Infografik: traditionel vs ny bogudgivelse

Infografik er på mode for tiden.

Jeg har hygget mig lidt med at lave en lille grafik, der skal illu­strere for­skel­len på den ‘gamle’ måde at kva­li­tets­sikre bøger og den nye måde at gøre det på. Grafikken skal, hvor rustne mine teg­ne­kund­ska­ber end er, illu­strere, at der er langt flere gate­ke­e­pers, når en bog bliver udgi­vet på et tra­di­tio­nelt forlag, end hvis man vælger at udgive sin bog på den måde, for­fat­tere i sti­gende grad gør.

For det første vil for­fat­te­ren ofte vende ideer og manuskrip­ter med venner, fami­lie og bekendte eller kol­le­ger, inden de hen­ven­der sig til for­la­get. Her beslut­ter en redak­tør sig for, om det er en god ide. Hun tager for­fat­te­rens mate­ri­ale med til et redak­tions­møde, hvor det bliver beslut­tet, om bogen skal udgi­ves eller ej. I mange til­fælde skal bog­for­sla­get dog først god­ken­des af marketing-​​afdelingen i for­hold til dets mar­keds­po­ten­ti­ale. Når bogen udkom­mer, har bog­hand­lerne en rolle at spille i for­hold til, om bogen bliver taget hjem på hylden, og dermed er til­gæn­ge­lig for kunderne.

Anmeldere spil­ler en rolle i for­hold til en kva­li­tets­vur­de­ring af bogen, men endnu større rolle spil­ler venner og bekendte, der gennem »word of mouth« bety­der rigtig meget i for­hold til, hvor popu­lær en bog bliver. Først nu, efter en kraf­tig sor­te­ring, finder bogen frem til sine læsere.

I det nye sce­na­rie, som fx Apple og Amazon lægger op til, så går for­fat­te­ren uden om for­la­get, og udgi­ver direkte. Der er såle­des i de fleste til­fælde ikke nogen redak­tør, redak­tion, mar­ke­ting­folk eller anmel­dere invol­ve­ret, før bogen når sin læser. Til gen­gæld indgår for­fat­te­ren ofte i en direkte og løbende dialog med sine venner og for­bin­del­ser på web­me­di­ets for­skel­lige soci­ale net­værk, net­værk der som regel er sam­men­fal­dende med læser­nes netværk:

Gatekeepers in traditional publishing vs. new publishing

© 2010 Toke Riis Ebbesen. This pic­ture is part of the Creative com­mons: Feel free to share if you men­tion the source and link to this post.

NB: der er natur­lig­vis flere led og aktø­rer invol­ve­ret i pro­duk­tio­nen af en bog, som ikke er med­ta­get her. Denne info­gra­fik hand­ler ude­luk­kende om de, der er invol­ve­ret i at fremme eller hæmme, om en bog når frem til læserne. Og for­fat­tere der selv­pu­bli­ce­rer har selv­føl­ge­lig også mulig­hed for at ind­drage flere per­so­ner, der udfyl­der de samme roller, som forlag tra­di­tio­nelt har gjort. Forskellen er bare at de ikke er gate­ke­e­pers længere.

Godt eller skidt?

Der er delte menin­ger om, hvor­vidt det er godt eller skidt at der ikke læn­gere »kva­li­tets­fil­tre­res« i for­la­gene. Der udgi­ves over 10000 bøger årligt i Danmark alle­rede i dag, og med en situ­a­tion, hvor enhver kan udgive sine erin­drin­ger om den gade barn­dom med hunden i par­cel­huskvar­te­ret, ser det for nogen sort ud. Andre ser en ny ren­næs­sance for fx dig­te­kun­sten, fordi det nu er muligt at få udgi­vet alt, også selvom det ikke nød­ven­dig­vis er comme il faut i kritikerkredse.

Helt sik­kert er det, at der stadig vil være behov for en fil­tre­ring, så læserne kan finde rundt i den jungle af bøger der vokser og vokser. Sorteringen må nød­ven­dig­vis blive auto­ma­ti­se­ret og bru­ger­sty­ret i langt højere grad end i dag.

Image cour­tesy of Toke Riis Ebbesen | Digital udvikling
Creative Commons License
The Infografik: tra­di­tio­nel vs ny bog­ud­gi­velse by Toke Riis Ebbesen, unless otherwise expres­sly stated, is licen­sed under a Creative Commons Attribution-​​NoDerivs 3.0 Unported License. Terms and con­di­tions beyond the scope of this license may be avai­lable at digi​ta​l​ud​vik​ling​.dk.

En kommentar

Skriv et svar

Din emailadresser er fortrolig og bliver aldrig delt.