De to store forlag strammer snøren om de små

Der skal nor­malt en del til at gøre mig sur. Men jeg er lige nu i det røde felt, for jeg er lige blevet mindet om de reelle for­hold i kødin­du­strien, aka bogbranchen.

Gennem stra­te­gi­ske opkøb og ejer­ska­ber er det min opfat­telse, at de to domi­ne­rende forlag  i Danmark – Lindhardt & Ringhof og Gyldendal, her­ef­ter kaldt De to – i disse år for­sø­ger at kon­so­li­dere deres posi­tion med ufine midler. Disse meto­der giver dem magten til at udøve kon­trol med de danske distributions-​​systemer for hen­holds­vis fysi­ske og digi­tale bøger. Formålet er at bevare den næsten-​​monopol-​​situation, der i årevis har her­sket på det danske bogmarked.

Dermed undgår De to at skulle kon­kur­rere med de små forlag på kvalitet.

ForlagOnline

I en pres­se­med­del­else skri­ver det lille Steenske forlag1, at de har fået oplyst føl­gende af Gyldendal:

»Bogportalen​.dk [har] stand­set videre­for­mid­lin­gen af Boghandlerforeningens, BiBis, repræ­sen­ta­tive oplys­nin­ger om aktu­elle bog­ud­gi­vel­ser i Danmark.«

Oversat til dansk bety­der det, at Bogportalen, som ejes af de tre distri­butø­rer NBC, DBK og Litas, ikke læn­gere leve­rer oplys­nin­ger som kommer fra andre distri­butø­rer end disse tre. Dette gælder for de helt små forlag, der pakker fra køk­ken­bor­det, såvel som de, der distri­bu­e­rer via Dafolos logi­stik­løs­ning. De leve­rer nemlig oplys­nin­ger til bog­hand­lerne om, hvilke udgi­vel­ser, der er til­gæn­ge­lige gennem syste­met ForlagOnline, som igen leve­rer data til BiBi og Bogportalen. Når Gyldendal lukker for BiBi, ude­luk­kes disse forlag dermed fra online-​​boghandlere, som saxo​.com. Det er natur­lig­vis en alvor­lig ting, ikke at være repræ­sen­te­ret her.

Opdatering 31.12.12: Jeg har meldt lidt for hur­tigt ud om denne del af sagen: sagen er ret­te­lig­he­den den, at Saxo og G.dk ikke har ønsket at betale sær­skilt abon­ne­ment for Bibi. og dermed selv har fra­valgt at indek­sere de små for­lags udgi­vel­ser auto­ma­tisk. Problemstillingen er derfor mere kom­pleks, i det der er tale om at bran­chen fra flere sider ikke har kunnet blive enige om en fælles metadataløsning.

Lige så slemt er dog, at de forlag, der ikke del­ta­ger i BiBi, også ude­luk­kes fra den alt­do­mi­ne­rende pris-​​søgemaskine for bøger, bog​pri​ser​.dk, som ja, er ejet af Gyldendal. Netop søg­bar­hed er alfa og omega i en frem­tid, hvor de fysi­ske bog­hand­lere, og trykte bøger i al almin­de­lig­hed, for­modent­lig vil fylde mindre i medi­e­bil­le­det. Bøger eksi­ste­rer ikke, hvis de ikke kan findes online.

Den ene ejer af Bogportalen, NBC er også Gyldendal-​​ejet, mens Litas er ejet af Egmont-​​koncernen, Lindhardt & Ringhofs moder­sel­skab. DKB er, som den eneste af de tre ejere, ejet af en selv­stæn­dig fond, men De to har altså en væsent­lig ind­fly­delse på Bogportalen.

Men det er ikke kun distri­bu­tio­nen af fysi­ske bøger, de to store forlag har sat sig på. Også på mar­ke­det for digi­tal bog­di­stri­bu­tion for­sø­ger De to at sætte sig på markedet.

Ereolen — en aftale der altid giver over­skud til »de to«

Det frem­står mere og mere klart, at den aftale, der er ind­gået for en et-​​årig peri­ode om distri­bu­tion af ebøger på ere​o​len​.dk, udover at være en stor støtte til alle forlag, der sælger ebøger, især gavner de to afta­le­part­nere, nemlig Publizon og bibliotekerne.

Som det vil være læsere af denne blog bekendt, så er jeg en stor støtte af de danske fol­ke­bi­bli­o­te­ker. Jeg ser såle­des enhver aftale, der hel­hjer­tet omfav­ner ebø­ger­nes udbre­delse på bibliotekerne, som et posi­tivt gode, alene fordi jeg dels støt­ter bibli­o­te­ker­nes videns­ud­bre­dende formål, men også fordi jeg ser bibliotekerne som et essen­ti­elt og gavn­ligt ele­ment i dansk læse­kul­tur. Ereolen bygger på en aftale mellem nogle få fol­ke­bi­bli­o­te­ker og Publizon, den første danske ebogs­di­stri­butør, som leve­rer ebøger til de fleste danske ebogs­for­hand­lere, og er i min optik en god start på den frem­ti­dige udvikling.

Det, jeg ikke kan lide ved kon­struk­tio­nen, er, at afta­len er ind­gået mellem bibliotekerne og Publizon, et firma ejet af.. ja, du gæt­tede det, Gyldendal og Lindhardt & Ringhof. Det er jo fint, at Publizon eksi­ste­rer i det hele taget, for ellers ville der slet ingen afta­le­par­ter være. Men det er mindre fint, at for hver gang et lille forlag mod­ta­ger 14,50 kr, mod­ta­ger Publizon, og dermed de to store forlag, 4,50 kr. Noget af dette beløb mod­ta­ger bibliotekerne, hvil­ket der også har været debat om, men ca. halv­de­len af dette beløb går nok til Publizon.

Det er altså lyk­ke­des at malke ca. 10% af ind­tæg­ten fra danske ebogs­ud­lån udenom for­la­gene og over i en aktie­virk­som­hed, der igen er ejet af to næsten-​​monopolitiske aktie­virk­som­he­der (de sidder på over 80 % af bog­mar­ke­det). Uanset, hvem der lykkes med at sælge digi­tale bøger, kommer det dermed De to til gode. Og, som Kenneth Krabat har gjort opmærk­som på, så ude­luk­ker man også her de små selv­pu­bli­ce­rende for­fat­tere med et krav om at have cvr-​​nummer – og danske for­fat­tere er netop und­ta­get for moms-​​registrering i for­bin­delse med ind­tæg­ter på bog­skriv­ning. Et para­doks, der gavner de etab­le­rede forlag.

Opdatering 31.01.12: Jeg er blevet gjort opmærk­som på af Steffen Sørensen fra Publizon, at deres ind­tægt for ebogs­ud­lån ned­trap­pes til 2 kr. pr transak­tion efter en trap­pe­mo­del. Derfor er Publizons ind­tægt ikke så stor, som jeg har frem­stil­let den. Det ændrer ikke ved ejer­for­hol­dene, hvil­ket prin­ci­pi­elt er et pro­blem, omend det er en god ting, at De to har inve­ste­ret i en distri­bu­tions­løs­ning, som alle forlag kan benytte.

Hvad er konsekvenserne?

Det bety­der reelt, at udvik­lin­gen i Danmark hin­dres af De to, fordi de små forlag, der ville være i stand til at tænke nyt og udfor­dre status quo, beta­ler »skat« til De to.

Man kan håbe, at andre distri­bu­tions­sel­ska­ber på et tids­punkt går ind på danske marked som kon­kur­ren­ter til Publizon og ForlagOnline, og dermed gør det rele­vant for distri­bu­tions­sel­ska­berne at kon­kur­rere på para­me­tre, der er reelle og angår kva­li­tet af danske bøger, frem­for kon­so­li­de­ring af status quo.

En stor spil­ler som Amazon kan lige plud­se­lig beslutte sig for at gå hel­hjer­tet ind på det danske marked. Der vil i den situ­a­tion ikke være nogen stor nostalgi blandt de små forlag i for­hold til at støtte de danske distributionsselskaber.

Afsluttende: jeg er gået ind i for­lags­ver­de­nen, vel­vi­dende at det er ben­hård busi­ness, og kan sådan set ikke bebrejde kon­kur­ren­ter, at de kon­kur­re­rer. Jeg synes bare det er synd, når det ikke hand­ler om kva­li­tet. Vi har en fælles inter­esse i at sikre en vel­fun­ge­rende og innova­tiv dansk bogkultur.

Fodnoter
  1. advar­sel, mindre, ahem pænt web­s­ite []
Creative Commons License
The De to store forlag stram­mer snøren om de små by Toke Riis Ebbesen, unless otherwise expres­sly stated, is licen­sed under a Creative Commons Attribution-​​NoDerivs 3.0 Unported License. Terms and con­di­tions beyond the scope of this license may be avai­lable at digi​ta​l​ud​vik​ling​.dk.

4 kommentarer

Skriv et svar

Din emailadresser er fortrolig og bliver aldrig delt.