Amazons Kindle er god nok

Jeg beskrev i mit forrige indlæg, hvorfor jeg ikke mener at Amazon får et ben til jorden i Danmark. Årsagen er først og fremmest, at den dansksprogede litteratur stort set er fraværende i Kindles butik, og at det derfor kræver noget teknisk snilde at læse de danske bøger, som forlagene udbyder. Den store masse af danskere vil derfor være hægtet af udviklingen, hvis det virkelig viser sig, at Amazon fremover bliver dominerende på ebogs- og ebogslæser-markedet internationalt.

Kindle 3 – ebogslæser fra AmazonMen når det er sagt, så må jeg komme med en bekendelse: min analyse har en let bitter tone, fordi Amazon jo rent faktisk leverer et godt produkt.

Direkte adspurgt, som fx @infonauten gjorde i går på Twitter, så kan jeg jo ikke komme udenom at anbefale, at man køber en Kindle, hvis man står og skal købe en ebogslæser. Den seneste Kindle 3 har fået fremragende anmeldelser, og er med en pris på 139$ efterhånden til at købe for penge. Det er simpelthen den bedste eInk-baserede løsning, som man kan være sikker på vil blive understøttet og opdateret i mange år frem, fordi Amazon sidder så solidt på markedet internationalt.

Men anbefalingen gælder kun under visse betingelser.

  1. Hvis man i forvejen stort set udelukkende læser engelske bøger, som der er tegn på at mange i stigende grad gør.
  2. Hvis man er svagtseende, hvad mange jo bliver, når de bliver midaldrende, så er Kindlen en kæmpefordel, fordi den kan læse bøgerne op gøre skrifttypen større, osv. (Hvad du muligvis ikke vidste er, at at den offentlige tjeneste Nota har ret til at digitalisere alle bøger, så de kan læses på ebogslæser).
  3. Man skal ikke have behov for at se video, fotos, tegneserier, spille spil eller lignende ting: i det tilfælde må man hellere se sig om efter en iPad eller Androidbaseret tablet.
  4. Man skal være i besiddelse af en vis teknisk kunnen, for at kunne læse de danske bøger. Det er dog i de tilfælde hvor bøgerne ikke er kopisikret muligt, fx ved at følge Booksnobs guide.

Kindlen er altså ikke for alle og enhver, men en del danskere vil stadig kunne drage nytte af den. Det gælder særligt alle de kosmopolitiske, gadgetelskende kreative klasse-folk. Men altså langt fra alle danskere.

RSS er (måske) en død sild.. men Twitter lever!

Hvis du hører til dem der ikke helt har fattet det der med RSS (men det gør du nok ikke, når du læser en artikel på denne blog), så skal du se at passe på, for nu er det ved allerede ved at være dødt og noget helt nyt er på vej.

Sådan lyder analysen i hvert fald i denne artikel. Artiklen, skrevet af Steve Gilmor, handler om, hvordan RSS-feedet der til en start erstattede den planløse surfen rundt på nettet med ‘push’-beskeder direkte ind i din RSS-læser. Det gjorde dernæst at seriøse surfere holdt op med at læse nyheder på deres oprindelige blogs website, men udelukkende igennem deres nyhedslæser, f.eks. Google Reader eller Newsnetwire. Det eneste der fører RSS-læsende brugere videre til de oprindelige blogs er så til gengæld muligheden for at levere kommentarer og mere eller mindre realtidsdebat om indlæggene. Og deraf opstod den på Facebook kendte Statusbesked med tilhørende kommentarer, hvilket Facebook profiterede umådelig godt på.

Nej, det er ikke Twitter der er dødt, det er bloggen som vi kender den

Nej, det er ikke Twitter der er dødt, det er bloggen som vi kender den

Der er også tegn i sol og måne på, at blogs som fænomen er ved at være mindre vigtigt, fordi de sociale platforme som (især) Facebook med deres statusbeskeder helt har overtaget bloggens funktion. Til gengæld, anfører Steve Gilmor, så er Twitter en logisk afløser for RSS-feeds. Hvor RSS er en passiv forbrugertjeneste, der baserer sig på envejskommunikation fra RSS-udbyderen og til brugeren, så er Twitter det modsatte: en tovejs og flervejskanal for udveksling af information.

Man kan også sige, at snarere end at være mere eller mindre selvpromoverende ’status’-beskeder der udelukkende har til formål at ophøje det twittende selv og fremhæve dets kvaliteteter, så er Twitter en mulighed for at konversere om det, livet drejer sig om –  som vel at mærke er vigtigt for DIG (og dig og dig), ikke kun for medieproducenterne.

Jeg mener ikke at medieproducenterne behøver at blive skræmt over denne udvikling. Marketingeksperter kaster sig naturligvis allerede over Twitterfænomenet som den næste store ting, de ser muligheden for direkte realtime feedback på nye produkter og tjenester. For forlagsbranchen, som jeg selv er en del af, er der oplagt muligheder for at udgive og kommunikere på en langt mere dynamisk måde. For din egen branche er der helt sikkert også andre muligheder. Men hvilke?

Følg mig på Twitter

Læs Gilmors artikel og bliv klogere (på Internettet)..