2010: nye ebogslæsere på markedet

Året 2010 vil blive året hvor vi for alvor vil se nye gadgets på det inter­na­tio­nale marked, som vil slå fødderne væk under den gene­ra­tion af ebogslæ­sere, der er lanceret i løbet af i år. Ganske vist kan det for folk i bog­bran­chen opleves som en revo­lu­tion at der i 2009 kom en række ebogslæ­sere — bla Kindle 2, Kindle DX, B&N Nook, Plastic Logic, entou­rage Edge, Txtr — som alle sammen giver en for­bed­ret læse­op­le­velse. Men 2010 vil blive større, ikke fordi der kommer flere ebogslæ­sere, men fordi det vil være året hvor en række smartp­ho­nes og mul­ti­me­die »tablets« bliver lanceret. De vil være ken­de­teg­net ved at kunne mange ting, hvoraf ebogslæs­ning kun er én af dem.

  1. I det kommende år vil Google lancere deres egen telefon, som vil køre en ny version af Android — Googles mobile sty­re­sy­stem. Google har en enorm pen­ge­kasse, de vil kaste efter dette projekt, så de for alvor kan få del i rek­la­me­ind­tæg­terne fra den mobile platform.Det vil for alvor give hele Android-​​platformen et skub fremad, og dermed ebogslæs­ning på mere avan­ce­rede og større enheder end i dag. Google lancerer deres telefon 5. januar 2010.
  2. Apple for­ven­ter jeg lancerer en ‘tab­let­mac’, som vil bygge på iPhone-​​styresystemet og dermed have adgang til over 100000 appli­ka­tio­ner. En allerede populær platform vil dermed få et yder­li­gere rygstød. Teleanalytikere som john Strand og andre såkaldte eks­per­ter vil give den døds­stø­det med det samme, fordi de ikke kan se den slå igennem, når der ikke findes et marked for den allerede. Men Apple vil helt klart forsøge at skabe et marked for sådan en enhed, på samme måde som de tål­mo­digt gjorde med deres iPod og det vil de gøre ved at inte­grere den med deres øvrige udbud af hardware og software. Apple har mange res­sour­cer på kiste­bun­den til sådan en satsning, har demon­stre­ret at de kreativt kan forbinde deres for­skel­lige udbud og tje­ne­ster, og vil helt sikkert have tål­mo­dig­hed til at føre stra­te­gien igennem. Apple har indkaldt til pres­se­møde 26. januar 2010, hvor de for­modent­lig vil lancere »tabletmac«.

I mod­sæt­ning til mange af de egent­lige ebogslæ­sere, bygget primært op omkring ebogslæs­ning, så vil disse enheder være globalt til­gæn­ge­lige efter kort tid, og de vil være til­gæn­ge­lige for danske bog­læ­sere og forlag uden de store ekstra­om­kost­nin­ger. Apple vil stille red­ska­ber til rådighed der vil gøre det nemt for for­bru­gerne selv at kon­ver­tere mate­ri­ale til brug på plat­for­men, mens Google bla. lancerer Google Editions, der gør det muligt for for­la­gene at sælge ebøger pro­blem­frit på denne platform.

Red 27.12:.10: Rettet slåfejl og tilføjet datoer for lancering.

Creative Commons License
The 2010: nye ebogslæ­sere på markedet by Toke Riis Ebbesen, unless otherwise expres­sly stated, is licensed under a Creative Commons Attribution-​​NoDerivs 3.0 Unported License. Terms and con­di­tions beyond the scope of this license may be avai­lable at digi​ta​l​ud​vik​ling​.dk.

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din emailadresser er fortrolig og bliver aldrig delt.