Som jeg oplistede i et tidligere indlæg (det er ikke som at holde en rigtig bog i hånden), så er der mange gode grunde til at holde af den fysiske bog, altså Gutenbergs opfindelse med en stak papirer, der er trykt på begge sider og indbundet i et omslag.

Nogle noter om bogen som materiel kultur:

1. Bøger har en særlig lugt, der påkalder nostalgi eller andre minder. Ok, helt ærligt, nogle gange er den lugt bare ikke særligt god. Det vil mange bibliotekarer kunne støtte mig i. For ikke at tale om det “gub” biblioteksbøger kan være indfedtet med. Alligevel glemmer jeg aldrig duften af de solbagte udgaver af Ian Flemmings James Bond, jeg en gang fandt og glubsk læste i sommerhuset.
2. Bogens udstyr – dens indbinding, dens omslag, papirets fylde og struktur, dens vægt – kan have en sanselig kvalitet, der gør den til et æstetisk objekt, og dermed attråværdig. Selvom bogbinderfaget må siges at være gået kraftigt tilbage, så vil bogelskere alligevel stadig genkende den kvalitetsindbundne bog, hvor der er kælet for detaljerne, og hvor grafikeren har brugt tid på typografien. Omvendt kan den billigt udførte pulp fiction appelere til nogle helt andre følelser, der ikke nødvendigvis er ringe.
3. Du kan ikke læse ebøger i badet. Elektronik og vand er en dårlig kombination. Skulle det ske, at en ebogslæser alligevel bliver tabt i badekarret, så må du købe en ny. Men det vil måske ikke være så skidt, i det omfang, der er kommet en ny og bedre model. Vi lever i en gadget-tidsalder, hvor tingene har indbygget forældelse. Selve ebogen er derimod uskadt efter mødet med badet, for den kan du bare gendownloade eller synkronisere med ebogslæseren. Intet har forandret selve ebogen. Med den trykte bog har det konsekvenser, hvis du taber den i badekarret. Den vil aldrig blive den samme bog igen, med krøllede sider og måske udvaskede bogstaver. Denne tidslighed er unik og skelsættende. Min udgave af Foucaults Pendul af Umberto Eco er stadig lige krøllet fra dengang, jeg glemte den i vindueskarmen i regnvejr, men jeg holder umådeligt meget af netop denne bog.
4. Bøger på hylden definerer, hvem man selv synes man er.
5. Bøger på hylden definerer, hvem andre er, når man besøger dem og ser på deres boghylder. Eller ser, at de ingen bøger har stående.. Bøger giver social status på mange måder.
6. Det er en anden oplevelse at slå op i en bog og bladre i den, end i en ebog. Den trykte bog lægger op til “den formålsløse” bladring, altså det at du kan lade dig overraske af bogens indhold. Typisk er det leksika eller opslagsværker dette gør sig gældende for. Bogen er med andre ord langt fra et tomt redskab for overførsel af informationer mellem forfatteren og dens læser. Den kan læses på mange, mange måder, omend det selvfølgelig er at foretrække at læse en krimi fra ende til anden, hvis ikke man vil gå glip af den spænding der er bygget op omkring afsløringen af morderen.
7. Det er rart at eje ting i det hele taget, om bogen så står på hylden eller ej  – den er med til at definere ens selvbillede, og vedligeholde sociale relationer. De giver en en fornemmelse af at være til i verden. Dagbogen er til for at blive ejet, til erindring og dialog med sig selv, ikke for at fremvise status.
8. Selv om nogle bøger er skabt til et meget flygtigt ophold i ens tilværelse – fx har den typiske “coffee table”-bog kun værdi, sålænge dens indhold er moderigtigt – så er bøger genstande, der følger en lang tid gennem livet og dermed giver permanens i tilværelsen.
9. Det er en essentiel faktor at tilegne sig tingene, altså at gøre dem til vores egne. En ebog, som Amazon til enhver tid kan slette dit ejerskab til, hvis du forbryder dig mod deres forretningsbetingelser, ejer du ikke rigtigt, vel? Og du kan ikke skrive dit navn eller stemple dit bogmærke i ebogen. Og min rejsebog fra Lonely Planet, der er slidt af turen halvvejs over kontinentet, da jeg var ung, står som et monument over min egen personlige dannelsesrejse, dengang i 90’erne.
10. Endelig er bogen et klassisk gavegivningsobjekt. At give og modtage gaver er en ekstremt vigtig kulturel aktivitet, der er med til at etablere anerkendelse og autoritetsforhold. I nogle lande, fx Japan, betyder gavegivning alt, mens det i Danmark er en mindre udbredt, men alligevel normal aktivitet, som attesteret ved det årlige julesalg, der gang på gang redder årsregnskabet for forlagene. Og så er bøger, i forhold til mange andre ting, relativt billige at anskaffe, bytte igen og eller give videre. Hvis man ikke kan finde på andet, kan man altid give en boggave.
11. Alle disse kendetegn er ikke universelle, fordi de involverer mennesker, som i sagens natur er forskellige. Vi er ikke alle bogelskere, og har derfor ikke alle udviklet vores forhold til bøger i samme grad. Nogle er egentlige bogfetishister, mens andre er bogafbrændere. Andre er ligeglade, eller har ikke de økonomiske midler til at eje bøger. Eller de er uuddannede, eller de kan slet ikke læse. Alt det er imidlertid pointen: at bogen er med til at konstituere bestemte menneskelige relationer og identiteter, som er specifikke. At bogen betyder noget, den er aldrig betydningsløs.
12. Afsluttende konstituerer menneskers omgang med den trykte bog en hel verden af erfaringer, oplevelser, aktiviteter, sociale relationer og personlig identitetsdannelse, der med ét begreb kan kaldes materiel kultur.

Man kunne forledes til at tro, at dette er et voldsomt angreb på ebogen, eller at jeg vil benytte lejligheden til at modgå alle disse punkter i min blogs ellers teknologiforherligende sammenhæng. Men nej. Det er slet ikke mit ærinde. Mit argument er, at sagens præmisser er stillet forkert op.

Fortsættes…