Debat

Grundprincipper for en revideret ophavsret

I disse dage raser en langstrakt debat på nettet mellem de, der for­sva­rer ophavs­ret­ten kontra de, der søger at nedbryde den. Debatten bliver let mudret til, for eksempel som i følgende indlæg fra en medie-​​​​repræsentant: »Ophavsretslobbyen«? Hvad hedder folk med den modsatte holdning så? »Tyverilobbyen«?« Al ære og respekt for syns­punk­tet, men den slags unødige pola­ri­se­rin­ger

Forkert, Bjarke

Striden raser i disse dage – dele af bog­bran­chen, især bog­hand­lerne, men også nogle af de mest pressede forlag , ønsker genind­fø­relse af faste bog­pri­ser i Danmark – i hvert fald i en ind­le­dende periode af bøgernes liv. Senest går Bjarke Larsen fra Bogmarkedet i klinch med Damian Argiumbaus glim­rende per­spek­tiv på debatten i Weekendavisen: det handler ikke om at forgylde for­la­gene og bog­hand­lerne, men

Ereolens reelle indflydelse på ebogsmarkedet

Der tales og skrives i bog­kredse om, hvilken ind­fly­delse Ereolen, bibli­o­te­ker­nes gratis ebog­stje­ne­ste, har på det spirende danske ebogs­salg. Ebogsforhandleren Storybag måtte således dreje nøglen om, og gjorde det med den begrun­delse, at ereolen, havde udhulet deres for­ret­nings­grund­lag. Men passer det nu? Noget tyder på, at den påstand ikke er 100% vandtæt. Storybag skrev således i en pres­se­med­del­else: »De

De to store forlag strammer snøren om de små

Der skal normalt en del til at gøre mig sur. Men jeg er lige nu i det røde felt, for jeg er lige blevet mindet om de reelle forhold i kødin­du­strien, aka bog­bran­chen. Gennem stra­te­gi­ske opkøb og ejer­ska­ber er det min opfat­telse, at de to domi­ne­rende forlag  i Danmark – Lindhardt & Ringhof og Gyldendal, herefter kaldt De to – i disse år forsøger