Der skal normalt en del til at gøre mig sur. Men jeg er lige nu i det røde felt, for jeg er lige blevet mindet om de reelle forhold i kødindustrien, aka bogbranchen.
Gennem strategiske opkøb og ejerskaber er det min opfattelse, at de to dominerende forlag i Danmark – Lindhardt & Ringhof og Gyldendal, herefter kaldt De to – i disse år forsøger at konsolidere deres position med ufine midler. Disse metoder giver dem magten til at udøve kontrol med de danske distributions-systemer for henholdsvis fysiske og digitale bøger. Formålet er at bevare den næsten-monopol-situation, der i årevis har hersket på det danske bogmarked.
Dermed undgår De to at skulle konkurrere med de små forlag på kvalitet.
ForlagOnline
I en pressemeddelelse skriver det lille Steenske forlag1, at de har fået oplyst følgende af Gyldendal:
»Bogportalen.dk [har] standset videreformidlingen af Boghandlerforeningens, BiBis, repræsentative oplysninger om aktuelle bogudgivelser i Danmark.«
Oversat til dansk betyder det, at Bogportalen, som ejes af de tre distributører NBC, DBK og Litas, ikke længere leverer oplysninger som kommer fra andre distributører end disse tre. Dette gælder for de helt små forlag, der pakker fra køkkenbordet, såvel som de, der distribuerer via Dafolos logistikløsning. De leverer nemlig oplysninger til boghandlerne om, hvilke udgivelser, der er tilgængelige gennem systemet ForlagOnline, som igen leverer data til BiBi og Bogportalen. Når Gyldendal lukker for BiBi, udelukkes disse forlag dermed fra online-boghandlere, som saxo.com. Det er naturligvis en alvorlig ting, ikke at være repræsenteret her.
Opdatering 31.12.12: Jeg har meldt lidt for hurtigt ud om denne del af sagen: sagen er retteligheden den, at Saxo og G.dk ikke har ønsket at betale særskilt abonnement for Bibi. og dermed selv har fravalgt at indeksere de små forlags udgivelser automatisk. Problemstillingen er derfor mere kompleks, i det der er tale om at branchen fra flere sider ikke har kunnet blive enige om en fælles metadataløsning.
Lige så slemt er dog, at de forlag, der ikke deltager i BiBi, også udelukkes fra den altdominerende pris-søgemaskine for bøger, bogpriser.dk, som ja, er ejet af Gyldendal. Netop søgbarhed er alfa og omega i en fremtid, hvor de fysiske boghandlere, og trykte bøger i al almindelighed, formodentlig vil fylde mindre i mediebilledet. Bøger eksisterer ikke, hvis de ikke kan findes online.
Den ene ejer af Bogportalen, NBC er også Gyldendal-ejet, mens Litas er ejet af Egmont-koncernen, Lindhardt & Ringhofs moderselskab. DKB er, som den eneste af de tre ejere, ejet af en selvstændig fond, men De to har altså en væsentlig indflydelse på Bogportalen.
Men det er ikke kun distributionen af fysiske bøger, de to store forlag har sat sig på. Også på markedet for digital bogdistribution forsøger De to at sætte sig på markedet.
Ereolen — en aftale der altid giver overskud til »de to«
Det fremstår mere og mere klart, at den aftale, der er indgået for en et-årig periode om distribution af ebøger på ereolen.dk, udover at være en stor støtte til alle forlag, der sælger ebøger, især gavner de to aftalepartnere, nemlig Publizon og bibliotekerne.
Som det vil være læsere af denne blog bekendt, så er jeg en stor støtte af de danske folkebiblioteker. Jeg ser således enhver aftale, der helhjertet omfavner ebøgernes udbredelse på bibliotekerne, som et positivt gode, alene fordi jeg dels støtter bibliotekernes vidensudbredende formål, men også fordi jeg ser bibliotekerne som et essentielt og gavnligt element i dansk læsekultur. Ereolen bygger på en aftale mellem nogle få folkebiblioteker og Publizon, den første danske ebogsdistributør, som leverer ebøger til de fleste danske ebogsforhandlere, og er i min optik en god start på den fremtidige udvikling.
Det, jeg ikke kan lide ved konstruktionen, er, at aftalen er indgået mellem bibliotekerne og Publizon, et firma ejet af.. ja, du gættede det, Gyldendal og Lindhardt & Ringhof. Det er jo fint, at Publizon eksisterer i det hele taget, for ellers ville der slet ingen aftaleparter være. Men det er mindre fint, at for hver gang et lille forlag modtager 14,50 kr, modtager Publizon, og dermed de to store forlag, 4,50 kr. Noget af dette beløb modtager bibliotekerne, hvilket der også har været debat om, men ca. halvdelen af dette beløb går nok til Publizon.
Det er altså lykkedes at malke ca. 10% af indtægten fra danske ebogsudlån udenom forlagene og over i en aktievirksomhed, der igen er ejet af to næsten-monopolitiske aktievirksomheder (de sidder på over 80 % af bogmarkedet). Uanset, hvem der lykkes med at sælge digitale bøger, kommer det dermed De to til gode. Og, som Kenneth Krabat har gjort opmærksom på, så udelukker man også her de små selvpublicerende forfattere med et krav om at have cvr-nummer – og danske forfattere er netop undtaget for moms-registrering i forbindelse med indtægter på bogskrivning. Et paradoks, der gavner de etablerede forlag.
Opdatering 31.01.12: Jeg er blevet gjort opmærksom på af Steffen Sørensen fra Publizon, at deres indtægt for ebogsudlån nedtrappes til 2 kr. pr transaktion efter en trappemodel. Derfor er Publizons indtægt ikke så stor, som jeg har fremstillet den. Det ændrer ikke ved ejerforholdene, hvilket principielt er et problem, omend det er en god ting, at De to har investeret i en distributionsløsning, som alle forlag kan benytte.
Hvad er konsekvenserne?
Det betyder reelt, at udviklingen i Danmark hindres af De to, fordi de små forlag, der ville være i stand til at tænke nyt og udfordre status quo, betaler »skat« til De to.
Man kan håbe, at andre distributionsselskaber på et tidspunkt går ind på danske marked som konkurrenter til Publizon og ForlagOnline, og dermed gør det relevant for distributionsselskaberne at konkurrere på parametre, der er reelle og angår kvalitet af danske bøger, fremfor konsolidering af status quo.
En stor spiller som Amazon kan lige pludselig beslutte sig for at gå helhjertet ind på det danske marked. Der vil i den situation ikke være nogen stor nostalgi blandt de små forlag i forhold til at støtte de danske distributionsselskaber.
Afsluttende: jeg er gået ind i forlagsverdenen, velvidende at det er benhård business, og kan sådan set ikke bebrejde konkurrenter, at de konkurrerer. Jeg synes bare det er synd, når det ikke handler om kvalitet. Vi har en fælles interesse i at sikre en velfungerende og innovativ dansk bogkultur.
Fodnoter- advarsel, mindre, ahem pænt website [↩]

The De to store forlag strammer snøren om de små by Toke Riis Ebbesen, unless otherwise expressly stated, is licensed under a Creative Commons Attribution-NoDerivs 3.0 Unported License. Terms and conditions beyond the scope of this license may be available at digitaludvikling.dk.



Ham Toke er pænt sur. Forstår det godt: RT @tokeriis: Nyt debatindlæg: De to store forlag strammer snøren om de små: http://t.co/WXEyAjBG
Hvad hedder det, når de store er bange for de små? Og de store så bruger magt til at udelukke de små? http://t.co/0lvkDgGr #eforlag #pforlag
[...] alt for tidligt at male fanden på væggen, og jeg forbliver optimist – uanset, min tidligere kritik af forholdene i kødbogbranchen The Ereolens reelle indflydelse på [...]
Min historie om de store forlags kontrol med den danske bogdistribution er nu nuanceret efter henvendelse fra Publizon: http://t.co/dSEjobuP