Lige nu ser det ud som om markedet overstrømmes af nye ebogslæsere. I virkeligheden er det kun ganske få af dem der vil slå igennem.

Mens markedet måske overstrømmes internationalt af elektronik- og pc-firmaernes bud på hardware der kan bruges til at læse ebøger med, og medierne hyper det op til det helt store i 2010, så er det sikkert, at det kun er ganske få af ebogslæserne, den almindelige dansker nogensinde får at se.

For det første er de fleste af de modeller der blev fremvist på CES 2009-messen i Las Vegas ikke andet end koncepter, der skal anskueliggøre, hvad der kommer, eller kan komme. Den slags koncepter har vi set siden starten af 1980’erne, hvor Apple fx lancerede en demo af en “Knowledge Navigator”, der skulle revolutionere vores liv (se også videodemoen her).

Det forekommer heller ikke som om, producenterne har de store planer for at lancere deres enheder internationalt. De fleste bliver lanceret på lokale markeder, men ikke globalt. Man dypper så at sige fødderne i vandet ved at teste produkterne i begrænsede mængder på hjemmemarkederne. Amazon har været uhyre sløv med at lancere Kindlen internationalt, og vi har først lige (uden skummel parallelimport) fået adgang til den i Danmark. Det samme gælder for en række asiatiske ebogslæsere og dimser af forskellig art, der nok har fået en vis succes og opmærksomhed i pressen internationalt, men som endnu ikke ses på markedet i større udstrækning, enten fordi man ikke kan købe dem pga. geografiske restriktioner, eller fordi de simpelthen ikke markedsføres til forbrugerne i bred forstand. De forbliver dermed rene nørdeprodukter, ikke den bogrevolution, der er forventningen til ebogslæserne.

Endelig er de fleste af ebogslæserne ikke lanceret med en lettilgængelig og komplet platform for produktion, distribution og forbrug af ebøger. Tablet-formatet har således været muligt at levere i en del år efterhånden. Apples Newton MP 2100 fra 1995 var fx et godt bud på effektivt hardware i nogenlunde den rigtige størrelse og med alle de rigtige features, ligesom Microsoft har markedsført deres tablet-softwareplatform i årevis uden at det rigtig er blevet den store sællert, bortset fra nogle få nicher (som fx sundhedssektoren eller specielle ingeniøropgaveer). I 2009 ser vi således en række ebogslæsere lanceret, men uden en gennemtænkt distributionsplatform, uden et standardiseret universelt ebogsformat understøttet, og uden mulighed for at selv at lave ebøgerne til platformen på en let måde. Med til en komplet platform regner jeg, udover de åbenlyse hardware-egenskaber – letlæselig skærm, der ikke anstrenger øjnene, det rigtige format, osv. – også trådløs adgang til bøger overalt, når man får lyst til at læse en bog og et stort udvalg af bøger.

Når man således tager alle disse forbehold med i betragtning, er det kun Amazons Kindle, Sonys eReader, Apples mulige kommende tablet og Googles Android-platform der reelt er tilstede på markedet. Jeg har i tidligere blogindlæg redegjort for, hvorfor det netop er disse firmaer, der står stærkt, så det skal jeg ikke gentage. Her vil jeg blot slå fast, at de alle har, eller meget snart får, forudsætningerne for at kæmpe om en bid af et kommende lukrativt marked for ebøger. Udfaldet af denne kamp er svært at spå om, men det er tydeligt at evnen til at tækkes forlagene, såvel som forbrugerne i den rette balance vel at mærke, vil være afgørende.

Nooken har fået en del kritik, især for at være langsom. Opdateringer har løst nogle af disse begyndervanskeligheder, men generelt er indtrykket ikke superpositivt, selvom den ved lanceringen så ud til at være en radikal forbedring i fht. Kindlen.

Et eller andet sted er den ved eftertanke en lidt selvmodsigende dims. B&N forsøger med Nook at give brugeren det bedste fra LCD-teknologien kombineret med eInk. Dermed signalerer den paradoksalt, at ingen af disse to skærmteknologier er optimale i forhold til det der efterspørges, nemlig kombinationen af 1) lang batterilevetid, 2) knivskarpt og roligt billede der ikke anstrenger øjnene ved længere tids læsning og 3) evnen til at vise video og andre bevægelige interaktive elementer. Eventuelt også 4) touchbaseret interface, så man løsriver fysisk udformning fra interaktionen med software – hvilket har muliggjort den kreative opblomstring af applikationer i 100000’vis til iPhone-platformen.

Med bare en lille smule fremsynethed er det derfor let at indse, at Nooken på det teknologiske plan er et overgangsfænomen, ikke den endelige form, ebogslæseren vil få.

På et langt vigtigere plan, nemlig distribution af hardwaren og understøttelse af ebogssalg til den i mange lande, osv. så er Amaxon stadig King of the Hill. Nu kan man jo selv herhjemme købe sig en Kindle.

Dette er skrevet helt uden at have prøvet Nooken, og er udelukkende baseret på en analyse af, hvilke behov jeg tror designerne har forsøgt at dække ind under designfasen. Jeg tager derfor gerne forbehold for dette. Hvis nogen har en Nook, de gerne vil lade mig teste, må de sige til 🙂

Året 2010 vil blive året hvor vi for alvor vil se nye gadgets på det internationale marked, som vil slå fødderne væk under den generation af ebogslæsere, der er lanceret i løbet af i år. Ganske vist kan det for folk i bogbranchen opleves som en revolution at der i 2009 kom en række ebogslæsere – bla Kindle 2, Kindle DX, B&N Nook, Plastic Logic, entourage Edge, Txtr – som alle sammen giver en forbedret læseoplevelse. Men 2010 vil blive større, ikke fordi der kommer flere ebogslæsere, men fordi det vil være året hvor en række smartphones og multimedie “tablets” bliver lanceret. De vil være kendetegnet ved at kunne mange ting, hvoraf ebogslæsning kun er én af dem.

1. I det kommende år vil Google lancere deres egen telefon, som vil køre en ny version af Android – Googles mobile styresystem. Google har en enorm pengekasse, de vil kaste efter dette projekt, så de for alvor kan få del i reklameindtægterne fra den mobile platform.Det vil for alvor give hele Android-platformen et skub fremad, og dermed ebogslæsning på mere avancerede og større enheder end i dag. Google lancerer deres telefon 5. januar 2010.
2. Apple forventer jeg lancerer en ‘tabletmac‘, som vil bygge på iPhone-styresystemet og dermed have adgang til over 100000 applikationer. En allerede populær platform vil dermed få et yderligere rygstød. Teleanalytikere som john Strand og andre såkaldte eksperter vil give den dødsstødet med det samme, fordi de ikke kan se den slå igennem, når der ikke findes et marked for den allerede. Men Apple vil helt klart forsøge at skabe et marked for sådan en enhed, på samme måde som de tålmodigt gjorde med deres iPod og det vil de gøre ved at integrere den med deres øvrige udbud af hardware og software. Apple har mange ressourcer på kistebunden til sådan en satsning, har demonstreret at de kreativt kan forbinde deres forskellige udbud og tjenester, og vil helt sikkert have tålmodighed til at føre strategien igennem. Apple har indkaldt til pressemøde 26. januar 2010, hvor de formodentlig vil lancere “tabletmac”.

I modsætning til mange af de egentlige ebogslæsere, bygget primært op omkring ebogslæsning, så vil disse enheder være globalt tilgængelige efter kort tid, og de vil være tilgængelige for danske boglæsere og forlag uden de store ekstraomkostninger. Apple vil stille redskaber til rådighed der vil gøre det nemt for forbrugerne selv at konvertere materiale til brug på platformen, mens Google bla. lancerer Google Editions, der gør det muligt for forlagene at sælge ebøger problemfrit på denne platform.

Red 27.12:.10: Rettet slåfejl og tilføjet datoer for lancering.