Ofte spænder forfattere ben for sig selv, når de indsender deres manuskript til et forlag til vurdering. Det gør de enten, fordi der ikke er læst ordentlig korrektur, eller fordi deres manuskript ikke overholder nogle gængse tommelfingerregler for manuskriptets tekniske eller stilistiske opbygning. Det gør det både unødigt nemt for redaktører at afvise manuskriptet, og det gør det også besværligt for forlaget at arbejde videre med manuskriptet, når det skal klargøres til tryk.

Jeg har derfor sammenfattet, hvad jeg opfatter som minimumskravene til det gode manuskript i nedenstående liste. Det er en række tips, som er nyttige at kende, både for forfattere, der udgiver hos traditionelle forlag, og for selvudgivere.

Langt de fleste forlag foretrækker, at man indsender manuskriptet til vurdering enten på print eller i Word. Bliver dit manuskript antaget, ønsker 95% af alle forlag, at du afleverer det endelige manuskript i Word-format, altså .doc eller .docx. Men uanset hvilket program, du skriver i, vil nedenstående råd være relevante.

Mine råd

1. Standardtypografier. Det kan virkelig ikke gentages nok: brug de standard-typografier, der findes i i dit tekstbehandlingsprogram til at formatere din tekst, i stedet for at gøre det manuelt. Dette gør det let for dig selv at skifte udseendet på manuskriptet under læsning og redaktion, og det letter det efterfølgende arbejde med at klargøre manuskriptet til tryk eller ebog betydeligt. Altså: lad være med at lave overskrifter ved at gøre teksten fed og øge skriftstørrelsen, men opmarker i stedet overskriften med en af flere overskriftsniveauer: “Normal”, “Overskrift 1”, “Overskrift 2”. Se Words hjælpefunktion til det, hvis du er i tvivl, eller se hvordan i Word for absolutte begyndere eller på Lenes blog.
2. Mellemrum mellem afsnit. Alt for mange laver ofte mellemrum mellem afsnit, lavet ved at trykke ENTER-tasten ned en ekstra gang. Det er typisk gjort for at lave en pæn opsætning i Word, men når det skal layoutes bliver det bare til overflødig luft. Undgå det som hovedregel helt. Der kan dog være særtilfælde, fx kan et ekstra mellemrum anvendes til at markere et skift i fortællersynsvinkel eller sceneskift.
   
3. Indryk lavet med mellemrumstasten er både samme måde uhensigtsmæssigt. Anvend i stedet Words standardtypografi-værktøj til at definere automatiske indryk på første linje i Normal tekst. Eller undlad indryk helt og brug i stedet mellemrum, defineret ved at opdatere Standardtypografien, du anvender til brødtekst (oftest Normal). Eller brug tab-tasten til formålet. Sålænge din tekst er formateret uden den slags manuelle mellemrum, så er det let at ordne, når bogen skal layoutes til tryk eller ebog.
4. Skrifttyper. Lad være med at bruge en masse forskellige, “flotte” skrifttyper, store skrifttyper (over 16pkt), og “sjove” skrifttyper, hvis din tekst ikke er en tegneserie (jeg kigger på dig, Comic Sans). Og lad være med at bruge forskellige skrifttyper fra afsnit til afsnit. Det bedste er, hvis du klarer dig med én skrifttype, gerne en udbredt som f.eks. Times New Roman, Georgia eller Helvetica, sat med 11 eller 12pkt. En god tommelfingerregel er, at teksten skal kunne forstås og læses, uden at der er valgt en bestemt skrifttype.
5. Tabeller og anden speciel opsætning. Undgå tabeller, flerspaltet tekst, tekstbokse og andet fancy layout, medmindre der er en klar begrundelse for det. Fodnoter hører naturligt til i nogle tekster (typisk fagtekster). Selv er jeg dog af den erfaring, at indholdet af fodnoter oftest egentlig hører til i brødteksten eller også helt kan undlades.
6. Sammensatte ord. På dansk er sammensatte ord, i modsætning til engelsk, som udgangspunkt uden mellemrum mellem ordene. Politibil, smaddergodt, dataanalyse, osv. Andre sammenhængende ord som for resten, af sted,  som vi har svært ved at skille lydligt ad, skal normalt adskilles. Ordene som udover, langtfra, overfor, udenfor og indenfor er dog skrevet i et eller to ord afhængigt af, om der er styrelse i sætningen. Man skriver eksempelvis enten “huset over for vores hus” (styrelse: vores hus) eller  “huset overfor” (ingen styrelse).
7. Bindestreg (-) anvendes til specielle, tekniske eller knudrede sammensætninger, som f.eks. tv-program, it-projektleder, e-mail-adresse, og hvor et fælles led er undladt, f.eks. fag- og skolebøger.
8. Tankestreg, altså den mellemlange (–) [også kaldet en-dash, alt+bindestreg på mac-tastatur] anvendes til indskudte sætninger, og i det tilfælde altid med mellemrum før og efter tankestregen. Tankestregen kan også anvendes til at markere direkte tale ved start på ny linje, i det tilfælde kun med mellemrum efter tankestregen.
9. Udeladelsestegn. Det er normalt at anvende tre prikker … til at markere udeladelser i en tekst, f.eks. ved forkortelser af citater. Det kan du også gøre, men der findes faktisk et typografisk tegn på tastaturet til formålet, hvis det skal være helt perfekt, kaldet ellipsis eller udeladelsestegn (på Mac-tastatur er det alt+x). Der startes normalt med lille bogstav efter udeladelsestegn.
10. Kolon og semikolon: Efter kolon anvendes stort begyndelsesbogstav på dansk, hvis der er tale om helsætninger, men ikke hvis der er tale om ledsætninger eller sætningsdele (som en tommelfinger-regel, hvis der lige så godt kunne have været anvendt komma i stedet for kolon), samt efter semikolon.
11. Forkortelser. Brug som udgangspunkt små bogstaver til forkortelser. Begreber som f.eks. edb, e-mail, tv, cand.phil. og it skrives eksempelvis med småt. Initialer på personer eller firmaer anføres dog typisk med stort, uden mellemrum eller punktummer, som f.eks. JP Jacobsen eller IBM. Og ja, der findes undtagelser, så tjek med din ordbog, hvis du er i tvivl. Undgå generelt forkortelser, som fx, f.eks., m.fl. o.lign. De hører hjemme i egne noter, i korte, koncise fremstillinger og hurtige tekster, som fx. blog- eller Facebook-indlæg, men ikke i romaner eller fagbøger.
12. Kommatering. Det er op til dig selv, om du vil anvende grammatisk komma eller andre kommateringsformer, men sørg for at bruge det konsekvent i din tekst. Dårlig kommatering er i værste tilfælde meningsforstyrrende, i bedste tilfælde sender det uheldige signaler til tekstglade redaktører med højere standarder end normalbefolkningen. Det er mit indtryk, at de fleste redaktører foretrækker det gamle grammatiske komma, men hvis du er i tvivl, så spørg først. Du kan se Sprognævnets gennemgang af regler og anbefalinger her.
13. Billeder. For at udgive en bog, skal rettighederne være clearet til alt materiale, du ikke selv har produceret. Derfor skal forlaget have en skriftlig accept på forhånd, eller du skal være sikker på, at der er givet en licens til fri brug, hvis du bruger andres materiale i din tekst – tekster, billeder, illustrationer, fotos, osv. Anvis derfor altid i en separat billedliste, hvilke billeder der skal bruges, og hvor de kan fremskaffes, med copyrightoplysninger, i det omfang, du kender dem. Giv billederne et nummer  og angiv med nummeret, hvor i teksten, de skal placeres. Det er også et ofte forekommende problem, at de ønskede billeder er fundet på nettet et sted, og derfor ikke er i god nok kvalitet til at kunne bruges på tryk.
14. Stavekontrol. Dette er det allervigtigste råd! Det kan forekomme unødigt banalt, men stol aldrig på dit tekstbehandlingsprograms evne til at stave for dig. Du skal tjekke din tekst grundigt igennem, inden du sender den ind. Der er ikke noget, der får manuskripter til at havne i skraldespanden hurtigere, end elendig stavning. Så er du ordblind, eller synes du stavning er under din værdighed, så få nogen til at tjekke dit manuskript igennem for dig inden du sender ind.

Dette er som sagt generelle regler, jeg selv arbejder ud fra og anbefaler til alle forfattere, uanset genre og uanset, om der er tale om skøn- eller faglitteratur. Enkelte forlag kan have supplerende stilistiske eller formateringsmæssigt retningslinjer, som kan afvige. Der er selvsagt også nogle typer udgivelser, hvor mange af de her nævnte tips kan være irrelevante. For eksempel poesi, børnebøger eller prosa, hvor formen anvendes aktivt til at give ordene betydning, og hvor for eksempel fejlstavning  kan være et bevidst litterært greb. Det er dog ikke tilfældet i hovedparten af de manuskripter, der ofte returneres til forfattere med bemærkninger om sproglige forbedringer.

Man kan indvende, at nogle af disse fjel og mangler kan korrigeres med et snuptag af layouteren eller redaktøren, når bogen skal produceres. Men for det første, så gælder disse tips i lige så høj grad for selvpublicerende forfattere, som de, der udgiver hos forlag. For det andet, så mener jeg, at disse tips kan bevidstgøre forfatteren om det sprog, der anvendes, noget der kun kan være en fordel. For det tredje, så ser jeg, selv hos de store forlag, at der ikke altid er denne kvalitetskontrol på forlagene. Der spares helt sikkert på både grafisk- og indholdskorrektur nu om dage. Man kan derfor heller ikke som forfatter forvente, at alt er godt, når først manuskriptet er afleveret. Endelig kan noveller og romaner, for eksempel indsendt i forbindelse med konkurrencer og antologier, nemt risikere at blive afvist, hvis der ikke er styr på sprog og stavning i første hug.

PS: har du flere tips, så læg en kommentar herunder.