10 spørgsmål til læreren der vil bruge iPads i undervisningen

Jeg har en løbende debat med en god lærer-ven om, hvorvidt det er et gode eller et onde, at de danske skoler i stor stil er begyndt at indkøbe iPads. Han er lærer og mener entydigt, at skolerne begår en kæmpefejl ved kun at investere i iPads. “Det forvandler klasserummet til en spillehal”, har han vist sagt.

Men er det nu altid sandt?

Jeg har egentlig selv en positiv vinkel på den nye teknologis muligheder, for  jeg mener, at den, ligesom al anden teknologi, både kan anvendes til godt og “ondt”. Med det sidste mener jeg, at den kan skade undervisningen, hvis den ikke anvendes under iagttagelse af de sædvanlige pædagogiske overvejelser, som enhver lærer bør tage i brug.

Desværre så har jeg også en fornemmelse af, at læreruddannelsen ikke forbereder de nye lærere ordentligt på de nye teknologiers udfordring, og at de erfarne lærere slet ikke har forudsætningerne for at tilrettelægge undervisningen. Med det resultat, at “den nye lille” bringer mere gavn, end den skader. Min lærer-ven medgiver også, at problemet, som han har oplevet det, er at lærerne får den ny teknologi stillet til rådighed, men at meget lidt i øvrigt ændres. Med andre ord, at man stoler for blindt på, at teknologien og ikke læreren løser de udfordringer, skolen har.

Der er mange ting, man som skole bør tage stilling til. Hvad koster de? Hvordan styrer man, hvilke apps, der kører på dem. Kan skolens netværk klare, at der pludselig er en mængde enheder på trådløst, osv, osv. Men det er endnu vigtigere, at læreren er helt klar over, hvordan iPadden fungerer i klasseværelsets kontekst.

Derfor kan man som lærer med fordel stille sig selv (mindst) 10 spørgsmål.

“10 spørgsmål til professoren”

  1. Hvad er målene med at anvende iPad? Er det at give adgang til digitale læremidler? Er målet at eleverne skal producere på dem? Eller er de blot tænkt som en digital bog, der kan læses, spilles og ses video på, kort sagt konsumption? Et valg mellem disse (eller et mix) giver to meget forskellige ambitionsniveauer for anvendelsen.
  2. Hvad gør en iPad muligt, som ellers ikke kunne lade sig gøre uden? Er der noget, vi kunne tænke os at realisere, som den faktisk kan gøre lettere? Hvis ikke, så kan det være svært at se en motivation i det. Og hvordan ser det ud fra elevernes synsvinkel?
  3. Hvilke læringsstile skal den understøtte?  Og hvilken undervisningstil anvender du, eller kunne du tænke dig at bruge den i? Arbejder du projektbaseret, så findes der fx redskaber til det.
  4. Hvordan skal din timeplanlægning ændres med den ny teknologi? Kan og vil du ændre måden, du gennemfører undervisning på?  Kræver det, at du ændrer noget ved måden, du normalt arbejder på, og er komfortabel ved? Tænk på, at en iPad er et stykke teknologi, ligesom tavlekridt, overheadprojektor, video, osv. er det. Med endnu et værktøj i paletten, har du nye udfordringer at forholde dig til.
  5. Har du tænkt på, hvordan du gennemfører undervisning på de dage, hvor teknologien strejker? Vi kender alle til den klassiske situation, hvor overheadprojektoren eller tv’et ikke virker. Og de dage, hvor en underviser eller kursusholder har stået og fumlet med powerpoint og er endt med at tage tavlen i brug. Har du backupmulighed og er der nogen, der kan træde til og hjælpe hurtigt?
  6. Kan du selv håndtere den ny teknologi? Har du sat dig ind i, hvordan du anvender og installerer nye apps? Og hvordan du fejlfinder? Hvor fortrolig er du med teknologien?
  7. Hvordan vil du inddrage dine elever i brugen af den iPad, de får stillet til rådighed. Må de selv installere nye apps som løser deres problemer, og som måske kan bringe deres læring i nye og uventede retninger, eller er det noget skolen styrer? Er det lærerstyret eller elevstyret, eller et mix? I nogle situationer kan det være en fordel at lade eleverne udforske, mens lærerstyring i andre er en nødvendighed for at samle fokus.
  8. Tænk over, hvordan du kan anvende nye metoder  i undervisningen, når du nu har en række mobile computere. Behøver I at blive i klasseværelset og foretage jer de aktiviteter, I foretager jer? Hvordan kan teknologien anvendes til at organisere i grupper og hvordan kan den styrke differentieret undervisning? Og hvordan kan den anvendes til at variere tempo og fordybelse undervejs i en almindelig time?
  9. Har du tænkt over, hvordan forældrene involveres i brugen? Som med den bærbare computer, så er der en helt klar udfordring i, at teknologien anvendes uden for skolens kontrol, og at eleverne, ligesom i andre af livets forhold og har brug for vejledning her  – og også har brug for at udforske på egen hånd. Er der indgået klare aftaler med dig og blandt forældrene selv om, hvad der er ok?
  10. Endelig, hvordan vil du selv definere en “god” anvendelse af iPads når det skal evalueres, hvad den har tilført undervisningen? Er det muligt at kvantificere? Er målet at øge kreativitet og selvstændig tænkning eller gruppeorienteret samarbejde? Er målet at styrke sociale sammenhænge, som ikke nødvendigvis er faglige. Det er vigtigt, når I skal diskutere, hvad resultatet har været. Og husker I overhovedet at planlægge en evaluering inden der investeres?
Denne artikel er kraftigt inspireret af dette indlæg af Terry Heick, som jeg hermed takker ydmygst.

Læst i 2011

Inspireret af Nikolaj Højbjerg er her en liste over nogle af de bøger, jeg har læst i 2011. Listen omfatter kun skønlitteratur. Jeg har derudover læst en del manuskripter indsendt til Replikant, og sikkert også noget faglitteratur af forskellig art, samt en del lærebøger, jeg har været projektleder for på ViaSystime. Det er ikke medtaget her. Derfor kommer jeg nok ikke helt op på samme mængde som Nikolaj 🙂

Without further ado, her er den ukomplette liste i tilfældig rækkefølge:

Skønlitteratur læst i 2011

  • Scarlet Thomas: Mr Y’s forbandelse. En fantastisk underholdende bog, som jeg læste i ét stræk. Dens bizarre fortælling kombinerer virkelig syret fantasi med beskrivelsen af det akademiske univers.
  • Scarlet Thomas: Our tragic universe. Jeg var meget betaget af den her bog, som er meget krævende af sin læser, meget litterær og fuld af gode tanker om livet i det hele taget. Anbefales varmt.
  • Murakami: Trækopfuglens krønike. Den japanske succesforfatter var den første bog, vi læste i #twaarhuslæsegruppen, en læseklub sammensat af gode folk jeg kender fra twitter og som bloggere, bla. Stinestregen, Klidmoster og Anne fra O’manne light. Nu mødes vi og diskuterer bøger med ujævne mellemrum. Den her bog var en skuffelse, omend jeg rigtig, rigtig godt kunne lide dens sprog og specielle kombination af østlig og vestlig stil.
  • Erlend Loe: Doppler. Loes mest kendte bog var den, jeg læste sidst. Den skuffede mig noget, nok fordi jeg allerede havde gennemlevet og nydt ironien og minimalismen i de to bøger af ham, jeg læste inden (i helt forkert rækkefølge).
  • Erlend Loe: Volvo Lastvagnar. Den her er den selvstændige fortsættelse til Doppler. Den fungerede rigtig godt for mig, og jeg nød at læse den. Den spiller på nogle af de nationale stereotyper og forestillinger, vi har om livet langt ude i den svenske wild west, i sammenstødet med den nærmest blanke nordmand Doppler.
  • Erlend Loe: Stille dage i Mixing Part. Dette var den første Loe-bog, jeg læste. Jeg har kun én ting at sige om den: Dét er teater! Ok, jeg vil gerne tilføje, at den er ret sjov.
  • Dan Simmons: Hyperion & Endymion-sagaen. Dan Simmons fire-binds episke værk om Tornskaden er noget af det allerbedste Science Fiction, der er skrevet! Jeg vil ikke tøve med at udnævne det første bind som et af de allerbedste litterære værker, jeg nogensinde har læst. Det er en mosaik af spændende fortællinger, sprængfyldt med litterære referencer, pakket ind i en episk ramme.
  • Merete Pryds Helle: Hej menneske! Den her overraskede mig virkelig. I positiv retning. Den handler om en dansk kvinde, der bliver syg under en udgravning i Mellemøsten og i sine feberdrømme gennemlever historien fra jæger-samler-tilværelse til agerbrug set fra en stenalderkvindes synsvinkel. Den minder mig lidt i opsætningen om en anden bog, som befinder sig på min top-5 over bedste bøger, nemlig Iain Banks’ Broen, der også veksler mellem en patients realoplevelser og en imaginær episk historie.
  • Louis Jensen: Kejserinden. Denne har jeg selv udgivet på Replikant, så den har jeg naturligvis været igennem nogle gange. Jeg er vild med den for dens enkle, men alligevel dybsindige sprog og pointer omkring livet. Det er en dansk pendant til Den lille Prins.
  • Mikala Rosenkilde: Legetøj. Den her novellesamling er noget af de bedste jeg længe har læst på dansk. Personer og steder overlapper de enkelte noveller, så man har en god oplevelse når man læser den færdig, selvom hver enkelt fortælling er forholdsvis letlæst. Den er udgivet som ebog på Replikant og kommer også som lydbog.
  • Carsten Jensen: Vi, de druknede. En stor fortælling om modernitetens gennembrud i en fiskerby og livet på havet, men også om, hvordan sømandslivet på mange måder foregriber den postmoderne flygtighed og mangel på centrale, fælles værdier i tilværelsen. Den er velskrevet, men ikke helt så god, som jeg havde håbet.
  • John Fowles: Troldmanden. Dette er til gengæld en af mine top-5 bøger, som jeg har genlæst i år. Det gør jeg en gang i mellem. Dens plot og intriger er simpelthen så velskrevet og forførende, at jeg elsker den. Det er en fortælling, man simpelthen hen ikke kan “regne ud”, til trods for de anstrengelser, man gør sig (noget den deler med Our Tragic universe, btw).
  • Michael Chabon: Det yiddische politiforbund. Efter at have læst Kavalier og Clay, så var den her oplagt at læse. Den var en bog, vi læste i #twaarhuslæsegruppen. Den skildrer en “hvad-nu-hvis” historie, hvor staten Israel aldrig blev til noget, og jøderne i stedet har fundet et eksil i Alaska. Dette er ved at blive lukket ned og vi følger en politimands desperate jagt på at opklare et mord i dagene op til opløsningen af eksilet. Klassisk krimi noir blandet med yiddisch kultur.
  • Kaspar Colling Nielsen: Mount København. Supergod novellekreds skrevet på dansk. Også “hvad-nu-hvis”-baseret. Den er meget syret og man læser den lynhurtigt.
  • Bjarne Reuter: Løgnhalsen fra Umbrien. Jeg har aldrig været den helt store fan af Bjarne Reuter, men han skriver jo nogle gode historier. Den her er en historisk fortælling, og den går over stok og sten gennem Europa. Jeg blev aldrig 100% vild med dens hovedpersoner, men den er bestemt humoristisk og ganske velskrevet. Den minder mig lidt om en historie som Pavens næsehorn af Lawrence Norfolk, dog ikke på helt samme niveau.
  • Joe Haldeman: The forever war. En af de klassiske science-fiction fortællinger, om hvordan en fremtid med krige i rummet med relativistiske tidsforskelle fungerer. Jeg var ikke så vild med den, men den er hurtigt læst. God underholdning.
  • John Scalzi: Old Man’s war. Endnu en sci-fi klassiker. I fremtiden kan man få en anden chance – når man dør får man en ny krop, som man bliver sendt ud i universet for at slås for en imperialistisk Jorden i. Også ret underholdende og ganske velskrevet.
  • Lone Aburas. Den svære toer. Den fangede mig aldrig, og forekom som en Erlend Loe-light.

Du kan se noget mere af det, jeg ellers har læst på Goodreads, en fed boganbefalingsside, hvor jeg er begyndt at taste ind, hvad jeg i tidens løb har tygget mig igennem.

Er du enig med mig i mine vurderinger?  Skriv en kommentar.

 

Brev fra Sony

I dag fik jeg brev fra Sony:


Kære PlayStation Network/Qriocity-kunde:

Vi har opdaget, at mellem den 17. og 19. april 2011 blev visse brugerkontooplysninger i PlayStation Network- og Qriocity-servicen kompromitteret i forbindelse med en ulovlig og uautoriseret indtrængen i vores netværk. Som reaktion på dette har vi:

  • Midlertidigt afbrudt PlayStation Network- og Qriocity-servicerne;
  • Ansat et eksternt, anerkendt sikkerhedsfirma til at udføre en tilbundsgående og komplet undersøgelse af, hvad der skete; og
  • Hurtigt træffet forholdsregler for at forbedre sikkerheden og styrke vores netværksinfrastruktur ved at genopbygge vores system for at give dig en bedre beskyttelse af dine personlige oplysninger.

Vi er meget taknemmelige for din tålmodighed, forståelse og velvilje, mens vi gør det, der kræves for at løse disse problemer så hurtigt og effektivt som muligt.

Selvom vi stadig undersøger detaljerne i denne hændelse, mener vi, at en uautoriseret person har indhentet følgende oplysninger, som du har givet: navn, adresse (by, stat/provins, postnummer), land, e-mailadresse, fødselsdato, PlayStation Network/Qriocity-adgangskoder samt login og handle/PSN online ID. Det er også muligt, at dine profildata, herunder købshistorik og faktureringsadresse (by, stat, postnummer) samt sikkerhedssvar til din adgangskode til PlayStation Network/Qriocity, er blevet indhentet. Hvis du har autoriseret en subkonto til nogen, du er værge for, er de samme data muligvis blevet indhentet for den pågældende person. Selvom der indtil videre ikke er noget bevis for, at der er blevet hentet kreditkortdata, kan vi ikke udelukke risikoen. Hvis du har oplyst dine kreditkortdata via PlayStation Network eller Qriocity må vi for en sikkerheds skyld advare om, at dit kreditkortnummer (herunder ikke sikkerhedskoden) og udløbsdatoen kan være hentet.

For din egen sikkerheds skyld opfordrer vi dig til at være særligt opmærksom på bedragere, som via e-mail, telefon og post anmoder om personlige eller følsomme oplysninger. Sony vil ikke på nogen måde kontakte dig, heller ikke via e-mail, og bede om dit kreditkortnummer, CPR-nummer, skatteoplysninger eller lignende numre eller andre personligt identificerbare oplysninger. Hvis du bliver bedt om sådanne oplysninger, kan du være sikker på, at det ikke er Sony, der står bag anmodningen. Når PlayStation Network- og Qriocity-servicerne er fuldt genoprettede, anbefaler vi på det kraftigste, at du logger på og ændrer din adgangskode. Desuden, hvis du bruger dit PlayStation Network- eller Qriocity-brugernavn eller adgangskode til andre urelaterede tjenester eller konto, anbefaler vi på det kraftigste, at du også ændrer disse.

For at beskytte mod muligt identitetstyveri eller andre økonomiske tab anbefaler vi, at du holder øje med dine kontobevægelser og overvåger din kredit eller lignende opgørelser.

Vi takker for din tålmodighed, mens vi færdiggør vores undersøgelse af denne hændelse, og beklager ulejligheden. Vores teams arbejder døgnet rundt, og servicerne genoprettes så snart som muligt. Sony tager beskyttelsen af informationer meget alvorligt og vil fortsat arbejde på at sikre, at der træffes yderligere forholdsregler for at beskytte personligt identificerbare oplysninger. Det er vores højeste prioritet at levere kvalitet og sikre underholdningstjenester til vores kunder. Kontakt os pådk.playstation.com/psnoutage, hvis du har yderligere spørgsmål.

Venlig hilsen
Sony Network Entertainment- og Sony Computer Entertainment-teams

Sony Network Entertainment Europe Limited (hidtil kendt som PlayStation Network Europe Limited) er et datterselskab af Sony Computer Entertainment Europe Limited, som kontrollerer personlige data på PlayStation Network/Qriocity.

 

Kære Sony,

Det er bare ikke godt nok.

Mvh Toke