystem” inkluderer jo også forhandlerne.

I USA er det Amazon der har lavet en aftale med Overdrive, der distribuerer til bibliotekerne derovre. Det sikrer Amazons amerikanske Kindlebrugere muligheden for at låne de ebøger, Overdrive ellers udlåner til andre platforme. Amazon vinder omvendt brugere over på sin platform ved at kunne betjene bibliotekerne, samtidig med at de får muligheden for at sælge bogen til brugeren efter udlånets udløb, samt, naturligvis, adgang til en masse brugerdata, de sikkert kan udnytte på længere sigt.

I sidste ende må den manglende inddragelse af forhandlerne herhjemme give dem et incitament til selv at oprette alternative udgivelsesplatforme, der giver dem nogle fordele i kampen med de store forlag. Fra et konkurrencesynspunkt måske på længere sigt en sund ting. For brugerne i et lille sprogområde fremstår det derimod som en (endnu mere) mudret fremtid.

Biblioteksbøger på din ebogslæser

Lad mig sige det kort.

OBS: Informationen i dette indlæg er forældet – det er her udelukkende af historiske årsager. Se i stedet dette opdaterede indlæg]

Hvis du har en ebogslæser, hvad enten det er en dedikeret eInk-baseret ting, som fx. en Kindle eller en iRiver Story, som TÆNK har haft bedst i test, eller en iPad eller Android-tablet, har du et problem, hvis du vil læse ebøger lånt på biblioteket på den. Der er nemlig kopibeskyttelse på, hvilket besværliggør processen med at læse ebøger lidt. Jeg vil her gennemgå mulighederne og kort forklare, hvordan du gør.

Kindle og andre eInk-ebogslæsere

Kun nogle af de eInk-baserede ebogslæsere har overhovedet mulighed for at læse ebøger baseret på den kopibeskyttelse, bibliotekerne anvender. Amazons Kindle kan for eksempel slet ikke læse bibliotekernes ebøger, det til trods for at den er den mest udbredte ebogslæser af alle. Det er estimeret at der blev solgt otte milioner Kindles i 2010, hvilket kan ses i sammenligning med Apples iPad der i samme år solgte omkring fire millioner. Kindlen læser kun bøger der er kopisikret med Amazons egen kopibeskyttelsessystem, som kun omfatter bøger solgt fra deres egen onlineboghandel.

Efter dansk lovgivning har du mulighed for at bryde kopisikringen for at læse den på din Kindle, hvilket en søgning på Google meget hurtigt vil afsløre er meget let, men det vil samtidig også være et brud på de betingelser, som forlagene har stillet ebogen til rådighed under.

En række andre ebogslæsere, fx. Sonys linje af readere, kan umiddelbart læse de kopibeskyttede filer.

iPad, iPhones og andre smartphones

Hvis du vil læse kopibeskyttede ebøger på din iPad, er du nødt til at benytte dig af en app, der kan læse filerne. Lige nu kan du vælge mellem to mindre kendte programmer, nemlig Bluefire Reader eller Txtr. Tag det med forbehold: Bluefire var klart den bedste af de to, sidst jeg kiggede, men tingene kan ændre sig. Værd at bemærke er, at hverken Apples egen iBooks app eller Amazons Kindle app, som er de to mest udbredte ebogs-apps, ikke kan læse de kopibeskyttede ebøger fra bibliotekerne. Det er skuffende.

Har du i stedet en Android-baseret telefon eller tablet, fx. en HTC Gratia, er din eneste mulighed et program, der hedder Aldiko.

Sådan gør du

  1. Bibliotekerne bruger kopibeskyttelse (DRM) fra Adobe. Det første du skal gøre, er derfor at gå på Adobes website, hente programmet Adobe Digital Editions og i programmet oprette et Adobe ID. Så er du klar til at låne bøger. Digital Editions kan også bruges til at læse de kopibeskyttede bøger på din computer, omend brugerfladen efter min mening ikke er optimal.
  2. Så går du enten direkte ind på dit biblioteks hjemmeside og søger efter ebøger, eller ind på ebib.dk eller ebogsbibliotek.dk. På begge er det første du skal gøre at vælge dit eget bibliotek og logge ind med dit eget biblioteks brugeroplysninger, så dit udlån kan registreres.
  3. Når du finder en ebog i kataloget, downloader du den til din computer og overfører den til din computers harddisk. Når du har hentet den, kan du dobbeltklikke på filen, så vil den åbne i Adobe Digital Editions, hvor du kan læse den i en uge, hvorefter den bliver ulæselig.
  4. Sidste skridt er at synkronisere ebogen til din ebogslæser. Det foregår på forskellig vis, afhængig af hvilken platform du anvender og hvilken app du benytter. Jeg må derfor henvise til brugervejledningen for den enkelte enhed eller app. Generelt er det dog meget let, og kræver at du på ebogslæseren eller i app’en taster dit Adobe ID ind.

Bemærk: ebib.dk er en eksperimentel ordning for ebøger, og den vil med sikkerhed blive opdateret, da forlagene i løbet af 2010 har indført et helt nyt distributionssystem for ebøger, som i løbet af 2011 formodentlig også vil medføre forandringer i måden, bibliotekerne vil kunne levere ebøger på. Derfor skal disse oplysninger tages med et gran salt, og formentlig med begrænset varighed.

Men nyd det, sålænge det varer.

Update 19:32 29/12/2010 (opdateret med link 2.1.2011): Esben Fjord har i kommentar gjort opmærksom på, at man på iPad eller iPhone (og formodentlig også på Android) kan hente ebøger direkte fra ebogsbibliotek.dk, så man helt slipper for at blande sin computer ind i sagen. Man skal dog stadig have et Adobe ID for at kunne åbne de lånte ebøger. Se hans gode indlæg på eklumme.dk for en vejledning.

Jeg skylder også at nævne, at der udelukkende er tale om kopibeskyttede bøger i pdf-format, som altså ikke er særlig godt egnet til mobil-brug.

Oplæg på Odense central bibliotek om digitale bøger

Min generelle fornemmelse for publikums reaktioner, når jeg holder oplæg for forlag, bibliotekarer og boghandlere er forstemthed, og en vis bekymring for fremtiden.

Når man tænker på, hvilket radikalt opbrud  i hele bogbranchen, der tegner sig, når jeg maler med den brede pensel, så kan jeg egentlig godt forstå det. Og jeg er endda i den relativt entusiastiske ende 😀

Jeg holdt et oplæg for en bunke søde bibliotekarer om digitale bøger forleden. Her kan du se mine slides – og husk at et slide aldrig står alene til en præsentation, så læs dem med et gran salt:

Derfor har Apple succes: 7 principper

Mike Cane opsummerer på glimrende vis de 7 grundprincipper der har ført til Apples enorme succes siden firmaet i 1998 lancerede den første iMac, og dermed opstod fra asken som et genfødt firma. Et firma der i de sidste tolv år har formået at tjene enorme summer, at være genstand for forsider i alverdens førende aviser og blade, samt at blive leverandør af hippe livsstilsprodukter, som konstant har været i mediernes søgelys: iPod, iPhone, Macbooks, og senest iPadden. Cane anvender en række eksempler fra Apples historie til at understrege dette, og jeg vil pege på, at ethvert firma vil have gavn af at følge disse principper.

I denne artikel vil jeg (med skyldig hensyntagen til Canes analyse) bruge iPhonen som eksempel på principperne. Endelig, ikke mindst, vil jeg bruge principperne til at reflektere over implikationerne for bøger og bogmarkedet.

  1. Vi kan tillade os at tage flere penge for vores ting, fordi de kan mere. iPhonen satte en tyk streg under det udsagn. Hvis tekniknørderne er uenige i det udsagn, så er resten af verden det ikke, for Apple har på intet tidspunkt haft problemer med at afsætte deres telefoner.
  2. Intet der allerede findes er godt nok – vi kan gøre det bedre. iPhonen repræsenterede en radikal gentænkning af, hvad en mobiltelefon er: ikke en telefon med avanceret software, men en avanceret minicomputer, hvor telefondelen var en app blandt andre.
  3. Simpelt = effektivt. iPhonens ene knap vs. Android-telefonernes 4-6 knapper demonstrerer, hvor enkelt det kan gøres.
  4. Vi skaber den fremtid, vi ønsker os. Uanset hvor mange Android, Windows Mobile, Blackberry og Symbian-telefoner der nu findes på markedet, og overgår iPhonen på tekniske specifikationer, så var de aldrig blevet en realitet, hvis ikke Apple havde satset på at lave iPhonen.
  5. Grib tilfældet, i stedet for at lade andre om det. Nokia og Sony sad solidt på telefonmarkedet, og byggede på forretningsmodeller der reelt fastholdt telefonen i ét bestemt paradigme. iPhonen var en genial videreførsel af den succes, opbygningen af et ‘økosystem’ omkring iTunes music store og iPodden havde vist sig at være. Den ekstra ingrediens var konstruktionen af en App store, som var ekstremt attraktiv for et utal af softwareudviklere og dermed åbnede en helt ny dimension for, hvad man kunne bruge sin telefon til.
  6. Hold k**t og levér varen. Tal om den bagefter, i stedet for at producere varm luft. Apple fortalte intet om iPhonen inden lanceringen. Den tog verden med storm, ligesom så mange andre af Apples produkter. Et bizart eksempel på det modsatte er Microsoft, der kort inden lanceringen af iPadden, åbenbarede deres kommende Courier. Det var et koncept for en genial ebogslæser eller tablet, som tilsyneladende ville være iPadden overlegen. Apple leverede iPadden og Microsoft måtte efterfølgende annoncere, at Courier aldrig blev til noget. Vaporware kaldes det.
  7. Hjælp folk med at skabe selv. iPhonen er først og fremmest en platform for forbrug, ikke et kreativt værktøj, som mange af Apples tidlige produkter. En væsentlig del af Apples tidlige succes lå i at firmaet med programmer som Hypercard, MacPaint, Word og Photoshop skabte et værktøj der ikke alen var til kontorbrug, men også lagde op til, at alle kunne være kreative med deres computer. iPhonen blev, i modsætning hertil, ikke leveret med nogle kreative programmer. Eller rettere, visionen for kreativitet lå i, hvilke apps, brugerne installerede og muligheden for deling på tværs af sociale netværk, mm. Det er først med lanceringen af iPadden, at Apple reelt leverer et mere kreativt redskab.

Man kan holde af Apples produkter eller ej og man kan være uenig i enkelthederne, lige som man kan pege på, at for hvert princip er der formodentlig et andet firma, der har gjort det bedre. Man kan også pege på, at Apple jo er et stort firma, som kan tillade sig ting, andre ikke kan. Der vil jeg minde om, at det først er i 2005 Apple for alvor blev så stort som det er i dag, og at firmaets iMac og iPod blev lanceret i en situation, hvor Apple reelt stod med det ene ben i graven, men alligevel tog chancer som ingen ‘eksperter’ troede på.

Jeg mener ikke, at man skal være Apple-fanboy for at acceptere denne analyses grundlæggende påstand: enhver virksomhed der følger disse 7 principper vil være ekstremt velpolstret til at modstå modgang og få langsigtet succes. Det gælder også biblioteker, forlag, forfattere, boghandlere og andre involveret i bogens verden.

I del to af denne artikel “7 principper for langsigtet succes i bogbranchen” argumenterer jeg for disse princippers gyldighed for bogbranchen.

Coming soon 🙂