Note om ebogen som materiel kultur

Det er min påstand, at meget af diskussionen mellem de, der tager ebogen helhjertet til sig, og de, der er skeptiske overfor ebogen (fx Jonathan Franzen) ikke skelner mellem bøger som nyttige redskaber for læsning, altså informationsoverførslen, og så bøgerne som de genstande, vi bagefter læsningen har stående på hylderne – det, som er blevet kaldt for bogen som souvenir. Det er imidlertid en nyttig skelnen.

Bogen som souvenir

I sin egenskab af souvenir er bogen gjort til vores egen, og har fået tilført en række affektive egenskaber – vi har knyttet forskellige emotionelle lag ovenpå bogen. Derfor giver det mening for os at gemme den på hylden og mindes den, ligesom man gør med en souvenir eller et feriebillede. Vi minder os selv, og måske andre, om den historie, der følger med den.

For eksempel kan vi tage en af mine yndlingsbøger, Umberto Ecos Foucaults pendul. Den er et godt eksempel, for den minder mig både om den interrailtur, hvor jeg læste den første gang, men også om min læseoplevelse med den. Den minder mig, med sit slidte paperback-omslag og de gulnede, vandskadede sider, om det forhold jeg har til Ecos forfatterskab, der på mange måder er slidt, laset og meget, meget vigtigt for mig. En ny udgave af den samme bog, udgivet i hardback, med papir i ordentlig kvalitet ville være helt ude af stand til at gengive de mentale tilstande ordentligt. Selve informationen, historien der står i bogen, kan der naturligvis ikke ændres ved, men det er sagen uvedkommende, for bogen repræsenterer så meget mere end det.

Begge måder at omgås en bog på er genuine aspekter af det med at have en god bog at gøre, og kan være med til at forstærke hinanden, ligesom det, der leder op til erhvervelsen af bogen, kan give betydning til læsningen af den og hvordan den opfattes som souvenir.

Det der leder op, til kan være reklame, men det kan også være venners omtale eller andre former for forberedelse på, hvordan bogen læses. Det kan man kalde projektiv betydningsdannelse. Bogen kan også recirkuleres, hvilket typisk sker, hvis man låner eller giver den til venner, eller hvis den fortsætter sit liv hos en brugtbogsforhandler eller finere, hos en antikvar eller kommer på kunstauktion. Så er den ikke længere vores egen. Det at en person har ejet den, kan dog give den værdi. For eksempel er bogmærker, ex libris-stempler, forfatter-autografer og kommentarer i margen altsammen ting, der kan være med til at tilføre bogen noget mere. Det er med til at skabe betydning ved at give bogen en historie – en slags tingenes biografi.

Alt i alt, så er bøger altså ikke blot fysiske objekter, men også led i en proces, hvor der tilføres og udæskes betydning for brugeren af bogen. I et simpelt tidsligt forløb ser det sådan ud:

Projektion –> læsning/brug –> souvenir/tilegnelse (–> recirkulation)

Disclaimer: Ligesom med alle den slags diagrammer, så slører dette skema virkeligheden, i det der sagtens kan ske projektion, læsning og tilegnelse af en bog på én og samme tid. Pointen er, at der er tale om tre analytisk forskellige omgange med det samme objekt. Og at denne omgang ofte har en tidslig rækkefølge, der er nyttig for os, når vi konstruerer en historie om den bog, vi har i vores besiddelse.

Ebogens Problem: den er en dårlig souvenir

Problemet består, som også James Bridle gør opmærksom på, i at ebøgerne, som vi har kendt dem indtil nu, i virkeligheden kun udfylder ét aspekt, nemlig at være et nyttigt læseredskab, en funktionel størrelse. Ebøger egner sig ikke som souvenir, og er måske ikke engang er optimale til den rene læsning. I hvert fald er det stadig omstridt, hvorvidt de er bedre eller mere effektive at læse i end papirbøger eller ej.

Ebogen er, isoleret betragtet, lige nu mest en pseudo-dagbog: et redskab til viden, erindring og dialog med sig selv. Den er meget dårlig at bruge som souvenir, fordi vi simpelthen har brug for at objektificere, altså at have noget konkret og tydeligt, vi kan se og interagere med. Ebogen er lige nu primært et datapunkt i den suppe af information, vi muligvis godt ved gemmer sig på harddisken eller i vores iPad, men som vi intet kropsligt forhold har til. På samme måde som en dagbog, er den gemt af vejen, noget vi har et ganske vist fortroligt forhold til, men som er privat og hemmeligt. En souvenir står fremme og minder os i hverdagen om vores historie og dermed på et dybere plan om vores identitet på en måde, som en dagbog kun gør prikvis.

Social læsning

Det er så her det hotte begreb social læsning kommer ind i billedet. Social læsning vil oftest sige, at teknologien på forskellig måde muliggør den del af souvenir-aspektet af læsning, der angår andre mennesker end en selv.

Inden for det sidste halve eller hele år er der således skudt en række websites frem, som lægger meget vægt på at gøre det let at læse bøger sammen med andre mennesker og på forskellig vis udveksle sine oplevelser med andre. Minbogdinbog.dk, Goodreads, Readmill og Amazons online-notefunktion til Kindle og brugeranmeldelserne på deres website.

En anden måde at gøre læsningen social på, er Small Demons, der indekserer bøger og knytter indholdet sammen med produktuniverser. Når en person drikker en flaske whiskey i en roman kan man for eksempel vælge at udforske universet af whiskey-mærker, eller man kan sammenligne biler på tværs af bøger. Det er ret fascinerende og tilfører virkelig noget genuint, fordi det synliggør, at bøger ikke bare er fritsvævende informationsbeholdere, men altid dele af mentale produktuniverser af betydning.

Det er altsammen meget godt, og bliver helt sikkert en essentiel del af det at læse ebøger fremover. Men det tilfredsstiller stadig ikke den personlige tilfredsstillelse ved at eje en fysisk souvenir. Så her er noget at arbejde på. Hvordan gør man en ebog til en souvenir?

Nød du dette indlæg, vil du sikkert også læse

4 kommentarer

  • Meget af- og opklarende. Tak, Toke. MT “@tokeriis: Har skrevet lidt igen om ebogen som materiel kultur … : http://t.co/SvVHIj2F”

  • Gode tanker omkring den fysiske side af bøger – og omkring hele potentialet for at udvikle flere digitale features.

    Jeg stillede mig for et par måneder siden op ud for en boghandel og spurgte en god håndfuld mennesker, der lige havde købt en fysisk bog, om de ville have til-købt en digital udgave, hvis de havde kunnet få den for en overkommelig merpris. Halvdelen sagde ja.

    Det er selvfølgelig et uforpligtende svar, men jeg tror trafikken kunne gå begge veje, og at der er potentiale for dobbelt-salg i hvert fald indtil de digitale udgaver bliver bedre.

  • Toke Riis Ebbesen skrev:

    Hej Ernst
    Det har du også ret i. Det ville have været interessant, hvis du havde spurgt, hvad formålet med deres køb af bogen var – om de havde købt den til sig selv eller som gave. Jeg tror, der ville være stor forskel på lysten til at tilkøbe digitalt.

    Jeg tror du har helt ret i, at der er uudnyttede potentialer for mersalg på flere udgaver hos de danske boghandlere, både online og i de fysiske butikker. Som det er lige nu, er de ebøger, man kan købe i boghandlerne, ret ynkelige, og jeg er ret sikker på, at de næsten ikke sælger.

  • Interessant læsning: Note om ebogen som materiel kultur http://t.co/ZbEr3Ynx

Skriv et svar