En hyldest til typografi

Det har længe været en litteraturteoretisk sandhed, at ikke kun tekstens indhold, men også dens form, betyder noget for, hvordan vi forstår den (Derrida et al.). Således også med bøger og websites – layout og typografi betyder indlysende uendeligt meget for vurderingen af en bogs kvalitet.

Især typografien lider under, hvad jeg vil kalde brolæggerens paradoks: jo bedre håndværk, jo bedre kvalitet brostenene er lagt med, jo mindre lægger man mærke til dem, når man træder hen over dem. Når du går hen over det gode fortov lægger ingen andre end fagnørder (andre brolæggere, arkitekter og lignende typer) mærke til stenenes tekstur, de mønstre, de er lagt i, og så videre. Det samme gælder typografien; den træder i baggrunden i den gode typografi, så meget at du ikke lægger mærke til den. Det er dens vilkår. Kun ved særlige lejligheder ser man som læser den møje og flid, der er lagt bag den gode typografi.

Problemerne med mange ebøger i dag, samt i ved tendensen til stadigt flere selvpublicerende forfattere er, at der ikke lægges så meget vægt på god typografi. Taler vi om nettet generelt har vi at gøre med en typografisk katastrofe af dimensioner. Der er dog tegn på, at der er ved at ske nogle ting for at forbedre dette. Google har f.eks. fornylig oprettet Google Font API, en ressource der tillader alle webdesignere på let vis at bruge forskellige skrifttyper, ikke bare de tre webstandarder Arial, Verdana eller Times. Men der er vist langt igen..

I dette indlæg vil jeg gerne have lov til at pege på to gode typografi-links:

Typographic Marks Unknown er en gennemgang af nogle af de velkendte typografiske tegn, og deres mindre velkendte betydning og oprindelse, som fx & og §.

Denne video der hylder det store standardværk inden for typografi, The Elements of Typographic Style:

Bonus: Webdesignere behøver ikke at fortvivle. Der findes søreme også et website kaldet The Elements of Typographic Style Applied to the Web.

Hacket

Så har jeg også prøvet at blive hacket! – Digitaludvikling.dk blev tilsyneladende udsat for et ‘drive-by’-angreb fra ondsindede hackere her i weekenden. Det er nu afværget, håber jeg. I den forbindelse vil jeg opfordre alle WordPress-ejere til at huske at opgradere deres installationer nu!

Screendump

Der er muligvis røget nogle kommentarer hist og her, men ellers tror jeg det meste kører nogenlunde efter planen. Det var så også en lejlighed til at rå ryddet lidt op i de støvede krinkelkroge bagved kulisserne, hvis man skal se positivt på det 🙂

RSS er (måske) en død sild.. men Twitter lever!

Hvis du hører til dem der ikke helt har fattet det der med RSS (men det gør du nok ikke, når du læser en artikel på denne blog), så skal du se at passe på, for nu er det ved allerede ved at være dødt og noget helt nyt er på vej.

Sådan lyder analysen i hvert fald i denne artikel. Artiklen, skrevet af Steve Gilmor, handler om, hvordan RSS-feedet der til en start erstattede den planløse surfen rundt på nettet med ‘push’-beskeder direkte ind i din RSS-læser. Det gjorde dernæst at seriøse surfere holdt op med at læse nyheder på deres oprindelige blogs website, men udelukkende igennem deres nyhedslæser, f.eks. Google Reader eller Newsnetwire. Det eneste der fører RSS-læsende brugere videre til de oprindelige blogs er så til gengæld muligheden for at levere kommentarer og mere eller mindre realtidsdebat om indlæggene. Og deraf opstod den på Facebook kendte Statusbesked med tilhørende kommentarer, hvilket Facebook profiterede umådelig godt på.

Nej, det er ikke Twitter der er dødt, det er bloggen som vi kender den

Nej, det er ikke Twitter der er dødt, det er bloggen som vi kender den

Der er også tegn i sol og måne på, at blogs som fænomen er ved at være mindre vigtigt, fordi de sociale platforme som (især) Facebook med deres statusbeskeder helt har overtaget bloggens funktion. Til gengæld, anfører Steve Gilmor, så er Twitter en logisk afløser for RSS-feeds. Hvor RSS er en passiv forbrugertjeneste, der baserer sig på envejskommunikation fra RSS-udbyderen og til brugeren, så er Twitter det modsatte: en tovejs og flervejskanal for udveksling af information.

Man kan også sige, at snarere end at være mere eller mindre selvpromoverende ‘status’-beskeder der udelukkende har til formål at ophøje det twittende selv og fremhæve dets kvaliteteter, så er Twitter en mulighed for at konversere om det, livet drejer sig om –  som vel at mærke er vigtigt for DIG (og dig og dig), ikke kun for medieproducenterne.

Jeg mener ikke at medieproducenterne behøver at blive skræmt over denne udvikling. Marketingeksperter kaster sig naturligvis allerede over Twitterfænomenet som den næste store ting, de ser muligheden for direkte realtime feedback på nye produkter og tjenester. For forlagsbranchen, som jeg selv er en del af, er der oplagt muligheder for at udgive og kommunikere på en langt mere dynamisk måde. For din egen branche er der helt sikkert også andre muligheder. Men hvilke?

Følg mig på Twitter

Læs Gilmors artikel og bliv klogere (på Internettet)..