2012: Årets forudsigelser på ebogsmarkedet

Det er som sæd­van­lig ved nytår her på digi​ta​l​ud​vik​ling​.dk blevet tid til at kigge ind i den tågede ebogs­frem­tid. I stedet for en lang liste over over­vej­el­ser for eller imod, vil jeg i år nøjes med en rela­tivt kort­fat­tet liste over forudsigelser.

  1. 2012 bliver året hvor Apple udgi­ver den første iPad3, der både har retina dis­play, der giver knivskarpe far­ve­bil­le­der, vel­eg­net til spil, film, og leg OG en eInk skærm, der giver langt læn­gere bat­te­rile­ve­tid, samt er god for øjnene at læse på. Et tryk på en knap og skær­men bliver grå­to­ner i stedet for farver. I det hele taget er der ikke rigtig nogle andre tab­lets i sigte, som kan kon­kur­rere med Apples iPads status som tab­let­ten der kan det hele. Amazons Kindle Fire er ganske vidst også god, men Kindlen vil fort­sat have sin styrke for de dedi­ke­rede bog­læ­sere, som der trods alt ikke er så mange af i Danmark.
  2. Herhjemme kommer iPad­den til at høste succes efter succes på uddan­nel­ses­om­rå­det, efter­hån­den som flere og flere kom­mu­ner køber mas­sivt ind af dem, især til sko­lerne. Først de føl­gende år kommer ‘tek­no­lo­gitøm­mer­mæn­dene’, hvor man i den brede sko­le­sa­men­hæng opda­ger, at det er ændrede pæda­go­gi­ske tiltag og ikke tek­no­logi i sig selv, der skaber for­an­dring i skolen.
  3. Ebøgerne i Danmark vil fort­sat have lang vej op af bakke. Men i takt med at der er flere og flere folk med smartp­ho­nes, iPads og ebogslæ­sere, sam­ti­dig med at ere­o­len bliver mere og mere udbredt, så vil antal­let af ebogslæ­sende dan­skere stige støt. Skolernes indkøb af iPads vil for­modent­lig bane vejen for en øget opmærk­som­hed på brugen af ebøger i loka­l­om­rå­derne. Men altså endnu ikke med de vold­somme væk­stra­ter, vi har set i USA for ebogs­sal­get. Jeg for­ven­ter, at ven­de­punk­tet i Danmark først sker i 2013, hvor­ef­ter det de næste 2 – 3 år derfra går stærkt.
  4. Med lidt held bliver 2012 også året, hvor vi ser den første selvpublicerings-​​succeshistorie på dansk grund. Altså en ukendt for­fat­ter, der slår igen­nem med pro­duk­tion, salg og mar­keds­fø­ring af egne ebøger. Det afhæn­ger igen af, at der i 2012 kommer kul på selv­pu­bli­ce­rings­plat­forme som Saxo sel­vud­gi­ver og ebook­com­po­ser, så det er nemt at få udgi­vet ebøger. Men det vil være en enkelt eller to for­fat­tere, der vil have den glæde, for det vil fort­sat kræve mere energi at sælge og mar­keds­føre, end de fleste for­fat­tere har lyst til: de vil fort­sat skrive bøger før alt andet.

 

Creative Commons License
The 2012: Årets for­ud­si­gel­ser på ebogs­mar­ke­det by Toke Riis Ebbesen, unless otherwise expres­sly stated, is licen­sed under a Creative Commons Attribution-​​NoDerivs 3.0 Unported License. Terms and con­di­tions beyond the scope of this license may be avai­lable at digi​ta​l​ud​vik​ling​.dk.

2 kommentarer

Skriv et svar

Din emailadresser er fortrolig og bliver aldrig delt.