Oplæg på Odense central bibliotek om digitale bøger

Min generelle fornemmelse for publikums reaktioner, når jeg holder oplæg for forlag, bibliotekarer og boghandlere er forstemthed, og en vis bekymring for fremtiden.

Når man tænker på, hvilket radikalt opbrud  i hele bogbranchen, der tegner sig, når jeg maler med den brede pensel, så kan jeg egentlig godt forstå det. Og jeg er endda i den relativt entusiastiske ende 😀

Jeg holdt et oplæg for en bunke søde bibliotekarer om digitale bøger forleden. Her kan du se mine slides – og husk at et slide aldrig står alene til en præsentation, så læs dem med et gran salt:

Derfor har Apple succes: 7 principper

Mike Cane opsummerer på glimrende vis de 7 grundprincipper der har ført til Apples enorme succes siden firmaet i 1998 lancerede den første iMac, og dermed opstod fra asken som et genfødt firma. Et firma der i de sidste tolv år har formået at tjene enorme summer, at være genstand for forsider i alverdens førende aviser og blade, samt at blive leverandør af hippe livsstilsprodukter, som konstant har været i mediernes søgelys: iPod, iPhone, Macbooks, og senest iPadden. Cane anvender en række eksempler fra Apples historie til at understrege dette, og jeg vil pege på, at ethvert firma vil have gavn af at følge disse principper.

I denne artikel vil jeg (med skyldig hensyntagen til Canes analyse) bruge iPhonen som eksempel på principperne. Endelig, ikke mindst, vil jeg bruge principperne til at reflektere over implikationerne for bøger og bogmarkedet.

  1. Vi kan tillade os at tage flere penge for vores ting, fordi de kan mere. iPhonen satte en tyk streg under det udsagn. Hvis tekniknørderne er uenige i det udsagn, så er resten af verden det ikke, for Apple har på intet tidspunkt haft problemer med at afsætte deres telefoner.
  2. Intet der allerede findes er godt nok – vi kan gøre det bedre. iPhonen repræsenterede en radikal gentænkning af, hvad en mobiltelefon er: ikke en telefon med avanceret software, men en avanceret minicomputer, hvor telefondelen var en app blandt andre.
  3. Simpelt = effektivt. iPhonens ene knap vs. Android-telefonernes 4-6 knapper demonstrerer, hvor enkelt det kan gøres.
  4. Vi skaber den fremtid, vi ønsker os. Uanset hvor mange Android, Windows Mobile, Blackberry og Symbian-telefoner der nu findes på markedet, og overgår iPhonen på tekniske specifikationer, så var de aldrig blevet en realitet, hvis ikke Apple havde satset på at lave iPhonen.
  5. Grib tilfældet, i stedet for at lade andre om det. Nokia og Sony sad solidt på telefonmarkedet, og byggede på forretningsmodeller der reelt fastholdt telefonen i ét bestemt paradigme. iPhonen var en genial videreførsel af den succes, opbygningen af et ‘økosystem’ omkring iTunes music store og iPodden havde vist sig at være. Den ekstra ingrediens var konstruktionen af en App store, som var ekstremt attraktiv for et utal af softwareudviklere og dermed åbnede en helt ny dimension for, hvad man kunne bruge sin telefon til.
  6. Hold k**t og levér varen. Tal om den bagefter, i stedet for at producere varm luft. Apple fortalte intet om iPhonen inden lanceringen. Den tog verden med storm, ligesom så mange andre af Apples produkter. Et bizart eksempel på det modsatte er Microsoft, der kort inden lanceringen af iPadden, åbenbarede deres kommende Courier. Det var et koncept for en genial ebogslæser eller tablet, som tilsyneladende ville være iPadden overlegen. Apple leverede iPadden og Microsoft måtte efterfølgende annoncere, at Courier aldrig blev til noget. Vaporware kaldes det.
  7. Hjælp folk med at skabe selv. iPhonen er først og fremmest en platform for forbrug, ikke et kreativt værktøj, som mange af Apples tidlige produkter. En væsentlig del af Apples tidlige succes lå i at firmaet med programmer som Hypercard, MacPaint, Word og Photoshop skabte et værktøj der ikke alen var til kontorbrug, men også lagde op til, at alle kunne være kreative med deres computer. iPhonen blev, i modsætning hertil, ikke leveret med nogle kreative programmer. Eller rettere, visionen for kreativitet lå i, hvilke apps, brugerne installerede og muligheden for deling på tværs af sociale netværk, mm. Det er først med lanceringen af iPadden, at Apple reelt leverer et mere kreativt redskab.

Man kan holde af Apples produkter eller ej og man kan være uenig i enkelthederne, lige som man kan pege på, at for hvert princip er der formodentlig et andet firma, der har gjort det bedre. Man kan også pege på, at Apple jo er et stort firma, som kan tillade sig ting, andre ikke kan. Der vil jeg minde om, at det først er i 2005 Apple for alvor blev så stort som det er i dag, og at firmaets iMac og iPod blev lanceret i en situation, hvor Apple reelt stod med det ene ben i graven, men alligevel tog chancer som ingen ‘eksperter’ troede på.

Jeg mener ikke, at man skal være Apple-fanboy for at acceptere denne analyses grundlæggende påstand: enhver virksomhed der følger disse 7 principper vil være ekstremt velpolstret til at modstå modgang og få langsigtet succes. Det gælder også biblioteker, forlag, forfattere, boghandlere og andre involveret i bogens verden.

I del to af denne artikel “7 principper for langsigtet succes i bogbranchen” argumenterer jeg for disse princippers gyldighed for bogbranchen.

Coming soon 🙂

Svenske forlag får Epub & Social DRM, men hvad med bibliotekerne?

Vores svenske broderfolk ser ud til at have truffet en interessant beslutning. I følge Johan Greiff fra den svenske ebogstjeneste Elib er en række svenske forlag  – herunder Bonniers og Natur & Kultur – enedes om at udgive ebøger i ePub-formatet – det samme format som Apple leverer ebøger i på den kommende iPad.

Ydermere er svenskerne blevet enige om at ikke benytte den traditionelle kopisikring. I stedet benytter de sig af vandmærkning eller “Social DRM”, som ikke forhindrer brugeren i at tage en kopi til eget brug, men som til gengæld gør det mindre attraktivt at lægge ebøgerne ud på fildelingsnetværk, da den jo er stemplet med ens oplysninger.

I første omgang er det jo en stor gevinst for forbrugerne at kopibeskyttelsen falder væk. Der er imidlertid en skyggeside, som artiklen også peger hen mod.

ELib vil således fortsat distribuere deres ebøger med Adobe Content Server, da det aktuelt er den eneste mulighed for at tilbyde tidsbegrænsede udlån til bibliotekerne. Og det vil ikke virke på hverken iPadden eller Kindlen. Vi er i samme situation i Danmark: selvom Adobe Content Server er den eneste mulige løsning for bibliotekerne, er det hverken muligt at låne ebøger til brug på de meste udbredte hardwareplatforme til ebogslæsning. Ebogslæsning fra bibliotekerne er med andre ord fortsat noget der  foregår på PC’en.

Det er en vældig paradoksalt, men fremhæver at de store aktører ikke nødvendigvis agerer i almenvellets interesse, når de lancerer deres nye platforme.

Ebogen og det digitale bibliotek

automatEbogssalget stiger for tiden eksplosivt i USA. I løbet af de næste to år vil salget af ebøger udgøre 25% af det samlede salg for en bog, hvis kurverne fortsætter med samme tempo – det vil formodentlig gå endnu hurtigere, når ebogslæserne for alvor får momentum. Herhjemme er det så som så med den eksplosive stigning, men Gyldendal har da erklæret at de vil sælge 800 titler som ebøger i 2009. Det vil formodentlig komme til lille Danmark med tiden, også selvom om bogelskere (herunder jeg selv) fastholder at bogen vil blive ved med at eksistere. Jeg vil med dette dette indlæg fokusere på en fremtid hvor vi alle læser ebøger som standard, og hvor bibliotekerne derfor for alvor bliver digitale. I den forbindelse er opstår der efter min mening 3 kritiske områder som biblioteker og forlag skal tage stilling til.

Modellen for indkøb og udlån af ebøger.

For det første vil bibliotekerne og forlagene få nogle omkostningsproblemer. Hvis bibliotekerne skal operere med en model, hvor de skal købe lige så mange ebøger som de låner ud af gangen, så vil de spare en del penge, fordi de med trykte bøger jo er nødt til at købe erstatningseksemplarer, når bøgerne slides op af de flittige læsere. Lige nu er der en veletableret samarbejde mellem ebib.dk og ebog.dk om udlån, men den økonomiske aftale er ikke offentligt tilgængelig, og skal formodentlig alligevel laves om i en situation hvor det er ebogen der pludselig dominerer.

Den sociale slagside

En anden problematik er den sociale slagside som ebogen må forudses at have når vi taler bibliotekslån. Ebogslæsning forudsætter at man enten har en ebogslæser (en Kindle, en Sony eReader, en iPhone) eller kan holde ud at læse sine bøger på en computer. De der ikke har adgang til sådan noget, eller som ikke kan læse lange bøger på en skærm, de vil komme i klemme i en fremtid hvor ebøgerne hersker. Skal bibliotekerne i stor stil udlåne ebogslæsere til lånerne? Eller skal de insistere på trykte bøger, selvom de også selv ville kunne spare på lager og magasinomkostninger ved at gå rent efter elektroniske bøger. Eller skal man kunne udprinte sine ebøger med f.eks. en Espresso print-on-demand maskine?

Bibliotekerne og piratproblematikken

I dag går man ned på biblioteket for at låne en bog og tilbage for at aflevere den. Når det drejer sig om ebøger går man hen på et website for at købe en ebog, f.eks. systime.dk eller g.dk, men hen på et andet website hvor man kan hente den gratis- nemlig bibliotekernes. Det er ikke særlig svært for forlagenes kunder at bemærke denne forskel. I en tid hvor forlag worldwide jagter piratkopister og insisterer på at bibeholde drakoniske kopibeskyttelsesforanstaltninger, hvordan vil man så egentlig løse dette paradoks?

Hvad mener i bibliotekarer derude – er det de rigtige problematikker at fokusere på. Har jeg overset vigtigere problematikker?