Systemet her foreslået skulle gerne være mere fleksibelt for de, der skal cleare rettigheder til kommercielt brug, fx. til remix eller billedbrug i bøger.

Men jeg er villig til at gå med på ideen om, at man kan se på, hvordan nogen yderligere kan »give« noget, i og med at disse forslag indskrænker nogen andres historisk erhvervede rettigheder. Det er jo en debat, jeg gerne vil have her. Hvad ville du så foreslå?

Du foreslår at hele privatmarkedet fjernes.
I din foreslåede verden, findes der ikke salg af digitale værker, software etc. til private. Det er fleksibiliteten. Alt digitalt skal være gratis for private.

Fortæl mig så, at du ikke er hoppet enddog meget langt ned i skyttegraven.

Du forholder dig med din sidste kommentar ikke til, at det vi taler om ikke er tyveri af fysiske varer, men uberettiget eksemplarfremstilling. Dvs. du har med den model, jeg foreslår (forslag 1), frihed til at kopiere, medmindre du er en private virk­som­he­d, for­e­nin­g, offent­lig insti­tu­tio­n, eller, i enkelte tilfælde, en privat­per­so­n, der bevis­ligt har haft profit for øje med din eksemplarfremstilling.

Jeg synes at det, kombineret med forslaget til en differentieret licensiering (forslag 4), er ret smidigt for alle de lovlydige borgere, og endvidere også for de organisationer, der skal håndhæve loven.

Forslag 1: Hvordan forklarer du så, at husmødre og teenagere er blevet retsforfulgt? Den omdiskuterede »brevmodel« retter sig også mod almindelig kopiering, og ganske almindelige danskeres brud på ophavsretten.

Forslag 2: 25 år er for så vidt vilkårligt, ja, men det er et kompromis.

Forslag 3: der findes ikke et formaliseret, lovunderstøttet ankenævn, mig bekendt. Jeg kan tage fejl.

Forslag 4 er et langt mere formaliseret og lovreguleret system end cc-licensen i dag er. Du kan for eksempel ikke indberette til KODA, hvilken cc-licens, du ønsker de skal forfølge.