Det kan betale sig at dele sin viden på nettet — også for forlag

str_8_thumbnailGratis til­gæn­ge­ligt ind­hold på nettet kan vise sig at genere salg af »premium«-versioner af det samme mate­ri­ale. Det kender vi fra 37 sig­nals, Flickr, Google Apps og mange andre af de kendte webtjenester.

Måske mere over­ra­skende er, at det samme kan gøre sig gæl­dende for bøger. Den erfa­ring har Sarah O’Keefe fra for­lags­kon­su­len­ten Scriptorium i hvert fald gjort sig. Læs her hvordan.

De lagde en udgave af deres lære­bog om Framemaker 8 (et struk­tu­re­ret skri­ve­red­skab, for de der ikke kender det) til­gæn­ge­ligt i wiki­form, pri­mært fordi de ikke havde res­sour­cer til at opda­tere deres gamle mate­ri­ale. De håbede derfor at bru­gerne ville hjælpe dem med at redi­gere lære­bo­gen til Framemaker 9. Til deres store over­ra­skelse skete følgende:

  1. Mange regi­stre­rede sig som bru­gere af wikien, men ingen redi­ge­rede i bogen.
  2. De solgte til gen­gæld væsent­ligt flere udga­ver af en fuldt for­ma­te­ret PDF-​​version af bogen, med fuld DTP-​​opsætning.

Konklusionen er at for­la­get her sælger i web 2.0–model­len: 90% af bru­gerne kan nøjes med den gratis ver­sion af bogen, mens de sidste 10% gla­de­ligt beta­ler for premium-​​udgaven. Det stærkt øgede første­hånd­skend­skab til den gratis udgave øger ‘viralt’  salget af betalingsudgaven.

Hvad kan man lære af det? Mine tanker om det:

  • Systime, mit arbejds­gi­ver, gør i dag noget af det samme med Systime Lab: gene­re­rer inter­esse og kend­skab til udgi­vel­serne. På samme vis ople­ver vi heller ikke altid at bru­gerne er inter­es­se­ret i at del­tage i udvik­lin­gen — men det gene­re­rer med lidt held en større opmærk­som­hed om bogen.
  • Forlag kan med fordel gøre deres bag­ka­ta­lo­ger  til­gæn­ge­lige på plat­forme, hvor læserne kan se, hvad udgi­vel­serne rent fak­tisk inde­hol­der — f.eks. på Google Books, eller Gyldendal Uddannelses ini­ti­a­tiv Sebogen​.dk .
  • Forlag kan gøre det samme på andre plat­forme, hvor der er mulig­hed for at levere ind­hold af såkaldt ‘rin­gere’ stan­dard, som kan gene­rere mer­salg af kvalitetsmateriale.

Se den fulde histo­rie her:

http://​www​.scrip​to​rium​.com/​p​a​l​i​m​p​s​e​s​t​/​2​0​0​8​/​0​9​/​w​a​c​k​y​-​w​i​k​i​.html

Image cour­tesy of Toke Riis Ebbesen | Digital udvikling
Creative Commons License
The Det kan betale sig at dele sin viden på nettet — også for forlag by , unless otherwise expres­sly stated, is licen­sed under a Creative Commons Attribution-​​NoDerivs 3.0 Unported License. Terms and con­di­tions beyond the scope of this license may be avai­lable at digi​ta​l​ud​vik​ling​.dk.

2 kommentarer

  • Jens Svendsen skrev:

    Spørgsmålet er, om man kan tale om en egent­lig 2.0-udgivelse af for­la­gets bog, når der aldrig kom noget bru­ger­de­fi­ne­ret ind­hold.
    Men som mar­keds­fø­rings­in­stru­ment er det ganske givet en frem­ra­gende måde at skabe kend­skab til et kata­log på. Det er sådan noget man bør sætte på for­si­den af alle hjem­mesi­der :-)

  • Toke Riis Ebbesen skrev:

    »Web 2.0″-udtrykket, som jo er et flek­si­belt begreb der kan mis­bru­ges til hvad som helst, angik vist ude­luk­kende mar­keds­mo­del­len: dvs. ‘long tail’-salg, og gratis/​premium-​​salg af pro­duk­ter og tjenester.

Skriv et svar

Din emailadresser er fortrolig og bliver aldrig delt.