Man skulle tro de havde stjålet det fra min chef på Systime, men i dette yderst spændende essay (eller blogindlæg om man vil) kan man læse om hvorfor nogle vinder og nogle taber i kampen om at definere en ny måde at producere og publicere på nettet på. Kort sagt: hvis man ikke fejler, så har man ikke forsøgt noget.
Ifølge forfatteren, Michael Nielsen, så er det de virksomheder der tør tage chancer og gør det konsekvent som en del af deres strategi, som overlever. De der møder enhver ny udvikling med „det kan vi ikke gøre, fordi vi altid har gjort det på en anden måde‟ eller „det kan vi ikke på grund af x‟, eller „y‟, de vil fejle, fordi nytænkning og videreudvikling afhænger af evnen til at udvikle sig i nye retninger og evnen til at indgå i fleksible samarbejder i en åben ånd. Google er et godt eksempel.
Man kan sige at det ser skidt ud for de store etablerede forlag i bogbranchen. Her i andedammen peger flasken især Gyldendal koncernen som i stigende grad har konsolideret sig på markedet, men bruger sin dominerende position til at fastholde bogmarkedet som det er. På den anden side må man konstatere, at det i krisetider netop er de større forlag der har den økonomiske polstring til at eksperimentere systematisk med udgivelselsstrategier, reorganisering, osv. For det er jo det store problem: at det koster penge at eksperimentere, mens sandsynligheden for udbytte er utroligt ringe.
Til gengæld er gevinsten jo desto meget større, nemlig en andel i fremtidens marked, ikke fortiden, der hører den trykte bog og de faste bogpriser til. Udfordringen er derfor at lave små eksperimenter som kan gennemføres billigt og hurtigt. Det vil sige små, hurtigtarbejdende teams som har friheden til at rykke med gode ideer.
O’Reilly/TOC, som formulerer det sådan at de lærer mere ved at forsøge (og sandsynligvis fejle) end ved at forsøge at planlægge fremtiden.
