I en blog på JP beskylder forfatter og anmelder Kristian Ditlev Jensen Politiken for at angribe ophavsretten med sin trykning af den pt. berømte Jægersoldat-bog. Som han skriver:

Jeg håber som almindelig civil borger – men i særdeleshed som forfatter i et nærmest mikroskopisk sprogområde, der efterlader den almindelige danske forfatter med relativt ringe levevilkår sammenlignet med kolleger i udlandet – at Politiken vil blive sagsøgt af People’s Press herfra og langt, langt, langt ind i den ophavsretlige retfærdighed.

Jeg synes det er forkert at kalde det et “angreb på ophavsretten”, som Ditlev Jensen formulerer det.  Der er ganske vist tale om et brud på ophavsretten. Og naturligvis kan eller bør Politiken efterfølgende sagsøges af Peoples Press for at have overtrådt ophavsretten. Men det er noget ganske andet end at angribe loven som sådan. Der er netop ikke tale om en klassisk piratkopieringssag, hvor personer bevidst bryder ophavsretten på en måde der skader rettighedshaveren, vel at mærke for ikke at skulle betale det vederlag der følger med brugsretten. Thøger  Seidenfaden vil formodentlig stå ved sin handling med oprejst pande og betale den bøde der måtte følge, for Politiken, som bedriver avis- og forlagsvirksomhed, er iøvrigt næppe ude på at angribe ophavsretten som sådan.

Næh, der er langt mere alvorlige ting på spil, såsom ytrings- og trykkefrihed: ingen, hverken Staten eller muslimske lærde, bør kunne begrænse hvad folk må sætte på tryk i en demokratisk retsstat. At Politiken scorer nogle points og medieomtale samt har et udsolgt oplag en enkelt dag rykker ikke ved dette.

Man kan så spørge sig selv, hvem der vil blive taberne i sådan en sag – Peoples Press, forfatteren til bogen, Politiken eller Forsvaret? Copyright-lovgivningen er i hvert fald ikke, og forekommer som et af de mindst relevante problematikker i denne sammenhæng.

Edit: Forsvaret fremstår stadigt tydeligere som den klare taber i den her sag. Uanset hvor meget de retsforfølger, så er bogen udgivet, i øvrigt også på Wikileaks og sikker flere andre steder på Internet. Forsvaret viser sig også at have haft kontakt med forfatteren lang tid før udgivelsen, hvor man valgte at ignorere dens komme. Forsøgene på at tryne de der bryder ‘tavshedens lov’ fremstår som nyttesløse stød i luften fra en gammel udtjent bokser.