newpub

Apples nye regler rammer boghandlerne hårdt

Toke Riis Ebbesen Debat, Ebøger & ebogslæsere , , , , , , ,

Der bliver spillet powerplay mellem de store ebogsdistributører for tiden. Apple har senest spillet ud med en ny prispolitik, som direkte udfordrer Amazon og andre boghandlere, der har valgt at lave en ebogs-app til Apples populære  iPhone/iPad/iPod-platform.

Apple har ændret reglerne for indholdsbaserede apps på deres platform, på en måde der tvinger konkurrenterne til aktivt at gøre et eller andet . Samtidig med at Apple annoncerede nye muligheder for betaling af abonnementstjenester til magasiner, osv. ændrede de således også reglerne for andre apps der sælger indhold, herunder ebøger.

Kort sagt:

  • Inden 30. juni skal alle ebogsapp fra firmaer der leverer bøger  – alle boghandlere, det gælder fx Amazons Kindle app, men også Gyldendals nye Bøger og Riidr’s App.– implementere Apples API, så det er muligt at købe bøger vha. Apples indbyggede 1-kliks-købesystem.
  • Apple skal have 30% af salgsprisen.
  • Man må ikke omgå det ved kun at linke til til sin egen webshop. Edit (per @lizcastro): faktisk må man slet ikke linke til eget forhandlerwebsite.
  • Prisen på en ebog skal være den samme eller lavere end den, den sælges for på boghandlerens eget website. Boghandleren kan altså ikke sætte prisen 42% højere på Apples platform, for at hente de 30% hjem.
  • Hvis man ikke følger de regler, bliver app’en fjernet fra App store.

Hvordan ser disse regelændringer ud fra de digitale boghandleres og forlagenes synsvinkel?

Fra boghandlernes synsvinkel

For Amazon er sagen speget. De tager i forvejen selv mindst 30% (op til 70%) af en ebogs udsalgspris for at gøre den tilgængelig på Amazon-platformen. Hvis de skal betale ekstra 30% til Apple, så vil det uvægerligt betyde, at at enten skal Amazon æde et betragteligt profittab for at sælge hos Apple, eller også skal de hæve priserne, de sælger bøgerne til, også på alle andre platforme. Ingen tror at Amazon stiltiende vil acceptere Apples udspil.

For en mindre dansk spiller som Gyldendal eller Riidr må det skabe en enorm usikkerhed her og nu, om hvor vidt den satsning, der er foretaget på Apples platform, nu er  klog.

Fra forlagenes synsvinkel

Det er barske tider for de digitale boghandlere for tiden. Men hvordan ser situationen ud for indholdsleverandørerne, dvs. forlagene?

Fra forlagenes side er situationen egentlig den samme som før, især for de danske forlag, som fortrinsvis distribuerer gennem det danske Publizon-system. Her betaler de en procentsats til Publizon hver gang der sælges en ebog, og boghandlerne prissætter frit oven i den grundpris, forlagene forlanger gennem systemet for at sælge en bog. Forlaget får altså det samme, uanset hvad den sælges for hos boghandlerne, og hvor den sælges. Men et øget prispres på boghandlerne kan selvfølgelig blive skubbet nedefter til forlagene.

For de internationale forlag er det med et snuptag blevet mere attraktivt at sælge gennem Apples egen iBooks direkte i stedet for gennem Amazon. Selvom de skal betale 30% til Apple, vil de stadig kunne prissætte uden om Amazons gebyr, og dermed kunne sælge deres ting med større fortjeneste på iBooks.

Og kunderne?

For kunderne, køberne, læserne, så er situationen god på én måde: det er fortsat meget nemt at betale og få en bog, hvis de er Apple-brugere. Spørgsmålet er, om de vil acceptere endnu højere priser for ebøger, i en situation, hvor priserne stadig forekommer en kende for høje.

I et lidt længere perspektiv, så vil udfaldet af dette powerplay nok vise, om det bliver lettere eller mere kompliceret for læserne at købe ebøger fremover. Apple vandt med iTunes over de dengang mægtige musikselskaber, fordi de havde det eneste musikdistributionssystem, der virkede. Spørgsmålet er, om Amazon har ressourcer nok til modstå Apples pres. Hvad angår lukket platform og skrap prispolitik er Amazon i hvert fald ikke kendt for at være engle i forhold til Apple..

Noter om bogen som materiel kultur

Toke Riis Ebbesen Ebøger & ebogslæsere , , , ,

Som jeg oplistede i et tidligere indlæg (det er ikke som at holde en rigtig bog i hånden), så er der mange gode grunde til at holde af den fysiske bog, altså Gutenbergs opfindelse med en stak papirer, der er trykt på begge sider og indbundet i et omslag.

Nogle noter om bogen som materiel kultur:

  1. Bøger har en særlig lugt, der påkalder nostalgi eller andre minder. Ok, helt ærligt, nogle gange er den lugt bare ikke særligt god. Det vil mange bibliotekarer kunne støtte mig i. For ikke at tale om det „gub‟ biblioteksbøger kan være indfedtet med. Alligevel glemmer jeg aldrig duften af de solbagte udgaver af Ian Flemmings James Bond, jeg en gang fandt og glubsk læste i sommerhuset.
  2. Bogens udstyr – dens indbinding, dens omslag, papirets fylde og struktur, dens vægt – kan have en sanselig kvalitet, der gør den til et æstetisk objekt, og dermed attråværdig. Selvom bogbinderfaget må siges at være gået kraftigt tilbage, så vil bogelskere alligevel stadig genkende den kvalitetsindbundne bog, hvor der er kælet for detaljerne, og hvor grafikeren har brugt tid på typografien. Omvendt kan den billigt udførte pulp fiction appelere til nogle helt andre følelser, der ikke nødvendigvis er ringe.
  3. Du kan ikke læse ebøger i badet. Elektronik og vand er en dårlig kombination. Skulle det ske, at en ebogslæser alligevel bliver tabt i badekarret, så må du købe en ny. Men det vil måske ikke være så skidt, i det omfang, der er kommet en ny og bedre model. Vi lever i en gadget-tidsalder, hvor tingene har indbygget forældelse. Selve ebogen er derimod uskadt efter mødet med badet, for den kan du bare gendownloade eller synkronisere med ebogslæseren. Intet har forandret selve ebogen. Med den trykte bog har det konsekvenser, hvis du taber den i badekarret. Den vil aldrig blive den samme bog igen, med krøllede sider og måske udvaskede bogstaver. Denne tidslighed er unik og skelsættende. Min udgave af Foucaults Pendul af Umberto Eco er stadig lige krøllet fra dengang, jeg glemte den i vindueskarmen i regnvejr, men jeg holder umådeligt meget af netop denne bog.
  4. Bøger på hylden definerer, hvem man selv synes man er.
  5. Bøger på hylden definerer, hvem andre er, når man besøger dem og ser på deres boghylder. Eller ser, at de ingen bøger har stående.. Bøger giver social status på mange måder.
  6. Det er en anden oplevelse at slå op i en bog og bladre i den, end i en ebog. Den trykte bog lægger op til „den formålsløse‟ bladring, altså det at du kan lade dig overraske af bogens indhold. Typisk er det leksika eller opslagsværker dette gør sig gældende for. Bogen er med andre ord langt fra et tomt redskab for overførsel af informationer mellem forfatteren og dens læser. Den kan læses på mange, mange måder, omend det selvfølgelig er at foretrække at læse en krimi fra ende til anden, hvis ikke man vil gå glip af den spænding der er bygget op omkring afsløringen af morderen.
  7. Det er rart at eje ting i det hele taget, om bogen så står på hylden eller ej  – den er med til at definere ens selvbillede, og vedligeholde sociale relationer. De giver en en fornemmelse af at være til i verden. Dagbogen er til for at blive ejet, til erindring og dialog med sig selv, ikke for at fremvise status.
  8. Selv om nogle bøger er skabt til et meget flygtigt ophold i ens tilværelse – fx har den typiske „coffee table‟-bog kun værdi, sålænge dens indhold er moderigtigt – så er bøger genstande, der følger en lang tid gennem livet og dermed giver permanens i tilværelsen.
  9. Det er en essentiel faktor at tilegne sig tingene, altså at gøre dem til vores egne. En ebog, som Amazon til enhver tid kan slette dit ejerskab til, hvis du forbryder dig mod deres forretningsbetingelser, ejer du ikke rigtigt, vel? Og du kan ikke skrive dit navn eller stemple dit bogmærke i ebogen. Og min rejsebog fra Lonely Planet, der er slidt af turen halvvejs over kontinentet, da jeg var ung, står som et monument over min egen personlige dannelsesrejse, dengang i 90’erne.
  10. Endelig er bogen et klassisk gavegivningsobjekt. At give og modtage gaver er en ekstremt vigtig kulturel aktivitet, der er med til at etablere anerkendelse og autoritetsforhold. I nogle lande, fx Japan, betyder gavegivning alt, mens det i Danmark er en mindre udbredt, men alligevel normal aktivitet, som attesteret ved det årlige julesalg, der gang på gang redder årsregnskabet for forlagene. Og så er bøger, i forhold til mange andre ting, relativt billige at anskaffe, bytte igen og eller give videre. Hvis man ikke kan finde på andet, kan man altid give en boggave.
  11. Alle disse kendetegn er ikke universelle, fordi de involverer mennesker, som i sagens natur er forskellige. Vi er ikke alle bogelskere, og har derfor ikke alle udviklet vores forhold til bøger i samme grad. Nogle er egentlige bogfetishister, mens andre er bogafbrændere. Andre er ligeglade, eller har ikke de økonomiske midler til at eje bøger. Eller de er uuddannede, eller de kan slet ikke læse. Alt det er imidlertid pointen: at bogen er med til at konstituere bestemte menneskelige relationer og identiteter, som er specifikke. At bogen betyder noget, den er aldrig betydningsløs.
  12. Afsluttende konstituerer menneskers omgang med den trykte bog en hel verden af erfaringer, oplevelser, aktiviteter, sociale relationer og personlig identitetsdannelse, der med ét begreb kan kaldes materiel kultur.

Man kunne forledes til at tro, at dette er et voldsomt angreb på ebogen, eller at jeg vil benytte lejligheden til at modgå alle disse punkter i min blogs ellers teknologiforherligende sammenhæng. Men nej. Det er slet ikke mit ærinde. Mit argument er, at sagens præmisser er stillet forkert op.

Fortsættes…

Status på det digitale bogmarked

Toke Riis Ebbesen Ebøger & ebogslæsere , , , , ,

Sidste år ved denne tid kom jeg i to indlæg med tre forudsigelser for det digitale bogmarked, og nogle forudsigelser omkring nye bog-gadgets i 2010.

Det er tid til at gøre status op på ny: er jeg lige så elendig til at kigge i krystalkuglen som alle andre? Faktisk har jeg ramt godt plet, synes jeg selv. Men døm selv nedenfor. Jeg kommer også med enkelte forudsigelser for 2011 undervejs..

Det digitale bogmarked

Mine tre første forudsigelser om det digitale bogmarked var:

Konsolidering: „Året vil se en yderligere konsolidering af de store forlag på de smås bekostning‟.. „Indtil da [2011] vil det kun være de større forlag der har ressourcer til at investere i nye digitale workflows, nye sociale platforme, nye ebogsformater, og så videre.‟

Vi venter stadig på de nye innovative forlag, mens det går godt for nogle få, herunder Gyldendal og Modtryk, hjulpet på vej af krimi- og lærebogssalget. 57% af forlags- og medievirksomhederne i Danmark kører med underskud i 20101. Året har set nogle få spændende boghandlere skyde op, fx. booksnob.dk, men vi har endnu ikke set mange for alvor tage springet med at lave bøger på innovativ vis i Danmark, og det skyldes nok, at der endnu ikke har været nogen klar teknologisk platform at gøre det ud fra.

Jeg ser tidligst nye konkurrenter give de etablerede forlag alvorlig modstand i slutningen af 2011, men man kan jo blive overrasket..

Langsom vækst for ebøger: „Ebogsmarkedet [i Danmark] vil se en langsom vækst: I modsætning til USA vil ebogsmarkedet herhjemme ikke se vækstkurver der bevæger sig stejlt opad i det nye år.‟

Alle udmeldinger peger, uden at jeg har eksakte tal, på at væksten for ebøger nok er stejl i Danmark, fordi vi starter niveauet meget lavt, men at vi stadig er nede i meget få procent, måske 1-2% af det samlede bogsalg. Det er stadig en meget stor investering for de mindre og teknologisk forældede forlag at springe ud i at digitalisere bagkataloget. Saxo har her i december måned forsøgt sig med en fast pris på de skønlitterære ebøger på 99kr. Vi skal desværre nok endnu længere ned før det batter. Amazon opererer med 9,99 us$ pr. bog, hvilket med dansk moms vel svarer til max 70 danske kr. Selvpublicerende forfattere som Joe Konrath mener at vi skal helt ned på 2,99 us$ før vi når den pris, forbrugerne vil betale – altså sammenligneligt med musikkøb eller videoleje online i USA. Nogle selvpublicerende forfattere har succes med at sælge til endnu lavere priser – helt ned til 99 cent pr bog.

Det er min forventning, at de etablerede forlag og forhandlere skal bløde endnu et par år, før de for alvor indser at et frit digitalt marked kræver store omstruktureringer og en helt anden forretningsgang.

Piratkopiering bliver stort:  „Branchens manglende evne til at give boglæserne det de vil have‟… vil give gode vækstbetingelser for en piratkopiering der kun kan sammenlignes med den massive fotokopiering‟..‟Fildelingstjenester og opgavecentraler vil få mange danske bogbrugere online.‟

Jeg har desværre ikke nogen tal for dette, så det er svært at underbygge, men hvis nogen ligger inde med data, så må de endelig sige til. Den største hindring for udbredelsen af piratkopiering er nok fortsat, at der ikke findes særlig mange ebøger at kopiere. I mellemtiden er det blevet lettere at omgå kopisikringen, da der løbende bliver frigivet nye redskaber til det.

Nye gadgets i 2010

I forhold til ebogs-gadgets, så kom jeg med flere forudsigelser, hvoraf de fleste holdt stik, og de forekommer i bagklogskabens lys heller ikke særligt revolutionerende.

Google-telefonen: „I det kommende år vil Google lancere deres egen telefon, som vil køre en ny version af Android – Googles mobile styresystem.‟

Tja, det gjorde de, og der findes i dag et væld af Androidbaserede telefoner på markedet, ja faktisk er 9 ud af ti solgte telefoner i dag smartphones i Danmark, og heraf er rigtigt mange af dem Androidbaserede. En kæmpe potentiel platform for mobil læsning.

iPad: „Apple forventer jeg lancerer en ‚tabletmac‚, som vil bygge på iPhone-styresystemet.‟

Det gjorde de søreme, men den kom til at hedde iPad, og 2010 er blevet kaldt iPaddens år, ikke uden grund. Langt de fleste iPad-ejere, køber og læser bøger på dem, og der er solgt 14 millioner af dem indtil videre, heraf en pæn del parallelimporteret til  Danmark allerede inden de blev officielt lanceret. I Danmark vurderes iPad-salget efter den officielle lancering at udgøre over 95 af det samlede salg af tablets, mener jeg at have læst et sted.

Selvom der i 2011 bliver lanceret en række nye konkurrenter, er det min vurdering, at Apple har så meget teknologi med patent, adgang til essentielle komponenter og så stort momentum, at de i praksis vil have monopol på tabletmarkedet et godt stykke tid fremover. På trods af, at der foreløbigt er solgt hele 8 millioner Kindles internationalt i 2010, så er det derfor min vurdering at det er på iPad og tabletplatformene generelt, vi vil se ebøgerne vinde frem i Danmark i løbet af 2011.

Pages med epub-eksport: „Apple vil stille redskaber til rådighed der vil gøre det nemt for forbrugerne selv at konvertere materiale til brug på platformen, mens Google bla. lancerer Google Editions, der gør det muligt for forlagene at sælge ebøger problemfrit på denne platform.‟

Apple har faktisk gjort det muligt at eksportere direkte fra deres tekstbehandlingsprogram Pages til epub-formatet. Jeg har testet det, og det gør det utrolig let at producere ebøger uden tekniske forudsætninger. Google har derimod været skuffende langsom til lancere Google Ebookstore, som det kom til at hedde. Oven i købet har Google ikke lanceret deres online boghandel i Danmark, hvilket er endnu mere skuffende, for her har vi at gøre med en platform der virkelig kunne udfordre Amazon i forhold til de ikke-engelske markeder, som Danmark.

Amazon har nemlig vist sig at være den helt store spiller internationalt på ebogsmarkedet. De har formået at lancere Kindle apps til alle vigtige platforme, så ingen kan sige at man låser sig til en bestemt hardware med valget af deres platform. Deres egen Kindle 3 er prissat ekstremt lavt i forhold til konkurrenterne, ligesom de med deres webplatform og forbedrede profitdeling med forfattere og forlag, har sat alle sejl til for at beholde det forspring, de allerede har. Det er bare ikke så sjovt for os danskere, som, til trods for at vi kan købe Kindlen for ca. 1100 kr. direkte hos Amazon, ikke har glæde af dansksprogede bøger i Amazons butik.

Jeg satser på, at Amazon i 2011 lancerer deres egen touchbaserede Kindle DX, rettet mod uddannelsesmarkedet. Det er oplagt med touchskærm til udvidet notebrug, mens den almindelige Kindle fortsat er „god nok‟ til læsning af skønlitteratur

  1. Magisterbladet 20, december 2010, p.43 [↩]

Biblioteksbøger på din ebogslæser

Toke Riis Ebbesen Ebøger & ebogslæsere , , , , , , ,

Lad mig sige det kort.

OBS: Informationen i dette indlæg er forældet – det er her udelukkende af historiske årsager. Se i stedet dette opdaterede indlæg]

Hvis du har en ebogslæser, hvad enten det er en dedikeret eInk-baseret ting, som fx. en Kindle eller en iRiver Story, som TÆNK har haft bedst i test, eller en iPad eller Android-tablet, har du et problem, hvis du vil læse ebøger lånt på biblioteket på den. Der er nemlig kopibeskyttelse på, hvilket besværliggør processen med at læse ebøger lidt. Jeg vil her gennemgå mulighederne og kort forklare, hvordan du gør.

Kindle og andre eInk-ebogslæsere

Kun nogle af de eInk-baserede ebogslæsere har overhovedet mulighed for at læse ebøger baseret på den kopibeskyttelse, bibliotekerne anvender. Amazons Kindle kan for eksempel slet ikke læse bibliotekernes ebøger, det til trods for at den er den mest udbredte ebogslæser af alle. Det er estimeret at der blev solgt otte milioner Kindles i 2010, hvilket kan ses i sammenligning med Apples iPad der i samme år solgte omkring fire millioner. Kindlen læser kun bøger der er kopisikret med Amazons egen kopibeskyttelsessystem, som kun omfatter bøger solgt fra deres egen onlineboghandel.

Efter dansk lovgivning har du mulighed for at bryde kopisikringen for at læse den på din Kindle, hvilket en søgning på Google meget hurtigt vil afsløre er meget let, men det vil samtidig også være et brud på de betingelser, som forlagene har stillet ebogen til rådighed under.

En række andre ebogslæsere, fx. Sonys linje af readere, kan umiddelbart læse de kopibeskyttede filer.

iPad, iPhones og andre smartphones

Hvis du vil læse kopibeskyttede ebøger på din iPad, er du nødt til at benytte dig af en app, der kan læse filerne. Lige nu kan du vælge mellem to mindre kendte programmer, nemlig Bluefire Reader eller Txtr. Tag det med forbehold: Bluefire var klart den bedste af de to, sidst jeg kiggede, men tingene kan ændre sig. Værd at bemærke er, at hverken Apples egen iBooks app eller Amazons Kindle app, som er de to mest udbredte ebogs-apps, ikke kan læse de kopibeskyttede ebøger fra bibliotekerne. Det er skuffende.

Har du i stedet en Android-baseret telefon eller tablet, fx. en HTC Gratia, er din eneste mulighed et program, der hedder Aldiko.

Sådan gør du

  1. Bibliotekerne bruger kopibeskyttelse (DRM) fra Adobe. Det første du skal gøre, er derfor at gå på Adobes website, hente programmet Adobe Digital Editions og i programmet oprette et Adobe ID. Så er du klar til at låne bøger. Digital Editions kan også bruges til at læse de kopibeskyttede bøger på din computer, omend brugerfladen efter min mening ikke er optimal.
  2. Så går du enten direkte ind på dit biblioteks hjemmeside og søger efter ebøger, eller ind på ebib.dk eller ebogsbibliotek.dk. På begge er det første du skal gøre at vælge dit eget bibliotek og logge ind med dit eget biblioteks brugeroplysninger, så dit udlån kan registreres.
  3. Når du finder en ebog i kataloget, downloader du den til din computer og overfører den til din computers harddisk. Når du har hentet den, kan du dobbeltklikke på filen, så vil den åbne i Adobe Digital Editions, hvor du kan læse den i en uge, hvorefter den bliver ulæselig.
  4. Sidste skridt er at synkronisere ebogen til din ebogslæser. Det foregår på forskellig vis, afhængig af hvilken platform du anvender og hvilken app du benytter. Jeg må derfor henvise til brugervejledningen for den enkelte enhed eller app. Generelt er det dog meget let, og kræver at du på ebogslæseren eller i app’en taster dit Adobe ID ind.

Bemærk: ebib.dk er en eksperimentel ordning for ebøger, og den vil med sikkerhed blive opdateret, da forlagene i løbet af 2010 har indført et helt nyt distributionssystem for ebøger, som i løbet af 2011 formodentlig også vil medføre forandringer i måden, bibliotekerne vil kunne levere ebøger på. Derfor skal disse oplysninger tages med et gran salt, og formentlig med begrænset varighed.

Men nyd det, sålænge det varer.

Update 19:32 29/12/2010 (opdateret med link 2.1.2011): Esben Fjord har i kommentar gjort opmærksom på, at man på iPad eller iPhone (og formodentlig også på Android) kan hente ebøger direkte fra ebogsbibliotek.dk, så man helt slipper for at blande sin computer ind i sagen. Man skal dog stadig have et Adobe ID for at kunne åbne de lånte ebøger. Se hans gode indlæg på eklumme.dk for en vejledning.

Jeg skylder også at nævne, at der udelukkende er tale om kopibeskyttede bøger i pdf-format, som altså ikke er særlig godt egnet til mobil-brug.

Erfaringer med min ny Kindle

Toke Riis Ebbesen Ebøger & ebogslæsere , , , , ,

Inspireret af denne entydigt positive anmeldelse af den seneste Kindle, fik jeg lyst til at lægge en note her om mine egne erfaringer med at læse på den seneste Kindle, som jeg anskaffede mig for nogle uger siden.

For det første lidt om baggrunden for, hvorfor jeg købte den.

Baggrunden

Jeg har, i kraft af mit job på et forlag og min kontaktflade, haft adgang til stort set alle de boglæser-gadgets, der findes på markedet. Jeg har, som det fremgår af denne blog, også fulgt godt med i, hvad der sker på området.

Således har jeg haft lejlighed til at lege med de tidligere Kindle-versioner og ikke brudt mig særlig godt om dem. De var for langsomme og jeg brød mig ikke om den måde der bliver skiftet sider på med eInk-teknologien. Endnu værre var det med de andre ebogslæsere på markedet, der alle forekom kluntede og besværlige at bruge, med deres kabler og mangel på integration med andre systemer.

De mindede mig utroligt meget om den Apple Newton, jeg havde for 10 år siden. Den var en genial PDA, på mange måder før sin tid, fed teknologi i sig selv. Men den var håbløst ude af sync med resten af min tilværelse, ikke mindst med online-kalendre, osv. På samme måde med Kindlen: den virkede uafsluttet.

iPad

Jeg har, udover de mange ebogslæsere, også haft lejlighed til at bruge en iPad i en del måneder, og haft lejlighed til at bruge den en på enhver tænkelig måde og brugssituation. Ærlig talt: jeg elsker iPadden. Den er simpelthen guds Apples gave til menneskeheden, står det til mig. Den kan så mange ting og har som elektronisk dims betragtet en plads i enhver familie, fordi den med et stort udvalg af programmer kan  så mange mange forskellige ting. Herunder at læse bøger (jeg vil ikke her komme ind på alt det andet den kan, men blot i parentes nævne at den med sin taktilitet er en herlig børnecomputer) .Jeg har således testet samtlige boglæser-apps til iPadden, og haft lejlighed til at vurdere, hvilke jeg syntes bedst om. Og her faldt Amazons Kindle app klart bedst ud, både hvad angår tilgængelighed af bøger og hvad brugervenlighed og indstillingsmuligheder angår.

Endnu mere tiltalende var, at når jeg påbegyndte en Kindlebog på iPad, men kun fik min iPhone med mig på tur, så kunne jeg alligevel læse videre på Kindle iPhone app’en, på samme sted som jeg sluttede på iPadden. Da jeg afleverede firmaets iPad til en kollega var det heller ikke noget problem at læse videre på iphonen. Som ebogslæser er iPad/iPhone langt mere intuitiv end de fleste andre, uanset hvilken ebogs-app, man læser i. Bare det at kunne sætte fingeren på et ord og få definitionen af det, eller søge det på google, føles som en læse-revolution. Dette gælder for alle programmer på en iPad, men særligt for ebogslæsning er det vigtigt at genskabe nogle af de sanselige ting, der er med den trykte bog. Og så skal ebogen jo naturligvis også have nogle styrker fremfor den trykte, hvis den skal have bredere succes (noget jeg skriver på et lidt længere fremtidigt essay om).

Søvnbesvær

Men jeg opdagede en ting, som jeg ikke havde forudset, selvom jeg har set folk klage over det i online-fora. Nemlig, at det at sidde med en 10″ skærm ikke var en god ide. Således havde jeg i hele den periode, jeg læste på iPad, stort besvær med at falde i søvn. I bakspejlet giver det mening: jeg sidder hver dag foran en LCD-skærm på arbejde, og et godt stykke tid i min fritid. Eller foran mit fladskærms-tv, der også har en LCD-skærm. Min hjerne var altså konstant badet i skærmens flimrende lys og dermed på det ubevidste niveau ikke på vej i hviletilstand, når jeg lå og læste der, hvor jeg oftest har tid til det: i sengen, lige før sengetid.

Derfor forekom det så oplagt at skifte iPadden ud med en Kindle, hvis eInk-teknologi angiveligt skulle være bedre for øjnene, og hvis Kindle app jeg i forvejen var glad for. Og måske en udmærket ide at slippe teknologibegejstringen til fordel for fokuseret læsning. Hvem ved, måske ville jeg læse noget mere af den „gode‟ skønlitteratur på en dims, der var beregnet til dette..?

Oplevelser med Kindlen

Hvad har så mine erfaringer været?

Først og fremmest, så har jeg fået min søvn igen. Det er muligvis placeboeffekt, men jeg oplever nu at sove meget bedre end før. Det vil jeg ikke dvæle ved. Og så må jeg også, til at starte med, fremhæve den nye Kindles dyder.

Den nye Kindles sidevending er således væsentligt hurtigere end tidligere versioner og skærmen er smuk at se på, så længe man holder sig til bøger med ren tekst. Den er lille og fiks og let at transportere.

Dens batteri er tilsyneladende usårligt. Jeg har kun opladet den længere tid én gang, nemlig da jeg fik den ind af døren. Derefter har den været tilsluttet måske 10 minutter ad gangen, når jeg har overført filer til den via usb-kabel. Det er ganske enkelt imponerende. Dermed er der ingen chance for at den løber tør på den lange flytur, når jeg om en uges tid rejser til Tokyo på en to ugers dannelsesrejse.

Derudover, så har jeg adgang til de tidligere læste bøger på den, og som altid snabelen direkte nede i Amazons webbutik, så jeg kan købe nye engelske bøger, når jeg får lyst.

Danske bøger – lav nogle flere!

Men her opstår så problemerne. Det første problem er selvfølgelig, at jeg også har haft lyst til at læse dansksprogede bøger, eller danskoversatte versioner af udenlandske bøger. Og lad mig, for enkelhedens skyld holde mig til romanerne, som jeg jo har påpeget var Kindlens styrke.

For eksempel vil jeg foretrække at læse italienske Umberto Eco i Thomas Haarders danske oversættelse, fremfor den amerikanske version. Vil jeg det, må jeg for det første anskaffe mig bogen via fx Saxo.com, Riidr.dk eller Booksnob.dk. Efterfølgende må jeg så konvertere den til Kindle-format med fx Calibre og bagefter overføre den med usb-kabel til Kindlen. Det er lidt vel bøvlet, og ikke meget bedre end med den gamle Newton.

Udvalget af dansksprogede romaner i digital form er, på nuværende tidspunkt, ikke noget at råbe hurra for. Enten må man læse de få klassikere, der er tilstede på gutenprint.org, eller de få ebøger, som Gyldendal og andre forlag bringer på markedet.

Og lad mig straks afsløre, at det er meget få nye romaner der udkommer som ebog. Selvom fx Gyldendal skønlitteratur, som et af de få forlag, satser helhjertet på ebøgerne, så er der stadig under 2000 tilgængelige titler i alt. Så se at komme i gang med jer!

Ældre bøger er et problem

Helt galt er det med bagkataloget af ældre bøger, som der nok går lang tid, før vi ser på de elektroniske hylder. Dels har forlagene slet ikke mange af de ældre titler i elektronisk form og er derfor tvunget til at indscanne dem manuelt, hvis de skal laves til ebøger. Dels er det en stor investering, der skal lægges på bordet her og nu, hvis samtlige tidligere udkomne romaner skal konverteres til ebogsformat. Dels har de fleste tidligere indgåede forfatterkontrakter formodentlig ikke taget højde for ebogsudgaven. Det samme gælder for oversatte bøger, hvor rettighederne i de fleste tilfælde skal genforhandles for hver enkelt bog. Ikke nogen attraktiv opgave at gå i gang med for forlagene.

Omvendt kan man se for sig, at private enten selv går i gang med at indscanne og piratdistribuere deres bøger, eller at Google indgår en aftale med bibliotekerne om at indscanne bøgerne uden om forlagene (hvilket Det Kongelige bibliotek ved tidligere lejlighed faktisk har truet med). Så håbet må være, at forlagene indser nødvendigheden af at investere i fremtiden på dette område.

Dårlig konkurrence på de engelske bøger

Amazon er også kendt, eller snarere berygtet i forlagskredse, for at de sælger deres bøger alt for billigt. Der er bare det problem, at lige netop de bøger, jeg har ledt efter, ofte har været billigere hos konkurrenterne, end hos Amazon – typisk har en Kindle-version kostet ca 20$ hos Amazon og ca 13$ hos konkurrenten. Der er det utrolig træls, at man på Kindlen kun med besvær har adgang til den billigste version af den bog, man ønsker. Hvad værre er, så har Amazon på det seneste haft eksklusive rettigheder til udgivelse af nogle af de nyeste bøger, således at de kun findes i Kindle-udgaven. Det er selvfølgelig rart, hvis man har investeret i en Kindle, men det sætter også konkurrencen på pris ud af spillet. Dermed er det i sidste ende ikke til gavn for mig som forbruger

…og tilgængelighed

Med længere tids brug har jeg også indset, at Amazon ikke vil sælge mig alle de engelske ebøger, de har i deres katalog. Der er mellem 400-500000 bøger tilgængelige for danske købere, mens der er over 1 million på den amerikanske Amazonbutik. Dette skyldes, at forlagene har geografiske begrænsninger på de rettigheder de giver, når en bog oversættes eller udgives i fx. USA eller Danmark. Det betyder, at man ikke nødvendigvis kan læse en ebog fra USA i Danmark. For papirbøger håndhæves denne restriktion kun sjældent, men med ebøger betyder den, at mange bøger ikke er tilgængelige på tværs af Atlanten. .

Opdatering,  et godt eksempel: Jeg har lige forsøgt at anskaffe mig bogen Transition af en af mine yndlingsforfattere, Iain M. Banks. Den findes på Amazons engelske filial i Kindleudgave til 4,49 pund, men da jeg er dansker har jeg kun lov til at handle i den amerikanske Kindle store. Her findes bogen imidlertid slet ikke i Kindleudgave! Hvad gør man så? Andre onlineboghandlere, som fx Diesel Ebooks, har den, men der kan jeg ikke downloade bogen fra, fordi jeg ikke er amerikaner, og desuden er den retttighedsbeskyttet med Adobe DRM, hvilket betyder at den ikke vil kunne læses på min Kindle. Så den er faktisk umulig at købe som ebog for en danskbosiddende person. Eneste mulighed er at købe papirudgaven..

Negativt på hardwaresiden

Afsluttende lidt om den nye Kindles hardware. Skærmen er, som skrevet tidligere, nu acceptabel, og formodentlig den bedste eInk-skærm på markedet. Det er alt i alt en lille, let maskine med lang batterilevetid. Men den har stadig nogle minusser. For det første savner jeg touch-skærmen fra min iPhone. Det er besværligt med Kindlens piletaster at navigere sig frem til et ord, man gerne vil slå op. På iPhonen er det til sammenligning ét tryk med fingeren. I det hele taget er det lille knop-tastatur, der stadig minder mig om en casiolommeregner fra 1980-erne, ikke meget bevendt som skriveredskab.

Til studiebrug vil jeg derfor til enhver tid anbefale en iPad eller anden Tablet, pga. hastigheden, fleksibiliten og muligheden for fede 3.parts-noteprogrammer, osv. Skulle jeg studere vha. en Kindle 3, ville det simpelthen tage al al for lang tid at bladre frem og tilbage, mm.

Kindlen er i det hele taget bedst egnet til læsning, læsning læsning, og særligt af skønlitteratur, der ikke kræver at man bladrer for meget frem og tilbage, men bevarer et jævnt læseflow. Og det gør den rigtig godt.

Endelig har jeg fundet en akilleshæl ved eInk-skærmen: den klarer sig, ligesom en rigtig bog, ikke godt ved dårlige belysningsforhold. Eller rettere, den klarer sig dårligere, for baggrundskontrasten er stadig ikke helt på højde med hvidt papir. Og der har jeg opdaget at mit hjem mangler ordentlige læselyskilder. Ikke et problem med iPaddens klare skærm, men et reelt problem med Kindlen i de mørke danske vintermåneder.

Fremtiden

Når alt dette er sagt, så tror jeg på klart på at Amazon har en vinder på hånden for fremtiden. De sidder på en stor del af det internationale marked. De har med webinterfaces, desktop, iPad og Androidudgaver af Kindle apps sikret sig, at uanset hvad, så vil deres boghandel blive ved med at eksistere. Det betyder, at Kindlen ikke er en usikker teknologi, hvor man ikke ved, hvor længe ens investering vil holde. Amazon vil blive ved med at understøtte Kindle-platformen i lang, lang tid fremover  (og det er selvfølgelig relativt, i elektronikkens verden).

Det er ikke som at holde en rigtig bog i hånden

Toke Riis Ebbesen Ebøger & ebogslæsere

Jeg hører ofte om den trykte bog, at den altid vil slå ebogen, fordi papir kan nogle ting, som ebogen ikke kan. Papir er noget særligt. Bernadette Inoz skærer igennem på sin blog, hvor hun oplister nogle fordele ved ebogslæsning:

  • Jeg kan læse med én hånd, også selvom bogen er 600+ sider.
  • Jeg har altid adgang til note og highlight-værktøjer, uden at jeg behøver at have skriveredskaber eller gule sedler med mig rundt.
  • Der er indbygget ordbog [genialt når man læser svære engelsksprogede bøger] tilgængelig ved et tryk med fingerspidsen.
  • Jeg kan ændre skriftstørrelsen, hvis jeg har trætte øjne, eller belysningen er dårlig.
  • Jeg kan meget lettere skjule at jeg læser en bog, hvis jeg keder mig, når jeg sidder til et kedeligt møde eller en præsentation.

(min oversættelse)

Og hun fortsætter:

„I cannot think of a single instance in which the attributes of a physical book are better than those of an eBook.‟

Der er, ifølge Bernadette, ingen grund til rent praktisk at vælge en papirbog fremfor en trykt bog. Og det kan jeg følge hende i, især hvis vi taler om den klassiske skønlitterære bestseller i paperback-versionen, uden billeder eller anden fancy layout.

Når det er sagt, så er der mange gode, mere eller mindre fetishistiske grunde til at elske bøger: det er rart at have en ting i sin besiddelse. Nogle bøger med dyrt udstyr har ofte en æstetisk kvalitet, som ikke har sin mage, eller i hvert fald har samme sanselige kvaliteter som et kunstværk. Og så er bøger for mange bogelskere bare dejlige at have stående på hylden, måske fordi de på den måde dagligt er med til at definere, hvem man er som menneske. Det er fantastisk at scanne en persons bogsamling igennem, for at se, om der er nogle ligheder eller spændende ting, man ikke kendte til. Alt sammen gode grunde, som man ikke skal overse. Tingene, og vores omgang med dem, er med til at skabe og vedligeholde sociale relationer.

Kilde: http://reactionstoreading.com/2010/10/20/its-not-like-holding-a-real-book/