Kindle App på iPad: første skridt mod social læsning.

Jeg fik lige en form for åbenbaring i dag. Jeg har langt om længe fået mig en iPad (jubii) at lege med og hentede som det første Amazons Kindle-applikation. Jeg har to umiddelbare observationer i den henseende.

  1. For det første er Kindle væsentligt federe på iPadden end fx på en Kindle DX. Den største forbedring er, at iPad-versionen selvfølgelig har touch-interface. Det er uvurderligt, når man vil lave noter og highlighte. Det har jeg aldrig syntes om på Kindlen, hvis små ubehjælpelige Casio-knapper bare ikke fungerer.
  2. For det andet kan man se, hvilke passager andre brugere har highlighet i den bog man er ved at læse. Det giver et godt resume af, hvad der er vigtige passager og er et godt skridt på vejen til ‘social læsning’. Det er virkelig en fed feature, som jeg forestiller mig mange studerende kan få god gavn af. Så håber vi bare, at der bliver nogle flere fagbøger, og ikke mindst danske bøger, tilgængelige på diverse ebogs-applikationer.

Der er ingen tvivl om at ‘social læsning’ er et fænomen der har fremtiden foran sig. For det første passer det som fod i hose til internetgenerationen, der er vant til den form for læsning. For det andet, så er det formodentlig et skridt på vejen mod en række andre måder, hvorpå vi kan være sociale omkring vores læsning af bøger. For eksempel læsninger på tværs af bøger og inddragelse af andre sociale medier.

Bogen er død, længe leve fremtidens bog

Som den 21-årige Cody Brown i dag skriver på Techcrunch, så vil de ‘bøger’ der vil definere hans generation være umulige at få på tryk. Det sørger den revolution, der går under navnet “iPad” for. Jeg vil her forsøge at opsummere og reflektere over hans indlæg, som meget klart peger på, hvilken boglæsningsfremtid, vi er på vej ind i.

Hans argumentation er yderst simpel:

  1. Der er en revolution i gang som erstatter trykte bøger med digitale bøger, som læses på digitale enheder.
  2. Det er et bedre køb at købe en iPad end en Kindle, fordi den kan meget mere.
  3. Bøger kan ikke konkurrere med andre applikationer på iPadden. Du bliver distraheret af muligheden for at spille de nyeste spil, gå på Facebook, tjekke email, osv.
  4. Derfor er læsning som vi kender det dødt.

Og det er vel at mærke læsning i den traditionelle forstand der ikke længere vil være den dominerende måde at læse på. Man kan med hastighedsfilosoffen Paul Virillo sige, at læsningen er speedet op og tilpasset det nye medie, den nye måde at pleje omgang med tekster, som den nye teknologi tilbyder os. Vi læser ikke længere den lange tekst, hvilket enhver gymnasielærer kan forvisse sig om ved at kigge sig omkring i klasseværelset: eleverne bruger formodentlig langt mere tid på facebook, sms og andre nye teknologier end de gør på de trykte bøger.

Som Brown skriver, så er det ikke nødvendigvis en dårlig ting, at fremtidens læser ikke vil læse de lange bøger. Den opfattelse grunder nemlig i den fejlantagelse, at den gammeldags bog blev skrevet for at man skulle læse alle ordene. Og det er at blande kvalitet og længde sammen. Bøger behøver ikke at være lange på en iPad, fordi der er uendeligt mange andre måder at kommunikere med læseren på i det interaktive, lokationsbestemte, taktile iPad-univers. Der rejser sig en mængde spørgsmål, når du tænker på din bog som en iPad-applikation i stedet for som en bog der er presset ind i en iPad (eller en anden ebogslæser). For at nævne nogle få:

  • Skal bogen altid være tilgængelig?
  • Ville den være bedre som et spil, hvor løsning af opgaver kvalificerer til yderligere læsning?
  • Skal bogen være en kollaborativ tekst – skal læsernes kommentarer være synlige for alle
  • Skal den koste 10, 100 eller 1000kr – hvordan prissætter man materiale af yderst forskellig beskaffenhed?
  • Skal der være lokationstjenester indbygget i den?

Faktisk er der så overvældende mange måder, hvorpå fremtidens læsere og forfatter kan indgå i relation til hinanden på de nye platforme, at det er meget svært at forestille sig en fremtid for ‘traditionelle’ forfattere, hvor form og udtryk i så høj grad har været produceret og tænkt adskilt.

Næste generations markante forfattere vil være multimedieproducenter, aktivister, ingeniører og så meget andet.

Læs originalartiklen: http://techcrunch.com/2010/04/11/dear-authors-your-next-book-should-be-an-app-not-an-ibook/#ixzz0mxzOSZrq

Gyldendals ebogslæser: et skridt på vejen, men ikke godt nok

I går lancerede Gyldendal på deres internetboghandel G.dk den første ebogslæser med dansk menu – en passende opfølgning på mit sidste indlæg, der jo implicit opfordrede til at nogen gjorde det samme, som Bonnier har gjort i Sverige med deres Letto. Men denne danske ebogslæser er ikke god nok, selvom den er et skridt på vejen. Hvorfor nu det? Lad mig starte med at ridse dens fordele op.

Det gode

Gyldendals ebogslæser er en Cybook Opus, en ebogslæser baseret på eInk-teknologien. De fleste vil genkende den som en variant af Amazons Kindle. I følge Gyldendals pr-materiale er den med en vægt på 150 gram den letteste ebogslæser på markedet. Om det så gælder det danske marked eller generelt på verdensplan ved jeg ikke, men det er i hvert fald en fordel at den er let, når man skal læse en bog i timevis.

Denne ebogslæsers helt store feature er, at den har danske menuer. Og den har faktisk allerede længe været til salg på emedie.dk (tak til@dekov for tip), men uden dansk menu. Dermed rammer den rigtig godt for det vigtige dominerende segment af 50-60 årige kvinder som (groft forsimplet, ja) er vilde med at læse historiske kærlighedsromaner på eInk-baserede ebogslæsere. De vil helt sikkert elske, at sprogbarrieren forsvinder.

I samme ånd leveres Cybooken præinstalleret med 6 danske romaner af udelukkende kvindelige forfattere, i hvert fald i indkøringsperioden. Så har den helt nye læser noget at starte på, blandt bøger af Helle Helle og den debuterende Josefine Klougart. Det er smukt i overensstemmelse med segmentet og helt sikkert noget der vil gøre den interessant for dem. Jeg skriver dette ikke uden ironi, men også med en vis respekt for at Gyldendal så helhjertet går målrettet efter en usædvanlig frontløbergruppe. Det er usædvanligt i disse tider, hvor al marketing tilsyneladende rettes mod et købedygtigt ungt, modebevidst segment af storbymennesker.

Helt i tråd hermed har denne såkaldt “lækreste og enkleste e-bogslæser til dato” ikke Kindlens irriterende casio-tastatur. Den har i stedet to knapper og et scrollhjul der minder om det der var på den første generation iPod fra 2001. Fokus er på den simple læseroplevelse, den skal ikke kunne andet end at læse bøger. Og det er prisværdigt. Om denne forsimpling så dækker over en forsimpling af funktioner, skal jeg ikke udtale mig om, men det er klart at tekstinput, og dermed notefunktioner, ikke er aktuelle.

En anden fordel, set fra forlaget side i hvert fald, er, at Cybooken kan læse den næstmest udbredte kopibeskyttelse af ebøger fra Adobe, så brugeren kan læse de ebøger hun allerede har købt ind til fx. Sonys PocketReader. Dette gælder både PDF og ePub-filer. Til gengæld kan læseren så ikke læser ebøger købt til Kindle, i Apples iBookstore (eller det kommende Google Editions), men det er en anden historie.

Det sidste positive, jeg har at skrive om initiativet, er, at Gyldendal med dette initiativ går ind og sender et kraftigt signal til omverdenen om, at de nu satser mere helhjertet på ebøgerne. Muligvis er det ikke nok, og Cybooken er en overgangsteknologi indtil noget bedre kommer på markedet. Men det er i det mindste en mere tilgængelig platform for ebogslæsning end vi tidligere har set.

Det dårlige

Mockup af Googles kommende Androidbaserede tablet

Når det er sagt, så er der al mulig grund til at være skeptisk overfor bæredygtigheden af dette initiativ. Nuvel, den er tilgængelig for et klart defineret segment af læsere. Men er det virkelig nødvendigt at sigte så lavt og uambitiøst, når vi alle ved at iPadden og dens Android-baserede konkurrenter vil vælte ind på markedet i løbet af 2010?

Og så til den pris: En Cybook Opus koster 1999 kr ved introduktionen. Det er for mange penge, når man påtænker at den skal konkurrere med Kindlen og alle mulige andre ebogslæsere med samme teknologi. Mente man det alvorligt som det store fremstød mod Hr og Fru Danmark, var prisen sat langt lavere. Den svenske Letto blev introduceret til 1495 svenske kr, svarende til 1164 danske kr!

De bøger, der leveres præinstalleret, er med kopibeskyttelse fra Adobe – det er af adskillige grunde en dårlig ide for bestsellerbøger. Dels er brugerne prisgivet denne kopibeskyttelsesteknologi fremover, således at deres bøger reelt er låste. Det skaber på sigt utilfredse brugere. Dels er der ikke meget, der peger på at kopibeskyttelse for bestsellermarkedets vedkommende overhovedet har den ønskede effekt, fordi det gør det mere bekvemt (og billigere) for brugerne at anskaffe sig piratkopierede versioner af materialet. Markedet har lige nu ikke brug for, at man stadig træder vande og bevidst holder markedet lille med købshæmmende kopisikring. Det har brug for en kraftig ekspansion, og dermed nogle større tal for forlagene at lege med, når de skal prissætte og konkurrere på ebøger!

Hvad teknologien angår, så er det jo en eInk-skærm, som jo er dejlig rart at læse, og holder batteri i mange, mange timer. Gyldendal lover to uger. Men Cybooken mangler én afgørende feature og der er trådløs synkronisering over netværket. Alle filer skal overføres manuelt vha. usb-kabel. Et væsentligt salgsargument for Amazons Kindle har været sloganet “Hent den bog du har lyst at læse indenfor 60 sekunder”. Der er lige lidt længere fra tanke til handling, når man først skal tænde computeren, finde ebogen på G.dk, tilslutte Cybooken med kablet, starte synkroniseringsprogrammet og så først gå i gang med at læse.

G.dk’s Cybook må afsluttende siges at blegne noget i sammenligning med Apples iPad, som kan så meget mere end at være ebogslæser. Også ting, som det påtænkte segment vil holde af, når de først opdager at den kan bruges til det: som digital fotoramme, som fjernsyn, som webbrowser, som opskriftsdatabase, osv. For ikke at tale om alle de andre applikationer der kan købes, dens funktion som musikafspiller, vejrudsigt, mv, altsammen håndteret gennem et brugervenligt økosystem centreret omkring iTunes.

Letto: Svenskerne lancerer ebogslæser

Den svenske boghandel Adlibris lancerede i starten af februar i år deres egen ebogslæser, kaldet Letto. Efter halvanden måned på markedet kan man ikke længere købe den – ikke fordi projektet er dødt, men fordi efterspørgslen har været så stor, at den er udsolgt. Det er dermed en succeshistorie.

Det kan være med til at kickstarte ebogslæsningen i Sverige, fordi det løser hønen og ægget problemet med at der ikke laves ebøger fordi folk ikke har nogle ebogslæsere, og der købes ikke ebogslæsere, fordi der ikke er nogle svenske ebøger. Med dette initiativ har man foretaget en investering i et produkt som skal være med til at drive udviklingen frem. Og man har valgt at brande det på en måde, der gør den ellers ret eksotiske teknologi meget attraktiv for svenske bogelskere. Velvidende at den formodentlig er en ompakket kinesisk klon, fremstår Letto som et  lettilgængeligt og brugervenligt “svensk” produkt, ikke som en taiwanesisk staveplade, der går i stykker i morgen.

Faren er, at det kan ende som det franske MiniTel der gav universel adgang til digitale tjenester i hjemmet til franskmændene, men som var håbløst ringe og hurtigt blev overhalet af Internettet som vi kender det i dag. Det skriver jeg, velvidende at Apple med deres iPad viser vejen for en helt ny generation af computere, som efter min vurdering vil få dedikerede ebogslæsere som Letto til at fremstå antikverede, eller som specialredskaber kun for virkelige bognørder.

Alligevel er initiativet noget mere ambitiøst end det de danske forlag og boghandlere hidtil har præsteret på dansk grund. Man kan ganske vist nu købe ebogslæsere på emedie.dk, Amazon eller i en af danske boghandlere, der har indgået en distributionsaftale med emedie.dk: Bog & Ide, Bøger & Papir og Boghandleren. Men der er tale om maskiner, der ikke er branded “på dansk” så at sige, og det kan derfor ikke sammenlignes med det svenske Letto.

iPad: ebøgernes mekka

Apples iPad bliver et mekka for den stadigt voksende skare af ebogslæsende mennesker. Det er i de seneste dage sevet at iBookstore, den applikation Apple vil sælge ebøger gennem, fra starten vil rumme adgang til 30000 bøger fra Gutenberg-arkivet, som rummer et væld af klassikerbøger (primært fra den engelsksprogede verden). Derudover kan enhver læse standardformaterede epub-bøger i iBook-applikationen.

Konkurrerende apps

Udover Apples egen iBookstore, tegner der nu til at mindst tre konkurrende boghandlere eller ebogsdistributører lancerer specialdesignede apps til iPadden: Amazons Kindle App, Kobo’s App og B&N’s app.

Her er en demo af Kobos iPad app:

Det er altså tre separate mini-boguniverser, som brugerne får gavn af.

I praksis vil det selvfølgelig være noget bøvl for brugerne på længere sigt, fordi de forskellige apps knytter forskellige kopisikringsystemer på de fleste af deres bøger. Når man køber en ebog hos Kobo kan man altså ikke frit vælge at læse den på Kindle app’en, hvis man synes den er federe at læse i.

Omvendt så er der alle muligheder for at gå til den billigste forhandler, hvilket må antages at gavne forbrugerne i sidste ende.

Dedikerede apps

Ydermere så sælger en række forlag ebøger som dedikerede apps, som kan findes blandt de øvrige apps i App storen. Her er der oftest tale om de sædvanlige ebøger der er digitale kopier af den trykte bog, men også om såkaldte “enhanced ebooks”, altså ebøger der gennem video og lydintegration er meget mere interaktive end bøgerne nogensinde kan blive.

Online bøger

Endelig vil det være muligt at læse ebøger der kan læses online, dvs. bøger der findes tilgængelige gennem iPaddens webbrowser, Safari. Dette gælder fx. min egen arbejdsgivers “iBøger“, som kan tilgås på denne måde, men også en række af de amerikanske uddannelsesforlag leverer sådanne tilbud.

Det er altså ikke for meget at beskrive iPadden som den første egentlige platform for ebogslæsning. Det giver fremfor alt mulighed for at der kan påstå en reel konkurrence, som virkelig vil drive en udvikling af mediet frem. En udvikling der måske for alvor kan løsrive vores forventninger til bogen fra dens fysiske manifestation i papyrus, voks og papir, til den frie læseudfoldelse i det digitale rum.

Og dette gælder blot for bogens verden: vent bare på det væld af muligheder der dukker op, når iPadden bliver brugt som skabende redskab!

Kindle for Mac

Så har Amazon lavet et program, så man kan læse de ebøger, man har købt til sin Kindle på sin computerskærm også – hvis man er Mac-bruger. Det betyder at Amazon nu kan levere ebøger der kan læses på de fleste platforme, herunder PC, Blackberry-telefonen og iPhone. Amazons tanke er helt tydeligt, at de vil være uafhængige af, om det er deres egen Kindle der viser sig at være det, som forbrugerne vil have – de vil levere til alle hardwareplatforme, om det så er Apple, Microsoft eller en tredje platform.

Af en eller anden grund har Amazon indtil videre fravalgt at lave en app til Android-platformen, som Googles telefon, og mange andre af de nye tablets og telefoner som bekendt kører på. Men sådan er der jo så meget 🙂