De traditionelle forlag – og en række nye firstmovers – eksperimenterer på livet løs med alternative forretningsmodeller for digitalt materiale. Jeg har lavet en liste over 12 måder det gøres på.
Først, et link til et unikt google-site der går i dybden med forretningsmodeller for digitalt materiale. Det er et oplæg til en uhyre spændende rundbordsdiskussion, jeg deltog i på Tools of Chance-konferencen januar 2009, og det er stadig aktuelt.
Herunder en liste over nogle af de forskellige måder, særligt amerikanske forlag eksperimenterer med at gøre det rentabelt at levere indhold i digital form på uddannelsesområdet.
- Gør adgangen til en del af prisen for at deltage på udddannelsen
- Reklamefinancierede gratis websites
- Massetilpassede designs
- XML-workflows, der gør det billigt at outputte materialet på forskellige teknologiske platforme
- Indholds-opmarkering /tagging – man kan diskutere om redaktører og forfattere principielt er det bedste valg til det: Redaktører ved ikke nok eller har ikke tid, mens forfattere per definition er for snævertsynede i fht. at opmarkere deres eget materiale på de mange uventede måder, brugerne vil værdsætte. Altså: en variant at forfatter/receptionsproblematikken i nye klæder: værket bliver først til i mødet med læseren. Det er formodentlig enten egentlige søgeordseksperter eller brugerne der er bedst til at løse sådan en opgave.
- Lyd-versioner af materialet – dvs. lydbøger eller lydføljetoner.
- Fokus på workflowet mellem lærer og elever, herunder annotation- dvs. understregning af indhold og deling af noter mellem klassens elever og læreren.
- Courseware – dvs. moduler til LMS-systemer.
- Specialtilpassede udgaver af bøgerne.
- Salg af kapitler, fremfor hele bøger,
- Abonnement på minikapitler, leveret pr. email, sms eller rss
- Videobøger hvor forfatteren på 20 minutter giver et resume af en bogs indhold, a la Jeff Jarvis, what would Google do?
Min egen arbejdsplads, Systime, opererer i dag kommercielt med 3, 5, 6 og 10 (byg en bog) og eksperimenterer med flere andre af tingene på listen (og mange andre ting).
Hvad siger du? Hvor kan forlagene virkeligt rykke?