Apples nye regler rammer boghandlerne hårdt

Der bliver spillet power­play mellem de store ebogs­di­stri­butø­rer for tiden. Apple har senest spillet ud med en ny pris­po­li­tik, som direkte udfor­drer Amazon og andre bog­hand­lere, der har valgt at lave en ebogs-​​app til Apples populære  iPhone/​iPad/​iPod-​​platform.

Apple har ændret reglerne for ind­holds­ba­se­rede apps på deres platform, på en måde der tvinger kon­kur­ren­terne til aktivt at gøre et eller andet . Samtidig med at Apple annon­ce­rede nye mulig­he­der for betaling af abon­ne­ment­s­tje­ne­ster til maga­si­ner, osv. ændrede de således også reglerne for andre apps der sælger indhold, herunder ebøger.

Kort sagt:

  • Inden 30. juni skal alle ebogsapp fra firmaer der leverer bøger  – alle bog­hand­lere, det gælder fx Amazons Kindle app, men også Gyldendals nye Bøger og Riidr’s App.– imple­men­tere Apples API, så det er muligt at købe bøger vha. Apples ind­byg­gede 1-​​kliks-​​købesystem.
  • Apple skal have 30% af salgsprisen.
  • Man må ikke omgå det ved kun at linke til til sin egen webshop. Edit (per @lizcastro): faktisk må man slet ikke linke til eget forhandlerwebsite.
  • Prisen på en ebog skal være den samme eller lavere end den, den sælges for på bog­hand­le­rens eget website. Boghandleren kan altså ikke sætte prisen 42% højere på Apples platform, for at hente de 30% hjem.
  • Hvis man ikke følger de regler, bliver app’en fjernet fra App store.

Hvordan ser disse rege­læn­drin­ger ud fra de digitale bog­hand­le­res og for­la­ge­nes synsvinkel?

Fra bog­hand­ler­nes synsvinkel

For Amazon er sagen speget. De tager i forvejen selv mindst 30% (op til 70%) af en ebogs udsalgs­pris for at gøre den til­gæn­ge­lig på Amazon-​​platformen. Hvis de skal betale ekstra 30% til Apple, så vil det uvæ­ger­ligt betyde, at at enten skal Amazon æde et betrag­te­ligt pro­fit­tab for at sælge hos Apple, eller også skal de hæve priserne, de sælger bøgerne til, også på alle andre plat­forme. Ingen tror at Amazon stil­tiende vil accep­tere Apples udspil.

For en mindre dansk spiller som Gyldendal eller Riidr må det skabe en enorm usik­ker­hed her og nu, om hvor vidt den satsning, der er fore­ta­get på Apples platform, nu er klog.

Fra for­la­ge­nes synsvinkel

Det er barske tider for de digitale bog­hand­lere for tiden. Men hvordan ser situ­a­tio­nen ud for ind­holds­le­ve­ran­dø­rerne, dvs. forlagene?

Fra for­la­ge­nes side er situ­a­tio­nen egentlig den samme som før, især for de danske forlag, som for­trins­vis distri­bu­e­rer gennem det danske Publizon-​​system. Her betaler de en pro­cent­sats til Publizon hver gang der sælges en ebog, og bog­hand­lerne pris­sæt­ter frit oven i den grund­pris, for­la­gene for­lan­ger gennem systemet for at sælge en bog. Forlaget får altså det samme, uanset hvad den sælges for hos bog­hand­lerne, og hvor den sælges. Men et øget prispres på bog­hand­lerne kan selv­føl­ge­lig blive skubbet nedefter til forlagene.

For de inter­na­tio­nale forlag er det med et snuptag blevet mere attrak­tivt at sælge gennem Apples egen iBooks direkte i stedet for gennem Amazon. Selvom de skal betale 30% til Apple, vil de stadig kunne pris­sætte uden om Amazons gebyr, og dermed kunne sælge deres ting med større fortje­ne­ste på iBooks.

Og kunderne?

For kunderne, køberne, læserne, så er situ­a­tio­nen god på én måde: det er fortsat meget nemt at betale og få en bog, hvis de er Apple-​​brugere. Spørgsmålet er, om de vil accep­tere endnu højere priser for ebøger, i en situ­a­tion, hvor priserne stadig fore­kom­mer en kende for høje.

I et lidt længere per­spek­tiv, så vil udfaldet af dette power­play nok vise, om det bliver lettere eller mere kom­pli­ce­ret for læserne at købe ebøger fremover. Apple vandt med iTunes over de dengang mægtige musik­sel­ska­ber, fordi de havde det eneste musik­di­stri­bu­tions­sy­stem, der virkede. Spørgsmålet er, om Amazon har res­sour­cer nok til modstå Apples pres. Hvad angår lukket platform og skrap pris­po­li­tik er Amazon i hvert fald ikke kendt for at være engle i forhold til Apple..

Creative Commons License
The Apples nye regler rammer bog­hand­lerne hårdt by Toke Riis Ebbesen, unless otherwise expres­sly stated, is licensed under a Creative Commons Attribution-​​NoDerivs 3.0 Unported License. Terms and con­di­tions beyond the scope of this license may be avai­lable at digi​ta​l​ud​vik​ling​.dk.

3 kommentarer

  • lizcastro skrev:

    @tokeriis One thing you missed: »Do not circumvent it by only linking to his own shop.« Actually, NO LINKS to own web site are allowed.

  • Penciltwister skrev:

    @tokeriis godt indlæg, det bliver inter­es­sant at se lige hvor langt apple kan køre den før folk begynder at få nok, 12

  • Penciltwister skrev:

    @tokeriis de kan snart ikke længere gemme sig bag ‘underdog’ slogan’et. Spørgsmålet er bare om man ikke skal finde en helt tredje vej. #ebog

Skriv et svar

Din emailadresser er fortrolig og bliver aldrig delt.