Sonys eReader kan ny læse epub – men betyder det noget?

Sony har netop annonceret at deres ebogslæser eReader fremover vil understøtte læsning af ebøger i ePub-formatet. Som man kan se af denne oversigt hos Adobe, så er stiller Sony sig med dette nyinitiativ op i rækken af efterhånden mange hardware ebogslæsere på markedet.

Hvad betyder det så?

På den ene side er det et glædeligt budskab, fordi epub-formatet – sammen med PDF-formatet – vitterligt er det format der ser ud til at blive vedtaget som standarden for ebøger. På den anden side tyder noget også på at formatet kan ende på kirkegården for døde standarder i IT-verdenen.

Hvis man nærlæser listen, så fremgår det nemligt at den mangler én afgørende ebogslæser, nemlig Amazons Kindle. Amazon understøtter nemlig som den eneste ikke det internationale ebogs-standardkonsortium, IDPF’s epub standarder og Adobes ACS4-kopibeskyttelse. Og antallet af ebøger der leveres på Kindlen overgår Sonys eReader i forholdet 1:10. Kindle er altså reelt stadig standarden når man ser på det internationale marked.

Hvad angår selve formatet må man sige at det XML-baserede ePub har nogle fordele der kan virke forjættende på leverandører og distributører af ebøger. ePub-formatet understøtter, ligesom Adobes ACS4, kopibeskyttelse, hvilket er noget blandt andet de store danske forlag og bibliotekerne benytter sig af. Formatets styrke er, ifølge f.eks. det Kongelige Bibliotek, at det tilbyder kopibeskyttelse af bøgerne, der ikke er hardware- eller leverandørafhængige (når man altså ser bort fra Adobe der jo leverer kopibeskyttelsesteknologien og hvis software kører på PC og Mac, ikke på Linux).

Skriv et svar