Uddannelsesforlagene og angsten for piraterne

Er uddannelsesforlagene klar til at gå planken ud?

Er uddannelsesforlagene klar til at gå planken ud?

Indenfor uddannelsesområdet, er der fortsat en stor kløft mellem på den ene side de studerendes efterspørgsel efter tidssvarende ebøger der kan konkurrere med det gratis tilgængelige materiale på det åbne web, og på den anden side forlagene, der ikke er vilde med ideen om at levere bøger uden kopisikring som der efterspørges. Det diskuterer denne artikel på engelske bookseller.com.

Diskussionen er nøjagtig den samme i de danske bogfarvande. Jeg vil her forsøge at nuancere den en smule, og give nogle bud på, hvorfor situationen er så fastlåst, som den er.

Forbrugernes synsvinkel

På den ene side kan forlagene udmærket se fordelene ved at fjerne kopisikringen, når man ser det fra brugernes synsvinkel. Kopisikring gør det besværligt for brugerne fx at læse pdf-ebøger på andre platforme end PC’en. Det er umuligt at læse en bog fra ebog.dk på sin iPhone. Det er besværligt at bruge softwaren der skal til for at låse bøgerne op. Og så er der spørgsmålet om ejerskabet til en ebog: den låste ebog gør det tydeligt, at man ikke ejer en ebog, som man ejer en traditionel bog. Nej, man har licens til at bruge den og er principielt prisgivet forlagets brugsbetingelser. Nogle kopisikrede ebogsformater, som fx. Systimes, kan man ikke copypaste fra eller printe fra, enddog notetagning i en almindelig pdf er slået fra. Fra en forbrugers synsvinkel er der utroligt mange ulemper ved det kopisikringssystem der er udbredt i dag.

Men forlagene er ikke forbrugerne.

Uddannelsesforlagenes synsvinkel

Uddannelsesforlagene (og forfatterne) lever af at sælge bøger og ser med gru på, hvad der skete med musikbranchen da MP3-formatet for alvor vandt udbredelse. At give 100% slip på kopibeskyttelsen til meget prisbevidste studerende forekommer som at åbne Pandoras æske, hvor enhver forudsigelighed omkring salget fortaber sig i en selvforstærkende malmstrøm af piratkopiering.

Man skal forstå at piratkopiering for undervisningsmateriales vedkommende er en mere kompleks affære, end hvad angår fx bestsellerforfattere som Dan Brown. Den uautoriserede kopiering foregår således for bestsellermarkedets vedkommende typisk via store offentligt tilgængelige fildelingstjenester, som fx. Bittorrent, eMule, Scribd eller lignende. Det der gøres tilgængeligt er tilgængeligt for alle (enten direkte eller via omveje i lukkede netværk) og har stor appel til mange mennesker. Det kan vi kalde massepiratkopiering.

Med uddannelsesmateriale har vi at gøre med et nichemarked, som ikke opererer på samme vis som det ‘sorte’ massepiratkopieringsmarked. For det første foregår den store kopiering internt på skolers lukkede netværk, eller mellem studerende eller elever i holdet eller på klassen. Det er altså i høj grad usynligt, hvad der foregår. Formodningen er, at danske gymnasieelever og universitetsstuderende er blandt de mest ferme til af fjerne kopisikringen fra materialet der udgives. Omvendt kan man sige, at denne formodning ikke er mere end dette, for reelt findes der ingen undersøgelser der kan dokumentere den. Vi ved ikke hvad der rent faktisk foregår. Argumentet bygger på en parallel aktivitet, nemlig fotokopieringen, der har indstiftet en reel frygt for omsætningstab hos forlagene.

Fotokopieringen skræmmer

Frygten bygger overvejende på det faktum at der fotokopieres i stor stil rundt omkring på de danske skoler og uddannelsesinstitutioner. Ikke alene artikler, men også hele bøger kopieres i stort omfang, hvilket bla. kan udledes af, at uddannelsesforlagenes indtjening i høj grad stammer fra Copydan-ordningen, der regulerer den lovlige del af den fotokopiering, der finder sted. Med digitalt materiale, der er endnu lettere at kopiere end det trykte bøger, der trods alt tager noget tid at køre gennem kopimaskinen, forekommer det usandsynligt at en kopiering ikke finder sted, hvis den på nogen måde er mulig.

Af samme grund – nichepiratkopieringen –  er der ingen markedsføringsværdi at hente fra en eventuelt øget udbredelse af materiale, hvis man droppede kopisikringen helt, fordi spredningen foregår i mange mindre ,og lukkede rum. Den virale effekt som er baggrunden for de mange studier der påviser at piratkopiering faktisk er gavnligt for musik og bogbranchen, er altså til at overse for lærebøgernes vedkommende.

Der er altså relativt gode grunde til at branchen herhjemme (det vil sige Gyldendal Uddannelse, Munksgaard, Klim, Systime, Hans Reitzel og nogle få andre) stadig er fodslæbende og så vidt muligt ‘beskytter’ deres materiale med hermetisk lukkede kopisikringssystemer.

En oplagt indvending er, at kopisikringen i sig selv er det der gør, at de studerende kopierer materialet, når de kan komme til det. Var materialet tilgængeligt i en brugbar digital form, og var det billigt nok, så ville kopieringen formodentlig ikke finde sted i samme omfang. Men holder dette argument? Jeg ved det ikke. Men jeg er overbevist om, at netop ebøgernes prissætning er noget der bekymrer forlagene stærkt, i disse tider, hvor Amazon dumper bogpriserne til 9.99$ for mange af deres ebøger til Kindlen.

Jeg hører gerne de gode argumenter for, hvorfor disse antagelser ikke holder.

Nyt Google Books-forlig

SÅ lykkedes det endelig for Google og de øvrige involverede parter (amerikanske forfatter- og forlæggerforeninger) at nå til et revideret forlig i sagen om Googles brug af 10 millioner indscannede værker – hvilket må betragtes som positivt i sig selv, efter den megen kritik og dommerpålæg, der har været. Forliget, der nu fylder diskrete 165 sider, indeholder to hovedelementer i forhold til originalen (og en række mindre):

  1. Danske forfattere (og andre uden for USA, Storbrittanien og Canada) kan ånde lettet op – forliget omfatter ikke længere deres ophavsret.
  2. Det copyright-register, der er en del af aftalen, er fremdeles uafhængigt af Google  – selvom det fortsat er Google der financierer gildet.

Alt i alt er det min opfattelse, at Googles mission om at gøre alverdens information tilgængelige for menneskeheden, nu er et skridt nærmere. Forliget er formodentlig stadig ikke perfekt, og på nogle måder er det egentlig ærgerligt, at det ikke omfatter det danske bogmarked. Der mangler stadig en egentlig tidssvarende revision af ophavsretloven der forener forfattere og forlags rettigheder med forbrugernes reelle brug af digitale medier til mix, remix, annotering, genbrug, osv. af indhold på nettet.

endnu flere ebogslæsere…

My my, jeg kan ikke nå at skrive blogindlæg hurtigt nok: der er åbenbart lanceret mindst to ekstra ebogslæsere på det seneste, som begge har touchskærme.

Spring Design: Alex

Alex kombinerer, ligesom Entourage Edge og Nook, en eInk-skærm med en touch LCD-skærm.

Plastic Logic: QUE proreader

QUE (say what?) går planken ud og er en ren touchskærm på 8,5 x 11 tommer – dvs. den hidtil største ebogslæser – og udkommer 7. januar 2010.

“Nook” ebogslæser trumfer i gaveregn af nye gadgets

Opdatering 13.11.2010: Da jeg kan se at denne side tiltrækker en del trafik løbende, vil jeg lige gøre opmærksom på, at dens anbefalinger ikke er aktuelle. Tjek forsiden for sidste nyt.

For tiden vrimler det med nye ebogslæsere på markedet. Man kan kort nævne Amazon Kindle, Txtr, Hanwon, iRex Digital Reader 1000 og Sonys eReader. I dag kom der to nye interessante bud til, som begge udmærker sig ved at have ikke én men to skærme: en eInk, der ligesom på Kindlen, giver et roligt, papirlignende billede, og en bluetouchskærm med farver, ligesom på iPhonen. Den ene har ovenikøbet en bonus, nemlig forbedret kopisikring (DRM).

Entourage Edge

Den første er Entourage Edge der kan gå på nettet trådløst, tage noter, har webcam, mikrofon, mm indbygget. Den ser utroligt spændende ud og udkommer til februar 2010. Den har trykfølsom skærm, som desværre skal betjenes med en lille pencil. Det tror jeg ikke så meget på, for pennen har bare ikke den samme naturlige følelse som touchskærmen, når man sidder med en bog i hånden.

features_wifiB&N Nook

Den problem har den anden nye ebogslæser, Nook ikke, for den har touchskærm på lcd’en. Det er den amerikanske boghandlerkæde Barnes & Noble der står bag Nook. Den har, ligesom Entourage Edge både eInk og LCD-skærm, og den håndterer til forskel fra denne kopisikrede filer (i PDF & ePub format).

Som en ekstra flødeskum på kagen har B&N også fundet på et smart DRM-system til bøger, man køber gennem B&Ns online boghandel, som gør det muligt at låne købte bøger ud i 14 dage – præcis ligesom man ville gøre med rigtige bøger. Man sender simpelthen bare et link til bogen til sine venner, og så kan de læse den, også f.eks. på B&N’s ebogsapplikation på ens iPhone.

Se det er et skridt i den rigtige retning, hvis der skal langes ebøger over disken.. I øvrigt også et tema der blev taget op på TOC i Frankfurt: Kopisikring er – udover at det sikrer rettighedshavernes legitime copyright og dermed indkomstmuligheder for forfattere og forlag – godt, hvis det er konstrueret så det ikke forhindrer læserne i at anvende ebøger som de er vant til med trykte bøger. Herunder at låne, kopiere til eget brug eller arkiv, lave noter i margen, overstrege, dele med venner, dvs. i det hele taget det der kendetegner at eje det man køber, så længe man ikke skader rettighedshavernes indkomstmuligheder.

Opdatering: Hans Lauring har gjort mig opmærksom på at man kun kan låne sine bøger ud én gang. Jeg har åbenbart glædet mig for tidligt, for det er da ikke helt det budskab der fremgår når man ser overskriften på websitet..

Google Editions lanceret på TOC Frankfurt

En af de allermest interessante ting på Tools of Change-konferencen i Frankfurt var, at Google valgte at præsentere deres nye ebogsløsning, Google Editions som lanceres fra juni 2010, en præsentation jeg var så heldig at deltage i: det blev et sandt fyrværkeri af spørgsmål og svar til en række detaljer – også kritiske spørgsmål til Google Books forliget, som den flinke dame fra Google ikke ville kommentere på, da de to ting angiveligt ikke hænger sammen. Det svar behøver man ikke tage for gode varer..

Hvad er så Google Editions? Her er, hvad jeg fik ud af det.

Google vil tage udgangspunkt i partnerprogrammet for ebøger på Google Books, som en række forlag og forfattere allerede deltager i (man kan f.eks. se min mere eller mindre obskure PhD-afhandling nydeligt indekseret og klar til download på Google Books).

Resultatet af Google Editions er, at der kommer en “købsknap” på søgeresultatet. Brugeren finder bogen gennem Google og køber derefter bogen enten gennem Googles eget betalingssystem Checkout eller gennem integration med forlaget eller Internetboghandlens eget betalingssystem.

En række detaljer:

  • Man køber og læser ebøgerne online – dvs. kunderne kan købe overalt og læse overalt- Mantraet var “buy anywhere, read anywhere”.
  • men de kan også også læse dem offline vha. snedig caching (google gears eller html5)
  • Man kan lægge bogmærker i sin bog
  • Man kan lave margen-noter
  • Man kan printe hele bogen og copypaste 20%
  • Man kan arkivere en bog – med kopisikring “i et eksisterende anerkendt DRM-format” – Dvs. formentlig Adobe Digital Editions eller Apples Fairplay.
  • Man slipper helt for reklamer i Google Digital Editions!
  • Google har en grundig overvågning af, om der bliver snydt f.eks. med deling af adgangskoder: Hvis f.eks. en bog læses med samme login af flere på samme skole, så lukkes der automatisk ned. Smart.
  • Hvad angår spørgsmålet om ejerskab, så kan man altid vælge at trække bøgerne ud af Google Books – Google vil stadig have indekseret bogen, men adgangen til køb vil være lukket.

Af særlig interesse for deltagende forlag, er, at Google automatisk tilpasser uploadede PDF-filer til ePub-formatet, så bøgerne kan læses – med større eller mindre held, erfaringerne med ePub-formatet hidtil taget i betragtning –  på alle ebogslæsere med Internetadgang: iPhones, Androidtelefoner, Netbooks, og alle andre enheder der er kendetegnet ved relativt små skærme.