newpub

Det betyder din skærms kvalitet for læsning af tekst

Toke Riis Ebbesen Digitale kuriosa, Ebøger & ebogslæsere ,

Der har gennem tiden været nogen debat om, hvad det er, der gør vores øjne så trætte, når vi sidder længe og arbejder/leger med vores digitale dimser med skærme, samt hvordan det nu lige er med læsehastigheden på de her digitale teknologier. I takt med at der læses flere og flere ebøger på skærme, må dette være et relevant spørgsmål at stille. Jeg har derfor spurgt mig selv, hvilken skærm, der mon egentlig er bedst at læse på i den henseende

Serif kontra Sans-serif

Tidligere er meget diskussion gået på, hvorvidt skrift med serif1, som fx. Times New Roman, eller uden serif, fx Arial eller Verdana var bedst egnet til skærmlæsning. Mens der har hersket udbredt enighed om at serif-skrift var velegnet til længere tekster på tryk, har tidlige studier vist, at skrifter uden serif var bedst egnet til skærmlæsning.

Meget tyder på, at disse studier ikke længere holder stik, og at de i stedet for at kvalificere brugen af den ene eller anden type skrift, sagde noget om den ringe opløsning på de skærme, testpersonerne arbejdede med dengang. I dag er det således muligt at lave meget flottere typografi på højopløsningsskærme, som fx. Kindle Fire HD, som står lige så skarpt som mange tryksager, og dertil har bedre kontrast og farvegengivelse.

Der er i virkeligheden en række faktorer i spil; udover skærmenes farvegengivelse og kontrast  er faktorer som skærmopløsning, baggrundsbelysning og opdateringsfrekvens også vigtige. Lad os begynde med at se på opløsningen, som nok er den vigtigste.

Det menneskelige øjes opløsning vs. skærmens

Det menneskelige øje har typisk en opløsning svarende til ca. 240ppi((pixels per inch ≈ et mål for tætheden af skærmpixels)) ved den afstand, vi normalt benytter de her dimser ved, altså ca. 30-40 cm fra ansigtet.2 Det vil sige, at skærmen skal have højere ppi end dette for at vi ikke længere kan skelne individuelle pixels, og teksten bliver ‘hakket’ at se på.

Mange vil indvende, at de da arbejder mange timer om dagen ved en computerskærm og fint kan læse teksten der. Sådan har jeg det selv. Men sagen er, at du snyder dig krop på den måde. Det kan således sagtens være, at du ikke bevidst synes det er et problem at læse på din computerskærm, men din hjerne bliver under alle omstændigheder udsat for et stykke trættende afkodningsarbejde, således at du præsenteres for den optiske illusion, der får skærmen til at se fin ud.

Skærmopløsninger

Her er nogle udvalgte skærmopløsninger på populære computere, tablets og smartphones.

  • iPhone 5se: 326ppi
  • Samsung Galaxy S III, 4.8″: 306ppi
  • iPad 4. generation, 10″: 264ppi
  • Kindle Fire HD, 8.9″: 254ppi
  • Nexus 7 tablet, 7″: 216ppi
  • MacBook Pro 15″ Retina: 220ppi
  • Kindle Paperwhite: 212ppi
  • Sony Vaio Z128 laptop: 168ppi
  • iPad mini 7.9″: 163ppi
  • iPad 2, 10″: 133ppi

Kilde: Wikipedia.

Baseret på ovenstående liste, er det let at afgøre, hvilke af dem, der er bedst for øjet, hvis man ser alene på pixelttætheden. På denne liste har kun de fire øverste på listen, iPhone 5se, Samsung Galaxy SIII, Kindle Fire HD 8.9″ og den seneste iPad 10″ så gode skærme, at de overgår det normale menneskelige øjes evne til at skelne detaljer. De øvrige skærme rummer omvendt potentielle problemer, alene på grund af deres opløsning.

Her er et eksempel på, hvor stor forskellen faktisk er. Anandtech har sammenlignet tekstgengivelsen på en iPad 10″ af 3. generation3 med 264ppi kontra en iPad 2 med 133ppi.

iPad 2:

©Anandtech 2012 

iPad 3:

©Anandtech 2012 

Det er helt tydeligt i dette eksempel, at teksten er meget meget skarpere defineret og mere rolig at se på.

Hvor det således anstrenger øjnene at læse skrifter med serif på skærme med dårlig opløsning, så er det ikke sandsynligvis ikke tilfældet på nutidens gode skærme.

Der er imidlertid også andre faktorer der afgør, hvor god en skærm er at læse på.

Opdateringsfrekvens

Udover pixeltætheden på skærmen, er baggrundsbelysning og opdateringsfrekvens på skærmen således vigtige elementer, og det er derfor, ebogslæsere baseret på eInk-teknologien har vist sig relativt populære. De anvender nemlig ikke egentlige LCD-skærme, men en skærm baseret på en slags ‘korn’, der skifter mellem grader af sort og hvid, men kun når de magnetiseres, fx ved sideskift! Ligesom de magnettavler, børn leger med. Det betyder, at eink-skærme ikke har en opdateringsfrekvens! Billedet står fuldstændig fast og roligt.

TIl lcd-skærmens forsvar skal siges, at nutidige lcd-skærme har opløsningsfrekvenser på 200Hz eller højere, så forskellen er langt hen ad vejen ikke stor. Til sammenligning kørte de gamle CRT-monitorer med 40-60Hz-frekvenser. Jo højere, jo bedre. Jeg husker selv, hvordan et skift til 50 fra 40Hz gav en mærkbar forbedring i billedet. Det er derfor ikke min vurdering, at det er opdateringsfrekvensen, der er den afgørende faktor for den gode læsning på skærmen…

Baggrundsbelysning skader søvn

Dermed er vi ved, hvad jeg personligt betragter som skærmenes største problem aktuelt: når man sidder ved en iPad får man reelt kastet en projektør i hovedet, vel at mærke med lys der breder sig ud over det fulde spektrum. Det er uhensigtsmæssigt, fordi kroppen tilpasser sine naturlige træthedsniveauer efter det lys, den modtager gennem øjnene. Det er mere specifikt sådan, at aften- og nattelys har væsentligt mindre lys i den blå ende af farvespektret, hvilket normalt er et godnatsignal til hjernen. Sidder man derfor med en skærm foran sig om aftenen, er det ikke nok  at justere ned for lysstyrken4, man vil stadig modtage blåt lys, og dermed få forstyrret sit naturlige søvnmønster. Så selvom man måske får trætte “skærmøjne”, så kan man ikke sove.

Jeg mistænker manges søvnproblemer (herunder mine egne) for at være relateret til dette, både fra tv-kigning og smartphone med i sengen. Det er formodentlig forskelligt, hvor tolerante vi hver især er overfor dette, så det kan jo være du sover fint 🙂

Hvis man er plaget, er der dog råd for det – man kan installere software, der justerer ned på det blå lys-niveau. På mange fjernsyn er der en “biograf”-indstilling med mere blødt, varmt lys. Og et er efterhånden standard på smartphones og styresystemer med sådan en indstilling.

eInk-skærmene har i den henseende den store fordel, at de ikke er baggrundsbelyste, så derfor undgår man helt problemet. Dertil har de den fordel, at de er lavet primært til én ting, nemlig at læse, og det er formodentlig et godt sove-tip at læse en god (og ikke for spændende ) bog inden sengetid, som sender fantasien på tur mod drømmeland.

Omvendt, så lider eInk-skærmene af problemer med, hvad jeg formoder er mindre vigtige faktorer, særligt kontrast og farvegengivelse. Der findes endnu ikke særligt mange farvede eink-enheder i almindelig handel. De der er, har en elendig farvegengivelse og kontrasten er ikke på niveau hverken med almindeligt hvidt papir eller de nyere lcd-skærme.

Anbefalinger

Skal man anvende skærm sent på aftenen, må det være anbefalingen herfra, at man benytter en af de mest højopløste skærme og justerer ned for det blå lyst på dem. Eller at man anskaffer en eInk-baseret skærm til godnatlæsningen.

For læsning generelt kan der ikke gives nogen bestemt anbefaling i forhold til at sikre den gode skærmlæsning, udover at gå efter en så høj pixelttæthed som muligt, helst over de famøse 240ppi. Men det er, som med tv og telefoni, i stigende grad uoverskueligt, hvad der er det bedste valg. Man er nødt til at se på, hvilke konkrete læsemønstre der er tale om, hvilken slags læsning, der er tale om, og i hvilken sammenhæng, der læses. For eksempel ville jeg ikke selv vælge at købe en iPad mini, hvis jeg vidste, jeg skulle bruge den til at læse meget på. Er formålet bredere, så kan en lavopløst skærm være ganske glimrende, i det fx visning af billeder, video og animationer ikke beror så meget på opløsning, som på de øvrige ovennævnte faktorer.

Myten om at skrifttypevalget i selve teksten skulle være afgørende holder i hvert fald ikke. De nye skærme giver mulighed for, at smuk og læsevenlig typografi, som vi kender den fra den trykte bogs verden, virkelig kan folde sig ud.

Tilhører du det lille mindretal af mennesker, der stadig kan skelne pixels på en iPhone-skærm, så må du væbne dig med tålmodighed – skærmene skal op på 5-600ppi før de med sikkerhed kan matche dit øje. iPhonen er det bedste, du kan købe for penge.

Men én ting er sikkert: en del af de nye skærme har potentialet for at slå den gammeldags bog på læsevenlighed. Og den trykte bog bliver ét alternativ blandt flere andre at vælge imellem (ja, den har også sine fordele).

  1. Serif: med kanter på skrifttypen [↩]
  2. Nogle mennesker ser væsentligt bedre end dette, de kan have supersyn, helt op til 400ppi. For dem er ingen skærm aktuelt helt skarp. Særligt trænede mennesker, fx. grafikere, der dagligt arbejder med at skelne detaljer, se farver, osv, har også andre forudsætninger end gennemsnittet af danskere. For begge disse grupper må denne artikel ses som pegende på det bedst mulige, men ikke perfektion. Andre har dårligere syn end normalen og for dem er forskellene opridset her til at overse.

    Og for nu at imødekomme den indvending: ja, vi holder telefoner og computerskærme i forskellig afstand, vores armlængde er forskellig, osv. En typisk skærm på en bærbar står længere væk end man holder en iPhone, så derfor behøver skærmen ikke være helt så højopløst på en bærbar. Alligevel kan vi godt tale om nogle tilnærmede praktiske mål. [↩]

  3. iPad 3. generation svarer i pixeltæthed til en iPad 4. generation, men har lavere kontrast og dårligere farvegengivelse [↩]
  4. Hvilket mange skærme kan stilles til at gøre automatisk, med varierende held [↩]

10 spørgsmål til læreren der vil bruge iPads i undervisningen

Toke Riis Ebbesen Digitale kuriosa, Ebøger & ebogslæsere , , ,

Jeg har en løbende debat med en god lærer-ven om, hvorvidt det er et gode eller et onde, at de danske skoler i stor stil er begyndt at indkøbe iPads. Han er lærer og mener entydigt, at skolerne begår en kæmpefejl ved kun at investere i iPads. “Det forvandler klasserummet til en spillehal”, har han vist sagt.

Men er det nu altid sandt?

Jeg har egentlig selv en positiv vinkel på den nye teknologis muligheder, for  jeg mener, at den, ligesom al anden teknologi, både kan anvendes til godt og “ondt”. Med det sidste mener jeg, at den kan skade undervisningen, hvis den ikke anvendes under iagttagelse af de sædvanlige pædagogiske overvejelser, som enhver lærer bør tage i brug.

Desværre så har jeg også en fornemmelse af, at læreruddannelsen ikke forbereder de nye lærere ordentligt på de nye teknologiers udfordring, og at de erfarne lærere slet ikke har forudsætningerne for at tilrettelægge undervisningen. Med det resultat, at “den nye lille” bringer mere gavn, end den skader. Min lærer-ven medgiver også, at problemet, som han har oplevet det, er at lærerne får den ny teknologi stillet til rådighed, men at meget lidt i øvrigt ændres. Med andre ord, at man stoler for blindt på, at teknologien og ikke læreren løser de udfordringer, skolen har.

Der er mange ting, man som skole bør tage stilling til. Hvad koster de? Hvordan styrer man, hvilke apps, der kører på dem. Kan skolens netværk klare, at der pludselig er en mængde enheder på trådløst, osv, osv. Men det er endnu vigtigere, at læreren er helt klar over, hvordan iPadden fungerer i klasseværelsets kontekst.

Derfor kan man som lærer med fordel stille sig selv (mindst) 10 spørgsmål.

“10 spørgsmål til professoren”

  1. Hvad er målene med at anvende iPad? Er det at give adgang til digitale læremidler? Er målet at eleverne skal producere på dem? Eller er de blot tænkt som en digital bog, der kan læses, spilles og ses video på, kort sagt konsumption? Et valg mellem disse (eller et mix) giver to meget forskellige ambitionsniveauer for anvendelsen.
  2. Hvad gør en iPad muligt, som ellers ikke kunne lade sig gøre uden? Er der noget, vi kunne tænke os at realisere, som den faktisk kan gøre lettere? Hvis ikke, så kan det være svært at se en motivation i det. Og hvordan ser det ud fra elevernes synsvinkel?
  3. Hvilke læringsstile skal den understøtte?  Og hvilken undervisningstil anvender du, eller kunne du tænke dig at bruge den i? Arbejder du projektbaseret, så findes der fx redskaber til det.
  4. Hvordan skal din timeplanlægning ændres med den ny teknologi? Kan og vil du ændre måden, du gennemfører undervisning på?  Kræver det, at du ændrer noget ved måden, du normalt arbejder på, og er komfortabel ved? Tænk på, at en iPad er et stykke teknologi, ligesom tavlekridt, overheadprojektor, video, osv. er det. Med endnu et værktøj i paletten, har du nye udfordringer at forholde dig til.
  5. Har du tænkt på, hvordan du gennemfører undervisning på de dage, hvor teknologien strejker? Vi kender alle til den klassiske situation, hvor overheadprojektoren eller tv’et ikke virker. Og de dage, hvor en underviser eller kursusholder har stået og fumlet med powerpoint og er endt med at tage tavlen i brug. Har du backupmulighed og er der nogen, der kan træde til og hjælpe hurtigt?
  6. Kan du selv håndtere den ny teknologi? Har du sat dig ind i, hvordan du anvender og installerer nye apps? Og hvordan du fejlfinder? Hvor fortrolig er du med teknologien?
  7. Hvordan vil du inddrage dine elever i brugen af den iPad, de får stillet til rådighed. Må de selv installere nye apps som løser deres problemer, og som måske kan bringe deres læring i nye og uventede retninger, eller er det noget skolen styrer? Er det lærerstyret eller elevstyret, eller et mix? I nogle situationer kan det være en fordel at lade eleverne udforske, mens lærerstyring i andre er en nødvendighed for at samle fokus.
  8. Tænk over, hvordan du kan anvende nye metoder  i undervisningen, når du nu har en række mobile computere. Behøver I at blive i klasseværelset og foretage jer de aktiviteter, I foretager jer? Hvordan kan teknologien anvendes til at organisere i grupper og hvordan kan den styrke differentieret undervisning? Og hvordan kan den anvendes til at variere tempo og fordybelse undervejs i en almindelig time?
  9. Har du tænkt over, hvordan forældrene involveres i brugen? Som med den bærbare computer, så er der en helt klar udfordring i, at teknologien anvendes uden for skolens kontrol, og at eleverne, ligesom i andre af livets forhold og har brug for vejledning her  – og også har brug for at udforske på egen hånd. Er der indgået klare aftaler med dig og blandt forældrene selv om, hvad der er ok?
  10. Endelig, hvordan vil du selv definere en “god” anvendelse af iPads når det skal evalueres, hvad den har tilført undervisningen? Er det muligt at kvantificere? Er målet at øge kreativitet og selvstændig tænkning eller gruppeorienteret samarbejde? Er målet at styrke sociale sammenhænge, som ikke nødvendigvis er faglige. Det er vigtigt, når I skal diskutere, hvad resultatet har været. Og husker I overhovedet at planlægge en evaluering inden der investeres?
Denne artikel er kraftigt inspireret af dette indlæg af Terry Heick, som jeg hermed takker ydmygst.

Ebøger giver ikke lavere fortjeneste

Toke Riis Ebbesen Debat, Publicering , , ,

I sidste indlæg behandlede jeg spørgsmålet, om hvorfor bestsellertankegangen er problematisk for bogbranchen i en kommentar til diagnosen på, hvorfor bogbranchen i de senere år er gået så meget tilbage.
Den første påstand, som jeg behandlede i sidste indlæg, var, at færre bestsellere gav mindre omsætning.

Den anden påstand var at ny teknologi er med til at sænke omsætningen for forlagene. Den tredje påstand gik på, at hele branchen lider af strukturelle problemer, eller med andre ord, at evnen til at tjene penge er fraværende.

Disse to påstande vil jeg derfor diskutere her.

Ny teknologi og den lavere omsætning

Ja, den teknologiske udvikling skaber ganske vist problemer for forlagene. Udenlandske netboghandlere, især kæmpen Amazon, trækker en stor del af salget ud af det danske marked. Det skaber svære forhold for boghandlerne herhjemme, og gør det lidt sværere at sælge de dansksprogede bøger. Ebøgerne er også en stor investering for forlagene som det er lige nu, fordi det både er ekstraudgifter at producere til flere formater, og fordi det kræver mere end blot indførelse af nye teknologier, men også større organisationsforandringer.

Men fører ebøgerne reelt til faldende indtægter?

Det er muligt, at investeringerne i Danmark indtil videre fører til øgede omkostninger, men tallene i USA, hvor ebogsmarkedet er meget større, tyder faktisk på det modsatte: ebøgerne er mere profitable end de trykte bøger.

Hvorfor er ebøger mere profitable?

Ebøgerne er primært billigere af to grunde: fordi digital distribution er billigere, og fordi bøger ikke bliver returneret til forlagene fra boghandlerne, hvis de ikke sælger. Udgifterne til returnering og makulering af bøger hvert år er himmelråbende! For mit eget vedkommende, så er en af de erfaringer, jeg har gjort mig, at besværet med at håndtere og så sat fysiske bøger til salg, håndtering af rabatter, returordninger, udsendelse af anmeldereksemplarer, osv. langt, langt overstiger besværet ved ebøger. Forskellen er så stor, at fx. de 30% Apple kræver for at formidle salget og læsningen af en bog forekommer som en håndsrækning fra himmelen.

Derfor tyder meget på, at nok falder omsætningen, men at den samlede fortjeneste, i hvert fald potentielt, godt samtidig kan stige.

Når man dertil lægger, at produktionen af en fysisk bog kræver usikre forhåndsinvesteringer i større oplag, for at give økonomisk mening, så undrer det mig på ingen måde, at ebøger er mere profitable. Det aktuelle problem lige nu i Danmark er selvfølgelig, at salget stadigvæk er så diminutivt, sammenlignet med det samlede ebogsmarked, samtidig med at det danske marked endnu ikke for alvor er forrykket af den digitale udvikling.

Der er en strukturel forandring i gang, men er det et problem?

Jeg skal være den første til at medgive, at en historisk faldende omsætning er træls, især når det falder sammen med den periode, man selv har startet et nyt forlag. Et fald på 9% på et år er bestemt noget man kan mærke på bundlinjen, når man samtidig skal lægge om og nyudvikle digitale ydelser, samtidig med at man gerne vil beholde den eksisterende omsætning – vi må jo erkende, at der går nogle år før papiret forsvinder.

De store forlag får det således svært, fordi de skal vende en større skude i tilpasningen til digitalisering. Det giver plads til en række mindre iværksætter-virksomheder, der leverer ydelser til det nye digitale marked, og det giver plads til mindre forlag og forlagslignende virksomheder, som lettere kan omstille deres produktionsapparater til digitalt, eller måske slet ikke har en eksisterende omsætning på trykte bøger, de skal beskytte.

Evnen til at tjene penge hviler således på en evne til at omstille sig til et foranderligt marked af digitale ydelser. Jeg ser dog ingen grund til at et større forlag ikke skulle kunne gøre det, men det ville kræve en større omlægning at omstille sig til at fungere helt anderledes innovativt, end man gør i dag. Og store forlag har, i modsætning til de små spillere, større mulighed for at investere i nye teknologier, og placere dem i selvkørende små enheder, der leverer varen uafhængigt af moderfirmaet.

PS: En konsekvens af forandringerne, jeg her har beskrevet, vil helt sikkert også føre til at der bliver færre traditionelle boghandlere, der kan leve af kun at sælge trykte bøger. Det er en separat problemstilling, jeg har skrevet om flere gange.

Derfor er bestselleren problematisk for bogbranchen

Toke Riis Ebbesen Debat, Publicering , , , , , , ,

I en artikel i Berlingske i dag kan man finde den ildevarslende overskrift “Billige bøger truer bogbranchen“. Finanskrisen har således også ramt bogbranchen, der har oplevet et samlet omsætningsfald på 9% på blot ét år.1 Det giver mig anledning til at reflektere over nogle af de problemer, der angiveligt er årsag til det, i denne artikel med fokus på bestselleren.

Branchen i krise?

Gyldendals i øvrigt meget fornuftige koncerndirektør, Stig Andersen  opridser i artiklen tre hovedårsager til den faldende omsætning: 1) Mangel på storsælgende titler, 2) den teknologiske konkurrence fra bl.a. e-bøger og digitale opslagsværker og 3) »et strukturelt problem«, altså evnen til at tjene penge under forandrede omstændigheder..

Mens det er muligt, at verden ser sådan ud for Gyldendal, mener jeg, at tingene ikke nødvendigvis ser så skidt ud for bogbranchen som helhed.2

Jeg kan blive opfattet som en uforbederlig optimist, det ved jeg. Men jeg tror på, at udviklingen fører til flere, små forlag med slankere økonomi, mere fokus på flere titler, samt til  flere selvudgivere. Og måske i sidste ende bedre og billigere bøger.

Lad mig forklare, hvorfor, i det jeg i første omgang tager fat på problem nummer 1, nemlig manglen på storsælgende titler, også kaldet bestsellere.

Færre bestsellere

Bogmarkedet har i årevis været plaget af en uheldig tendens, når man ser det fra forlagenes synsvinkel. Det har nemlig været sådan, at kun hver 5. eller 8. titel har kunnet sælge nok til at tjene sig selv hjem for forlagene. Disse få bestsellere har skullet trække læsset for hele virksomheden.

Samtidig har det været umuligt at forudsige, hvilke bøger, der blev bestsellere, og det  har derfor i høj grad været komplekse forhold i markedet, dvs. læsernes uforudsigelige interesser, der har været afgørende for forlagenes økonomiske succes, end det har været forlagenes evne til at kvalitetssikre det indhold, de udgiver. Dette står i stærk kontrast til forlagenes ofte fremførte eksistensberettigelse, nemlig at de har virket som connaisseurs, filtre eller gatekeepers for det gode indhold. Det har også etableret nogle uhensigtsmæssige strukturelle problemer for forlagsvirksomheder og forfattere.

De stores fordele

For det første, så har det haft den negative effekt, at forlagsvirksomhed har været en højrisiko-investeringsvirksomhed, snarere end en virksomhed, der har været fokuseret på at producere indhold. Det er eksempelvis mit indtryk, at der har været en tendens til, at marketingovervejelser har fyldt mere og mere i forlagenes beslutninger i forhold til, hvilke bøger der har skullet antages til udgivelse. Ikke kvalitet.

Det har også betydet, at de større forlag og medievirksomheder med en betydelig egenkapital at investere, har haft væsentlige fordele fremfor de mindre forlag. Omvendt har en bestseller kunne bringe et lille forlag ind i stjernehimmelen – som vi har set fx med Modtryk, som har haft held med at storsælge krimier, da krimibølgen satte ind. Jeg vil bestemt ikke forklejne Modtryks arbejde for at nå til hvor de er i år, men de har også været heldige allerede at have kontrakter med de gode krimiforfattere, gode kontakter og netværk, da krimien blev hot. Noget de i dag bygger videre på. De fleste mindre forlag er bare ikke så heldige.

Igen, dette er ikke skrevet i misundelse over andres succes, for jeg mener faktisk også at de små forlag og selvudgiverne har gode muligheder for, i en fremtidig teknologisk verden, at kunne få økonomisk succes, men det kræver, ligesom alt andet her i livet, oftest mere end bare held: Succes kræver almindeligt hårdt arbejde, og en udviklet sans for, hvordan man laver gode produkter til det marked, man retter sig mod..

Fokus på flere titler

En sidste negativ effekt af bestsellermarkedets måde at fungere på, at har været, at forlagenes interesse naturligt har samlet sig om at videreudvikle og nurse udgivelser og forfattere, som allerede har etableret sig som succeer. Det betyder selvfølgelig et selvforstærkende mindre fokus, og dermed endnu mindre salg, på de øvrige udgivelser, kvalitet eller ej.

Det skal ikke være min hensigt at nedgøre eller undervurdere bestselleren som sådan, for nogle bøger er jo åbenlyst bedre end andre, og fortjener at blive fremhævet og ophøjet. Jeg vil med ovenstående overvejelser blot pege på, at færre bestsellere i forlagenes portefølje ikke nødvendigvis har negative konsekvenser – for alle de andre gode bøger kan det vise sig at være en kæmpe fordel. Og samtidig gør udviklingen det lettere for de mindre økonomisk stærke aktører, dvs. de små forlag og selvudgiverne, at komme ind på markedet. Hvilket i sidste ende må være en fordel for diversiteten i udbuddet på markedet, og dermed i sidste ende for kvalitet og prisdannelse.

Altså kan det betyde bedre, billige bøger i en fremtid hvor forlagene spreder deres energi over langt flere titler.

Fortsættes i næste artikel “Ebøger giver ikke lavere fortjeneste for forlagene“… i næste uge.

  1. Dejligt at få solide tal på bordet, det har jeg tidligere efterspurgt [↩]
  2. og i øvrigt dækker tallene over meget store forskelle fra forlag til forlag, og fra genre til genre, fiktion og fagbøger, men det springer vi let henover i dette indlæg [↩]

Tips til forfattere: sådan afleverer du dit manuskript

Toke Riis Ebbesen Publicering

Ofte spænder forfattere ben for sig selv, når de indsender deres manuskript til et forlag til vurdering. Det gør de enten, fordi der ikke er læst ordentlig korrektur, eller fordi deres manuskript ikke overholder nogle gængse tommelfingerregler for manuskriptets tekniske eller stilistiske opbygning. Det gør det både unødigt nemt for redaktører at afvise manuskriptet, og det gør det også besværligt for forlaget at arbejde videre med manuskriptet, når det skal klargøres til tryk.

Jeg har derfor sammenfattet, hvad jeg opfatter som minimumskravene til det gode manuskript i nedenstående liste. Det er en række tips, som er nyttige at kende, både for forfattere, der udgiver hos traditionelle forlag, og for selvudgivere.

Langt de fleste forlag foretrækker, at man indsender manuskriptet til vurdering enten på print eller i Word. Bliver dit manuskript antaget, ønsker 95% af alle forlag, at du afleverer det endelige manuskript i Word-format, altså .doc eller .docx. Men uanset hvilket program, du skriver i, vil nedenstående råd være relevante.

Mine råd

  1. Standardtypografier. Det kan virkelig ikke gentages nok: brug de standard-typografier, der findes i i dit tekstbehandlingsprogram til at formatere din tekst, i stedet for at gøre det manuelt. Dette gør det let for dig selv at skifte udseendet på manuskriptet under læsning og redaktion, og det letter det efterfølgende arbejde med at klargøre manuskriptet til tryk eller ebog betydeligt. Altså: lad være med at lave overskrifter ved at gøre teksten fed og øge skriftstørrelsen, men opmarker i stedet overskriften med en af flere overskriftsniveauer: “Normal”, “Overskrift 1”, “Overskrift 2”. Se Words hjælpefunktion til det, hvis du er i tvivl, eller se hvordan i Word for absolutte begyndere eller på Lenes blog.
  2. Mellemrum mellem afsnit. Alt for mange laver ofte mellemrum mellem afsnit, lavet ved at trykke ENTER-tasten ned en ekstra gang. Det er typisk gjort for at lave en pæn opsætning i Word, men når det skal layoutes bliver det bare til overflødig luft. Undgå det som hovedregel helt. Der kan dog være særtilfælde, fx kan et ekstra mellemrum anvendes til at markere et skift i fortællersynsvinkel eller sceneskift.
  3. Indryk lavet med mellemrumstasten er både samme måde uhensigtsmæssigt. Anvend i stedet Words standardtypografi-værktøj til at definere automatiske indryk på første linje i Normal tekst. Eller undlad indryk helt og brug i stedet mellemrum, defineret ved at opdatere Standardtypografien, du anvender til brødtekst (oftest Normal). Eller brug tab-tasten til formålet. Sålænge din tekst er formateret uden den slags manuelle mellemrum, så er det let at ordne, når bogen skal layoutes til tryk eller ebog.
  4. Skrifttyper. Lad være med at bruge en masse forskellige, “flotte” skrifttyper, store skrifttyper (over 16pkt), og “sjove” skrifttyper, hvis din tekst ikke er en tegneserie (jeg kigger på dig, Comic Sans). Og lad være med at bruge forskellige skrifttyper fra afsnit til afsnit. Det bedste er, hvis du klarer dig med én skrifttype, gerne en udbredt som f.eks. Times New Roman, Georgia eller Helvetica, sat med 11 eller 12pkt. En god tommelfingerregel er, at teksten skal kunne forstås og læses, uden at der er valgt en bestemt skrifttype.
  5. Tabeller og anden speciel opsætning. Undgå tabeller, flerspaltet tekst, tekstbokse og andet fancy layout, medmindre der er en klar begrundelse for det. Fodnoter hører naturligt til i nogle tekster (typisk fagtekster). Selv er jeg dog af den erfaring, at indholdet af fodnoter oftest egentlig hører til i brødteksten eller også helt kan undlades.
  6. Sammensatte ord. På dansk er sammensatte ord, i modsætning til engelsk, som udgangspunkt uden mellemrum mellem ordene. Politibil, smaddergodt, dataanalyse, osv. Andre sammenhængende ord som for resten, af sted,  som vi har svært ved at skille lydligt ad, skal normalt adskilles. Ordene som udover, langtfra, overfor, udenfor og indenfor er dog skrevet i et eller to ord afhængigt af, om der er styrelse i sætningen. Man skriver eksempelvis enten “huset over for vores hus” (styrelse: vores hus) eller  “huset overfor” (ingen styrelse).
  7. Bindestreg (-) anvendes til specielle, tekniske eller knudrede sammensætninger, som f.eks. tv-program, it-projektleder, e-mail-adresse, og hvor et fælles led er undladt, f.eks. fag- og skolebøger.
  8. Tankestreg, altså den mellemlange (–) [også kaldet en-dash, alt+bindestreg på mac-tastatur] anvendes til indskudte sætninger, og i det tilfælde altid med mellemrum før og efter tankestregen. Tankestregen kan også anvendes til at markere direkte tale ved start på ny linje, i det tilfælde kun med mellemrum efter tankestregen.
  9. Udeladelsestegn. Det er normalt at anvende tre prikker … til at markere udeladelser i en tekst, f.eks. ved forkortelser af citater. Det kan du også gøre, men der findes faktisk et typografisk tegn på tastaturet til formålet, hvis det skal være helt perfekt, kaldet ellipsis eller udeladelsestegn (på Mac-tastatur er det alt+x). Der startes normalt med lille bogstav efter udeladelsestegn.
  10. Kolon og semikolon: Efter kolon anvendes stort begyndelsesbogstav på dansk, hvis der er tale om helsætninger, men ikke hvis der er tale om ledsætninger eller sætningsdele (som en tommelfinger-regel, hvis der lige så godt kunne have været anvendt komma i stedet for kolon), samt efter semikolon.
  11. Forkortelser. Brug som udgangspunkt små bogstaver til forkortelser. Begreber som f.eks. edb, e-mail, tv, cand.phil. og it skrives eksempelvis med småt. Initialer på personer eller firmaer anføres dog typisk med stort, uden mellemrum eller punktummer, som f.eks. JP Jacobsen eller IBM. Og ja, der findes undtagelser, så tjek med din ordbog, hvis du er i tvivl. Undgå generelt forkortelser, som fx, f.eks., m.fl. o.lign. De hører hjemme i egne noter, i korte, koncise fremstillinger og hurtige tekster, som fx. blog- eller Facebook-indlæg, men ikke i romaner eller fagbøger.
  12. Kommatering. Det er op til dig selv, om du vil anvende grammatisk komma eller andre kommateringsformer, men sørg for at bruge det konsekvent i din tekst. Dårlig kommatering er i værste tilfælde meningsforstyrrende, i bedste tilfælde sender det uheldige signaler til tekstglade redaktører med højere standarder end normalbefolkningen. Det er mit indtryk, at de fleste redaktører foretrækker det gamle grammatiske komma, men hvis du er i tvivl, så spørg først. Du kan se Sprognævnets gennemgang af regler og anbefalinger her.
  13. Billeder. For at udgive en bog, skal rettighederne være clearet til alt materiale, du ikke selv har produceret. Derfor skal forlaget have en skriftlig accept på forhånd, eller du skal være sikker på, at der er givet en licens til fri brug, hvis du bruger andres materiale i din tekst – tekster, billeder, illustrationer, fotos, osv. Anvis derfor altid i en separat billedliste, hvilke billeder der skal bruges, og hvor de kan fremskaffes, med copyrightoplysninger, i det omfang, du kender dem. Giv billederne et nummer  og angiv med nummeret, hvor i teksten, de skal placeres. Det er også et ofte forekommende problem, at de ønskede billeder er fundet på nettet et sted, og derfor ikke er i god nok kvalitet til at kunne bruges på tryk.
  14. Stavekontrol. Dette er det allervigtigste råd! Det kan forekomme unødigt banalt, men stol aldrig på dit tekstbehandlingsprograms evne til at stave for dig. Du skal tjekke din tekst grundigt igennem, inden du sender den ind. Der er ikke noget, der får manuskripter til at havne i skraldespanden hurtigere, end elendig stavning. Så er du ordblind, eller synes du stavning er under din værdighed, så få nogen til at tjekke dit manuskript igennem for dig inden du sender ind.

Dette er som sagt generelle regler, jeg selv arbejder ud fra og anbefaler til alle forfattere, uanset genre og uanset, om der er tale om skøn- eller faglitteratur. Enkelte forlag kan have supplerende stilistiske eller formateringsmæssigt retningslinjer, som kan afvige. Der er selvsagt også nogle typer udgivelser, hvor mange af de her nævnte tips kan være irrelevante. For eksempel poesi, børnebøger eller prosa, hvor formen anvendes aktivt til at give ordene betydning, og hvor for eksempel fejlstavning  kan være et bevidst litterært greb. Det er dog ikke tilfældet i hovedparten af de manuskripter, der ofte returneres til forfattere med bemærkninger om sproglige forbedringer.

Man kan indvende, at nogle af disse fjel og mangler kan korrigeres med et snuptag af layouteren eller redaktøren, når bogen skal produceres. Men for det første, så gælder disse tips i lige så høj grad for selvpublicerende forfattere, som de, der udgiver hos forlag. For det andet, så mener jeg, at disse tips kan bevidstgøre forfatteren om det sprog, der anvendes, noget der kun kan være en fordel. For det tredje, så ser jeg, selv hos de store forlag, at der ikke altid er denne kvalitetskontrol på forlagene. Der spares helt sikkert på både grafisk- og indholdskorrektur nu om dage. Man kan derfor heller ikke som forfatter forvente, at alt er godt, når først manuskriptet er afleveret. Endelig kan noveller og romaner, for eksempel indsendt i forbindelse med konkurrencer og antologier, nemt risikere at blive afvist, hvis der ikke er styr på sprog og stavning i første hug.

PS: har du flere tips, så læg en kommentar herunder.

Hvorfor jeg ikke anbefaler Word som forfatterværktøj

Toke Riis Ebbesen Publicering

Jeg anbefaler normalt ikke forfattere at bruge tekstbehandlingsprogrammet Word til at skrive deres manuskripter i. I forrige artikel skrev jeg om de problemer, der er med Words kode og anbefalede at bruge noget andet at skrive længere tekster i.

I denne artikel vil jeg begrunde hvorfor det er vigtigt ud fra et forfatterperspektiv, uddybe fordelene ved alternativerne og komme med en opsang.

Hvorfor

Jeg anbefaler ikke Word af fire grunde:

  1. Word kan for meget andet end blot skrive – det tager fokus fra det egentlige.
  2. Interfacet er fint til brevskrivning, men relativt uegnet til længere tekster
  3. Der findes bedre, specialiserede programmer til formålet
  4. Word genererer ringe kode, når manuskriptet til slut skal omsættes til ebog eller tryk.

I disse ‘selvpubliceringstider’ kan jeg undre mig over, at nogen mener, det er lettere at lære folk at omgå Words finurligheder, importere teksten i InDesign og formatere helt forfra, end det er at sætte sig ind i at gøre det ordentligt fra starten. Og med ordentligt mener jeg at lære at fokusere på at skrive tekst, som ikke er formateret, men opmarkeret, dvs. hvor teksten ikke “ser ud” på en bestemt måde, men i stedet har angivet informationer om, hvad dens elementer er – om noget tekst skal fremhæves, om det er en overskrift, om det er med i en punktopstilling, eller om det på anden vis skal kunne adskilles betydningsmæssigt fra resten af teksten.

Det er først i sidste ende af en publiceringsproces, det er nødvendigt at tænke på en teksts udseende.

Alternative redskaber

Det tragiske er, at der i dag findes rigtig mange værktøjer, der kunne gøre livet lettere for forfattere, ja for alle, der skriver længere dokumenter end en enkelt brevside. Selv et program som Notepad eller TextEdit ville være et bedre udgangspunkt at arbejde i, hvis blot forfatterne turde tage springet og sige farvel til Word (Se Derfor er Word dårligt: et kig på koden og to alternativer). Da Notepad nok trods alt er for hardcore til de fleste forfattere, anbefaler jeg oftest Scrivener, som er det mest geniale værktøj, jeg kender til lige nu (selvom der hele tiden kommer nye spændende alternativer). Det er ikke alene let at arbejde med at skrive og omstrukturere teksten, mens man arbejder i programmet, det er også væsentligt mindre belastet af mange funktioner, men alligevel i stand til at eksportere dokumenter, der er perfekt formaterede til viderebearbejdning.

Der findes mange andre programmer end lige Scrivener, som alle er fokuseret på det væsentlige i forhold til at skrive længere tekster.

Forlagsperspektivet

Og det er her, mit eget perspektiv kommer ind i billedet. For jeg sidder til dagligt og jonglerer tekster fra forfattere, som afleverer deres manuskripter i Word. Jeg har ikke selv glæden af at skulle bearbejde alle tekster, men hvis det ikke er mit problem, ja så er det en andens problem. Og jeg er ret sikker på, at arbejdet ville blive noget lettere for forlagene, hvis forfattere ikke anvendte Word. Man kan selvfølgelig kynisk sige, at dette kun er til forlagenes og eksperternes fordel, for hvis folk skrev i andet end Word, ville de også have langt lettere ved at selvpublicere deres tekster.

Til de, der siger, at det også er besværligt at lære nye programmer eller fx html at kende, svarer jeg: Sandheden er, at det aldrig er trivielt at producere en bog af god kvalitet – det handler alene om at gøre tingene lettest muligt for sig selv, i stedet for at lade sig spænde ben af den massive barriere, Word udgør.

Derfor eksisterer forlag endnu.