Ebøger & ebogslæsere

Ebøger på biblioteket – den ny aftale

Toke Riis Ebbesen Ebøger & ebogslæsere , , , , ,

I weekenden blev en ny aftale om distribution af ebøger på bibliotekerne i Danmark indgået mellem på den ene side Publizons ejere, Lindhart & Ringhof og Gyldendal, og de danske biblioteker. Det betyder, at fra 1. november vil det være muligt at hjemlåne mange af de ebøger, Publizon stiller til rådighed. Det er for mig at se glædeligt, at der endelig sker noget på dette område, da det i et land som Danmark er en ekstremt vigtig del af „bøgernes økosystem‟, at en bog er at finde til udlån på bibliotekerne. At ordningen ikke er optimal på alle områder må komme an på en prøve.

Her er de vigtigste træk i den aftale, der er indgået.

Aftalen i store træk

  • Formatet er epub med Adobes kopibeskyttelse.
  • Aftalen varer et år, hvorefter den kan genforhandles, evt. i forbindelse med at der er nye tekniske muligheder, fx „streaming‟ af bøger a la Amazons Cloud reader.
  • Lånetiden er 30 dage, ligesom med netlydbog.dk.
  • Der laves dog forsøg på tre udvalgte biblioteker med 15-dages hjemlån.
  • Derudover er det frivilligt for bibliotekerne, om de vil begrænse antallet af udlån pr. bruger eller om de opererer med en samlet ramme for udlån i perioden fx.
  • Aftalen er indgået med Publizon, hvorfor alle forlag, der distribuerer via denne platform, kan tilslutte sig ordningen.
  • Forlagene skal tillade biblioteksudlån af hver enkelt bog. Det er altså ikke alle ebøger, som Publizon distribuerer til boghandlerne, der nødvendigvis bliver frigivet til udlån.

Jeg vil ikke gå i dybden med afregningsmodellen, men kort nævne, at den er klikbaseret, med en indbygget lavere afregning til forlagene, jo større efterspørgsel der er på en bog. Det forekommer som en rimelig løsning. Bibliotekarforbundet mener at afregningsprisen er for høj.

Jeg vil i stedet pege på to andre problematiske forhold ved aftalen.

Adobes DRM

Det kan for nogen forekomme pedantisk og træls at nævne det, men den kopisikringsløsning, aftalen bygger på, hviler på, at man anvender kopisikring fra Adobe. Den valgte løsning er understøttet af Adobes eget (temmeligt ringe) program Adobe Digital Editions på Mac og Windows-computere, samt af Aldiko og Bluefire Reader / txtr på Android- og iOS-platformene. Men den er  ikke understøttet af Amazons Kindle, da det ville kræve en integration mellem Publizons distribution og Amazons ebogslæser, som mig bekendt ikke findes i dag. Det betyder, at markedets mest innovative og dominerende ebogslæserplatform ikke (lovligt) kan anvendes til danske biblioteksbøger. Det er ærgerligt.

I følge Publizon, må en sådan platformsuafhængighed afvente en streamet løsning, som tidligst kan forventes ved aftalens genforhandling om et års tid. Selv da vil det formodentlig udelukke den nuværende generation af Kindles.

Aftalens parter

Det andet og mere principielle grundlag for bekymring er aftalens parter. På den ene side er det bibliotekerne. På den anden side er det landets to største forlag, der i fællesskab ejer Publizon. Man kan med rette spørge sig selv, om det er en fornuftig konstruktion.

Hvad angår forlagene, er det blevet luftet, bla af blogger og forfatter og aktiv ebogsudgiver Kenneth Krabat, at aftalen er lukket og og snæver: det er kun de to store forlag, der har indgået aftalen, mens de små ebogsforlag ikke er inviteret med i forhandlingerne. Ligeledes udelukker hele Publizon-konstruktionen de små selvpublicerende forfattere uden momsregistrering. Påstanden er med andre ord, at der er bedrevet powerplay mellem de store drenge i branchen.

Min egen holdning til dette er tvedelt. I og for sig havde jeg gerne set en mere demokratisk proces omkring denne her aftale. Omvendt er Publizon jo privat ejet af de to forlag, og den eneste eksisterende platform for dansk litteratur. Eneste andet alternativ var en aftale med en endnu større udenlandsk distributør. Der er med andre ord ikke andre at indgå en aftale med, og havde Publizon ikke eksisteret, ville ebogsmarkedet aldrig være kommet det lidt i gang, det trods alt er, de små salgstal til trods.

Hvad angår bibliotekerne, så er aftalen indgået af det konsortie, der i forvejen samarbejder med Publizon omkring Netlydbog.dk, altså et begrænset antal folkebiblioteker, herunder Gentofte, Århus, København og Frederiksberg. Kritikken går her bla. på, at aftalen burde være indgået centralt af Styrelsen for Biblioteker og Medier, så den ville have bredere opbakning og udbredelse. Igen må man igen fremhæve, at der er tale om foregangsbiblioteker, som gør en indsats på området.

Hvor er forhandlerne?

Skulle man endelig stille spørgsmål til aftaleparterne, så kunne man gå lidt videre og spørge til, hvorfor det ikke er ebogsforhandlerne, der har forhandlet med bibliotekerne? Eller i det mindste, hvorfor de ikke har været inddraget. „Bøgernes økosystem‟ inkluderer jo også forhandlerne.

I USA er det Amazon der har lavet en aftale med Overdrive, der distribuerer til bibliotekerne derovre. Det sikrer Amazons amerikanske Kindlebrugere muligheden for at låne de ebøger, Overdrive ellers udlåner til andre platforme. Amazon vinder omvendt brugere over på sin platform ved at kunne betjene bibliotekerne, samtidig med at de får muligheden for at sælge bogen til brugeren efter udlånets udløb, samt, naturligvis, adgang til en masse brugerdata, de sikkert kan udnytte på længere sigt.

I sidste ende må den manglende inddragelse af forhandlerne herhjemme give dem et incitament til selv at oprette alternative udgivelsesplatforme, der giver dem nogle fordele i kampen med de store forlag. Fra et konkurrencesynspunkt måske på længere sigt en sund ting. For brugerne i et lille sprogområde fremstår det derimod som en (endnu mere) mudret fremtid.

Prissætning af ebøger

Toke Riis Ebbesen Ebøger & ebogslæsere , ,

Når talen falder på ebøger i Danmark, er det som oftest prisen, folk falder over: i de fleste menneskers øjne, koster ebøger alt alt for meget.

Jeg mener for så vidt ikke, der er noget at sige til dette. Den opfattede værdi af et digitalt produkt vil formodentlig altid være meget lav, hvilket jo nok skyldes, at digitale produkter altid konkurrerer mod „gratis‟. Men det vi ser er, at forlagene generelt ikke sætter priserne særligt meget lavere end den trykte bog, og i nogle tilfælde koster de ligefrem mere end den trykte ækvivalent (med enkelte undtagelser: et forlag som Tellerup sætter fx meget lave priser på deres ebøger).

Med min egen baggrund i „den onde forlagsbranche‟ vil jeg gerne uddybe de dilemmaer, de etablerede forlag står i, hvad angår prissætning.

Først og fremmest: Ja, det er provokerende som læser at se en ebog være dyrere end paperbackudgaven i Bilka! Den enkle forklaring er, at forlagene giver Bilka en enorm rabat, fordi er sikre på at få afsat mange bøger til Bilka, som typisk bestiller bøgerne i pallevis. Den samme rabat kan ikke gives til ebogsforhandleren, fordi salget der ikke er et sikkert salg, men 100% afhængigt af efterspørgslen. Den lidt mere komplicerede forklaring er, at forlagene ikke er gode nok til løbende at justere priserne på deres ebøger, efterhånden som nye og billigere paperback-udgaver udkommer. Samtidig med at forskellige boghandlere nedjusterer priserne på restlagre, osv. i et stadig mere differentieret marked med flere salgskanaler er det simpelthen uoverskueligt for forlagene at danne sig et overblik over prisniveauet på markedet.

Så er der den grundlæggende prissætning: hvad skal en ebog koste, hvad er den værd? Som jeg indledte med, så er den, set fra en forbrugersynsvinkel, ikke meget værd, i kraft af, at den er digital og dermed ‚uhåndgribelig‛. Det er lettere at forholde sig til, at en hardback-udgave af en bog er dyr, for der holder man et tungt, stift og solidt produkt i hånden. En ebog flyder sammen med de hundredetusindevis af andre filer, man har liggende på sin harddisk.

Det primære problem, set fra forlagenes vinkel er, at ebøger ikke er meget billigere at producere for forlagene. De fleste omkostninger for en bog er til grafik, dtp, forfatterhonorar, samt reklame & markedsføring, ikke hvorvidt den udkommer på det ene eller andet format. Trykudgifterne på en 150 kr’s bog er måske på 15 kr. Forlagenes besparelse for ebøger ligger reelt på 10-15%. I den optik giver det normalt ingen mening fra forlagenes side at dumpe prisen så radikalt, at den ligner det, de fleste er villige til at give.

Man kan så indvende, at forlagene bør gå samme vej, som pladeselskaberne gjorde, og dumpe prisen for på den måde at sælge mange flere ebøger, så de får samme nettoindtægt som før. Men så længe ebogssalget er så lavt som det er nu (under 2% af det samlede marked), så vil det være en kæmpe underskudsforretning, og samtidig kannibalisere det sikre papirbogssalg. Det er rimelig logisk, at en lavere pris pr. bog betyder at det samlede bogsalg skal stige tilsvarende, hvis forlagene skal overleve. Der er altså ikke noget overvældende økonomisk incitament for forlagene før folk begynder at købe nogle flere ebøger, eller før piratkopieringen er så omfattende, at det giver mening at samle krummerne op, på samme måde som pladeselskaberne har været tvunget til.

Alt dette giver selvfølgelig plads til nye aktører i forlagsbranchen, fx selvpubliceringsplatforme (som billigeeboeger.dk). Det kunne også være forlag, der enten tænker bredere i forhold til, hvad de sælger, eller for nicheforlag, som kan indgå i tættere relationer med læserne end de mere upersonlige forlag og dermed skabe indtægtskilder. (sådan et forsøger jeg mig selv med).

Apples nye regler rammer boghandlerne hårdt

Toke Riis Ebbesen Debat, Ebøger & ebogslæsere , , , , , , ,

Der bliver spillet powerplay mellem de store ebogsdistributører for tiden. Apple har senest spillet ud med en ny prispolitik, som direkte udfordrer Amazon og andre boghandlere, der har valgt at lave en ebogs-app til Apples populære  iPhone/iPad/iPod-platform.

Apple har ændret reglerne for indholdsbaserede apps på deres platform, på en måde der tvinger konkurrenterne til aktivt at gøre et eller andet . Samtidig med at Apple annoncerede nye muligheder for betaling af abonnementstjenester til magasiner, osv. ændrede de således også reglerne for andre apps der sælger indhold, herunder ebøger.

Kort sagt:

  • Inden 30. juni skal alle ebogsapp fra firmaer der leverer bøger  – alle boghandlere, det gælder fx Amazons Kindle app, men også Gyldendals nye Bøger og Riidr’s App.– implementere Apples API, så det er muligt at købe bøger vha. Apples indbyggede 1-kliks-købesystem.
  • Apple skal have 30% af salgsprisen.
  • Man må ikke omgå det ved kun at linke til til sin egen webshop. Edit (per @lizcastro): faktisk må man slet ikke linke til eget forhandlerwebsite.
  • Prisen på en ebog skal være den samme eller lavere end den, den sælges for på boghandlerens eget website. Boghandleren kan altså ikke sætte prisen 42% højere på Apples platform, for at hente de 30% hjem.
  • Hvis man ikke følger de regler, bliver app’en fjernet fra App store.

Hvordan ser disse regelændringer ud fra de digitale boghandleres og forlagenes synsvinkel?

Fra boghandlernes synsvinkel

For Amazon er sagen speget. De tager i forvejen selv mindst 30% (op til 70%) af en ebogs udsalgspris for at gøre den tilgængelig på Amazon-platformen. Hvis de skal betale ekstra 30% til Apple, så vil det uvægerligt betyde, at at enten skal Amazon æde et betragteligt profittab for at sælge hos Apple, eller også skal de hæve priserne, de sælger bøgerne til, også på alle andre platforme. Ingen tror at Amazon stiltiende vil acceptere Apples udspil.

For en mindre dansk spiller som Gyldendal eller Riidr må det skabe en enorm usikkerhed her og nu, om hvor vidt den satsning, der er foretaget på Apples platform, nu er  klog.

Fra forlagenes synsvinkel

Det er barske tider for de digitale boghandlere for tiden. Men hvordan ser situationen ud for indholdsleverandørerne, dvs. forlagene?

Fra forlagenes side er situationen egentlig den samme som før, især for de danske forlag, som fortrinsvis distribuerer gennem det danske Publizon-system. Her betaler de en procentsats til Publizon hver gang der sælges en ebog, og boghandlerne prissætter frit oven i den grundpris, forlagene forlanger gennem systemet for at sælge en bog. Forlaget får altså det samme, uanset hvad den sælges for hos boghandlerne, og hvor den sælges. Men et øget prispres på boghandlerne kan selvfølgelig blive skubbet nedefter til forlagene.

For de internationale forlag er det med et snuptag blevet mere attraktivt at sælge gennem Apples egen iBooks direkte i stedet for gennem Amazon. Selvom de skal betale 30% til Apple, vil de stadig kunne prissætte uden om Amazons gebyr, og dermed kunne sælge deres ting med større fortjeneste på iBooks.

Og kunderne?

For kunderne, køberne, læserne, så er situationen god på én måde: det er fortsat meget nemt at betale og få en bog, hvis de er Apple-brugere. Spørgsmålet er, om de vil acceptere endnu højere priser for ebøger, i en situation, hvor priserne stadig forekommer en kende for høje.

I et lidt længere perspektiv, så vil udfaldet af dette powerplay nok vise, om det bliver lettere eller mere kompliceret for læserne at købe ebøger fremover. Apple vandt med iTunes over de dengang mægtige musikselskaber, fordi de havde det eneste musikdistributionssystem, der virkede. Spørgsmålet er, om Amazon har ressourcer nok til modstå Apples pres. Hvad angår lukket platform og skrap prispolitik er Amazon i hvert fald ikke kendt for at være engle i forhold til Apple..

Noter om bogen som materiel kultur

Toke Riis Ebbesen Ebøger & ebogslæsere , , , ,

Som jeg oplistede i et tidligere indlæg (det er ikke som at holde en rigtig bog i hånden), så er der mange gode grunde til at holde af den fysiske bog, altså Gutenbergs opfindelse med en stak papirer, der er trykt på begge sider og indbundet i et omslag.

Nogle noter om bogen som materiel kultur:

  1. Bøger har en særlig lugt, der påkalder nostalgi eller andre minder. Ok, helt ærligt, nogle gange er den lugt bare ikke særligt god. Det vil mange bibliotekarer kunne støtte mig i. For ikke at tale om det „gub‟ biblioteksbøger kan være indfedtet med. Alligevel glemmer jeg aldrig duften af de solbagte udgaver af Ian Flemmings James Bond, jeg en gang fandt og glubsk læste i sommerhuset.
  2. Bogens udstyr – dens indbinding, dens omslag, papirets fylde og struktur, dens vægt – kan have en sanselig kvalitet, der gør den til et æstetisk objekt, og dermed attråværdig. Selvom bogbinderfaget må siges at være gået kraftigt tilbage, så vil bogelskere alligevel stadig genkende den kvalitetsindbundne bog, hvor der er kælet for detaljerne, og hvor grafikeren har brugt tid på typografien. Omvendt kan den billigt udførte pulp fiction appelere til nogle helt andre følelser, der ikke nødvendigvis er ringe.
  3. Du kan ikke læse ebøger i badet. Elektronik og vand er en dårlig kombination. Skulle det ske, at en ebogslæser alligevel bliver tabt i badekarret, så må du købe en ny. Men det vil måske ikke være så skidt, i det omfang, der er kommet en ny og bedre model. Vi lever i en gadget-tidsalder, hvor tingene har indbygget forældelse. Selve ebogen er derimod uskadt efter mødet med badet, for den kan du bare gendownloade eller synkronisere med ebogslæseren. Intet har forandret selve ebogen. Med den trykte bog har det konsekvenser, hvis du taber den i badekarret. Den vil aldrig blive den samme bog igen, med krøllede sider og måske udvaskede bogstaver. Denne tidslighed er unik og skelsættende. Min udgave af Foucaults Pendul af Umberto Eco er stadig lige krøllet fra dengang, jeg glemte den i vindueskarmen i regnvejr, men jeg holder umådeligt meget af netop denne bog.
  4. Bøger på hylden definerer, hvem man selv synes man er.
  5. Bøger på hylden definerer, hvem andre er, når man besøger dem og ser på deres boghylder. Eller ser, at de ingen bøger har stående.. Bøger giver social status på mange måder.
  6. Det er en anden oplevelse at slå op i en bog og bladre i den, end i en ebog. Den trykte bog lægger op til „den formålsløse‟ bladring, altså det at du kan lade dig overraske af bogens indhold. Typisk er det leksika eller opslagsværker dette gør sig gældende for. Bogen er med andre ord langt fra et tomt redskab for overførsel af informationer mellem forfatteren og dens læser. Den kan læses på mange, mange måder, omend det selvfølgelig er at foretrække at læse en krimi fra ende til anden, hvis ikke man vil gå glip af den spænding der er bygget op omkring afsløringen af morderen.
  7. Det er rart at eje ting i det hele taget, om bogen så står på hylden eller ej  – den er med til at definere ens selvbillede, og vedligeholde sociale relationer. De giver en en fornemmelse af at være til i verden. Dagbogen er til for at blive ejet, til erindring og dialog med sig selv, ikke for at fremvise status.
  8. Selv om nogle bøger er skabt til et meget flygtigt ophold i ens tilværelse – fx har den typiske „coffee table‟-bog kun værdi, sålænge dens indhold er moderigtigt – så er bøger genstande, der følger en lang tid gennem livet og dermed giver permanens i tilværelsen.
  9. Det er en essentiel faktor at tilegne sig tingene, altså at gøre dem til vores egne. En ebog, som Amazon til enhver tid kan slette dit ejerskab til, hvis du forbryder dig mod deres forretningsbetingelser, ejer du ikke rigtigt, vel? Og du kan ikke skrive dit navn eller stemple dit bogmærke i ebogen. Og min rejsebog fra Lonely Planet, der er slidt af turen halvvejs over kontinentet, da jeg var ung, står som et monument over min egen personlige dannelsesrejse, dengang i 90’erne.
  10. Endelig er bogen et klassisk gavegivningsobjekt. At give og modtage gaver er en ekstremt vigtig kulturel aktivitet, der er med til at etablere anerkendelse og autoritetsforhold. I nogle lande, fx Japan, betyder gavegivning alt, mens det i Danmark er en mindre udbredt, men alligevel normal aktivitet, som attesteret ved det årlige julesalg, der gang på gang redder årsregnskabet for forlagene. Og så er bøger, i forhold til mange andre ting, relativt billige at anskaffe, bytte igen og eller give videre. Hvis man ikke kan finde på andet, kan man altid give en boggave.
  11. Alle disse kendetegn er ikke universelle, fordi de involverer mennesker, som i sagens natur er forskellige. Vi er ikke alle bogelskere, og har derfor ikke alle udviklet vores forhold til bøger i samme grad. Nogle er egentlige bogfetishister, mens andre er bogafbrændere. Andre er ligeglade, eller har ikke de økonomiske midler til at eje bøger. Eller de er uuddannede, eller de kan slet ikke læse. Alt det er imidlertid pointen: at bogen er med til at konstituere bestemte menneskelige relationer og identiteter, som er specifikke. At bogen betyder noget, den er aldrig betydningsløs.
  12. Afsluttende konstituerer menneskers omgang med den trykte bog en hel verden af erfaringer, oplevelser, aktiviteter, sociale relationer og personlig identitetsdannelse, der med ét begreb kan kaldes materiel kultur.

Man kunne forledes til at tro, at dette er et voldsomt angreb på ebogen, eller at jeg vil benytte lejligheden til at modgå alle disse punkter i min blogs ellers teknologiforherligende sammenhæng. Men nej. Det er slet ikke mit ærinde. Mit argument er, at sagens præmisser er stillet forkert op.

Fortsættes…

Status på det digitale bogmarked

Toke Riis Ebbesen Ebøger & ebogslæsere , , , , ,

Sidste år ved denne tid kom jeg i to indlæg med tre forudsigelser for det digitale bogmarked, og nogle forudsigelser omkring nye bog-gadgets i 2010.

Det er tid til at gøre status op på ny: er jeg lige så elendig til at kigge i krystalkuglen som alle andre? Faktisk har jeg ramt godt plet, synes jeg selv. Men døm selv nedenfor. Jeg kommer også med enkelte forudsigelser for 2011 undervejs..

Det digitale bogmarked

Mine tre første forudsigelser om det digitale bogmarked var:

Konsolidering: „Året vil se en yderligere konsolidering af de store forlag på de smås bekostning‟.. „Indtil da [2011] vil det kun være de større forlag der har ressourcer til at investere i nye digitale workflows, nye sociale platforme, nye ebogsformater, og så videre.‟

Vi venter stadig på de nye innovative forlag, mens det går godt for nogle få, herunder Gyldendal og Modtryk, hjulpet på vej af krimi- og lærebogssalget. 57% af forlags- og medievirksomhederne i Danmark kører med underskud i 20101. Året har set nogle få spændende boghandlere skyde op, fx. booksnob.dk, men vi har endnu ikke set mange for alvor tage springet med at lave bøger på innovativ vis i Danmark, og det skyldes nok, at der endnu ikke har været nogen klar teknologisk platform at gøre det ud fra.

Jeg ser tidligst nye konkurrenter give de etablerede forlag alvorlig modstand i slutningen af 2011, men man kan jo blive overrasket..

Langsom vækst for ebøger: „Ebogsmarkedet [i Danmark] vil se en langsom vækst: I modsætning til USA vil ebogsmarkedet herhjemme ikke se vækstkurver der bevæger sig stejlt opad i det nye år.‟

Alle udmeldinger peger, uden at jeg har eksakte tal, på at væksten for ebøger nok er stejl i Danmark, fordi vi starter niveauet meget lavt, men at vi stadig er nede i meget få procent, måske 1-2% af det samlede bogsalg. Det er stadig en meget stor investering for de mindre og teknologisk forældede forlag at springe ud i at digitalisere bagkataloget. Saxo har her i december måned forsøgt sig med en fast pris på de skønlitterære ebøger på 99kr. Vi skal desværre nok endnu længere ned før det batter. Amazon opererer med 9,99 us$ pr. bog, hvilket med dansk moms vel svarer til max 70 danske kr. Selvpublicerende forfattere som Joe Konrath mener at vi skal helt ned på 2,99 us$ før vi når den pris, forbrugerne vil betale – altså sammenligneligt med musikkøb eller videoleje online i USA. Nogle selvpublicerende forfattere har succes med at sælge til endnu lavere priser – helt ned til 99 cent pr bog.

Det er min forventning, at de etablerede forlag og forhandlere skal bløde endnu et par år, før de for alvor indser at et frit digitalt marked kræver store omstruktureringer og en helt anden forretningsgang.

Piratkopiering bliver stort:  „Branchens manglende evne til at give boglæserne det de vil have‟… vil give gode vækstbetingelser for en piratkopiering der kun kan sammenlignes med den massive fotokopiering‟..‟Fildelingstjenester og opgavecentraler vil få mange danske bogbrugere online.‟

Jeg har desværre ikke nogen tal for dette, så det er svært at underbygge, men hvis nogen ligger inde med data, så må de endelig sige til. Den største hindring for udbredelsen af piratkopiering er nok fortsat, at der ikke findes særlig mange ebøger at kopiere. I mellemtiden er det blevet lettere at omgå kopisikringen, da der løbende bliver frigivet nye redskaber til det.

Nye gadgets i 2010

I forhold til ebogs-gadgets, så kom jeg med flere forudsigelser, hvoraf de fleste holdt stik, og de forekommer i bagklogskabens lys heller ikke særligt revolutionerende.

Google-telefonen: „I det kommende år vil Google lancere deres egen telefon, som vil køre en ny version af Android – Googles mobile styresystem.‟

Tja, det gjorde de, og der findes i dag et væld af Androidbaserede telefoner på markedet, ja faktisk er 9 ud af ti solgte telefoner i dag smartphones i Danmark, og heraf er rigtigt mange af dem Androidbaserede. En kæmpe potentiel platform for mobil læsning.

iPad: „Apple forventer jeg lancerer en ‚tabletmac‚, som vil bygge på iPhone-styresystemet.‟

Det gjorde de søreme, men den kom til at hedde iPad, og 2010 er blevet kaldt iPaddens år, ikke uden grund. Langt de fleste iPad-ejere, køber og læser bøger på dem, og der er solgt 14 millioner af dem indtil videre, heraf en pæn del parallelimporteret til  Danmark allerede inden de blev officielt lanceret. I Danmark vurderes iPad-salget efter den officielle lancering at udgøre over 95 af det samlede salg af tablets, mener jeg at have læst et sted.

Selvom der i 2011 bliver lanceret en række nye konkurrenter, er det min vurdering, at Apple har så meget teknologi med patent, adgang til essentielle komponenter og så stort momentum, at de i praksis vil have monopol på tabletmarkedet et godt stykke tid fremover. På trods af, at der foreløbigt er solgt hele 8 millioner Kindles internationalt i 2010, så er det derfor min vurdering at det er på iPad og tabletplatformene generelt, vi vil se ebøgerne vinde frem i Danmark i løbet af 2011.

Pages med epub-eksport: „Apple vil stille redskaber til rådighed der vil gøre det nemt for forbrugerne selv at konvertere materiale til brug på platformen, mens Google bla. lancerer Google Editions, der gør det muligt for forlagene at sælge ebøger problemfrit på denne platform.‟

Apple har faktisk gjort det muligt at eksportere direkte fra deres tekstbehandlingsprogram Pages til epub-formatet. Jeg har testet det, og det gør det utrolig let at producere ebøger uden tekniske forudsætninger. Google har derimod været skuffende langsom til lancere Google Ebookstore, som det kom til at hedde. Oven i købet har Google ikke lanceret deres online boghandel i Danmark, hvilket er endnu mere skuffende, for her har vi at gøre med en platform der virkelig kunne udfordre Amazon i forhold til de ikke-engelske markeder, som Danmark.

Amazon har nemlig vist sig at være den helt store spiller internationalt på ebogsmarkedet. De har formået at lancere Kindle apps til alle vigtige platforme, så ingen kan sige at man låser sig til en bestemt hardware med valget af deres platform. Deres egen Kindle 3 er prissat ekstremt lavt i forhold til konkurrenterne, ligesom de med deres webplatform og forbedrede profitdeling med forfattere og forlag, har sat alle sejl til for at beholde det forspring, de allerede har. Det er bare ikke så sjovt for os danskere, som, til trods for at vi kan købe Kindlen for ca. 1100 kr. direkte hos Amazon, ikke har glæde af dansksprogede bøger i Amazons butik.

Jeg satser på, at Amazon i 2011 lancerer deres egen touchbaserede Kindle DX, rettet mod uddannelsesmarkedet. Det er oplagt med touchskærm til udvidet notebrug, mens den almindelige Kindle fortsat er „god nok‟ til læsning af skønlitteratur

  1. Magisterbladet 20, december 2010, p.43 [↩]

Biblioteksbøger på din ebogslæser

Toke Riis Ebbesen Ebøger & ebogslæsere , , , , , , ,

Lad mig sige det kort.

OBS: Informationen i dette indlæg er forældet – det er her udelukkende af historiske årsager. Se i stedet dette opdaterede indlæg]

Hvis du har en ebogslæser, hvad enten det er en dedikeret eInk-baseret ting, som fx. en Kindle eller en iRiver Story, som TÆNK har haft bedst i test, eller en iPad eller Android-tablet, har du et problem, hvis du vil læse ebøger lånt på biblioteket på den. Der er nemlig kopibeskyttelse på, hvilket besværliggør processen med at læse ebøger lidt. Jeg vil her gennemgå mulighederne og kort forklare, hvordan du gør.

Kindle og andre eInk-ebogslæsere

Kun nogle af de eInk-baserede ebogslæsere har overhovedet mulighed for at læse ebøger baseret på den kopibeskyttelse, bibliotekerne anvender. Amazons Kindle kan for eksempel slet ikke læse bibliotekernes ebøger, det til trods for at den er den mest udbredte ebogslæser af alle. Det er estimeret at der blev solgt otte milioner Kindles i 2010, hvilket kan ses i sammenligning med Apples iPad der i samme år solgte omkring fire millioner. Kindlen læser kun bøger der er kopisikret med Amazons egen kopibeskyttelsessystem, som kun omfatter bøger solgt fra deres egen onlineboghandel.

Efter dansk lovgivning har du mulighed for at bryde kopisikringen for at læse den på din Kindle, hvilket en søgning på Google meget hurtigt vil afsløre er meget let, men det vil samtidig også være et brud på de betingelser, som forlagene har stillet ebogen til rådighed under.

En række andre ebogslæsere, fx. Sonys linje af readere, kan umiddelbart læse de kopibeskyttede filer.

iPad, iPhones og andre smartphones

Hvis du vil læse kopibeskyttede ebøger på din iPad, er du nødt til at benytte dig af en app, der kan læse filerne. Lige nu kan du vælge mellem to mindre kendte programmer, nemlig Bluefire Reader eller Txtr. Tag det med forbehold: Bluefire var klart den bedste af de to, sidst jeg kiggede, men tingene kan ændre sig. Værd at bemærke er, at hverken Apples egen iBooks app eller Amazons Kindle app, som er de to mest udbredte ebogs-apps, ikke kan læse de kopibeskyttede ebøger fra bibliotekerne. Det er skuffende.

Har du i stedet en Android-baseret telefon eller tablet, fx. en HTC Gratia, er din eneste mulighed et program, der hedder Aldiko.

Sådan gør du

  1. Bibliotekerne bruger kopibeskyttelse (DRM) fra Adobe. Det første du skal gøre, er derfor at gå på Adobes website, hente programmet Adobe Digital Editions og i programmet oprette et Adobe ID. Så er du klar til at låne bøger. Digital Editions kan også bruges til at læse de kopibeskyttede bøger på din computer, omend brugerfladen efter min mening ikke er optimal.
  2. Så går du enten direkte ind på dit biblioteks hjemmeside og søger efter ebøger, eller ind på ebib.dk eller ebogsbibliotek.dk. På begge er det første du skal gøre at vælge dit eget bibliotek og logge ind med dit eget biblioteks brugeroplysninger, så dit udlån kan registreres.
  3. Når du finder en ebog i kataloget, downloader du den til din computer og overfører den til din computers harddisk. Når du har hentet den, kan du dobbeltklikke på filen, så vil den åbne i Adobe Digital Editions, hvor du kan læse den i en uge, hvorefter den bliver ulæselig.
  4. Sidste skridt er at synkronisere ebogen til din ebogslæser. Det foregår på forskellig vis, afhængig af hvilken platform du anvender og hvilken app du benytter. Jeg må derfor henvise til brugervejledningen for den enkelte enhed eller app. Generelt er det dog meget let, og kræver at du på ebogslæseren eller i app’en taster dit Adobe ID ind.

Bemærk: ebib.dk er en eksperimentel ordning for ebøger, og den vil med sikkerhed blive opdateret, da forlagene i løbet af 2010 har indført et helt nyt distributionssystem for ebøger, som i løbet af 2011 formodentlig også vil medføre forandringer i måden, bibliotekerne vil kunne levere ebøger på. Derfor skal disse oplysninger tages med et gran salt, og formentlig med begrænset varighed.

Men nyd det, sålænge det varer.

Update 19:32 29/12/2010 (opdateret med link 2.1.2011): Esben Fjord har i kommentar gjort opmærksom på, at man på iPad eller iPhone (og formodentlig også på Android) kan hente ebøger direkte fra ebogsbibliotek.dk, så man helt slipper for at blande sin computer ind i sagen. Man skal dog stadig have et Adobe ID for at kunne åbne de lånte ebøger. Se hans gode indlæg på eklumme.dk for en vejledning.

Jeg skylder også at nævne, at der udelukkende er tale om kopibeskyttede bøger i pdf-format, som altså ikke er særlig godt egnet til mobil-brug.