Det har længe været en litteraturteoretisk sandhed, at ikke kun tekstens indhold, men også dens form, betyder noget for, hvordan vi forstår den (Derrida et al.). Således også med bøger og websites – layout og typografi betyder indlysende uendeligt meget for vurderingen af en bogs kvalitet.

Især typografien lider under, hvad jeg vil kalde brolæggerens paradoks: jo bedre håndværk, jo bedre kvalitet brostenene er lagt med, jo mindre lægger man mærke til dem, når man træder hen over dem. Når du går hen over det gode fortov lægger ingen andre end fagnørder (andre brolæggere, arkitekter og lignende typer) mærke til stenenes tekstur, de mønstre, de er lagt i, og så videre. Det samme gælder typografien; den træder i baggrunden i den gode typografi, så meget at du ikke lægger mærke til den. Det er dens vilkår. Kun ved særlige lejligheder ser man som læser den møje og flid, der er lagt bag den gode typografi.

Problemerne med mange ebøger i dag, samt i ved tendensen til stadigt flere selvpublicerende forfattere er, at der ikke lægges så meget vægt på god typografi. Taler vi om nettet generelt har vi at gøre med en typografisk katastrofe af dimensioner. Der er dog tegn på, at der er ved at ske nogle ting for at forbedre dette. Google har f.eks. fornylig oprettet Google Font API, en ressource der tillader alle webdesignere på let vis at bruge forskellige skrifttyper, ikke bare de tre webstandarder Arial, Verdana eller Times. Men der er vist langt igen..

I dette indlæg vil jeg gerne have lov til at pege på to gode typografi-links:

Typographic Marks Unknown er en gennemgang af nogle af de velkendte typografiske tegn, og deres mindre velkendte betydning og oprindelse, som fx & og §.

Denne video der hylder det store standardværk inden for typografi, The Elements of Typographic Style:

Bonus: Webdesignere behøver ikke at fortvivle. Der findes søreme også et website kaldet The Elements of Typographic Style Applied to the Web.